Pension for humlebier

Endelig kom der rigtig gang i redesøgningen hos vore humlebier. Efter at koldt vejr og nattefrost er blevet afløst af sol og tocifrede eftermiddagstemperaturer, nøjes bierne nu ikke kun med at forsyne sig med den fornødne nektar – nu vil de også have noget at bo i.

Den 15. april så jeg den første mørke jordhumlebi-dronning smutte ind i en af mine med mos dekorerede humlebikasser. Hurtigt fik jeg fat i mit til lejligheden klargjorte DV-kamera med stativ. Jeg ville ikke forpasse en indflytning med den obligatoriske og altid spændende “orienteringsflyvning” som tegn på godtagelse af boligen. Glæden var stor, da det viste sig at være tilfældet – 2. halvdel af klippet stammer fra dagen efter, hvor dronningen allerede samler pollen som det ultimative bevis på indflytning. Se videoen nedenfor.

2. Mørk jordhumlebi-dronning.

Samme dag skete det samme i en af mine “carport-kasser” – den helt til venstre – den helt til højre har allerede været beboet af en hushumlebi-dronning i over 14 dage, se blogindlæg her.

Jeg nåede at få et par videoklip, som jeg vil vise i et senere blogindlæg – men også her bærer dronningen nu flittigt nektar og pollen ind. Et par dage senere monterede jeg klappen.

3. Mørk jordhumlebi-dronning.

Dagen efter var der en tilpas rolig og tålmodig mørk jordhumlebi, som søgte rede i et lille hul i højbedet. Da jeg i denne spændende årstid altid går rundt med mit “humlebirør” i brystlommen, hvis sådan en chance byder sig, var jeg hurtig til nænsomt at sætte dette foran hullet og lade hende kravle op i røret og stoppe det til med skumgummipropper i begge ender. Roligt – uden at hun protesterede – og vel vidende at hun stadig befandt sig i jordhullet, gik jeg hen til en af mine ledige kasser og lod hende forsigtigt gå ind og lukkede med skumgummiproppen hullet bag hende og fjernede så proppen efter 2 min – nu var jeg sikker på, at hun var nået ind i den af mig fint kapokforede rede med mos rundt om – nu ville det blive spændende, om hun ville godtage boligen… videoen ses herunder….

Som det ses af videoen, lover adfærden godt – de næste dage vil så vise, om dronningen begynder at samle pollen ind.

De sidste dages solskin og tocifrede temperaturer hen på eftermiddagen har trods kolde frostnætter rigtig sat gang i boligsøgningen hos humlebidronningerne.

4-6 stykker mørke jordhumlebier har afsøgt terrænet i min have – som sædvanlig er de vilde med min store vedbendhæk, hvor der er læ og tørvejr – her holder musene også til. Her stod sidste år i øvrigt 4 af mine kasser, hvoraf 3 var beboet med netop mørke jordhumlebier og 1 koloni lille skovhumlebi. Der blev produceret mange nye dronninger i de 3 kolonier, og det er mere sandsynligt, at nogle af disse nu vender tilbage til fødestedet for at danne deres egen stat netop der.

Indtil i forgårs havde jeg kun fornøjelsen af én bosiddende dronning – en hushumlebi – som siden flittigt har trodset hagl og sne for at samle nektar og pollen i den sparsomme blomstertragt, der har hersket siden hun engang ultimo marts uden min viden annekterede en af “carport”-kasserne. Jeg fik medlidenhed med hende… og satte en LEGO-klods op med sukkervand på humleklappens trinbræt, som jeg monterede en mørk aften nogle dage efter. Se videoen nedenfor.

Hun er imidlertid blevet så bekvem, at hun kun stikker hovedet ud under klappen for at mæske sig i sukkeropløsningen for derefter baglæns at trække sig tilbage i sin lune rede og sørge for afkommet. Flyver gør hun ikke mere. Efter mine beregninger vil de første arbejdere dukke op i slutningen af næste uge – ca. 21 dage tager udviklingen af en arbejderbi fra æg til flyvefærdig bi.

Det har været et middelmådigt forår indtil nu – med kølige temperaturer, sne- og sludbyger ind imellem og streng nattefrost flere nætter i træk – slet ikke det, man forbinder med “bi-vejr”. Det ser endda ud til at skulle fortsætte i hvert fald en uge eller længere endnu – bare man så kunne slippe for nattefrosten og dermed bekymringen for de mest kuldefølsomme planter. Man vil jo også gerne ud i haven og plante alle de små stauder og forårsblomster, man igennem vintermånederne har forspiret, og som nu står og fylder i koldbænke, drivhuse, kælder- og loftsrum, se foto nedenfor.

Det sætter også sit præg på aktiviteten hos vore insekter og dermed også humlebierne. Efter nogle år med milde vintre og tidlige forår har man næsten glemt, hvad der er normalt – dette forår er vel statistisk set ganske normalt.

For tiden flyver der i min have kun enkelte dronninger af h.h. lille skovhumle-, hushumle- og mørk jordhumlebi – sidstnævnte endda med fyldte pollenkurve – så hun har fundet et sted at bo og danne koloni. De startede først med at samle nektar og pollen i mine nu afblomstrede krokus for 14 dage siden, se foto nedenfor.

Nu ser jeg dem kun i min Lonicera purpusii (Winter beauty – Honeysuckle “vintergedeblad” eller noget lign.). Denne bliver til gengæld besøgt flittigt af de “3” flere gange om dagen. Nedenfor er det den vimse lille skovhumle, der besøger de lifligt duftende blomster.

Imidlertid var der i den hidtidige koldvejrsperiode også et par dage med forholdsvis høje forårstemperaturer. Der var jeg desværre ikke hjemme og kunne derfor ikke “overvåge” haven for evt. redesøgende humlebidronninger. Jeg var begyndt at blive lidt pessimistisk mht. at få alle mine humlebikasser beboet, selvom jeg ved, at humlebierne viseligt retter sig efter jordtemperaturen, hvor de ligger i dvale og ikke efter kalenderen…

Under havearbejdet i går hørte jeg så et kort brumm, men fik ikke øje på nogen humlebi – 5 min senere endnu et brumm og anede lige en humlebidronning forsvinde ud af øjenkrogen i retning af carportvæggen. Oh måske, måske. Hurtigt frem med Sony mini DV på stativ og så filme indgangshullet på den formodede humlebikasse i carporten.

Glæden var stor, da jeg så resultatet af én times videooptagelse – 1. humlebibeboelse var en realitet!!! Se videoen nedenfor.

Som man ser af videoen, flyver dronningen målrettet ind og ud. Jeg går ud fra, at hun har beboet kassen allerede i over en uge – sikkert foretaget søgeflyvningen under godtvejrsgangene i slutningen af marts.

I dag ville jeg lige kontrollere endnu engang med videoen. Det kan jeg på varmeste anbefale at gøre, hvis man er i tvivl og ikke har tid og lyst til (vejrforholdene taget i betragtning…) at iagttage sine kasser. Det blev til denne “sigende” optagelse – man imponeres igen og igen af disse herlige “brumbasser”… Se videoen nedenfor, hvorfor…

Præcis til månedskiftet og den første officielle forårsdag 2021 landede de første 2 mørke jordhumlebi-dronninger i mine krokus. Glade for det “kongelige” besøg skyndte jeg mig at nappe telefonen og skyde denne sekvens. Som det ses i videoen nedenfor, foregår fødesøgningen i et moderat tempo – på denne årstid kravles der helst mere, end der flyves – energibesparende selvfølgelig.Sjovt var det at iagttage, hvordan den ene dronning efter lidt nektar- og pollensamling fløj en meter over til den varme solbeskinnede væg for at tage sig en “lille lur” – efter 10 min gik det så tilbage til mine krokus igen…. I slutningen af mit forrige blogindlæg “Bygning af humlebi kasser” I januar måned lovede jeg at vende tilbage med en beskrivelse af opsætningen af mine humlebikasser, når sæsonen starter, og det er typisk omkring 1. marts. Enkelte humlebier, der interesserede, har allerede berettet om fund for over en uge siden – se f.eks. her hos Plan Bi.

Hvor skal man så sætte sine humlekasser op?

Hvor og hvordan skal jeg så sætte mine humlebikasser op?

Kort og godt der, hvor dronningerne foretager deres søgeflyvninger. Dette er hos dronningen af jordhumlebien, stenhumlebien, havehumlebien og til dels den lille skovhumlebi og agerhumlebien i musehuller langs hegn og andre markante strukturer i landskabet.

Ofte bemærker man humlebidronningerne i sin have altid søge hen til en bestemt lokalitet. Dette er ofte et tørt og beskyttet sted i læ for den kolde nordenvind. Et sted der peger mod syd-sydøst-østlig retning. Herved drager humlebien nytte af den tidlige morgensol og skånes for den ophedende eftermiddagssol. Det er, hvad mange humleentusiaster mener. Jeg har gjort samme iagttagelser. Se min stand 1 nedenfor.

Nogle af de mest erfarne, som f.eks. Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn, nævner i deres bog “Hummeln” sågar muligheden for at holde humlebier indendørs i huset h.h. campingvognen – bierne finder fint ind og ud igennem de åbne vinduer. Hvert forår glædede de sig til at høre de første dronninger summende vende tilbage til de huse, hvor de blev “født” sommeren forinden.

Det interessante er nemlig, at mange nye humlebidronninger, i modsætning til f.eks. gedehamsedronninger, indprenter sig deres fødested, inden de går i vinterhi. De vil så i foråret ofte søge tilbage til det sted, hvor de blev født. Dette kan man udnytte, hvis man f.eks. har haft en “naturlig” rede året forinden – så sæt kassen op dette sted, eller hvis man har haft succes med en humlebikasse – så sæt den op igen samme sted – rengjort og med nyt redemateriale!

Mange erfarne humlebientusiaster beretter om en sand invasion af såkaldte “Rückehrer” – “tilbagevender” – af sidste efterårs “nye dronninger”, formeret i deres egne humlebikasser.

Dette er jo også, hvad jeg selv håber på i sæsonen, der står for døren.

3 ud af mine 4 kasser med mørk jordhumle producerede nemlig et relativt stort antal nye dronninger sidste år.- læs her. Dog skal man huske på, at kun 10-15% af de nye dronninger overlever vinteren!!

I det sydlige hjørne af haven som ligeledes vender imod øst har jeg min sidste stand 2, se foto nedenfor.

Stand 2 ovenfor består af små og store huse i forskellige materialer og farver med og uden monteret humlebiklap. Jeg monterer dog altid humlebiklappen senest nogle dage efter, at en dronning er flyttet ind.

Belært af sidste års erfaringer lader jeg nogle kasser fremstå “nøgne” med et meget iøjnefaldende sort hul. Her undersøgte næsten alle dronninger uden undtagelse mine mejse-, spurve- og stærekassehuller.

Musehuller eller lignende i græsplænen tiltrækker ligeledes dronningerne på magisk vis – altid skal de ned og inspicere disse. Det kan udnyttes til “aktiv indkvartering” – man laver et eller flere 10-15 cm skråtstillede huller i græsplænen (husk at lukke dem igen efter brug) med et kosteskaft og fanger herefter nænsomt dronningen i et ca. 10 cm langt paprør, når hun kravler op igen. Dette har jeg beskrevet udførligt i sidste års. “Humlebihus 2”. Det kræver dog en rolig hånd, og man må kun gøre det med søgende dronninger og ikke med dronninger i blomster og med fyldte pollenkurve! Ellers gør man mere skade end gavn. Sidstnævnte dronninger har nemlig allerede fundet et redested og evt. lagt æg – herved kan man i værste fald ødelægge en hel kommende koloni. Så man har i høj grad et stort ansvar, når man byder “de kongelige” på logi…….. Foruden at sætte kasserne op på de “rigtige” steder, er det også vigtigt at sørge for, at indgangshullet med evt. humleklap ikke er udsat for regn – lav et lille tag over dette.

Sikring imod angreb af myrer er også vigtigt – disse lokkes ofte ind i kassen af den søde nektar, som bierne samler i deres nektarkrukker. Her kan man stille kasserne på “ben”, som står i små skåle med vand/madolie, f.eks. tomme fyrfadslysskåle. Benene kan evt. også pensles med insektlim, noget frygteligt klistrende stads.

Selvom de første humlebidronninger har vist sig i krokus, så vil man først se de første søgende dronninger, når blomstertrækket bliver større, dvs. når pileraklerne står i fuldt flor. Disse er dronningernes vigtigste tidlige nektar- og pollenkilde. Endnu en grund til at plante masser af pil – ikke kun for humlebierne – et utal af insekter lever på og af bladene fra disse træer. Indtagelsen af en vis portion nektar og pollen er nødvendig for at æggestokke og æg kan udvikle sig i dronningerne, som derefter kommer i søgestemning.

Vil man læse mere indgående om humlebiernes adfærd og have succes med sine humlebikasser, kommer man ikke udenom de absolutte eksperter på området, nemlig Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn og deres bog: “Hummeln – bestimmen, ansiedeln, vermehren und schützen” – uden denne bog ville jeg ikke have haft succes mit første år med humlebikasser – kort og godt!!!

Husk også på – jo mere føde der er i form af insekt- og bi-venlige blomster i haven – jo større er chancen for succes! Nu er tiden netop til at forspire diverse ét og flerårige blomster – en sjov beskæftigelse som følger med humlebi-hobbyen.

Held og lykke med jeres humlebihuse og lad jer overvælde af følgende film : Der Hummeldoktor og Hummeln – Bienen im Pelz!!!