3. Mørke jordhumlebi indflytninger.

Endelig kom der rigtig gang i redesøgningen hos vore humlebier. Efter at koldt vejr og nattefrost er blevet afløst af sol og tocifrede eftermiddagstemperaturer, nøjes bierne nu ikke kun med at forsyne sig med den fornødne nektar – nu vil de også have noget at bo i.

Den 15. april så jeg den første mørke jordhumlebi-dronning smutte ind i en af mine med mos dekorerede humlebikasser. Hurtigt fik jeg fat i mit til lejligheden klargjorte DV-kamera med stativ. Jeg ville ikke forpasse en indflytning med den obligatoriske og altid spændende “orienteringsflyvning” som tegn på godtagelse af boligen. Glæden var stor, da det viste sig at være tilfældet – 2. halvdel af klippet stammer fra dagen efter, hvor dronningen allerede samler pollen som det ultimative bevis på indflytning. Se videoen nedenfor.

2. Mørk jordhumlebi-dronning.

Samme dag skete det samme i en af mine “carport-kasser” – den helt til venstre – den helt til højre har allerede været beboet af en hushumlebi-dronning i over 14 dage, se blogindlæg her.

Jeg nåede at få et par videoklip, som jeg vil vise i et senere blogindlæg – men også her bærer dronningen nu flittigt nektar og pollen ind. Et par dage senere monterede jeg klappen.

3. Mørk jordhumlebi-dronning.

Dagen efter var der en tilpas rolig og tålmodig mørk jordhumlebi, som søgte rede i et lille hul i højbedet. Da jeg i denne spændende årstid altid går rundt med mit “humlebirør” i brystlommen, hvis sådan en chance byder sig, var jeg hurtig til nænsomt at sætte dette foran hullet og lade hende kravle op i røret og stoppe det til med skumgummipropper i begge ender. Roligt – uden at hun protesterede – og vel vidende at hun stadig befandt sig i jordhullet, gik jeg hen til en af mine ledige kasser og lod hende forsigtigt gå ind og lukkede med skumgummiproppen hullet bag hende og fjernede så proppen efter 2 min – nu var jeg sikker på, at hun var nået ind i den af mig fint kapokforede rede med mos rundt om – nu ville det blive spændende, om hun ville godtage boligen… videoen ses herunder….

Som det ses af videoen, lover adfærden godt – de næste dage vil så vise, om dronningen begynder at samle pollen ind.

Udgivet i Humlebisæson 2021, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Hushumlebi drikker sukkervand

De sidste dages solskin og tocifrede temperaturer hen på eftermiddagen har trods kolde frostnætter rigtig sat gang i boligsøgningen hos humlebidronningerne.

4-6 stykker mørke jordhumlebier har afsøgt terrænet i min have – som sædvanlig er de vilde med min store vedbendhæk, hvor der er læ og tørvejr – her holder musene også til. Her stod sidste år i øvrigt 4 af mine kasser, hvoraf 3 var beboet med netop mørke jordhumlebier og 1 koloni lille skovhumlebi. Der blev produceret mange nye dronninger i de 3 kolonier, og det er mere sandsynligt, at nogle af disse nu vender tilbage til fødestedet for at danne deres egen stat netop der.

Indtil i forgårs havde jeg kun fornøjelsen af én bosiddende dronning – en hushumlebi – som siden flittigt har trodset hagl og sne for at samle nektar og pollen i den sparsomme blomstertragt, der har hersket siden hun engang ultimo marts uden min viden annekterede en af “carport”-kasserne. Jeg fik medlidenhed med hende… og satte en LEGO-klods op med sukkervand på humleklappens trinbræt, som jeg monterede en mørk aften nogle dage efter. Se videoen nedenfor.

Hun er imidlertid blevet så bekvem, at hun kun stikker hovedet ud under klappen for at mæske sig i sukkeropløsningen for derefter baglæns at trække sig tilbage i sin lune rede og sørge for afkommet. Flyver gør hun ikke mere. Efter mine beregninger vil de første arbejdere dukke op i slutningen af næste uge – ca. 21 dage tager udviklingen af en arbejderbi fra æg til flyvefærdig bi.

Udgivet i Humlebisæson 2021, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Første beboelse 2021 – en hushumlebi (B. hypnorum)

Det har været et middelmådigt forår indtil nu – med kølige temperaturer, sne- og sludbyger ind imellem og streng nattefrost flere nætter i træk – slet ikke det, man forbinder med “bi-vejr”. Det ser endda ud til at skulle fortsætte i hvert fald en uge eller længere endnu – bare man så kunne slippe for nattefrosten og dermed bekymringen for de mest kuldefølsomme planter. Man vil jo også gerne ud i haven og plante alle de små stauder og forårsblomster, man igennem vintermånederne har forspiret, og som nu står og fylder i koldbænke, drivhuse, kælder- og loftsrum, se foto nedenfor.

Et lille udsnit af unge stauder og sommerblomster i vinterdrivhuset

Det sætter også sit præg på aktiviteten hos vore insekter og dermed også humlebierne. Efter nogle år med milde vintre og tidlige forår har man næsten glemt, hvad der er normalt – dette forår er vel statistisk set ganske normalt.

For tiden flyver der i min have kun enkelte dronninger af h.h. lille skovhumle-, hushumle- og mørk jordhumlebi – sidstnævnte endda med fyldte pollenkurve – så hun har fundet et sted at bo og danne koloni. De startede først med at samle nektar og pollen i mine nu afblomstrede krokus for 14 dage siden, se foto nedenfor.

Lille skovhumlebi dronning i krokus

Nu ser jeg dem kun i min Lonicera purpusii (Winter beauty – Honeysuckle “vintergedeblad” eller noget lign.). Denne bliver til gengæld besøgt flittigt af de “3” flere gange om dagen. Nedenfor er det den vimse lille skovhumle, der besøger de lifligt duftende blomster.

Den vimse lille skovhumlebi er svær at filme – denne dronning et “mørkt” eksemplar uden gul halskrave..

Imidlertid var der i den hidtidige koldvejrsperiode også et par dage med forholdsvis høje forårstemperaturer. Der var jeg desværre ikke hjemme og kunne derfor ikke “overvåge” haven for evt. redesøgende humlebidronninger. Jeg var begyndt at blive lidt pessimistisk mht. at få alle mine humlebikasser beboet, selvom jeg ved, at humlebierne viseligt retter sig efter jordtemperaturen, hvor de ligger i dvale og ikke efter kalenderen…

Under havearbejdet i går hørte jeg så et kort brumm, men fik ikke øje på nogen humlebi – 5 min senere endnu et brumm og anede lige en humlebidronning forsvinde ud af øjenkrogen i retning af carportvæggen. Oh måske, måske. Hurtigt frem med Sony mini DV på stativ og så filme indgangshullet på den formodede humlebikasse i carporten.

Glæden var stor, da jeg så resultatet af én times videooptagelse – 1. humlebibeboelse var en realitet!!! Se videoen nedenfor.

1. Humlebibeboelse 2021 – hushumlebi B. hypnorum

Som man ser af videoen, flyver dronningen målrettet ind og ud. Jeg går ud fra, at hun har beboet kassen allerede i over en uge – sikkert foretaget søgeflyvningen under godtvejrsgangene i slutningen af marts.

I dag ville jeg lige kontrollere endnu engang med videoen. Det kan jeg på varmeste anbefale at gøre, hvis man er i tvivl og ikke har tid og lyst til (vejrforholdene taget i betragtning…) at iagttage sine kasser. Det blev til denne “sigende” optagelse – man imponeres igen og igen af disse herlige “brumbasser”… Se videoen nedenfor, hvorfor…

Udgivet i Humlebisæson 2021, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Humlebisæson 2021 – humlebikasserne skal stilles op!

Præcis til månedskiftet og den første officielle forårsdag 2021 landede de første 2 mørke jordhumlebi-dronninger i mine krokus. Glade for det “kongelige” besøg skyndte jeg mig at nappe telefonen og skyde denne sekvens. Som det ses i videoen nedenfor, foregår fødesøgningen i et moderat tempo – på denne årstid kravles der helst mere, end der flyves – energibesparende selvfølgelig.Sjovt var det at iagttage, hvordan den ene dronning efter lidt nektar- og pollensamling fløj en meter over til den varme solbeskinnede væg for at tage sig en “lille lur” – efter 10 min gik det så tilbage til mine krokus igen…. I slutningen af mit forrige blogindlæg “Bygning af humlebi kasser” I januar måned lovede jeg at vende tilbage med en beskrivelse af opsætningen af mine humlebikasser, når sæsonen starter, og det er typisk omkring 1. marts. Enkelte humlebier, der interesserede, har allerede berettet om fund for over en uge siden – se f.eks. her hos Plan Bi.

Første mørk jordhumlebi dronning 2021 suger tiltrængt nektar fra en af mine mange krokus.

Hvor skal man så sætte sine humlekasser op?

Hvor og hvordan skal jeg så sætte mine humlebikasser op?

Kort og godt der, hvor dronningerne foretager deres søgeflyvninger. Dette er hos dronningen af jordhumlebien, stenhumlebien, havehumlebien og til dels den lille skovhumlebi og agerhumlebien i musehuller langs hegn og andre markante strukturer i landskabet.

Ofte bemærker man humlebidronningerne i sin have altid søge hen til en bestemt lokalitet. Dette er ofte et tørt og beskyttet sted i læ for den kolde nordenvind. Et sted der peger mod syd-sydøst-østlig retning. Herved drager humlebien nytte af den tidlige morgensol og skånes for den ophedende eftermiddagssol. Det er, hvad mange humleentusiaster mener. Jeg har gjort samme iagttagelser. Se min stand 1 nedenfor.


En af de foretrukne steder i haven, et tørt sted i ly af vedbend, har jeg nu opsat 4 i stedet for 2 humlebikasser. På dette sted ynglede en mørk jordhumlekoloni samt en lille skovhumlekoloni i 2020-sæsonen.

Nogle af de mest erfarne, som f.eks. Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn, nævner i deres bog “Hummeln” sågar muligheden for at holde humlebier indendørs i huset h.h. campingvognen – bierne finder fint ind og ud igennem de åbne vinduer. Hvert forår glædede de sig til at høre de første dronninger summende vende tilbage til de huse, hvor de blev “født” sommeren forinden.

Det interessante er nemlig, at mange nye humlebidronninger, i modsætning til f.eks. gedehamsedronninger, indprenter sig deres fødested, inden de går i vinterhi. De vil så i foråret ofte søge tilbage til det sted, hvor de blev født. Dette kan man udnytte, hvis man f.eks. har haft en “naturlig” rede året forinden – så sæt kassen op dette sted, eller hvis man har haft succes med en humlebikasse – så sæt den op igen samme sted – rengjort og med nyt redemateriale!

Mange erfarne humlebientusiaster beretter om en sand invasion af såkaldte “Rückehrer” – “tilbagevender” – af sidste efterårs “nye dronninger”, formeret i deres egne humlebikasser.

Dette er jo også, hvad jeg selv håber på i sæsonen, der står for døren.

3 ud af mine 4 kasser med mørk jordhumle producerede nemlig et relativt stort antal nye dronninger sidste år.- læs her. Dog skal man huske på, at kun 10-15% af de nye dronninger overlever vinteren!!

4 af de 5 hængende kasser i carporten med indgange ud til den anden side. Se næste foto.

De 4 huller fra carportkasserne imellem æbleespalieret – det 5. hul anes under udhænget ved foden af træet nederst tv, hvor sidste års agerhumle havde sin indgang. Væggen vender imod vest – det hindrede ikke dronningerne i at søge her sidste sæson. Inden for 5 m boede h.h. agerhumler, hushumler og mørke jordhumler. Alle sorte huller udøver en magisk tiltrækning på humlebidronninger. Her håber jeg på, at især den højtsøgende hushumlebi (B. hypnorum) vender tilbage.

I det sydlige hjørne af haven som ligeledes vender imod øst har jeg min sidste stand 2, se foto nedenfor.

Her ses en del variationer med og uden humlebiklap og “mosdekoration” i humlebistand 2.

Stand 2 ovenfor består af små og store huse i forskellige materialer og farver med og uden monteret humlebiklap. Jeg monterer dog altid humlebiklappen senest nogle dage efter, at en dronning er flyttet ind.

Belært af sidste års erfaringer lader jeg nogle kasser fremstå “nøgne” med et meget iøjnefaldende sort hul. Her undersøgte næsten alle dronninger uden undtagelse mine mejse-, spurve- og stærekassehuller.

Musehuller eller lignende i græsplænen tiltrækker ligeledes dronningerne på magisk vis – altid skal de ned og inspicere disse. Det kan udnyttes til “aktiv indkvartering” – man laver et eller flere 10-15 cm skråtstillede huller i græsplænen (husk at lukke dem igen efter brug) med et kosteskaft og fanger herefter nænsomt dronningen i et ca. 10 cm langt paprør, når hun kravler op igen. Dette har jeg beskrevet udførligt i sidste års. “Humlebihus 2”. Det kræver dog en rolig hånd, og man må kun gøre det med søgende dronninger og ikke med dronninger i blomster og med fyldte pollenkurve! Ellers gør man mere skade end gavn. Sidstnævnte dronninger har nemlig allerede fundet et redested og evt. lagt æg – herved kan man i værste fald ødelægge en hel kommende koloni. Så man har i høj grad et stort ansvar, når man byder “de kongelige” på logi…….. Foruden at sætte kasserne op på de “rigtige” steder, er det også vigtigt at sørge for, at indgangshullet med evt. humleklap ikke er udsat for regn – lav et lille tag over dette.

Sikring imod angreb af myrer er også vigtigt – disse lokkes ofte ind i kassen af den søde nektar, som bierne samler i deres nektarkrukker. Her kan man stille kasserne på “ben”, som står i små skåle med vand/madolie, f.eks. tomme fyrfadslysskåle. Benene kan evt. også pensles med insektlim, noget frygteligt klistrende stads.

Selvom de første humlebidronninger har vist sig i krokus, så vil man først se de første søgende dronninger, når blomstertrækket bliver større, dvs. når pileraklerne står i fuldt flor. Disse er dronningernes vigtigste tidlige nektar- og pollenkilde. Endnu en grund til at plante masser af pil – ikke kun for humlebierne – et utal af insekter lever på og af bladene fra disse træer. Indtagelsen af en vis portion nektar og pollen er nødvendig for at æggestokke og æg kan udvikle sig i dronningerne, som derefter kommer i søgestemning.

Vil man læse mere indgående om humlebiernes adfærd og have succes med sine humlebikasser, kommer man ikke udenom de absolutte eksperter på området, nemlig Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn og deres bog: “Hummeln – bestimmen, ansiedeln, vermehren und schützen” – uden denne bog ville jeg ikke have haft succes mit første år med humlebikasser – kort og godt!!!

Husk også på – jo mere føde der er i form af insekt- og bi-venlige blomster i haven – jo større er chancen for succes! Nu er tiden netop til at forspire diverse ét og flerårige blomster – en sjov beskæftigelse som følger med humlebi-hobbyen.

Held og lykke med jeres humlebihuse og lad jer overvælde af følgende film : Der Hummeldoktor og Hummeln – Bienen im Pelz!!!

Udgivet i Humlebisæson 2021, Humleindkvartering | 2 kommentarer

Humlebiportræt 3

Sneen daler i dette øjeblik langsomt ned og lyser dejligt op i haven – vi har endelig fået vinter for første gang i flere år. Det er derfor en passende lejlighed til at fortsætte med nogle huslige sysler som forfatning af nogle humlebiportrætter. 

Jeg har valgt under denne menu først at portrættere de arter, som jeg har haft glæden af i mine humlebi-kasser. I mine første portrætter drejede det sig om mørk jordhumlebi (B. terrestris) og agerhumlebi (B. pascourum). I dette blogindlæg vil jeg fortsætte med hushumlebi (B. hypnorum) og lille skovhumlebi (B. pratorum).

Hushumlebi – Bombus hypnorum

Ung dronning af hushumle i kornblomst. 

Hushumlebien er let kendelig på sin karakteristiske båndfarvning – “brun-sort-hvid”. Den forveksles ikke så let med andre arter – den varierer heller ikke så meget som andre arter i farvetegningen.
Dog kan der forekomme sorte former, hvor brystet er sort i stedet for brunt. Halen er dog næsten altid hvid (se foto nedenfor).

Hushumlebien er korttunget med et aflangt hoved – lidt mindre end jordhumlebierne. 17-20 mm for dronninger, 8-18 mm for arbejdere og 14-16 mm for hanlige bier. Den hører til kategorien af “pollengemmere” (pollenstørere), som i modsætning til “lommebyggere” (pocket makers) fx. Agerhumlebien opbevarer pollen separat i tomme kokoner. Larverne bliver fodret, hvorimod “lommebyggernes” larver selv kan betjene sig af nektar/pollen i de tilstødende lommer.

Hushumle – arbejder i hvid stokrose. Denne har mørkt bryst.
Hushumlebier er polylektiske, dvs. at de søger nektar og pollen på mange forskellige blomster – ifølge E. von Hagen på helt op til 45 forskellige arter. Endvidere er de nogle af de første humlebier, man ser. Allerede i marts og under kolde betingelser, ikke mange grader over nul, flyver de ud. De er derfor nyttige bestøvere af blommetræer og andre tidlige frugt- og bærvækster. Se videoen nedenfor.

Ung dronning af hushumlebi i kornblomster – derefter ung dronning af Mørk jordhumlebi

Hushumlen bygger næsten altid rede over jorden i huller i husmure, redekasser, hule træer, under loftisoleringen osv. Så vil man sætte en kasse op til denne, skal den helst hænge 1-2 m eller højere over jorden. Sidste sæson havde jeg den boende i en mejsekasse (“Humlebihus nr. 4 – se her). Dette vil mange sikkert have oplevet – flere gange har jeg stødt på reder i tagudhænget på sommerhuse. 

Selvom jeg ikke har oplevet det endnu – kan hushumlebien, modsat andre humlebiarter, være aggressiv, når man kommer for tæt på reden. I nedenstående filmudsnit ses en ny dronning ved sin første passage af “klappen”..

Ny hushumlebi dronning finder vej igennem klappen.

Lille skovhumlebi – Bombus pratorum

Lille skovhumlebi er kendetegnet ved at være en lille vims humlebi med en gul krave forrest på det sorte bryst, efterfulgt af sorte bagkropsled og en orangerød hale. Den gule krave kan dog mangle, og vil da ligne lidt stenhumlen (B. lapidarius), men er kortere og mere buttet. Dronninger er 15–17 mm, arbejdere 9–14 mm, og de hanlige droner 11–13 mm lange. Hovedet er kort med en meget kort tunge.

Lille skovhumles levevis har en del fælles træk med før beskrevne hushumle, idet den ligeledes er “pollenstorer” samt polylektisk, altså fødesøgende på mange forskellige blomster. Den ses ofte på løgblomster, hindbær og andre bærbuske, som på ovenstående fotos. Den er også en af de første humlebier i haven og ses fra marts af. På engelsk hedder den derfor også meget betegnende “early bumblebee”.

Den er kendetegnet ved en hurtig generationstid og lille kolonistørrelse – typisk 50-120 individer.

Kolonien opnår tidligt sit klimaks – ofte allerede i juni. I enkelte tilfælde starter de nye dronninger allerede samme år en 2. generation. F.eks. forsøgte en ny dronning at etablere sig i min fuglekasse ca. 1 m fra den humlebikasse (se filmklip nederst), hvor den var opvokset – det lykkedes dog ikke. Se foto nedenfor.

Den lille skovhumles rede skal ligesom ved hushumlebien fortrinsvis findes over jorden – i fuglekasser, murhuller etc. Den går gerne i humlebikasser, men ses dog gerne søge i huller i jorden. Dette var tilfældet i min græsplæne. I øvrigt var jeg vidne til en stor og kraftig koloni i et musehul i nogle venners “langhårede” græsplæne – så ingen regel uden undtagelse.

Lille skovhumlebi – dronning 1. generation ved indflyvning.

En nærmere beskrivelse af ovenstående skovhumlebi-koloni i en af mine redekasser kan læses under menuen “Humlebi indkvartering” under “Humlebi hus nr. 6”.

http://wildbienen.de/huarten.htm
Humlebier: Dupont/Madsen
Hummeln: Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn

Udgivet i Humlebier | Tagget , | Skriv en kommentar

Bygning af humlebi kasser

Jeg håber, at I alle er kommet sundt og helskindet ind i det nye år trods Covid-19!

Årstiden og ikke mindst den indskrænkede bevægelsesfrihed motiverer ligefrem til at komme i gang med forberedelserne til den nye “humlebi-sæson”. Her tænkes især på rengøring af sidste sæsons beboede humlebikasser samt fremstilling af nye kasser.

De udtjente papkasser fjernes og destrueres, så parasitter m.m. dræbes. Selve kassen rengøres indvendig med kogende vand og får lov til at tørre. Man vil opdage, at humlebier er nogle “grisebasser”, og de griser papkasserne, evt. hele kassen til. Derfor er det en god idé at bruge papkasser, da de letter rengøringsarbejdet en del.

I dette blogindlæg vil jeg skridt for skridt præsentere opbygningen af mine humlebi-huse samt give nogle eksempler på materialer og tegninger. På nettet kan man finde mange byggevejledninger, og disse har da også dannet grundlag for mine egne kasser. Se link til tyske NaBu her.

Her er foruden byggevejledning og materialeliste også gode råd til opstilling af humlebi-kasserne.

Et eksempel på en “Lille model” til ophængning langs en væg – til fx hushumle

Man kan gestalte humlebi-huse på mange forskellige måder og af mange forskellige materialer. Grundlæggende gælder det om at efterligne nogle af de forskellige humlebiarters foretrukne redevalg, d.v.s. musereder i jorden, mejsereder etc. – alle som er godt isolerede med materialer af f.eks. muse- og dyrehår, fjer, uld og mos.

Generelt kan siges, at indretningen af “reden” er vigtigere end udformningen af humlebikassen, hvis den bare er tilstrækkelig stor og tæt!

Derefter kommer det an på placeringen af humlebikassen – dette tema tages op i et andet blogindlæg.

Fremstilling af humlebi kasser

Jeg benytter mange forskellige materialer til bygning af mine bikasser. Alle sorter træ, bare de ikke er imprægnerede – meget gerne gamle brædder. I denne sæson brugte jeg limtræsbrædder af bøg, der var blevet til overs fra et reolsystem, en styropor-isoleringskasse med en ydre skal af brædder, da jeg hurtigt skulle finde et hjem til endnu en søgende humlebidronning. Det viste sig senere at blive en succes – se Mørk jordhumle nr. 4 i hus nr. 8. her. Nogle humlebi-entusiaster benytter udelukkende styroporkasser pga. de gode isolerende egenskaber – her er ventilationshullerne særligt vigtige, da bierne afgiver meget fugtighed og varme – i sommervarmen vil kolonien ellers lide varmedøden – arbejdsbierne vil bruge uforholdsmæssigt meget energi på at “vifte” frisk luft ind igennem indgangshullet.

Humlebi kasse sat sammen af OSB-plader med indgangshul og tagpap-tag med drypkant, men uden “klap/låge”.
OSB kræver en overfladebehandling af miljøvenlig maling, f.eks. linolie, for at være vandtæt.
De her afbillede kasser bliver sat enten i carporten eller under et regnbeskyttet udhæng. I det fri bruger jeg brædder.

I hver side bores ca. 4 cm store huller; herefter limes netlapper af fint tylt-net på.

Overkanterne er forsynet med skumlister for at låget skal slutte helt tæt.

Det er vigtigt at tylten limes godt på med limpistol for at undgå, at voksmøllarver og andre parasitter skal trænge ind igennem udluftningshullerne.

På bunden af kassen limes ca. 2 cm tykke afstandsklodser, så den efterfølgende papkasse har ca. 2 cm luft til alle sider. Dette sikrer både cirkulation og isolation.
Udvendig i bunden af kassen skal man også montere nogle støtteklodser, så kassen ikke står på bar og fugtig jord. Man kan også sætte den på nogle mursten – blot skal den gøres myresikker. Nogle påmonterer støttefødder, som står i hvert sit lille bæger med vand/olie – derved forhindres myrerne i at kravle op i kassen…

Låget til humlebikassen med indvendige afstandsklodser, så låget ikke rutscher. Her er låget i min “luksusudgave” beklædt med vandtæt tagpap med overhængende “drypkanter”. Det vigtigste er, at låget er vandtæt, og det er forsynet med drypkant rundt om, f.eks. med 2 cm tykke lister, så vandet ikke kan “kravle” ind i kassen. Hvis kasserne sættes i en carport eller andet tørt sted, kan en tætsluttende plade med en mursten ovenpå også være tilstrækkelig.

Inden papkassen med redemateriale sættes ned på afstandsklodserne, bores der 4-5 mm store lufthuller i de øverste 3-5 cm hele vejen rundt for at lette luftcirkulationen. Det er især vigtigt i juni-august, efterhånden som humlebi-staten udvikler sig og måske tæller flere hundrede individer.

Isat åben papkasse med et ca. 3-4 cm tykt lag dyrestrøelse – isolerer og optager/afgiver fugtighed. Humlebier afgiver megen fugtighed.

Imellem kassen og siderne er denne fikseret med 4 afstandsklodser på ca. 4 x 4 x 2 cm.

Efter redeindretningen lukkes papkassen, og belastes med en vægt i form af et bræt – tape den ikke til – det besværliggør tilsynet med humlebierne i løbet af sæsonen!

Humlebi-klappen, der forhindrer voksmøl og andre parasitter i at trænge ind i kassen.
Klappen står helt åben ved hjælp af den bøjelige ståltråd, eller er helt fjernet, indtil kassen er beboet. Herefter bøjes ståltråden, og klappen af 1 mm tyk plexiglas lukkes herved successivt hver dag en smule, indtil den er helt lukket efter ca. 4-5 dage. Humlebidronningen har derefter lært at åbne denne. Derved forhindres voksmøllet samt andre dronninger og snyltehumledronninger i at trænge ind og overtage boet. De meget små arbejdsbier, der kommer en lille måned efter dronningens indflytning, er forbavsende lærenemme og har allerede lært kunsten efter få minutter.

På nogle af mine kasser påmonterer jeg foruden klappe også et “vindfang” med klappe – dette er vist en tysk opfindelse og muliggør fodring af humlebidronningen den første svære periode i marts-april, hvor vejret kan være meget barskt med sne og hård frost. I disse perioder kan der sættes en legoklods (ingen druknefare) ind i vindfanget, som så herefter lukkes igen. I legoklodsen fyldes nektarerstatning i form af sukkervand (1 del frugtsukker + 1 del almindeligt sukker rørt om i 2 dele lunken vand). Herved kan man hjælpe humlebidronningen godt på vej, mens hun ruger æggene ud – jeg er først helt rolig, når de første arbejdsbier dukker op, og dronningen helt og aldeles helliger sig æglægning og yngelpleje…

En populær tysk humbi-kasse leverandør af de såkaldte “Schwegeler” kasser bruger “åndbar” træbeton som udgangsmateriale.Det er billigt at lave selv – men tidskrævende og noget griseri.

Atle Mjelde – norsk humlebiekspert igennem mere end 30 år – bruger også forskellige materialer – læs om hans huse og opstillingsvejledninger her

Indretning af mine redekasser.

Igennem det 2 cm store indgangshul indføres en ca. 10-15 cm lang plastikslange, hvor der for enden laves en lille “hule” på 4-5 cm i diameter af kapok-dyrehår (underulden). Fint tørt græs og mos kan også bruges. Nogle bruger polstringsuld; her skal man dog passe på at fjerne lange tråde af kunstfibre, da disse kan sætte sig om vingerne med den sikre død til følge. Hvis man er så heldig at finde nogle forladte musereder, er det helt perfekt. Mange humlebidronninger besætter fuglekasser, og det lykkes ofte dronningerne at forjage musvitter/blåmejser fra deres reder – selv efter de er påbegyndt æglægningen – se foto nedenfor.

Musvitæg lå under jordhumle nr. 1’s rede – dronningen havde altså annekteret reden, selv efter æglægningen var påbegyndt. Her ses redematerialet bestående af dyrehår og tørret mos.

Materialer og tegninger.

I det næste blogindlæg vil jeg give en opstillingsvejledning og vise, hvor jeg har opstillet mine kasser. Dette bliver nok en gang omkring 1. marts. Indtil da god fornøjelse med tømrerarbejdet!!

Udgivet i Byggevejledninger | Kommentarer lukket til Bygning af humlebi kasser

De bedste humlebi-planter i min have 2020

Hvilke blomsterplanter var så årets humlebi-magneter i min have, og hvilke ikke? Ja, jeg startede med at læse diverse litteratur om emnet i sommeren og efteråret 2019, og det resulterede i mange indkøb af egnede humlebistauder hos lokale planteskoler og netbutikker. Køb af et anseeligt antal frøposer fra ind- og udland. Forspiring og kultur på loftet i spirebakker og vækstlys. Desuden blev flere kvadratmeter tag inddraget til beplantning af en lille “kløvermark” med rødkløver, og plænen tilsået med hvidkløver.

Forventningerne var derfor store til min første humlebi-sæson. Der kom mange blomster og flere bier end ventet… Se også indlæggene under “Humlebi-indkvartering”

Da min have kun er ca. 450m2 stor er det vigtigt for mig at tilgodese kriterierne oplistet i tidligere indlæg – altså..
– Store nektar- og pollenværdier
– Gennemgående blomstring hele sæsonen
– Valg af overvejende humlebi-planter
– Tilpasning til ens pladsmuligheder
Dertil var Elke´s plantelister en stor hjælp.

Nedenstående ses en kort videofrekvens af de sidste blomstrende planter i haven med den sidste humlebi år 2020. Dette er overraskende nok en mørk jordhumlebi (B. terrestris), som fortsatte sin daglige fouragering en måned efter, at den sidste agerhumlebi (B. pascourum) forsvandt. Det er ellers sidstnævnte art, der “lukker og slukker” sæsonen.

Den sidste humlebi i haven i år – overraskende nok en mørk jordhumlebi i Texas-salvie – Salvia farinacea d. 9. november

Favoritter 2020

Knopurt blev meget besøgt af især Agerhumledronninger – få bier og blomster længe.

Absolut en af favoritterne – meget besøgt af alle humlebearter – også honningbier – blomster meget længe!!

Flot blomsterflor – især besøgt af jordhumle, hushumle (B. hypnorum) og stenhumle – blomstrer mange måneder ved jævnlig afklipning af blomsterstande.

Dette er en af de bedste humlebiplanter overhovedet. Dekorativ – de små blomster springer ud succesivt over en meget lang periode – Stenhumlebier (B. lapidarius) og Lille Skovhumlebier (B. pratorum) absolutte favorit.

Honningurt selvfølgelig – må ikke mangle i haven – flittigt blomstrende – flittigt besøgt af alle humlebier – og bier! Jeg har sået den i 3 omgange med en måneds mellemrum – sidste gang i juli!

Agerhumlens yndling – og uden konkurrence fra honningbier! Blomster tidligt, og hos mig 2 gange – har samlet de store frø til udsåning næste sæson…

Hjulkrone er ligesom honningurt en populær humlebiplante, der ikke må mangle i haven – kan ligeledes sås i flere omgange. Blomstrer grundet vejret stadigvæk i haven medio november.

Havehumlens (B. hortorum) absolutte favorit, da der kræves en lang tunge for at nå nektaren og pollen. Blomsterne udvikles over en lang periode. Flot plante og selvformerende! Her kommer honningbien kun sjældent… kun Havehumlebiens dejlige, dybe brummen høres her…

Den sirlige og elegante flerårige purpur torskemund blomstrer fra tidligt forår til sent efterår og er altid flittigt besøgt af især agerhumlebier – risikabelt ser det ud, når de store jordhumlebier lander….

Stokroser er prægtige og store stauder med megen pollen til jordhumlebierne – blomstrer relativt sent, men til gengæld længe. Her i november blomstrer stadig en lysegul sort hos mig.

Jeg har de pastelfarvede gule, pink og røde – alle åbne sorter – det er vigtigt! Jeg bliver regelmæssigt besøgt.

Gule og røde sorter har jeg – kun humlebierne kan finde ud af at åbne skatkammeret med pollen og nektar.

Monarda er en flot langblomstrende staude, som pga. sine lange kronrør overvejende tiltrækker humlebier og sommerfugle.

Denne basilikum blomstrer endnu – étårig – Agerhumlebi-magnet. Ikke selvformeret – købt for billige penge i det lokale gartneri. Pladsen i højbedet er allerede reserveret til denne staude næste år….

Purløg i højbed er uundgåelige i husholdningen – og ikke mindst i humlebi-haven. Sammen med mange løgsorter er de i øvrigt meget omsværmede i blomstringsperioden.

Ærenpris er en elegant staude – jeg havde købt en enkelt – andre selvsåede er på vej.

Meget populær hos Agerhumlebier – når man selv sår denne, tror man først ikke, at den vil blive til noget – men pludselig udvikler den sig stærkt.

KKøbte en enkelt ridderspore, som heller ikke skuffede – har allerede købt frø til flere forskellige sorter til næste år.

Min lille “koloni” af hindbær giver nok til flere glas dejlig marmelade – men er også en udmærket pollen- og nektargiver til især agerhumlebier og som her lille skovhumle – skærer man halvdelen tilbage – så får man både tidlige og sene hindbær…

Denne prægtige staude blomstrer længe med kæmpe “hatte” og tiltrækker mange insekter i øvrigt.

I en gruppe på 10 stykker eller mere er denne løgplante et decideret blikfang – ikke kun for mennesker – men også for Stenhumlebier og Lille skovhumlebi.

Sommerfuglelavendel blev købt på et lokalt gartneri på tilbud, efter et andet eksemplar var “tørret ud” for mig. De er lidt vanskelige – kun lidt vand og så nedefra…
Agerhumlebierne er meget glade for de meget nektarrige blomster – mange blomsterhoveder klistrer ligefrem.

I år blev mine solsikker ikke frekventeret så ofte. Jeg formoder, at planterne så at sige skulle konkurrere om opmærksomheden med de omgivende og meget frekventerede Linaria, Monarda og Anisisop….??

  • Ligeledes skal her nævnes krybende læbeløs (Ajuga reptans), katteurt (Nepeta)almindelig torskemund (Linaria vulgaris) samt lægekulsukker (Symphytum officinale), som jeg først vil have glæde af næste år. 

Liste over mine andre humleblomster, stauder, buske og træer.

Store forventninger havde jeg til min lille 7 m2 store “rødkløvermark” på værkstedstaget – hver en kvadratmeter skulle jo udnyttes. Af de ca. 21 m2 skulle en stribe på 7×1 m afprøves. Som det ses, voksede kløveren i begyndelsen fint – drypslanger var udlagt med automatvanding for at understøtte de tørkefølsomme planter.

Det varede helt hen til juli-august, før de første blomster viste sig, og det kun i relativt ringe antal. Jeg tror og håber, at næste år vil kløveren være mere robust, blomstre tidligere og mere frodigt.

Hvidkløveren sået i græsplænen bredte sig hurtigt, og blomsterne blev fint besøgt.

Man skal starte tidligt med såning af artiskok, hvis det skal komme til blomstring samme år. Det blev til 5-6 stk. prægtige blomsterhoveder, men så sent, at kun få humlebier fik glæde af dem. 

Til gengæld skød de igen efter afskæring, og nu har jeg en halv snes fine skud, som så forhåbentlig blomstrer tidligere og mere righoldigt næste år.

Juleroser i hvid og blå – blomstrer januar-februar – er ofte afblomstret, før humlebidroningerne rigtigt viser sig. Fotoet af den hvide rose i knop er taget så sent som dags dato d. 19. nov. Det milde klima snyder atter planten.

Som tidligere nævnt købte jeg utallige blomsterfrø hjem fra ind- og udland. Kardebolle og almindelig slangehoved var nogle af dem – det er 2-årige planter, og de er kommet prægtigt – fylder også meget i haven. Næste år glæder jeg mig sammen med humlebierne til, at de endelig skal vise et blå-rødligt blomsterflor.

Her står en tæt koloni af øverst kardebolle og nederst slangehoved. Næste år vil jeg yderligere supplere med den 1-årige sort.

Echium-familien – her ses i forgrunden endnu en koloni 1. års slangehoveder – forgrunden overvejende 2. årige Echium vulgare og i baggrunden Echium pininana. Sidstnævnte staude kan sætte flere meter høje blomsterstande op bl.a. i UK, hvor klimaet er mildt. Stammer oprindeligt fra de Kanariske Øer. Lad os nu se, om jeg kan holde liv i den til sommer? Spændende er det i hvert fald. Er nu 80 cm høj og kræver frostbeskyttelse…

Endelig må Almindelig lungeurt (Pulmonaria officinalis og Pulmonaria saccharata) heller ikke glemmes. 

Nederst anes Broget lungeurt saccharata, som blev købt – de nu meget dominerende officinalis fik jeg som små blomsterplanter af en ven i foråret, mens de blomstrede. De tørrede næsten ud, men humlebierne var glade for dem. Derefter revancherede de sig med store nye skud og sideskud – forventer mig meget af dem til næste år!!!

Fingerbøl er som allerede nævnt en af mine favoritter, som jeg gerne vil have flere af – det er heller ikke svært, da den danner tusindvis af frø, og det er derfor ikke svært at få nye planter – de dukker op overalt – man må så grave dem op rettidigt og placere dem, hvor de ikke er i vejen. Desuden skyder de gamle planter igen, efter at man har fjernet blomsterstanden. Her ses sådan en. 

Mandstro med besøg af lys jordhumlebi – blev besøgt regelmæssigt af alle bier – vil ikke ubetinget kalde den en humlebi-magnet – men smuk blå farve har den!

Lonicera purpusii – “Honeysuckle” – Winter Beauty eller bare Winter Heckenkirsche. Kært barn har mange navne. Denne fantastiske velduftende og meget tidligt blomstrende busk viser sine blomster allerede fra januar-marts og er meget omsværmet af humlebidronningerne. De tidlige af slagsen har på dette tidspunkt ikke engang nektarkilder som krokus og Seljepil.
Jeg så den i haven hos en bekendt sidste forår – 7-8 humlebidronninger samlede nektar samtidig på den lille busk!! Den busk måtte jeg have!!

Foruden købet af én busk har jeg nu fået yderligere 2 aflæggere af min bekendte….

Kirsebær kornel – Cornus mas er en anden meget tidlig gult blomstrende busk. Foruden at levere nektar til humlebidronningerne på et ellers blomsterfattigt tidspunkt producerer den også meget vitamin C-rige bær.

Busken købte jeg sidste år – har efterfølgende læst, at den først sætter blomster på 5 år gamle grene – så jeg må nok væbne mig med tålmodighed…

  • Andre bærbuske/træer, der er plantet i år, er solbær, morbær, aronia, mandelpil (Salix triandra), som udmærker sig ved successivt at blomstre sammen med nye skud. Man skal vælge en hanplante for at nyde de flotte gule hanrakler.
  • Mangeårig 3 m høj (alt for høj) vedbendhæk. Den blomstrer sent, og bier, hvepse, fluer og andre insekter summer rundt her i september-oktober. Dog har jeg ikke set mange humlebier i blomsterne – men det er også sent. Vedbend er svær at tøjle, så man skal klippe den tæt. Humlebidronningerne er dog glade for den, idet de gerne søger efter musereder i den om foråret – jorden er meget tør under den, og jeg har desuden på fornemmelsen, at de nye dronninger søger efter vinterkvarter her…
  • Krokus – her gælder det samme som for juleroserne – begge var altså ingen succes hos mig – i år i hvert fald.
  • Perlehyacinterne viste sig senere og blomstrede længe og var til stor glæde for især agerhumlebidronningerne og de vilde bier.
  • Akelejer havde jeg købt en enkelt af og var velbesøgt, så længe den blomstrede – har købt et par breve med frø af forskellige sorter, som skal afprøves næste år.
  • Kæmpeverbena blomstrer faktisk endnu – var gennemsnitligt besøgt.
  • Ferskentræet blomstrer som en af de første frugttræer, og igen havde både dronninger og de prægtige røde ferskenblomster glæde af hinanden – så det blev til ca. 30 fine ferskner på det 1,5 m store træ. Ingen honningbier bestøver på dette tidspunkt!!!!
  • Coxorange- og Elstar-æbletræerne var ligeledes til glæde for især hus- og agerhumlebidronningerne. Disse måtte dog dele nektaren og pollen med de vilde bier fra bi-hotellet over ferskentræet (se opstillingen her).
  • Enkeblomst købte jeg et enkelt lille eksemplar af – den blev besøgt af alle slags bier – stod lidt indeklemt blandt de dominerende isop’er – har flyttet den til en mere åben plads nu.

Afslutningsvis skal det nævnes, at jeg yderligere har udvidet “blomsterstriben” – nu på garagetaget med 4x1m. Her skal der sås overvejende “tørkeresistente” urter. Dertil i senere blogindlæg.

Udgivet i Humlehaven | 4 kommentarer

Humlebi-haven i september

Selvom vi snart skriver oktober i kalenderen, og der har været en enkelt frostdag, så er der stadigvæk mange blomster i min have, og dermed nok føde for det fåtal af humlebier, som stadigvæk er undervejs.

Det er ikke mange, og jeg kender dem næsten med “fornavn” – en Agerhumle-drone og en Mørk jordhumledronning. De har så til gengæld alle herlighederne for sig selv.

Nedenstående video viser en ny Hushumle-dronning sammen med en Stenhumle-drone i kornblomst primo september og derefter en ny Mørk jordhumle-dronning i Linaria her ultimo september.

Nedenfor ses den samme mørke jordhumle-dronning på forfatterens hånd, indtagende lidt tiltrængt forstærkning i form af sukkervand fra en legoklods en kold septemberdag. Derefter var den så tung, at den næsten ikke kunne lette – men senere på dagen fløj den muntert rundt i blomsterne.

Mørk jordhumle dronning får en tiltrængt energidrink af forfatterens hånd….

Det milde efterår bevirker, at vi stadigvæk kan nyde mange pragtfulde bi-blomster i haven – til stor glæde for de resterende nye dronninger, som så kan fylde energiforrådene til den forestående lange dvaleperiode indtil marts-april måned næste år.

Det er lang tid, at energireserverne skal række, og det er da også kun en brøkdel, som når igennem – i gennemsnit kun 1 ud af 10. Derfor er blomstertragten her i efteråret så vigtig for den næste generation af humlebier! Så glem ikke at så humlebi-planter, der blomstrer i sensommer/efterår!!!

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

6. Opdatering 29. september og status for d. 1. sæson 2020.

Kun en uge efter sidste opdatering d. 25. august var det endegyldigt slut med de sidste 2 bifamilier – Agerhumle nr. 1 samt Mørk jordhumle nr. 2 – se foto nedenfor.

Reden af Mørk jordhumle nr. 2 – den største og længst levende familie 2020

Status for hele sæsonen 2020.

Som tidligere skrevet var året mit første med humlebier i kasser. Egentlig var mine forventninger beskedne, da jeg placerede mine første 2 kasser i begyndelsen af marts. 

Jeg havde læst mange beretninger om mislykkede forsøg på at få humlebi-kasser beboet. 

Jeg fandt dog gode råd og vejledninger på overvejende tysksprogede blogs og i litteraturen. Se link- og litteraturliste. F.eks. fandt jeg gode råd med hensyn til valg af planter, stauder og blomster, som især humlebier kan lide – uden humlebi-planter ingen eller kun få humlebier. Derfor startede forberedelserne til sæsonen allerede i januar-februar med forspiring af diverse stauder og krydderurter. Alt viden om kulde-, lys- og mørkekimer blev studeret. 

Så interesserer du dig for humlebier – følger interessen for planter med i købet – man ser nu sin have med andre øjne – “humlebi-øjne”….

I begyndelsen af marts var det så vidt, og forventningerne steg af flere grunde – for det første havde der ingen vinter været – så man kunne antage, at flere dronninger end normalt ville have overlevet dvalen i jorden. For det andet havde jeg iagttaget to naturlige mørke jordhumlefamilier i haven sidste sæson – dette var jo positivt af flere grunde – dels syntes humlebierne at føle sig tilpas i haven – dels kunne man forvente flere “Rückkehrer” – tysk udtryk for tilbagevendende unge dronninger fra sidste sæson.

Ultimo marts var det så vidt, og flere dronninger indtraf – jeg havde dog ikke særlig meget held med mine indkvarteringsforsøg – det ændrede sig dog i løbet af april måned – med tiltagende erfaring og en rolig hånd i omgang med de imponerende dronninger lykkedes det efterhånden ret godt. Desuden fandt dronningerne også fuglekasserne interessante. 

Mange gode og uforglemmelige oplevelser fulgte med – det vil jeg ikke gå ind på her – men blot henvise til tidligere blogindlæg. 

I alt 8 mere eller mindre succesfulde beboede humlebifamilier blev det til. Langt over mine forventninger. Alle nåede at producere unge dronninger, omend de to familier i fuglekasserne – Mørk jordhumle nr. 1 og Hushumlen – ikke nåede helt til ende, da de blev invaderet af det frygtede og tilintetgørende voksmøl. Redekasserne var simpelt hen for utætte. 

En anden årsag til succesen var helt sikkert det milde forår, hvor der kun var få og korte kuldeperioder – noget som også er blevet nævnt i tyske humleblogs, hvor der ligeledes berettes om en god sæson. Det har således ikke været nødvendigt at hjælpe dronningerne med energitilskud i form af sukkervand.

Positivt var artsdiversiteten – de 8 familier var fordelt på 4 arter – foruden den nævnte Mørke jordhumle og Hushumle var der også Agerhumle og Lille skovhumle iblandt. Det er godt nok ingen sjældne arter, da de alle hører til “big seven” – som desuden tæller Stenhumle, Lys jordhumle og Havehumle. Disse så jeg dog regelmæssigt på besøg i mine blomster – så man kan jo håbe på succes med disse arter næste år.

Lys jordhumle

Implikationer for sæson 2021

Hvad kan så optimeres til næste sæson? 

– endnu flere bi-venlige blomster, stauder og buske/træer, selvom haven er ved at være fuld – dertil mere under “Humlebi haven” senere. 

– flere humlebi-kasser – som placeres samme steder som sidste år – af hensyn til de flere tilbagevendende unge dronninger. Jeg vil lave forskellige typer og størrelser, som kan tilpasses de enkelte lokaliteter og arter, fx små kasser til Agerhumle, Lille skovhumle og Hushumle. Nogle skal hænges højt, f.eks. til Hushumle, og nogle skal være små og mobile, f.eks. lykkedes det at indkvartere en Agerhumle og en Lille skovhumle ved straks at sætte kasser der, hvor jeg så de søgende dronninger. Hertil mere under “Humlebi huse” senere..

– Bedre sikring af humlebi kasserne imod myrer, voksmøl og andre farer – konkret vil jeg forbedre humleklapperne – de var ikke altid monteret helt optimalt og lukkede ikke fuldstændigt. Desuden har jeg tænkt mig at udskifte de lidt tykkere og “tunge” klapper med tynde og lettere, så snart de første små arbejdsbier dukker op. Sidstnævnte havde ofte svært ved at åbne de “tunge” klapper. Jeg havde gode erfaringer med tynde og lette folieklapper på nogle af kasserne i løbet af sæsonen.

Bedre fundament – evt. i vand, så myrerne ikke kravler op. 

– Fodring med sukkervand tidligt på sæsonen i forkammeret under kolde og regnfulde perioder for at hjælpe dronningerne, indtil de første arbejdere dukker op. Dette var dog ikke nødvendigt i dette milde forår – men hvem ved, hvordan vinteren/foråret 2021 bliver…?

Humlehus – lille model

Alt taget i betragtning har min nye humlebi-hobby været en kærkommen beskæftigelse forår, sommer og efterår i dette skelsættende Corona-år. En beskæftigelse som jeg på det aller varmeste kan anbefale alle naturelskere – vi vil jo nok også næste år tilbringe mere tid hjemme i haven…

I mellemtiden kan man nyde svampesæsonen…

Karl johan svampe ….

Udgivet i Humlebisæson 2020, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

5. Opdatering 25. august

Se også 1. opdatering-af-mine-9-humlepensioner-4-juni
Se også 2. opdatering- 14. juni
Se også 3. opdatering – 24. juni
Se også 4. opdatering – 14. juli

Hus nr. 2 – Mørk jordhumle 2

Siden sidst er aktiviteten i de sidste 3 resterende jordhumlekasser aftaget ganske meget.

Det samme gælder for jordhumlerne i dette hus – her har jeg de sidste 14 dage slet ikke iagttaget nogen flyveaktivitet – men når jeg åbner kassen, summer det dog lystigt, og en enkelt eller to nysgerrige bier dukker op ovenpå reden. Der er sandsynligvis tale om såkaldte “Stockhummeln” – altså bier der aldrig forlader reden… . De lever nu af den tiloversblevne nektar og vil langsomt uddø i løbet af de næste uger.

Denne familie er den stærkeste og mest udholdende af alle mine humlefamilier og har også produceret mange nye dronninger. Nogle af disse glæder jeg mig allerede til at se søgende rundt på samme sted næste forår i marts-april – der skal nok stå indtil flere “nyrestaurerede” humlekasser parat til dem…..

Hus nr 3 – Mørk jordhumle

Midt i august var der ikke flere levende arbejdsbier tilbage, og jeg kunne åbne for humlekassen og kigge ind i reden. Flere nye dronninger blev klækket i denne bifamilie, og næsten alle yngleceller syntes at være klækket – altså en succes indtil videre – man kan så håbe på, at de nye dronninger overlever vinteren, og nogle vil komme tilbage og indkvartere sig i ens humlekasser. Nedenfor ses den tomme og nu hensygnende rede.

Tomme yngleceller af jordhumle 4 – mug breder sig hurtigt efter sidste humlebi er død.

Hus 8 – Mørk jordhumle 4

Således har “dronningemordet” hos jordhumle nr. 4 ligeledes fundet sted. Den gamle, udslidte dronning lå i begyndelsen af august død ovenpå reden – se foto nedenfor.

Barskt er det, når arbejderne smider den gamle dronning på porten, hvorefter de dræber hende. Hurtigt efter at hun har lagt det sidste æg, ændres hendes hormonbalance og adfærd. Det mærker arbejderne hurtigt, hvorefter de fortrænger/dræber dronningen. Herefter hersker der det rene anarki, idet de ubefrugtede hunlige arbejdsbier æder de resterende uklækkede æg og lægger deres egne æg i ynglecellerne. Disse er jo ubefrugtede, og derfor udvikles der kun hanlige droner ud af disse. Midt i august var der således heller ingen aktivitet, og et begyndende voksmøl-angreb var under udvikling. Denne familie nåede også at producere flere nye dronninger, så man kan være tilfreds.

Den gamle slidte dronning oven på redematerialet

Hus 5 og 7 – Agerhumler

Ved agerhumle hus 5 lakker det imod enden – der er næsten ingen flyveaktivitet – kun få små arbejdere ses, når jeg blotlægger reden. Alle yngleceller er åbne, og jeg kan ikke se dronningen nogle steder – det er kun et spørgsmål om dage, før det er forbi med denne familie. Mener dog at have set nye dronninger flyve fra denne – så man kan håbe på, at nogle vender tilbage næste forår.

Hus nr. 7 var indtil i går meget kraftig og sund – den har produceret flere dronninger, og jeg havde håbet på at få noget glæde af denne nogle uger endnu. Det skulle imidlertid ikke gå sådan. Mit pindsvin, som jeg fodrer hver aften med kattemad og vand, ville det anderledes!

To nætter siden fandt den ud af at vippe låget af den meget lille humlebikasse og vælte denne – jeg havde desværre ikke fundet det nødvendigt at sikre denne med noget tungt. Herefter har den spist vokskrukkerne med nektar og yngel og spredt kapokken rundt om. Der var kun et par relativt aggressive agerhumler tilbage i resterne af kapokken i kassen. Jeg lagde nyt kapok i kassen, så de resterende bier i det mindste har et ly den sidste tid. Dronningen kunne jeg ikke finde… så det er nok kun et spørgsmål om dage, før denne familie er færdig.. 

I aftes optog jeg den lille tyksak og synder på videoen nedenfor..

Pindsvinet der åd min agerhumlefamilie nr. 2
Udgivet i Humlebisæson 2020, Humleindkvartering | Skriv en kommentar