Som nævnt i slutningen af sidste blogindlæg vil jeg her, hvor humlebisæsonen for alvor lakker imod enden, opliste mine favoritblomster- og staudeplanter, som har været mest besøgt af humlebierne – men inden da først en kort status af min humlebihave.
Antallet af flyvende insekter er som forventet dalet væsentligt her medio september. Mængden af sol afspejler her fint flyveaktiviteten – det er kun agerhumlebierne, som er aktive og samler pollen ind endnu. De nye dronninger af arten har været fremme den sidste uges tid.
En jordhumlebi- og stenhumlebi-dronning ses/høres lejlighedsvis – men ellers vil den overvejende del af næste års dronninger have fundet sit vinterdomicil – forhåbentlig et tørt og frostfrit sted i et musehul, ved en træstub, nedgravet under et tykt mos- og bladdække.
“Humlebi-magneterne” 2021
For to år siden startede jeg først rigtigt med at “se min have med humlebiøjne” og begyndte at indsamle viden om temaet. Her stødte jeg på Elke Reuss’ fremragende blog, som sidenhen har tjent mig som ledetråd og inspiration ved kreeringen af mit lille “humlebi-paradis”. Hun har været så venlig at lade mig oversætte hendes blomsterlister, som indeholder kompakt viden om pollen- og nektarværdier, blomstringstidspunkter, biart-præferencer, om ét-, to- eller flerårige planter, giftighed etc.
Jeg har lavet en oversættelse efter bedste evne på følgende blogindlæg. Da mange af de bedste humlebiplanter er to- og flerårige, har jeg først i år rigtigt set værdien af ovennævnte.
Jeg har bedømt mine planter ud fra følgende kriterier:
– Store nektar- og pollenværdier
– Gennemgående blomstring hele sæsonen
– Valg af overvejende humlebi-planter
– Tilpasning til ens pladsmuligheder – cost-benefit-princippet
Jeg har valgt at gå relativt kronologisk frem efter årstiden og starter med marts, da de første og tidligste humlebiarter begynder at komme frem her. Det er selvfølgelig afhængigt af vejret. I år forsinkede det kolde forår vel sæsonen med mindst 1-2 uger.
Mange af blomsterne – især de étårige – vil naturligt nok være gengangere fra sidste år.
Fra februar – marts…………………….
Busk kaprifolie “honeysuckle”(Lonicera purpusii).
Igen i år var den favorit i marts-april. Den langsomt voksende bærbusk var blevet endnu større og med endnu flere blomster, som spredte deres vidunderlige vaniljelignende duft i hele haven. Den begyndte allerede at blomstre i februar og fortsatte til begyndelsen af maj. En magnet for de nye dronninger. Den skal man bare have i sin have – havde sat yderligere stiklinger, som allerede blomstrede i år.
Den er sammen med krokus og den endnu tidligere blomstrende julerose (lilla variant) de bedst besøgte humlebiplanter tidligt på sæsonen.
Fra april ……………………………………
Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasium). Dette er en af de absolutte favoritter i april-maj. Alle humlebiarter er tossede med denne plante. Den blomstrer lang tid – efter færdigblomstring skærer man blomsterstandene tilbage, og så blomstrer den igen. I skrivende stund er der stadig 2 blomsterstande! Den breder sig dog voldsomt – men så skær nogle små planter fra og forær dem væk!
Weinbergpfirsich (Prunus persica) med tyske ferskentræer skal endelig også nævnes – faktisk begyndte det at blomstre allerede i begyndelsen af marts – så jeg var noget ængstelig for, om blomsterne skulle fryse – vi fik jo efterfølgende et langt og koldt forår med en del frost.
Men den står godt – i læ og tæt på den sydvendte husmur.
Som fotoet antyder, havde både humlebidronningerne og ferskentræet meget glæde af hinanden.
Som bevis på humlebiernes store bestøvningsevne blev det til over 130 små ferskner på det lille 3 år gamle træ, som jeg netop har plukket!
Almindelig korsknap (Glechoma hederacea). Denne krybende urt blomstrer tidligt og leverer god nektar tidligt på året, og især agerhumlebierne elsker denne blomst.
Ligesom ved lungeurt gælder, at denne bunddækkende plante breder sig eksplosivt med sine op til 1,5 m lange udløbere, så vil man have et hurtig humlebivenligt bunddække, er det planten.
Af andre gode nektar- og pollenkilder i nærheden af min have kan jeg nævne naboens seljepil (Salix caprea), som står i hegnet og lokker en masse dronninger til med sine gule pollen- og nektarrige rakler. Nok en af de mest værdifulde biplanter overhovedet. Jeg har desværre ikke plads til den – godt naboen har ;-))
Fra maj………………………………………..
Stor voksurt (Cerinthe major) denne særegne 1-årige plante er et “must” i enhver humlebihave – jeg ser den sjældent i andres haver – det er synd – for den er flot med sine blågrønne blade og de små yndige lilla-blå blomsterklokker. Den har gode pollen- og nektarværdier, og det ved humlebierne at skatte – lille skovhumle og agerhumle især. Skærer man den tilbage efter blomstring, sætter den blomster igen. De store sorte frø er lette at høste og håndtere til næste sæsons forspiring. Sås inde i april. Er normalkimer.
Hjulkrone (Borago officinalis) er ligesom sidste år en af favoritterne. Den 1-årige plante kan med fordel sås ad flere omgange – så har man og humlebierne glæde af dens nektarholdige blomster helt hen til oktober. Omsværmet af alle humlebier bør være en fast bestanddel af enhver humlebihave. Forspires inde i marts. Er mørkekimer.
Lægeoksetunge (Anchusa officinalis). En af de flerårige blomsterplanter, som jeg såede sidste år, og som blomstrede første gang i år. Dens sirlige dybblå blomster er meget smukke og virker særdeles tiltrækkende på humlebier. Dette skyldes de gode nektar-/pollenværdier. Den blomstrer ydermere længe og vedholdende. Skærer man den gamle blomsterstand, sætter den nye skud og blomstrer igen. Således er fotoet tv. kun få dage gammelt. Endvidere er den flerårig, så den er virkelig en berigelse i haven. Nøjsom er den også – jeg så den første gang i naturen ved Diget nord for Slagelse, hvor “den nærmest summede”…
Sås i juni-august – er mørke kimærer.
Fingerbøl (Digitalis purpurea er en meget iøjnefaldende plante, der kan blive indtil 2 m høj. Den er kendetegnet ved en relativt lang blomstringsperiode og meget gode nektar- og pollenværdier. Den giftige skønhed starter blomstringen nedefra og op, producerer en stor frømængde og selvsår gerne – finder selv en egnet plads i haven. De små planter kan så fordeles, mens de endnu er meget små.
Den er en fremragende humlebiplante! Især de langtungede humlebier, som havehumlebien, er tæt forbundet med denne plante. Det kan siges meget præcist: Vil du have havehumlebier i haven – så så fingerbøl!
Bjerg-knopurt (Centaurea montana) er relativt tidligt blomstrende med gode nektar-/pollenværdier. Den sætter få, men relativt store blomster, som efter beskæring kommer igen og igen. Den blomstrer helt hen i september.
Muskatelsalvie (Salvia sclarea) er en stor, stærkt duftende flerårig blomsterplante med fremragende nektar-/pollenværdier, som i øvrigt kendetegner alle sorter af salvie. Den blomstrer allerede første år. Det er en typisk humlebiplante – kun humlebier ses samle her. Den producerer masser af små frø, som falder ned, selvsår sig, så man inden blomstersæsonen er omme har masser af små planter til næste år. Den kan sås inde fra marts af og er en lyskimers, hvilket vil sige, at de små frø kun lige skal trykkes ned i jorden. Den blomstrer anden gang efter at være skåret tilbage.
Fra juni………………………………..
Almindelig slangehoved (Echium vulgare) – dette er slet og ret “humlebiplanten over alle”. Denne 2-årige Echium havde jeg hørt og læst meget om i diverse humlebiblogs. Forventningerne var derfor store til sidste års rossetter. Denne prægtige plante overgik næsten alt i skønhed. Stor (150 cm) og mange skønne blomster fordelt på flere fra bunden kommende blomsterstande. Blomsterne blev ved med at komme frem for enden af den foregående blomst. Den blomstrer dags dato 23.9.2021 stadigvæk. Nektar-/pollenværdierne er i top. Den mest omsværmede plante i haven!!!
Skæres blomsterstanden væk ved nogle af de tidligste eksemplarer, så kvitterer den med nye blomsterskud. Skulle man sige noget imod den – så er det, at den netop er 2. årig. Efter blomstringen dør den. Vil du have den hvert år – skal du også så den hvert år – den sætter mange frø – skal sås i august-september – så vil den nå at danne rosetter og blomstre næste år – evt. selvså den sig, og du kan udplante de små kimplanter.
Slangehoved (Echium plantagineum) er étårig – så vil man første år have slangehoved i sin have, sår man også denne. Den ligner meget sin 2-årige fætter, men er ikke så bombastisk og sætter ikke så mange blomster som denne. Den er dog næsten ligeså populær hos humlebierne. De smukke dybblå blomster bryder frem igen og igen “ovenpå hinanden” ligesom ved E. vulgare. De første blomstrende eksemplarer i min have har nået at kaste frø, og planterne er nu atter begyndt at blomstre. Forspires inde fra marts måned.
Småblomstret Salvie (Salvia nemorosa) De fleste salvie-sorter er flerårige, så man har virkelig glæde af dem. Man sætter dem bare et frostfrit sted vinteren over, og så skyder de troligt igen næste forår. Nemorosa er knap så stærkt lugtende, men ligeså populær hos humlebierne. Sås inde fra marts og er en lyskimere.
Hvidkløver (Trifolium repens) må ikke mangle i græsplænen. Alle repræsentanter i Fabaceae (bælgplante-)familien er særdeles gode biplanter med excellente pollen-/nektarværdier. Den udmærker sig ved righoldig og vedvarende blomstring helt hen til september. Er ikke så tørkefølsom som rødkløver (se nedenfor). I år indtog den halvdelen af min græsplæne. Græsplænen bliver meget grøn, når den er der. Den er ligesom rødkløver og kællingetand (nedenfor) en kvælstofsamler.
Rødkløver (Trifolium pratense) såede jeg sidste år med blandet succes – den nåede næsten at tørre ud på taget. I år var sommeren relativt våd, og den kvitterede med en lang og relativt god blomstring. Enkelte gange måtte jeg dog vande den.
Denne plante er måske en af de vigtigste planter for de langtungede og truede humlebiarter, f.eks. kløver-, græs-, jordboende- og foranderlig humlebi m.fl. Se hæftet. “Humlebier”.
Kællingetand (Lotus corniculatus) – endnu en bælgplante og dermed en god bi-plante. Leverer gode nektarmængder, men kun lidt pollen. Den besøges meget gerne af agerhumlebier. Sætter rigtig mange blomster over en lang tidsperiode – så det er en af de meget værdifulde blomster, som man skal have. Den er nøjsom og egner sig godt i rabatter og tørre steder. Er ligesom andre bælgplanter en kvælstofsamler og derfor nyttig til jordforbedring. Fikserer luftens kvælstof ved symbiose med N-fikserende bakterier, som herefter bindes organisk og senere afgives til jorden i form af uorganiske N-forbindelser (næringssalte).
Katteurt (Nepeta racemosa), ligesom alle bælgplanter, er alle læbeblomster (Lamiaceae) gode biplanter, og således også denne urt. Den er velbesøgt af alle humlebier – men også honningbier! Den breder sig voldsomt, hvis man ikke er over den – skær den kraftigt tilbage, og den vil blomstre igen til sent i september.
Honningurt (Phacelia tanacetifolia) er en étårig urt, som er en af de populærste planter blandt næsten alle biarter. Det skyldes den enorme nektar-/pollenproduktion. Jeg har derfor i år indrettet en 3×1 m blomsterstribe på taget udelukkende med honningurt. Den blomstrer næsten som slangehovederne ved, at nye små blomster bryder frem efter de foregående. Der dannes nærmest en “hanekam”. Det er også en god grøngødningsplante. Ses endvidere i næsten alle blomsterstriber.
Man kan med fordel så den successivt i løbet af sæsonen. Det varer ca. 8 uger fra man sår, til den blomstrer. De sidste sår jeg i juli – det første hold i marts. Mørkekimere – sås i 3 x frødybde.
Kornblomst (Centaurea cyanus) stod tidligere sammen med kornvalmuerne (Papaver rhoeas) overalt i bøndernes kornmarker op igennem 60’erne. Så kom sprøjtemidlerne, og begge forsvandt. Nu begynder de gudskelov at dukke frem igen i markerne på de økologiske landbrug samt i blomsterstriberne. Det er en smuk étårig plante med gode nektarværdier og middel pollenværdier.I min have vil den altid være at finde. Den blomstrer fra juni til august. Skær afblomstrede hoveder af, og den sætter nye knopper hele tiden. Især stenhumle, hushumle og Lille skovhumle elsker denne. Sås på voksestedet fra marts – er mørkekimer.
Kornvalmuerne (Papaver rhoeas) hører, som nævnt, sammen med kornblomsterne. Valmuens blomster overlever faktisk kun 1-2 dage, så har humlebierne støvsuget blomsten for dens righoldige pollen.
Vil man høre humlebiernes karakteristiske vibrationsbestøvning, så får man rig lejlighed til det her. Humlebierne kaster sig over blomsterne – ofte ser man flere humlebier i samme blomst. De leverer til gengæld ingen nektar. Der skyder dog dagligt nye blomster op fra bunden af planten, så blomstringen kan sagtens strække sig over et par måneder. Er mørkekimere.
Hestemynte (Monarda fistulosa) har jeg i to udgaver i haven. En helt rød og så den lyserøde på fotoet tv. Jeg såede dem sidste år, men først i år blev de ganske store og prægtige. De er meget dominerende i mine bede – men nogle af de største humlebimagneter i år. Jeg har allerede skåret dem tilbage, delt dem og fordelt dem andre steder i haven. Næste år vil jeg forsøge mig med “chelsea chop” (tilbagesnit før blomstring) på nogle af dem. Måske kan jeg tøjle dem lidt på denne måde samt få flere blomster ud af det? De kan sås hele året.
Cremehvid skabiose (Scabiosa ochroleuca) – har været en positiv overraskelse. Den blomstrer og blomstrer endnu her ultimo september. Humlebierne er glade for den – hvis bare man skærer de visne hoveder af, sætter den nye blomster. Jeg har også to andre skabioser (lyslilla og rød), men denne er klart den bedste. Kan sås hele året – er vist kun 1-årig?
Virginsk Ærenpris (Veronicastrum virginicum) sammen med Slangehoved er den prægtigste staude i haven. Den står og lyser op i over 180 cm højde. Som det ses på fotoet, er alle humlebier tossede med denne – snyltehumlebierne inklusive. Hører derfor til i enhver staudehave. Skæres blomsterstanden, og gødes der herefter, kan den blomstre 2. gang. Formeres bedst ved deling efter afblomstring.
Indianermynte eller Anisisop (Agastache foeniculum) var sidste år en af de bedste bi-stauder, og det er den også i år. Den breder sig dog kraftigt – jeg har derfor delt den og sat den andre steder i haven. Den blomstrer længe, og den bør heller ikke mangle i staudehaven. Den selvsås let.
Fra juli…..
Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) denne 2.årige plante med det særegne navn såede jeg en hel del af sidste år. Første år sætter den kun rosetter som fylder en hel del. Her i år udløstes så spændingen og de frembragte over hundrede “boller” – til glæde for øjnene og især for mørk jordhumle. Den til dels 2m høje plante er dog voldsomt pladskrævende – så i år har jeg, trods dens smukke fremtoning, valgt kun at have “4 ét-årige rosetter. Havde jeg en større have ville jeg gerne have haft nogle flere, idet den er længe dekorativ efter afblomstringen – desuden er finkefuglene glade for frøene. Den selvsår gerne.
Moldavisk dragehoved (Dracocephalum moldavica) blev også en meget positiv overraskelse, men det er jo også en læbeblomst. Den er en af de sent blomstrende 1.årige blomster som ivrigt besøges af de langtungede humlebier f.eks. Agerhumlen. Er meget nektarholdig men fattig på pollen.
Sås inde fra marts måned.
Purpur torskemund (Linaria purpurea) har jeg sammen med den gule Almindelig torskemund (linaria vulgaris). Den flerårige staude blomstrer flittigt især den gule sort er vedholdende og breder sig ganske kraftigt med dens krybende udløbere. Læbeblomsterne er kun tilgængelige for langtungede bier og begge sorter er da også vældig populære hos humlebierne med et lille plus til “purpurea”. Især sidstnævnte er meget graciøs og skærer du blomsterne tilbage – blomster den helt hen til oktober. Har du sået dem begge én gang har du dem som regel næste år i haven. De selvsår gerne.
Den sidste, som jeg vil nævne i dette indlæg, er den smukke Stokrose (Alcea rosea), som blomstrer relativt sent, men til gengæld længe – sidste år til november hos mig – i år er det slut her ultimo september. Den er en vigtig pollenleverandør for især de nye dronninger inden deres “vintersøvn”.
Selvsår gerne, og de små nye planter kan så flyttes, inden deres pælerod forhindrer dette.
Jeg har kun valgt de absolut bedste planter i min have – mange andre gode humlebiplanter har jeg nævnt og vist i de tidligere blogindlæg under menuen “Humlebi-haven”.
Hej Knud, Das sind ganz wunderbare Bilder aus Deinem Garten! Besonders gut gefallen mir die Fingerhüte, Natternköpfe, und das süsse Phacelia Beet! Grüsse, Elke
Danke, Elke für die netten Worte!!
Knud