Alle humlebier fløjet af rede – status for humlebi beboelserne 2021

I forgårs så jeg så en sidste gang til den mørke jordhumlebi kasse nr. 2 hvor der stadigvæk var liv for en uge siden. Her var der kun en enkelt arbejder tilbage der kravlede rundt blandt alle de udklækkede yngleceller. Begyndende angreb af voksmøllarver kunne konstateres, hvilket er ganske normalt i slutningen af sæsonen, når de sidste nye dronninger har forladt boet og “vogterbierne” uddør – ja så går boet langsomt i opløsning og “oprydningskolonnen” i form af voksmøllet Aphomia sociella tager over. Også i denne kasse havde humlebierne gnavet hul i tyltnettet i ventilationshullerne – næste sæson vil jeg yderligere forstærke med ståltrådnet som i første sæson. (Dertil mere i et senere blogindlæg).
Denne kasse nr. 2 var nok den mest succesfulde af mine 3 mørke jordhumlekolonier i år. Som det ses af det lille filmklip nedenfor, var alle yngleceller klækkede og deraf mange dronning-celler – jeg talte over 30 styk, så det må siges at være en succes – det giver basis for en del “hjemvendere” næste sæson.

Mørk jordhumlebi rede nr 2´s slutstadium

I kasse nr. 1 med mørk jordhumlebi var den sidste humlebi allerede fløjet for over en uge siden. Denne producerede også flere nye dronninger, hvilket jeg bemærkede især på morgener i primo juli måned. Hvor mange ved jeg ikke – det er svært at se, da alle ynglecellerne lå lidt hulter til bulter sammen med kapok og strøelse, 10-12 styk kan jeg umiddelbart få øje på – se foto nedenfor.

Den “færdige” rede fra mørk jordhumlebi kasse nr. 1

Status for sæsonen 2021

Efter en svær sæsonbegyndelse med lange perioder med daglig nattefrost afløst af regnfuldt vejr rettede sæsonen sig op. Mange blomsterplanter og stauder blev forsinkede i år og ditto udviklingen af humlebierne. Det lykkedes at få alle 6 kolonier igennem med rimeligt resultat, idet 5 af de 6 kasser udviklede flere nye dronninger til næste sæson.
At det lykkedes skyldes nok overvejende tilførslen af sukkervand i Legoklodser ved indgangene til husene. Dette hjalp dronningerne igennem den første kritiske tid hvor rugeperioden ikke skulle afbrydes af lange energikrævende nektarsøgninger. Flere dage i træk kunne jeg iagttage hvordan dronningerne kun lige stak hovedet ud af indgangshullet for i et par minutter at slubre sukkervandet i sig , inden de igen “bakkede” tilbage i kasserne.
I år havde jeg desværre ikke glæden af beboelser med h.h. Agerhumle (B. pascourum)og Lille skovhumle (B. pratorum). Til gengæld fik jeg æren af en ny art, den meget gemytlige havehumlebi (B. hortorum). Heldigvis havde jeg netop i år mange Fingerbøl i haven – så der var masser af føde til den.
Jeg håber til næste år at få lokket den flotte Stenhumle (B. lapidarius) i en af mine kasser. I det sene forår så jeg flere søgende dronninger, men mine kasser var åbenbart ikke attraktive nok. Imidlertid har jeg set mange stenhumlebi arbejdere og droner i min have – så de har jo gudskelov haft succes i nabolaget – godt man så kan tilbyde dem noget at leve af…
De er begyndt at søge vinterhi – i sidste uge var jeg i naturskønne Dollerup bakker rundt om Hald sø ved Viborg. Foruden en hel koloni af Biulve (Philanthus triangulum) som havde slået sig ned i en sandplet langs asfaltvejen og en majestætisk kredsende havørn over søen – nød jeg synet af en stor stenhumlebi dronning der kredsede over plænen foran “ishuset” i den nordlige del af området. Den var øjensynligt ude efter et vinterdomicil. Efter et stykke tid landede den endelig på græsset og gik i gang med at grave i den forholdsvis hårde og tørre jord. Det har jeg set engang før – det kom der følgende lille videoklip ud af.

Stenhumlebi dronning i færd med at grave et hi for vinteren.

Til trods for eller netop fordi bosættelserne er gået eller ved at gå i opløsning, så flyver der utroligt mange humlebier rundt i haven/naturen netop nu. Her har man de sidste 14 dage kunnet se et hav af humlebier i alle variationer. Arbejdere, droner og nye dronninger af alle de gængse arter inklusive snyltehumlebierne i en skøn blanding. Det kan ofte være svært at adskille dem fra hinanden da også meget slidte og afblegede eksemplarer er undervejs.
Især er der utroligt mange Agerhumlebier i min have – så der må også her være en del succesfulde kolonier i nabolaget da denne art hovedsaligt søger nektar/pollen inden for få hundrede meter fra reden. Droner og enkelte nye dronninger er begyndt at optræde for denne sene art – dem kan man have glæde af til helt hen i slutningen af oktober.
Lys jordhumle droner ser jeg ligeledes i haven nu – især i min dværg oregano (Origanum compactum). Det er også en art jeg gerne ville have boende – den er ellers meget almindelig, men her i Flensborg – i mit lokalområde i hvertfald – er 90% den mørke art.
I min blomsterhave er nu dahlia, monarda, moldavisk dragehoved, drejeblomst, silkeblomst og isop de mest besøgte stauder og blomster. I næste blogindlæg vil jeg “rate” denne sæsons bedste humlebiplanter.
Efterhånden begynder bevidstheden om insekternes hårde vilkår at komme til udtryk i form af anlagte blomsterstriber langs mark- og vejkanter – og en del offentlig kommunale arealer. Det er en tiltrængt begyndelse og selvfølgelig ikke nok!!!

Smuk, landskabs- og bi-venlig vejkant – fra et område omkring Sinding i Midtjylland.


Dette indlæg blev udgivet i Humlebisæson 2021. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *