Velkommen til humlepension.dk

Her har jeg til hensigt at dele mine erfaringer med min nye store hobby – indkvartering af humlebier. Jeg er først rent praktisk startet i år. Det er indtil videre gået ud over al forventning – efter nogle få frustationer i begyndelsen. Det er mit håb at jeg med mine bidrag og jeres input og erfaringer i fællesskab kan udbrede en større viden til og interesse for de trængte humlebiers fascinerende liv.

Udgivet i Hjem | 2 kommentarer

De bedste humlebi-planter i min have 2020

Hvilke blomsterplanter var så årets humlebi-magneter i min have og hvilke ikke???
Ja jeg startede med at læse diverse litteratur om emnet i sommeren og efteråret 2019 og det resulterede i mange indkøb af egnede humlebistauder hos lokale planteskoler og netbutikker. Køb af et anseeligt antal frøposer fra ind-og udland. Forspiring og kultur på loftet i spirebakker og vækstlys. Desuden blev flere kvadratmeter tag inddraget til beplantning af en lille “kløvermark” med rødkløver og plænen tilsået med hvidkløver.
Forventningerne var derfor store til min første humlebi-sæson. Der kom mange blomster og flere bier end ventet… Se også indlæggene under “Humlebi-indkvartering”

Da min have kun er ca. 450m2 stor er det vigtigt for mig at tilgodese kriterierne oplistet i tidligere indlæg – altså..
– Store nektar og pollenværdier
– Gennemgående blomstring hele sæsonen
– Valg af overvejende humlebi-planter
– Tilpasning til ens pladsmuligheder
Dertil var Elke´s plantelister en stor hjælp.

Nedenstående ses en kort videofrekvens af de sidste blomstrende planter i haven med den sidste humlebi år 2020. Dette er overraskende nok en Mørk jordhumlebi (B. terrestris) som fortsatte sin daglige fouragering en måned efter at den sidste Agerhumlebi( B. pascourum) forsvandt. Det er ellers sidstnævnte art der “lukker og slukker” sæsonen.

Den sidste humlebi i haven i år – overraskende nok en mørk jordhumlebi i Texas salvie – Salvia farinacea d. 9. november

Favoritter 2020

Knopurt blev meget besøgt af især Agerhumledronninger – få bier og blomster længe

Absolut en af favoritterne – meget besøgt af alle humlebierarter – også honningbier – blomster meget længe!!

Flot blomsterflor – især besøgt af Jordhumle, Hushumle (B. hypnorum) og Stenhumle – blomstrer mange måneder ved jævnlig afklip af blomsterstande

Dette er en af de bedste humlebiplanter overhovedet. Dekorativ – de små blomster springer ud succesivt over en meget lang periode – Stenhumlebiers(B.lapidarius) og Lille Skovhumlebiers(B. pratorum) absolute favorit.

Honningurt selvfølgelig – må ikke mangle i haven – flittigt blomstrende – flittigt besøgt af alle humlebier – og bier! Jeg har sået den i 3 omgange med en måneds mellemrum – sidste gang i juli!

Agerhumlens yndling – og uden konkurrence fra honningbier! Blomster tidligt og hos mig 2 gange – har samlet de store frø til udsåning næste sæson…

Hjulkrone er ligesom honningurt en populær humlebiplante der ikke må mangle i haven – kan ligeledes sås i flere omgange. Bdlomstrer grundet vejret stadigvæk i haven medio november.

Havehumlens (B. hortorum) absolutte liebling da der kræves en lang tunge for at nå nektaren og pollen. Blomsterne udvikles over en lang periode. Flot plante og selvformerende!!!Her kommer honningbien kun sjældent….kun Havehumlebiens dejlige dybe brummen høres her…

Den sirlige og elegante flerårige Purpur torskemund blomstrer fra tidlig forår til sent efterår og altid flittigt besøgt af især Agerhumlebier – risikabelt ser det ud når de store jordhumlebier lander….

Stokroser er prægtige og store stauder med megen pollen til Jordhumlebierne – blomstrer relativt sent men til gengæld længe- her i november blomstrer stadig en lysegul sort hos mig.

Jeg har de pastelfarvede gule, pink og røde – alle åbne sorter – det er vigtigt! Bliver regelmæssigt besøgt.

Gule og røde sorter har jeg – kun humlebierne kan finde ud af at åbne skatkammeret med pollen og nektar.

Monarda er en flot langblomstrende staude som pga. sine lange kronrør overvejende tiltrækker humlebier og sommerfugle..

Denne basilikum blomstrer endnu – ét årig – Agerhumlebi-magnet. Ikke selv formeret – købt for billig penge i det lokale gartneri..Pladsen i højbedet er allerede reserveret til denne staude næste år….

Purløg i højbed er uundværlige i husholdningen – og ikke mindst i humlebi-haven. Sammen med mange løgsorter iøvrigt meget omsværmet i blomstringsperioden.

Ærenpris er en elegant staude – havde købt en enkelt – andre selvsåede er på vej.

Meget populær hos Agerhumlebier – når man selv sår denne tror man først ikke at den vil blive til noget – men pludselig udvikler den sig stærkt..

Købte en enkelt ridderspore som heller ikke skuffede – har allerede købt frø til flere forskellige sorter til næste år.

Min lille “koloni” af hindbær giver nok til flere glas dejlig marmelade – men er også en udmærket pollen- og nektargiver til især Agerhumlebier og som her Lille skovhumle – skærer man halvdelen tilbage – så får man både tidlige og sene hindbær…

Denne prægtige staude blomster længe med kæmpe “hatte” og tiltrækker mange insekter iøvrigt.

I en gruppe på 10 styk eller mere er denne løgplante et decideret blikfang – ikke kun for mennesker – også for Stenhumlebier og Lille skovhumlebi.

Sommerfuglelavendel blev købt på et lokalt gartneri på tilbud efter et andet eksemplar var “tørret ud” for mig. De er lidt vanskelige – kun lidt vand og så nedefra…
Agerhumlebierne er meget glade for de meget nektarrige blomster – mange blomsterhovederne klistrer ligefrem.

I år blev mine solsikker ikke frekventeret så ofte. Jeg formoder at planterne så at sige skulle konkurrere om opmærksomheden med de omgivende og meget frekventerede Linaria, Monarda og Anisisop….??

  • Ligeledes skal her nævnes krybende læbeløs (Ajuga reptans), katteurt (Nepeta), Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) samt Lægekulsukker (Symphytum officinale) som jeg først vil have glæde af næste år.

Liste over mine andre humleblomster, stauder, buske og træer.

Store forventninger havde jeg til min lille 7 m2 store “rødkløver mark” på værkstedstaget – hver en kvadratmeter skulle jo udnyttes. Af de ca. 21 m2 skulle en stribe på 7x1m afprøves. Som det ses voksede kløveren i begyndelsen fint – drypslanger var udlagt med automatvanding for at understøtte de tørkefølsomme planter.
Det varede helt hen til juli-august før de første blomster viste sig og det kun i relativ ringe antal. Jeg tror og håber at næste år vil kløveren være mere robust, blomstre tidligere og mere frodigt.
Hvidkløveren sået i græsplænen bredte sig hurtigt og blomsterne blev fint besøgt.

Man skal starte tidligt med såning af artiskok hvis det skal komme til blomstring samme år. Det blev til 5-6 stk. prægtige blomsterhoveder, men så sent, at kun få humlebier fik glæde af dem.
Til gengæld skød de igen efter afskæring og nu har jeg en halv snes fine skud som så forhåbentlig blomstrer tidligere og mere righoldigt næste år.

Juleroser i hvid og blå – blomstrer januar-februar – er ofte afblomstret før humlebidroningerne rigtigt viser sig. Fotoet af den hvide rose i knop er taget så sent som dags dato d. 19. nov. Det milde klima snyder atter planten.

Som tidligere nævnt købte jeg utallige blomsterfrø hjem fra in- og udland. Kardebolle og Almindelig slangehoved var nogle af dem – det er 2-årige planter og de er kommet prægtigt – fylder også meget i haven. Næste år glæder jeg mig sammen med humlebierne til at de endelig skal vise et blå-rødligt blomsterflor.
Her står en tæt koloni af øverst Kardebolle og nederst Slangehoved. Næste år vil yderligere supplere med den 1årige sort.

Echium familen – her ses i forgrunden endnu en koloni 1. års Slangehoveder – forgrunden overvejende 2. årige Echium vulgare og i baggrunden Echium pininana. Sidstnævnte staude kan sætte flere meter høje blomsterstande op bl.a. i UK hvor klimaet er mildt. Stammer oprindeligt fra de Kanariske Øer. Lad og se om jeg kan holde liv i den til sommer? Spændende er det i hvertfald. Er nu 80cm høj og kræver frostbeskyttelse…

Endelig må Almindelig lungeurt (Pulmonaria officinalis og Pulmonaria saccharata) heller ikke glemmes.
Nederst anes Broget lungeurt saccharata som blev købt – de nu meget dominerende officinalis fik jeg som små blomsterplanter af en ven i foråret mens de blomstrede. De tørrede næsten ud, men humlebierne var glade for dem. Derefter revancherede de sig med store nye skud og sideskud – forventer mig meget af dem til næste år!!!

Fingerbøl er som allerede nævnt en af mine favoritter som jeg gerne vil have flere af – det er heller ikke svært da den danner tusindvis af frø og det er derfor ikke svært at få nye planter – de dukker op overalt – man må så grave dem op rettidigt og placere dem hvor de ikke er i vejen. Desuden skyder de gamle planter igen efter at man har fjernet blomsterstanden. Her ses sådan en.

Mandstro med besøg af Lys jordhumlebi – blev besøgt regelmæssigt af alle bier – vil ikke ubetinget kalde den en humlebi magnet – men smuk blå farve har den!

Lonicera purpusii – “Honeysuckle” – Winter Beauty eller bare Winter Heckenkirsche. Kært barn har mange navne. Denne fantastiske velduftende og meget tidligt blomstrende busk viser sine blomster allerede fra jan-marts og er meget omsværmet af humlebidronningerne. De tidlige af slagsen har på dette tidspunkt ikke engang nektarkilder som krokus og Seljepil.
Jeg så den i haven hos en bekendt sidste forår – 7-8 humlebi-droninger samlede nektar samtidig på den lille busk !! Den busk måtte jeg have!!
Foruden købet af én busk har jeg nu fået yderligere 2 aflæggere af min bekendte….

Kirsebær kornel – Cornus mas er en anden meget tidlig gult blomstrende busk. Foruden at levere nektar til humlebidronningerne på et ellers blomsterfattigt tidspunkt producerer den også meget vitamin C -rige bær.
Busken købte jeg sidste år – har efterfølgende læst at den først sætter blomster på 5 år gamle grene – så jeg må nok væbne mig med tålmodighed…

  • Andre bærbuske/træer der er plantet i år er solbær, morbær, aronia, mandelpil (Salix triandra) som udmærker sig ved successivt at blomstre sammen med nye skud. Man skal vælge en han-plante for at nyde de flotte gule han-rakler.
  • Mangeårig 3m høj (alt for høj) Vedbend hæk. Den blomstrer sent og bier, hvepse, fluer og andre insekter summer rundt her i september-oktober. Dog har jeg ikke set mange humlebier i blomsterne – men det er også sent. Vedbend er svær at tøjle, så man skal klippe den tæt. Humlebidronningerne er dog glade for den, idet de gerne søger efter musereder i den om foråret – jorden er meget tør under den og jeg har desuden på fornemmelsen, at de nye dronninger søger efter vinterkvarter her…
  • Krokus – her gælder det samme som for juleroserne – begge var altså ingen succes hos mig – i år i hvertfald.
  • Perlehyacinterne viste sig senere og blomstrede længe og var til stor glæde for især Agerhumlebi-dronningerne og de vilde bier.
  • Akelejer havde jeg købt en enkelt af og var velbesøgt så længe den blomstrede – har købt et par breve med frø af forskellige sorter som skal afprøves næste år.
  • Kæmpeverbena blomster faktisk endnu – var gennemsnitlig besøgt.
  • Ferskentræet blomster som en af de første frugttræer og igen havde både dronninger og de prægtige røde ferskenblomster glæde af hinanden – så det blev til ca. 30 fine ferskner på det 1.5m store træ. Ingen honningbier bestøver på dette tidspunkt!!!!
  • Coxorange- og Elstar- æbletræerne var ligeledes til glæde for især Hus- og Agerhumlebidronningerne. Disse måtte dog dele nektaren og pollen med de vilde bier fra bi -hotellet over ferskentræet (se opstillingen her)
  • Enkeblomst købte jeg et enkelt lille eksemplar af – den blev besøgt af alle slags bier – stod lidt indeklemt blandt de dominerende Isop’er – har flyttet den til en mere åben plads nu.

Afslutningsvis skal det nævnes, at jeg yderligere har udvidet “blomsterstriben” – nu på garagetaget med 4x1m. Her skal der sås overvejende “tørkeresistente” urter.. Dertil i senere blogindlæg.

Udgivet i Humlehaven | 2 kommentarer

Humlebi-haven i september

Selvom vi snart skriver oktober i kalenderen og der har været en enkelt frostdag, så er der stadigvæk mange blomster i min have og dermed nok føde for det fåtal af humlebier som stadigvæk er under vejs.
Det er ikke mange og jeg kender dem næsten med “fornavn” – en Agerhumle drone og en Mørk jordhumledronning. De har så til gengæld alle herlighederne for sig selv..
Nedenstående video viser en ny Hushumle dronning sammen med en Stenhumle drone i kornblomst primo september og derefter en ny Mørk jordhumle dronning i Linaria her ultimo september.

Nedenfor ses den samme Mørke jordhumle dronning på forfatterens hånd indtagende lidt tiltrængt forstærkning i form af sukkervand fra en legoklods en kold september dag. Derefter var den så tung at den næsten ikke kunne lette – men senere på dagen fløj den muntert rundt i blomsterne.

Mørk jordhumle dronning får en tiltrængt energidrink af forfatterens hånd….

Det milde efterår bevirker, at vi stadigvæk kan nyde mange pragtfulde bi-blomster i haven – til stor glæde for de resterende nye dronninger som så kan fylde energiforrådene til den forestående lange dvaleperiode indtil marts-april måned næste år.
Det er lang tid, at energireserverne skal række og det er da også kun en brøkdel som når igennem – i gennemsnit kun 1 ud af 10. Derfor er blomstertragten her i efteråret så vigtig for den næste generation af humlebier! Så glem ikke at så humlebi-planter der blomstrer eftersommer/efterår!!!

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

6. Opdatering 29. september og status for d. 1. sæson 2020

Kun en uge efter sidste opdatering d. 25. august var det endegyldigt slut med de sidste 2 bifamilier – Agerhumle nr. 1. samt Mørk jordhumle nr. 2 – se foto nedenfor.

Reden af Mørk jordhumle nr. 2 – den største og længst levende familie 2020

Status for hele sæsonen 2020.

Som tidligere skrevet var året mit første med humlebier i kasser. Egentlig var mine forventninger beskedne da jeg placerede mine første 2 kasser i begyndelsen af marts.
Jeg havde læst mange beretninger om mislykkede forsøg på at få humlebi-kasser beboet.
Jeg fandt dog gode råd og vejledninger på overvejende tysksprogede blogs og i litteraturen. Se link- og litteraturliste. F.eks fandt jeg gode råd med hensyn til valg af planter, stauder og blomster som især humlebier kan lide – uden humlebi-planter ingen eller kun få humlebier. Derfor startede forberedelserne til sæsonen allerede i januar-februar med forspiring af diverse stauder og krydderurter. Alt viden om kulde-, lys- og mørkekimer blev studeret.
Så interesserer du dig for humlebier – følger interessen for planter med i købet – man ser nu sin have med andre øjne – “humlebi-øjne”….

I begyndelsen af marts var det så vidt og forventningerne steg af flere grunde – for det første havde der ingen vinter været – så man kunne antage at flere dronninger end normalt ville have overlevet dvalen i jorden. For det andet havde jeg iagttaget to naturlige mørke jordhumle familier i haven sidste sæson – dette var jo positivt af flere grunde – dels syntes humlebierne at føle sig tilpas i haven – dels kunne man forvente flere “Rückkehrer” – tysk udtryk for tilbagevendende unge dronninger fra sidste sæson.

Ultimo marts var det så vidt og flere dronninger indtraf – jeg havde dog ikke særlig meget held med mine indkvarteringsforsøg – det ændrede sig dog i løbet af april måned – med tiltagende erfaring og en rolig hånd i omgang med de imponerende dronninger lykkedes det efterhånden ret godt. Desuden fandt dronningerne også fuglekasserne interessante.
Mange gode og uforglemmelige oplevelser fulgte med – det vil jeg ikke gå ind på her – men blot henvise til tidligere blogindlæg.

I alt 8 mere eller mindre succesfulde beboede humlebifamilier blev det til. Langt over mine forventninger. Alle nåede at producere unge dronninger omend de to familier i fuglekasserne – Mørk jordhumle nr. 1 og Hushumlen ikke nåede helt til ende da de blev invaderet af det frygtede og tilintetgørende voksmøl. Redekasserne var simpelt hen for utætte.
En anden årsag til succesen var helt sikkert det milde forår hvor der kun var få og korte kuldeperioder – noget som også er blevet nævnt i tyske humleblogs hvor der ligeledes berettes om en god sæson. Det har ikke således ikke været nødvendigt at hjælpe dronningerne med energitilskud i form af sukkervand.
Positivt var artsdiversiteten – de 8 familier var fordelt på 4 arter – foruden den nævnte Mørke jordhumle og Hushumle var der også Agerhumle og Lille skovhumle iblandt. Det er godt nok ingen sjældne arter, da de alle hører til “big seven” – som desuden tæller Stenhumle, Lys jordhumle og Havehumle. Disse så jeg dog regelmæssigt på besøg i mine blomster – så man kan jo håbe på succes med disse arter næste år.

Lys jordhumle

Implikationer for sæson 2021

Hvad kan så optimeres til næste sæson?
– endnu flere bi-venlige blomster, stauder og buske/træer selvom haven er ved at være fuld – dertil mere under “Humlebi haven” senere.
– flere humlebi kasser – som placeres samme steder som sidste år – af hensyn til de flere tilbagevendende unge dronninger. Jeg vil lave forskellige typer og størrelser som kan tilpasses de enkelte lokaliteter og arter fx. små kasser til Agerhumle, Lille skovhumle og Hushumle. Nogle skal hænges højt f.eks. til Hushumle og nogle være små og mobile f.eks lykkedes det at indkvartere en Agerhumle og en Lille skovhumle ved straks at sætte kasser der hvor jeg så de søgende dronninger. Hertil mere under “Humlebi huse” senere..
– bedre sikring af humlebi kasserne imod myrer, voksmøl og andre farer – konkret vil jeg forbedre humleklapperne – de var ikke altid monteret helt optimalt og lukkede ikke fuldstændigt. Desuden har jeg tænkt mig at udskifte de lidt tykkere og “tunge” klapper med tynde og lettere så snart de første små arbejdsbier dukker op. Sidstnævnte havde ofte svært ved at åbne de “tunge” klapper. Jeg havde gode erfaringer med tynde og lette folieklapper på nogle af kasserne i løbet af sæsonen.
Bedre fundament – evt. i vand så myrerne ikke kravler op.
– fodring med sukkervand tidligt på sæsonen i forkammeret under kolde og regnfulde perioder for at hjælpe dronningerne indtil de første arbejdere dukker op. Dette var dog ikke nødvendigt i dette milde forår – men hvem ved hvordan vinteren/foråret 2021 bliver…??

Humlehus – lille model

Alt taget i betragtning har min nye humlebi-hobby været en kærkommen beskæftigelse forår, sommer og efterår i dette skelsættende Corona-år. En beskæftigelse som jeg på det aller varmeste kan anbefale alle naturelskere – vi vil jo nok også næste år tilbringe mere tid hjemme i haven…
I mellemtiden kan man nyde svampesæsonen…..

Karl johan svampe ….

Udgivet i Humleindkvartering | Skriv en kommentar

5. Opdatering 25. august

Se også den 1.præsentationen
Se også 1. opdatering-af-mine-9-humlepensioner-4-juni
Se også 2. opdatering- 14. juni
Se også 3. opdatering – 24. juni
Se også 4. opdatering – 14. juli

Hus nr. 2 – Mørk jordhumle 2

Siden sidst er aktiviteten i de sidste 3 resterende jordhumle kasser aftaget ganske meget.
Det samme gælder for jordhumlerne i dette hus – her har jeg de sidste 14 dage slet ikke iagttaget nogen flyveaktivitet – men når jeg åbner kassen summer det dog lystigt og en enkelt eller to nysgerrige bier dukker op ovenpå reden. Der er sansynligvis tale om såkaldte “Stockhummeln” – altså bier der aldrig forlader reden… .De lever nu af den til overs blivende nektar og vil langsomt uddø i løbet af de næste uger.
Denne familie er den stærkeste og mest udholdende af alle mine humlefamilier og har også produceret mange nye dronninger. Nogle af disse glæder jeg mig allerede til at se søgende rundt på samme sted næste forår i marts-april – der skal nok stå indtil flere “ny-restaurerede” humlekasser parat til dem…..

Hus nr 3 – Mørk jordhumle

Midt i august var der ikke flere levende arbejdsbier tilbage og jeg kunne åbne for humlekassen og kigge ind i reden. Flere nye dronninger blev klækket i denne bifamilie og næsten alle yngleceller syntes at være klækket – altså en succes indtil videre – man kan så håbe på, at de nye dronninger overlever vinteren og nogle vil komme tilbage og indkvartere sig i ens humlekasser. Nedenfor ses den tomme og nu hensygnende rede

Tomme yngleceller af jordhumle 4 – mug breder sig hurtigt efter sidste humlebi er død.

Hus 8 – Mørk jordhumle 4

Således har “dronningemordet” hos jordhumle nr. 4 ligeledes fundet sted. Den gamle udslidte dronning lå i begyndelsen af august død ovenpå reden – se foto nedenfor.
Barskt er det når arbejderne smider den gamle dronning på porten hh. dræber denne. Hurtigt efter at hun har lagt det sidste æg ændres hendes hormonbalance og adfærd. Det mærker arbejderne hurtigt hvorpå de fortrænger/dræber dronningen. Herefter hersker der det rene anarki idet de ubefrugtede hunlige arbejdsbier æder de resterende u-klækkede æg og lægger deres egne æg i ynglecellerne. Disse er jo ubefrugtede og derfor udvikles der kun hanlige droner ud af disse. Midt i august var der således heller ingen aktivitet og et begyndende voksmøl-angreb var under udvikling. Denne familie nåede også at producere flere nye dronninger – så man kan være tilfreds..

Den gamle slidte dronning oven på redematerialet

Hus 5 og 7 – Agerhumler

Ved agerhumle hus 5 lakker det imod enden – der er næsten ingen flyveaktivitet – kun få små arbejdere ses når jeg blotlægger reden. Alle yngleceller er åbne og jeg kan ikke se dronningen nogle steder – det er kun et spørgsmål om dage før det er forbi med denne familie. Mener dog at have set nye dronninger flyve fra denne – så man kan håbe på nogle vender tilbage næste forår.

Hus nr 7 var indtil igår meget kraftig og sund – den har produceret flere dronninger og jeg havde håbet på at få noget glæde af denne nogle uger endnu. Det skulle imidlertid ikke gå sådan. Mit pindsvin som jeg fodrer hver aften med kattemad og vand ville det anderledes!
To nætter siden fandt den ud af at vippe låget af den meget lille humlebikasse og vælte denne – jeg havde desværre ikke fundet det nødvendigt at sikre denne med noget tungt. Herefter har den spist vokskrukkerne med nektar og yngel og spredt kapokken rundt om. Der var kun et par relativ agressive agerhumler tilbage i resterne af kapokken i kassen. Jeg lagde nyt kapok i kassen så de resterende bier i det mindste har et ly den sidste tid. Dronningen kunne jeg ikke finde… så det er nok kun et spørgsmål om dage før denne familie er færdig..
I aftes optog jeg den lille tyksak og synder på videoen nedenfor..

Pindsvinet der åd min agerhumlefamilie nr. 2
Udgivet i Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Gode humlebi planter i juli

I juli er blomstertragten rig og frodig i blomsterhaverne. For det meste får humlebierne nok nektar og pollen herfra. Der er dog i de fleste tilfælde ikke meget at hente på landmandens marker med korn og især majs. Undtagelser er der gudskelov – man kan som regel se hvor økologiske landmænd har hjemme idet kornblomster og valmuer her får lov til at vise deres flotte flor til gavn for vilde bier, andre insekter og det menneskelige øje….
Flere og flere landmænd især de økologiske interesserer sig dog for insekternes ve og vel og anlægger blomsterstriber og blomstermarker. Dette er en begyndelse men løser ikke alle problemer. Der er for langt imellem disse og bierne skal bruge for meget energi på at finde blomsterpletterne imellem de flere hundrede meter lange og brede majs- og kornmarker. Flere af de sjældne humlebi arter kræver specifikke planter som kun findes på uberørte næringsfattige biotoper. Nedenfor iøvrigt en flot blomstermark på Ærø.

Flot blomstermark fra Ærø

I min egen have har humlebierne deres favoritter – et udsnit i nedenstående galleri.

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

Agerhumle – Bombus pascourum – et portræt.

En af de almindeligste humlebier vi har som forekommer i flere farvevariationer. Med mørkt bryst som på Sjælland og med overvejende rødbrunt bryst i Jylland. Her i Flensborg ses overvejende den brune jyde – se foto ovenfor. Selv indenfor de to familier jeg har i haven varierer de enkelte individer fra rødlig brun til mørkebrun næsten grålig. Dronningerne er middelstore dvs 15-18mm lange og starter deres redesøgning senere end fx jordhumlen – typisk ultimo april -primo maj afhængig af temperaturen. Arbejdere kan variere meget i størrelse – typisk fra 9-15mm. Hanner (droner) 12-14mm.
Agerhumlen er en langtungebi med en tungelængde på 11-15mm for dronningernes vedkommende – kun overgået af Havehumlens (B. hortorum) 18-21mm lange tunge.
Arten hører endvidere til de såkaldte langtungede “Pocketmakers” eller lommebyggerbier som opbevarer pollen i lommer i direkte tilknytning til ynglecellerne af voks hvor larverne selv kan betjene sig.

Agerhumle med ved “Pocket”-celle nederst tv.

Pollen storers eller “pollengemmere” (alle korttungebier) bruger de gamle yngleceller til opbevaring af pollen – som så larverne fodres med af arbejdere og dronning.
Af alle de 7 almindeligste humlebiarter i Danmark – nemlig Mørk og Lys Jordhumle, Stenhumle, Lille skovhumle, Hushumle, Agerhumle og Havehumle er kun de to sidstnævnte langtungede og Pocketmakers – resten langtungede Pollenstorers . Tungelængde spiller en rolle ved valget af tragtplanter – her er Agerhumlen meget alsidig – polylektisk eller generalist kalder man det på fagsprog.
I min have har den været at finde på blomsterne af æble, hindbær, men især på purpur torskemund, voksurt, knopurt, diverse pragtløg, kløver, fingerbøl og honningurt. Især i blomster med lange kronrør som fx fingerbøl og kløverarterne samt bælgplanterne har de langtungede Agerhumler og Havehumler fordele.
Som tidligere nævnt flyver Agerhumler ikke langt efter nektar og pollen, højest få hundrede meter – Dupont/Madsen kalder disse kortdistanceflyvere for “dørtrins-arter”.
Mange gange har jeg set dem flyve fra kassen direkte hen til de knap 2m fjerne honningurt-blomster og så med fyldte pollenbukser direkte tilbage til kassen igen. Det ville man aldrig se med Mørk eller Lys jordhumle – hvis ja – så er der sandsynligvis tale om en Havehumle.
Det er derfor vigtigt at du planter nogle humlebiplanter i din have og at der også helst i nabolaget er haver, parker etc. med passende blomstertragt. I år har jeg anlagt særligt mange bi-venlige stauder og blomster foruden de allerede anlagt æble espalier og bærbuskene. Se iøvrigt mine plantelister.
M.h.t. til mine 2 Agerhumle familier så har jeg indtil videre næsten indtrykket af at de ikke flyver ud af haven men finder nok føde her. I hvertfald føles det som om haven er fyldt med Agerhumler. Det er iøvrigt nogle godmodige “hyggelige” bier. Den ene kasse er så lille og mobil at når der er besøg af venner og familie – kan jeg uden videre (forsigtigt naturligvis – for ikke at vælte vokskrukkerne med flydende nektar) tage kassen og stille den på bordet – åbne denne – fjerne kapokken – og vise kolonien uden at de viser nogen som helst aggressiv adfærd. “Det er blevet min demonstrations humlebihus” se filmen under menuen videoer!! Det kan jeg ikke på samme måde med de Mørke jordhumler …..

Kilder:
http://wildbienen.de/huarten.htm
http://www.bombus.de
Danmarks humlebierHumlebier: Dupont/Madsen

Udgivet i Humlebier | Skriv en kommentar

4. Opdatering af mine 6. humlebi huse – 14. juli

Der er så gået knap 3 uger siden sidste opdatering og det er lang tid i humlebi verdenen. Der er derfor også sket en del siden sidst men lad os gennemgå humlebi husene fra en ende af.

Se også den 1.præsentationen
Se også 1. opdatering-af-mine-9-humlepensioner-4-juni
Se også 2. opdatering- 14. juni
Se også 3. opdatering – 24. juni

Hus nr 3 – Mørk jordhumle

Aktiviteten er aftaget yderligere og der ses nu kun en arbejder af og til. Dronninger flyver ikke mere til og fra dette hus så boet er ved at gå i opløsning. Dette er ganske normalt når dronningerne forlader reden. Der er dog stadigvæk en tydelig zirren når jeg roder i redematerialet og en enkel arbejder eller to kommer til syne. De vil nok dø inden for de næste uger. Der kan måske nå at produceres nogle droner. Sidste gang ytrede jeg frygt for at voksmøllarver måske havde invaderet boet – men det viste sig gudskelov ikke at være tilfældet. Da der er produceret flere nye dronninger fra familien må husningen siges at være succesfuld.

Hus nr. 2 – Mørk jordhumle 2

I sidste opdatering d. 24 juni af dette hus befandt familien sig på sit højdepunkt med nye dronninger der fløj ud daglig. I dag flyver dronningerne – dog ikke så mange som før – stadig regelmæssigt ud og ind. Der er stadigvæk mange arbejdere der flyver ud og ind så det er en stor og succesfuld familie. Familien er ikke gået i opløsning endnu da dronningerne stadig er der. 10 nye dronninger eller flere har den gamle dronning produceret så det lover godt for den næste sæson. Om der produceres flere dronninger er nok tvivlsomt – droner kan dog stadigvæk produceres af de hunlige arbejdsbier.
I de sidste par dage har det næsten konstant regnet så der har ikke været meget “flyvevejr” så for at afhjælpe sulten hos især dronningerne har jeg fodret med sukkervand i legoklodser. Sukkervandet er nemt at lave : 1 del almindelig sukker + 1 del frugtsukker + 2 dele koldt vand. Dette røres godt op indtil alt sukker er opløst og kan så derefter opbevares i køleskabet. Legoklodser er meget anvendt til formålet da pelsbierne ikke kan drukne heri. Endnu en god anvendelse af disse fantastiske klodser…Nedenfor ses en lille video med “fodringen” i hus nr. 2.

Ny dronning af mørk jordhumle “leger med Lego”..
Mørk jordhumle arbejder drikker af reagensglas

Hus 5 og 7 – Agerhumler

Begge familier udvikler sig videre – i et for agerhumlebier normalt tempo – dvs langsomt. Altid om morgenen kan man se 1-2 nye bier starte deres “jomfruflyvning” rundt om kassen for at forsvinde i de nærmeste Honningurt-, Linaria purpurea- eller Ysop-planter.
Begge disse familier har også fået deres “legoklodser” med sukkervand. Jeg mener skyndsomt at have set en ny dronning forlade hus nr. 5 . Som allerede nævnt er agerhumlebier langsomme i udviklingen – men man kan så også have glæde af dem helt hen til september-oktober….

Hus 4 – Hushumle

Allerede ved sidste opdatering var der kun ringe aktivitet. For en uge siden havde der ikke været ind- eller udflyvninger i flere dage så jeg besluttede at åbne mejsekassen for at se grunden til den relativ pludselige tilbagegang. Som sædvanligt holdt jeg Iphonen klar til at fange begivenheden på video og det blev som frygtet…. endnu et bevis på voksmøllenes dramatiske påvirkning af et humlebibo… Jeg frygtede det da mejsekassen trods humleklappe var utæt og en let sag for de raffinerede voksmøl at invadere. Selvom jeg profylaktisk havde behandlet med Bt. (Bacillus thuringiensis) så var det altså ikke nok. Se nedenfor hvad der ventede mig..

Voksmøllarver har gjort det af med hushumleboet ..

Hus 8 – Mørk jordhumle 4

Denne familie har ligesom mørk jordhumle nr. 2 udviklet sig enormt godt – endnu fri for de dødbringede voksmøl – blev der for en uge siden produceret flere nye dronninger som tog deres højtlydende brummende runder i haven. Altid en dejlig og livsbekræftende oplevelse at være vidne til. En film der viser lidt af det “leben” der herskede omkring klappen på det tidspunkt kan ses i nedenstående videoklip.

Nye dronninger ved hus nr. 4

Udgivet i Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Humlebiers livscyklus med Mørk jordhumle(Bombus terrestris) som eksempel.

Dette er nok “humlebien” – skulle et barn tegne en humlebi ville det nok tegne denne – sort med gule striber og en hvid hale.
Den Mørke jordhumle tilhører det såkaldte “terrestris-kompleks” af 3 lignende og svært adskillelige arter nemlig Pilejordhumle (Bombus cryptarum), Kravejordhumle (Bombus magnus) og Lys jordhumle (Bombus lucorum).
Sammen med Lys jordhumle er den nok den almindeligste humlebi og den man især lægger mærke til. De kan være svære at adskille fra hinanden. Lys jordhumle viser dog en lysere fremtoning idet båndene på bryst og 2. bagkropsled er citrongule og de to sidste bagkropsled helt hvide.
Mørk Jordhumle har generelt en mørkere fremtoning og er en af største humlebier vi har i Danmark, dronningerne opnår en længde på 20-23mm hvorimod Lys jordhumle er lidt mindre med 18-21mm. Arbejderne – de ubefrugtede hun-bier varierer typisk imellem 11-17mm – den første generation er meget lille se foto nedenfor. Dronerne, de frugtbare han-bier er generelt større med 14-16mm og fremviser en rund halespids – de har heller ingen brod og kan derfor ikke stikke imodsætning til dronninger og arbejdere. Disse har ikke modhager og kan derfor ligesom hvepse stikke flere gange – men de gør det meget sjældent – kun hvis man træder på dem eller ved et uheld kommer til at klemme dem. Jeg har endnu ikke oplevet at de ville stikke – selv ikke ved forsigtig inspektion af redematerialet i redekasserne.

Mørk jordhumle hører til gruppen af korttungebier som har en kort sugesnabel som de bruger til at suge nektar op med. Dette har betydning for valget af blomsterplanter idet den ikke så let kan få fat i nektaren fra blomster med lange kronrør som fx ridderspore og stormhat hvilket langtungebierne Havehumle (B. hortorum) og Agerhumle (B. pascourum) kan. Sidstnævnte flyver til gengæld højest nogle hundrede meter efter pollen og nektar hvorimod Mørk jordhumle kan søge så langt som 2 km fra boet og næsten aldrig i nærheden af dette. Så hvis man har redekasser med Mørk jordhumle er de næsten aldrig at finde i ens egen have hvilket sansynligvis er for ikke at henlede potentielle fjenders opmærksomhed på reden. En erfaring jeg selv har gjort.
Livscyklusen for Mørk jordhumle og de andre humlebiarter begynder med en i sidste efterår befrugtet dronning som vinteren over har ligget i dvale 5-15cm nede i jorden på et tørt sted ikke langt fra dens fødested fx i et forladt musehul etc. Dronningen vågner fra sin dvale når temperaturerne første gang overskrider de 10-12grader – i milde forår kan det allerede være primo-medio marts. Hos mig i Flensborg kom de første til syne omkring 18-20 marts i år – det afhænger dog også af arten – Mørk jordhumle er tidlig imens andre arter fx Havehumlen først dukker op senere. Det er ofte kun 10-15% af sidste års nye dronninger der overlever til næste forår.
Jordhumledronningen vil nu først søge efter tiltrængt energi på især piletræernes blomster (“gæslinger”) som er rige på nektar og pollen. Især Selje-pil (Salix capréa) udgør en vigtig energikilde i det tidlige forår. Jeg selv er så heldig at naboen har en Selje-pil stående bare 10m fra mine kasser. Ofte fløj mine dronninger direkte fra kasserne til denne pil de første 14 dage da den blomstrede…Derfor skal vi plante mere pil – også af hensyn til de mange andre insekter der lever på og af dette træs blade og blomster!!!Se iøvrigt plantelisterne
Umiddelbart efter fødesøgningen begynder dronningen sit søgeflyv efter egnede redelokaliteter. Disse vil for jordhumlebiernes vedkommende ofte være forladte musehuller med lune musereder eller kompostbunker – for det meste under jorden dog ingen regel uden undtagelse – min Mørk jordhumle nr. 1 indlogerede sig nemlig umiddelbart efter en musvits første æg i spurvekassen. se film sek25/30. De indtager også gerne kunstige redemuligheder i form af opstillede humlebi-kasser som netop i indretningen forsøger at simulere et muserede se mine humlekasser.
Efter fundet af egnet rede begynder dronningen at samle nektar og pollen ind, hvilket kan ses på de fyldte pollenbukser hos den hjemvendende dronning. Umiddelbart efter laver hun de første yngleceller og nektarkrukker af udskilt voks. I ynglecellerne lægger hun æg og i nektarkrukkerne opbevares nektar til foråd. Efter en periode på ca. 21 dage efter æglægningen kommer de første små arbejdsbier – ubefrugtede hunner – frem efter at have gennemgået et larve- og puppestadium hvor dronningen delvis har varmet æggene og fodret larverne. De første bier typisk 6-8 styk. begynder at samle nektar og pollen og nogle bliver udelukkende i reden og hjælper dronningen med ynglen. Dronningen flyver nu kun ud nogle få dage endnu for derefter udelukkende at blive i reden og hellige sig yngelplejen. Nu er den første kristiske fase afsluttet idet en enkelt eller to arbejdere kan undværes – dronningen derimod ikke – hele humlestatens eksistens afhænger af hende idet hun bærer på alle de befrugtede æg som er grundlaget for hele statens kommende arbejdere, droner og nye dronninger.!
Efterhånden som sæsonen skrider frem udvikles staten med flere og flere arbejdere som tiltager i størrelse og 200-400 individer kan være resultatet for jordhumlebiernes vedkommende. I mellemtiden har dronningen anlagt yngleceller med kønnede individer – nye dronninger og han-bier/droner. Nu har staten nået sit klimaks og dronningen ophører med at producere æg – dette mærker arbejdsbierne og et mytteri begynder. Enten stikkes dronningen ihjel af sine egne “døtre” eller forvises fra reden. Hårdt og brutalt kan man sige. Hendes opgave er løst – hun har produceret nye dronninger og droner. Dronerne forlader reden og kommer aldrig tilbage igen men søger efter andre nye dronninger at parre sig med og dør efter få uger. De nye dronninger bliver i reden og flyver ud for at parre sig med fremmede droner samt at samle nektar og pollen for at tillægge sig et fedtlegeme som energilager for vinterdvalen. De resterende arbejdere henter stadigvæk pollen og nektar ind så længe de nye dronninger er i reden. Herefter dør de langsomt og staten bliver mindre og mindre for til sidst helt at gå i opløsning.
De velnærede parrede nye dronninger søger herefter i efteråret når temperaturerne nærmer sig frysepunktet et passende tørt sted nede i jorden og livscyklussen er hermed afsluttet. Dette er den ideale situation men mange humlebikolonier når ikke så langt – mange farer i form af fugle, parasitter, insekticider og mangel på blomstertragt stopper udviklingen inden.

Kilder:
http://wildbienen.de/huarten.htm
http://www.bombus.de
Danmarks humlebier
Humlebier: Dupont/Madsen

Udgivet i Humlebier | Skriv en kommentar

3. Opdatering (lille) af mine 6. humlebi huse – 24. juni

Se også den 1.præsentationen
Se også 1. opdatering-af-mine-9-humlepensioner-4-juni
Se også 2. opdatering- 14. juni
Se også 4. opdatering – 14. juli

Hus nr 3 – Mørk jordhumle

Efter sidste opdatering d. 14 har jeg nu 6 relativ intakte humlefamilier. Sidst fløj dronningerne regelmæssigt ud og ind af mørk jordhumle hus nr 3. Aktiviteten er siden tydeligvis aftaget – dronningerne flyver stadigvæk regelmæssigt men antallet af arbejdere bliver færre og færre. Åbnede for kassen for nogle dage siden og undersøgte nærmere men selve reden lå godt gemt i bunden af kassen og ville derfor ikke rode nærmere – så godt nok nogle hvide larver som jeg først antog for de frygtede voksmøl. Efter at have sprøjtet med Tb – kiggede jeg igen idag og så stadigvæk larver – så det er ikke voksmøl – men måske en form for fluelarver. Er dog glad for at der er fremkommet en del nye dronninger fra denne familie. Efter den høje Zirren at dømme er der stadig godt med humler – så måske udklækkes yderligere dronninger inden den gamle dronning og de sidste arbejdere dør.

Hus 2 – Mørk jordhumle 2

Arbejder med fyldte “bukser”

Allerede ved sidste opdatering havde denne familie udviklet sig enormt og den udvikling er fortsat lige siden. Der er bogstaveligt talt trængsel ved lågen nu. Det skyldes ikke mindst at der er udklækket en hel del dronninger som jævnligt valfarter ud og ind hvilket understreges af flg episode: belært af tidligere problem med at holde netop denne redepapkasse tæt så ingen humler skulle fanges i mellemrummet imellem ydervægge og papkasse valgte jeg atter i dag at lette på dækpladen – jeg hørte også en dyb summen – sikkert ventilering pga det varme vejr tænkte jeg, men så lettede ikke kun én ny dronning men hele 7-8 dronninger på en gang. Jeg blev mildest talt overrasket – “hvem kan også prale med at blive omsværmet af 7-8 unge dronninger på en gang”?????;-) Pludselig var det som om hele haven var fyldt med cirkelflyvende brummere – Glædelig overrasket over så mange nye dronninger meldte sig snart et problem – hvordan ville nogle af disse kunne finde indgangen til kassen igen når de nu ikke havde lavet et orienteringsflyv ud fra denne? Jeg åbnede resolut ventilhullerne og åbnede papkassen helt indvendig så de kunne finde tilbage i reden. Satte video op for at se hvordan det ville gå. Efter en time var halvdelen kommet ind ad “hoveddøren” og resten fundet vej igennem ventilhullerne efter en del søgen rundt om kassen. I aften lukkes først papkassen så ventilhullerne – jeg tør ikke tænke på hvordan jeg ville have haft det hvis jeg havde opdaget en hel bunke døde dronninger i bunden af kassen ved slutningen af sæsonen……..
Videoen her viser tydeligt trængslen omkring “klappen” samt hvor godt denne familie passer på – hele tiden er der en vægterbi der kravler ud og kontrollerer og ind igen – imens kommer den ene fuldt lastede arbejder med fyldte pollenkurve med pollen i alle farver – fint afspejlende den righoldige blomstertragt der hersker netop nu..

Hus 5 og 7 – Agerhumler

Begge agerhumlefamilier går det godt – efter inspektion i begge at dømme er der megen yngel på vej i alle stadier – masser af kokons, nektarkrukker og pockets(lommer med larver). Endnu har jeg ikke set nogle nye dronninger – kun den “gamle” dronning men agerhumler er gemytlige og rolige bier der tager sig god tid – man har også glæde af dem helt hen i oktober måned hvor andre humle-arter for længst er “færdige”..Efterhånden fyldes min have af disse – det er meget lokale bier – besøger blomster helst indenfor 100m afstand fra boet.

Agerhumlerede nr. 2 – med en arbejder siddende på en “pocket” tv og den gamle dronning tv for oven.

Hvis man skulle vælge nogle humlebier som demonstrationsobjekter så disse agerhumler..se min lille humlefilm optaget igår af netop ovenstående rede nr. 2.

Hus 4 – Hushumle

Her går det efterhånden mod enden der er ikke megen liv mere – enkelte arbejdere flyver stadigvæk. Har haft videoen på og der var på 2 timer kun 3 ind og udflyvninger. Der er produceret flere dronninger og mejsekassen er meget lille, utæt og hænger et varmt sted – så det er vel ok….

Udgivet i Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Gode ét- og flerårige humlebi planter til humlebi-haven

Som beskrevet i et tidligere indlæg kan man gøre meget for områdets humlebier ved at vælge de rigtige planter til sin have. Der er mange at vælge imellem og det kan være svært træffe den rigtige beslutning – især når det gælder flerårige planter – man har jo ikke ligefrem lyst til at grave stauden, busken eller træet op igen en eller flere gange – desuden er det jo heller ikke helt billigt i længden.
Så hvorfor ikke – når man nu er så humlebiinteresseret – vælge de for ens egne forhold rigtige humlebi-planter.

Agerhumle på Linaria purpurea
 

Hvad skal man så kigge efter? Her er nogle vigtige kriterier:
1. Store nektar og pollenværdier – da bierne har brug for megen energi(nektar) og pollen(protein) til vækst.
2. Sørge for en gennemgående blomstring hele sæsonen igennem dvs. fra marts til oktober – især er månederne mart-april vigtige for de redesøgende dronninger og september-oktober for de nye dronninger for at tillægge sig et tilstrækkeligt stort fedtlegeme for at kunne overleve vinteren i sit vinterhi i jorden. De andre måneder er der som regel en overflod af nektar- og pollenleverende blomstertrakt – i hvertfald i byerne – i landmandens udstrakte korn- og majsmarker er der ikke meget at hente…..
3. Vælge deciderede humlebiplanter hvis man bor i nærheden af en biavler hvor “hans” bier “betjener sig af ens madkammer” og konkurrerer med humlebierne.
4. En-eller flerårige planter er dels et spørgsmål om smag og behag samt ens pladsbegrænsninger. Har man en stor bondegårdshave med stauder, bærbuske og frugttræer samt evt. nogle piletræer så er man godt stillet og behøver ikke at bekymre sig ret meget. Anderledes ser det ud hvis man kun har en altan med altankasser til rådighed.

Nedenfor er en planteliste for ét-og flerårige humlebi planter som netop tager højde for ovennævnte kriterier og skulle gøre det lettere og træffe de for ens forhold betragtet – rigtige valg. Listen er oversat med venlig tilladelse fra Elke Reuss www.hummelgarten.ch.

oversættelse-alle-humleplanter-i-humlehaven

Udgivet i Humlehaven | Tagget , , | Skriv en kommentar