Velkommen til humlepension.dk

Her har jeg til hensigt at dele mine erfaringer med min nye store hobby – indkvartering af humlebier. Jeg er først rent praktisk startet i år. Det er indtil videre gået ud over al forventning – efter nogle få frustationer i begyndelsen. Det er mit håb at jeg med mine bidrag og jeres input og erfaringer i fællesskab kan udbrede en større viden om og interesse for de trængte humlebiers fascinerende liv.

Udgivet i Hjem | 4 kommentarer

De sidste humlebier 2021 – de 2.årige (biennale) planter

Vejret har været meget regnfuldt og blæsende den sidste uge og nu er de sidste agerhumlebier også forsvundet. Selv nogle timer sol på mine ellers så populære og stadig flittigt blomstrende Oksetunger (Anchusa officinalis) lokker ingen humlebier til mere – sæsonen 2021 er endegyldig slut!!
For godt 14 dage siden var der stadig gang i humlebierne og det lykkedes at filme et par “brumbasser” i de sidste gode humlebiplanter – Blåskæg (Caryopteris x clandonensis) og Muskatel salvie (Salvia sclarea).

Der er dog stadig nok at gøre i humlebihaven. F.eks flytte, beskære og plante stauder – efter al den regn og med dagtemperaturer omkring de 10-14 grader er der ideale betingelser – inden nattefrosten evt. forhindrer dette.
Ligeledes kan man pakke sine høstede og nu tørre frø ned i bunden af køleskabet – så har man frø nok til de 1. og 2.årige blomsterplanter som jo skal sås hvert år. Det gælder jo især de bedste planter som Stor voksurt (Cerinthe major), Hjulkrone (Borago officialis), Kornblomst (Centaurea cyanus), Moldavisk drageurt, 1. og 2. årige Slangehoved og Gærdekardebolde.
Nogle skal dog sås i august – september for at de blomstrer næste år – det gælder især de u-undværlige humlemagneter og alle 2. årige planter som f.eks Slangehoved (Echium vulgare), Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) og Læge oksetunge (Anchusa officinalis). Nedenfor ses E. vulgare og Anchusa officinalis som nu har dannet de karakteristiske rosetter og vil blomstre engang i maj-juni næste år.

Læge Oksetunge (Anchusa officinalis) i forgrunden – 2. årige Slangehoved (E. vulgare)i baggrunden.

Ovennævnte planter sår også sig selv – man kan flytte dem mens de er meget små (de danner hurtigt en lang pælerod) – grave dem op og fordele dem på de passende steder eller forære overskydende planter væk – de “begavede” vil blive begejstrede!! Det samme gælder Fingerbøl (Digitalis purpurea) som også er 2.årig, se foto nedenfor.

Enkelte eksemplarer af Fingerbøl sætter nye skud mens de blomstrer. Her har jeg haft held med at skære frøstanden tidligt ned hvorpå de atter har dannet roset med blomstring det efterfølgende år. Her ses tydeligt “stubben” af den gamle frøstand. Jo tidligere man fjerner frøstanden jo kraftigere gror skuddene. Nogle Fingerbøl danner ikke nye skud ved blomstring – dem kan man så lade stå og danne frø. De fleste planter dør dog efter blomsterstanden har dannet tusindvis af frø.

Selvsåede 1.årige rosetter af Gærde kardebolle (Dipsacus fullonum).
I år vil jeg kun have 4 stk i haven da de indtager meget plads. De er flotte når de blomstrer og meget populære hos humlebierne.

Echiums er blevet mine yndlingsplanter fordi de er smukke, blomstrer længe og er så populære hos humlebierne. Derfor prøvede jeg også at så frø af den store eksotiske art ved navnet Madeira´s stolthed (Echium pininanna – hjemhørende på Madeira) sidste år og kunne stolt præsentere dem i september-blogindlægget .
Det kritiske ved disse stedsegrønne tropiske planter er at få dem helskindet igennem den lunefulde danske vinter. Efter flere år med næsten ingen vinter – fik vi netop i år vinter med mange frostdøgn. Det var naturligvis ikke godt for mine E. pininanna´s som trods ihærdig pleje ikke overlevede. Det slog mig ikke helt ud – så jeg såede igen nogle frø af h.h. E. pininanna og candicans og de er nu ligeså flotte som sidste år – alene den stedsegrønne plante uden blomst er flot. I år har jeg så plantet dem ud flere forskellige steder i haven – så næste år må der da være bare én der sætter blomst. I England med det meget milde vinterklima trives planterne godt – undtaget i år her var vinteren også relativ hård og flere kunne begræde tabet af deres 2.årige planter. Der er flere sider med dyrkning og pleje af disse gevaldige bi-magneter se her samt fora.
Her er nogle fotos af 5 af mine 15 nu 1.årige planter sået sidste efterår.

Hvis der er nogle herinde som har haft held med blomstringen vil jeg meget gerne høre fra jer!!!

Udgivet i Humlebisæson 2021, Humlehaven, Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Mine bedste humlebi planter i sæsonen 2021

Som nævnt i slutningen af sidste blog-indlæg vil jeg her, hvor humlebisæsonen for alvor lakker imod enden, opliste mine favoritblomster- og staudeplanter som har været mest besøgt af humlebierne – men inden da først en kort status af min humlebihave.
Antallet af flyvende insekter er som forventet dalet væsentligt her medio september. Mængden af sol afspejler her fint flyveaktiviteten – det er kun agerhumlebierne som er aktive og samler pollen ind endnu. De nye dronninger af arten har været fremme den sidste uges tid.
En jordhumlebi- og stenhumlebi dronning ses/høres lejlighedsvis – men ellers vil den overvejende del af næste års dronninger have fundet sit vinterdomicil – forhåbentligt et tørt og frostfrit sted i et musehul, ved en træstub, nedgravet under et tykt mos- og bladdække etc.

“Humlebi-magneterne” 2021

For to år siden startede jeg først rigtigt med at “se min have med humlebiøjne” og begyndte at indsamle viden om temaet. Her stødte jeg på Elke Reuss´ fremragende blog som siden hen har tjent mig som ledetråd og inspiration ved kreeringen af mit lille “humlebi paradis”. Hun har været så venlig at lade mig oversætte hendes blomsterlister som indeholder kompakt viden om pollen-og nektarværdier, blomstringstidspunkter, biart-præferencer, om ét, to- eller flerårige planter, giftighed etc.
Jeg har lavet en oversættelse efter bedste evne på flg. blog-indlæg. Da mange af de bedste humlebiplanter er to-og flereårige har jeg først i år rigtigt set værdien af ovennævnte.
Jeg har bedømt mine planter ud fra flg. kriterier:
– Store nektar og pollenværdier
– Gennemgående blomstring hele sæsonen
– Valg af overvejende humlebi-planter 
– Tilpasning til ens pladsmuligheder – cost-benefit-princippet

Jeg har valgt at gå relativ kronologisk frem efter årstiden og starter med marts da de første og tidligste humlebiarter begynder at komme frem her. Det er selvfølgelig afhængig af vejret. I år forsinkede det kolde forår vel sæsonen med mindst 1-2 uger
Mange af blomsterne – især de ét-årige vil naturligt nok være gengangere fra sidste år.

Fra februar – marts…………………….

Honningbærbusk (Lonicera purpusii)
Igen i år var den favoritten i marts-april. Den langsomt voksende bærbusk var blevet endnu større og med endnu flere blomster som spredte deres vidunderlige vaniljelignende duft i hele haven. Den begyndte allerede at blomstre i februar og fortsatte til begyndelsen af maj. En magnet for de nye dronninger. Den skal man bare have i sin have – havde sat yderligere stiklinger som allerede blomstrede i år.
Den er sammen med krokus og den endnu tidligere blomstrende julerose (lilla variant) de bedst besøgte humlebiplanter tidligt i sæsonen.

Fra april ……………………………………

Lungeurt (Pulmonaria obscura og officialis). Dette er en af de absolutte favoritter i april-maj. Alle humlebiarter er tossede med denne plante. Den blomstrer lang tid – efter færdigblomstring skærer man blomsterstandene tilbage og så blomstrer den igen. I skrivende stund er der stadigvæk 2 blomsterstande!! Den breder sig dog voldsomt – men så skær nogle små planter fra og forær dem væk!!!

Weinbergpfirsich (Prunus persica) mit tyske ferskentræ skal endelig også nævnes – faktisk begyndte det at blomstre allerede i begyndelsen af marts – så jeg var noget ængstelig for om blomstrene skulle fryse – vi fik jo efterfølgende et langt og koldt forår med en del frost.
Men den står godt – i læ og tæt på den sydvendte husmur.
Som foto’et antyder havde både humlebi dronningerne og ferskentræet meget glæde af hinanden.
Som bevis på humlebiernes store bestøvningsevne – blev det til over 130 små ferskner på det lille 3 år gamle træ som jeg netop har plukket !!!!!

Almindelig korsknap (Glechoma hederacea). Denne krybende urt blomstrer tidligt og leverer god nektar tidligt på året og især agerhumlebierne elsker denne blomst.
Ligesom ved lungeurt gælder, at denne bunddækkende plante breder sig eksplosivt med dens op til 1.5m lange udløbere, så vil man have en hurtig humlebivenlig bunddække er det planten.

Af andre gode nektar og pollenkilder i nærheden af min have kan jeg nævne naboens Selje-pil (Salix caprea) som står i hegnet og lokker en masse dronninger til med dens gule pollen- og nektarrige rakler. Nok en af de mest værdifulde biplanter overhovedet. Jeg har desværre ikke plads til den – godt naboen har ;-))

Fra maj………………………………………..

Stor voksurt (Cerinthe major) denne særegne 1. årige plante er et “must” i enhver humlebihave – jeg ser den sjældent i andres haver – det er synd – for den er flot med sine blå-grønne blade og de små yndige lilla-blå blomsterklokker. Den har gode pollen-og nektarværdier og det ved humlebierne at skatte – Lille skovhumle og Agerhumle især. Skærer man den tilbage efter blomstring sætter den blomster igen. De store sorte frø er lette at høste og håndtere til næste sæsons forspirring. Sås inde i april. Er normalkimer.

Hjulkrone (Borrago officiales) er ligesom sidste år en af favoritterne. Den 1.årige plante kan med fordel sås ad flere omgange – så har man og humlebierne glæde af dens nektarholdige blomster helt hen til oktober. Omsværmet af alle humlebier – bør være en fast bestanddel af enhver humlebihave. Forspires inde i marts. Er mørkekimer.

Lægeoksetunge (Anchusa officiales). En af de flerårige blomsterplanter som jeg såede sidste år og som blomstrede første gang i år. Dens sirlige dybblå blomster er meget smukke og virker særdeles tiltrækkende på humlebier. Dette skyldes de gode nektar-/pollenværdier. Den blomstrer ydermere længe og vedholdende. Skærer man den gamle blomsterstand -sætter den nye skud og blomstrer igen. Således er fotoet tv. kun få dage gammelt. Endvidere er den flerårig – så den er virkelig en berigelse i haven. Nøjsom er den også – jeg så den første gang i naturen ved Diget nord for Slagelse hvor “den nærmest summede”….
Sås i juni-august – er mørkekimer.

Fingerbøl (Digitalis purpurea) er en meget iøjnefaldende indtil 2 m høj. Kendetegnet ved en relativ lang blomstringsperiode og meget gode nektar-/og pollenværdier. Den giftige skønhed starter blomstringen nedefra og op, producerer en stor frø-mængde og selvsår gerne – finder selv en egnet plads i haven. De små planter kan så fordeles mens de endnu er meget små.
Den er en fremragende humlebiplante!! Især de langtungede humlebier som Havehumlebien er tæt forbunden med denne plante. Det kan siges meget præcist: Vil du have havehumlebier i haven – så så fingerbøl!!

Bjerg-knopurt (Centaurea montana) relativ tidlig blomstrende med gode nektar-/pollenværdier. Den sætter få men relativ store blomster som efter beskæring kommer igen og igen. Den blomstrer helt hen i september.

Muskatelsalvie (Salvia sclarea) er en stor stærkt duftende flerårig blomsterplante med fremragende nektar-/pollen værdier som iøvrigt kendetegner alle sorter af salvie. Den blomstrer allerede første år. Det er en typisk humlebiplante – kun humlebier ses samle her. Den producerer masser af små frø som falder ned selvsår sig så man inden blomstersæsonen er omme har masser af små planter til næste år. Den kan sås inde fra marts af og er en lys-kimer, hvilket vil sige, at de små frø kun lige skal trykkes ned i jorden. Den blomstrer anden gang efter at være skåret tilbage.

Fra juni………………………………..

Almindelig slangehoved (Echium vulgare) – dette er slet og ret “humlebiplanten over alle”. Denne 2.årige Echium havde jeg hørt og læst meget om i diverse humlebiblogs. Forventningerne var derfor store til sidste års rossetter. Denne prægtige plante overgik næsten alt i skønhed. Stor (150cm) og mange skønne blomster fordelt på flere fra bunden kommende blomsterstande. Blomsterne blev ved og ved at komme frem for enden af den foregående blomst. Den blomstrer dags dato 23.9.2021 stadigvæk. Nektar-/pollenværdierne er i top. Den mest omsværmede plante i haven!!!

Skæres blomsterstanden væk ved nogle af de tidligste eksemplarer så kvitterer den med nye blomsterskud. Skulle man sige noget imod den – så er det, at den netop er 2.årig. Efter blomstringen dør den. Vil du have den hvert år – skal du også så den hvert år – den sætter mange frø – skal sås i august-september – så vil den nå at danne rosetter og blomstre næste år – ev. selvsår den sig og du kan udplante de små kim-planter.

Slangehoved (Echium plantagineum) er étårig – så vil man første år have slangehoved i sin have sår man også denne. Den ligner meget sin 2.årige fætter, men er ikke så bombastisk og sætter ikke så mange blomster som denne. Den er dog næsten ligeså populær hos humlebierne. De smukke dybblå blomster bryder frem igen og igen “ovenpå hinanden” ligesom ved E. vulgare. De første blomstrende eksemplarer i min have har nået at kaste frø og planterne er nu atter begyndt at blomstre. Forspires inde fra marts måned.

Småblomstret Salvie (Salvia nemorosa) De fleste salvie-sorter er flerårige så man har virkelig glæde af dem. Man sætter dem bare et frostfrit sted vinteren over og så skyder de troligt igen næste forår. Nemorosa er knapt så stærkt lugtende, men ligeså populær hos humlebierne. Sås inde fra marts og er en lys-kimer.

Hvidkløver (Trifolium repens) må ikke mangle i græsplænen. Alle repræsentanter i Fabeacea(bælgplante-)familien er særdeles gode bi-planter med excellente pollen-/nektarværdier. Den udmærker sig ved righoldig og vedvarende blomstring helt hen til september. Er ikke så tørkefølsom som rødkløver (se nedenfor). I år indtog den halvdelen af min græsplæne. Græsplænen bliver meget grøn når den er der. Den er ligesom rødkløver og kællingetand(nedenfor) en kvælstofsamler.

Rødkløver (Trifolium pratense) så ede jeg sidste år med blandet succes – den næsten nåede at tørre ud på taget. I år var sommeren relativ våd og den kvitterede med en lang og relativ god blomstring. Enkelte gange måtte jeg dog vande den.
Denne plante er måske en af de vigtigste planter for de langtungede og truede humlebiarter. f.eks. Kløver-, Græs-, Jordboende- og Foranderlig humlebi m.f. se hæftet “Humlebier”.

Kællingetand (Lotus corniculatus) – endnu en bælgplante og dermed en god bi-plante. Leverer gode nektarmængder, men kun lidt pollen. Den besøges meget gerne af Agerhumlebier. Sætter rigtig mange blomster over en lang tidsperiode – så det er en af de meget værdifulde blomster som man skal have. Den er nøjsom og egner sig godt i rabatter og tørre steder. Er ligesom andre bælgplanter en kvælstofsamler og derfor nyttig til jordforbedring. Fikserer luftens kvælstof ved symbiose med N-fikserende bakterier som herefter bindes organisk og senere afgives til jorden i form af uorganiske N-forbindelser (næringssalte).

Katteurt (Nepeta racemosa) ligesom alle bælgplanter er alle læbeblomster (Lamiaceae) gode bi-planter og således også denne urt. Den er velbesøgt af alle humlebier – men også honningbier! Den breder sig voldsomt hvis man ikke er over den – skær den kraftigt tilbage og den vil blomstre igen til sent i september.

Honningurt (Phacelia tanacetifolia) er en ét-årig urt som er en af de populæreste planter blandt næsten alle biarter. Det skyldes den enorme nektar-/pollenproduktion. Jeg har derfor i år indrettet en 3x1m blomsterstribe på taget udelukkende med honningurt. Den blomstrer næsten som slangehovederne ved at nye små blomster bryder frem efter de foregående. Der dannes nærmest en “hanekam”. Det er også en god grøngødningsplante. Ses envidere i næsten alle blomsterstriber.
Man kan med fordel så den successivt i løbet af sæsonen. Det varer ca. 8 uger fra man sår til den blomstrer. De sidste sår jeg i juli – det første hold i marts. Er mørkekimer – sås i 3 x frø-dybde.

Kornblomst (Centaurea cyanus) stod tidligerne sammen med kornvalmuerne (Papaver rhoeas) overalt i bøndernes kornmarker op igennem 60-erne. Så kom sprøjtemidlerne og begge forsvandt. Nu begynder de gudskelov at dukke frem igen i markerne på de økologiske landbrug, samt i blomsterstriberne. Det er en smuk én-årig plante med gode nektarværdier og middel pollenværdier.
I min have vil den altid være at finde. Den blomstrer fra juni til august. Skær afblomstrede hoveder af og den sætter nye knopper hele tiden. Især Stenhumle, Hushumle og Lille skovhumle elsker denne. Sås på voksestedet fra marts – er mørkekimer.

Kornvalmuerne (Papaver rhoeas) hører som nævnt sammen med kornblomsterne. Valmuens blomster overlever faktisk kun 1-2 dage så har humlebierne støvsuget blomsten for dens righoldige pollen.
Vil man høre humlebiernes karakteristiske vibrationsbestøvning så får man rig lejlighed til det her. Humlebierne kaster sig over blomsterne – ofte ser man flere humlebier i samme blomst. Leverer til gengæld ingen nektar. Der skyder dog dagligt nye blomster op fra bunden af planten så blomstringen kan sagtens strække sig over et par måneder. Er mørkekimer.

Hestemynte (Monarda fistolosa) har jeg i to udgaver i haven. En helt rød og så den lyserøde på fotoet tv. Jeg såede dem sidste år, men først i år blev de ganske store og prægtige. De er meget dominerede i mine bede – men nogle af de største humlebimagneter i år. Jeg har allerede skåret dem tilbage og delt dem og fordelt dem andre steder i haven. Næste år vil jeg forsøge mig med “chelsea choppe” (tilbagesnit før blomstring) på nogle af dem. Måske kan jeg tøjle dem lidt på denne måde, samt få flere blomster ud af det? De kan sås hele året.

Creme hvid skabiose (Scabiosa ochroleuca) – har være en positiv overraskelse. Den blomstrer og blomstrer endnu her ultimo september. Humlebierne er glade for den – hvis bare man skærer de visne hoveder af sætter den nye blomster. Jeg har også to andre skabioser (lys lilla og rød) men denne er klart den bedste. Kan sås hele året – er vist kun 1.-årig?

Virginsk Ærenpris  (Veronicastrum virginicum) sammen med Slangehoved den prægtigste staude i haven. Står og lyser op i over 180cm højde. Som det ses på fotoet er alle humlebier tossede med denne – snyltehumlebierne inklusive.
Hører derfor til i enhver staudehave. Skæres blomsterstanden og gødes der herefter kan den blomstre 2. gang.
Formeres bedst ved deling efter afblomstring.

Indianermynte eller Anisisop (Agastache foeniculum) var sidste år en af de bedste bi-stauder og det er den også i år. Den breder sig dog kraftigt -jeg har derfor delt den og sat den andre steder i haven. Den blomstrer længe og den bør heller mangle i staudehaven. Selvsår let.

Fra juli…..

Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) denne 2.årige plante med det særegne navn såede jeg en hel del af sidste år. Første år sætter den kun rosetter som fylder en hel del. Her i år udløstes så spændingen og de frembragte over hundrede “boller” – til glæde for øjnene og især for mørk jordhumle. Den til dels 2m høje plante er dog voldsomt pladskrævende – så i år har jeg, trods dens smukke fremtoning, valgt kun at have “4 ét-årige rosetter. Havde jeg en større have ville jeg gerne have haft nogle flere, idet den er længe dekorativ efter afblomstringen – desuden er finkefuglene glade for frøene. Den selvsår gerne.

Moldavisk dragehoved (Dracocephalum moldavica) blev også en meget positiv overraskelse, men det er jo også en læbeblomst. Den er en af de sent blomstrende 1.årige blomster som ivrigt besøges af de langtungede humlebier f.eks. Agerhumlen. Er meget nektarholdig men fattig på pollen.
Sås inde fra marts måned.

Purpur torskemund (Linaria purpurea) har jeg sammen med den gule Almindelig torskemund (linaria vulgaris). Den flerårige staude blomstrer flittigt især den gule sort er vedholdende og breder sig ganske kraftigt med dens krybende udløbere. Læbeblomsterne er kun tilgængelige for langtungede bier og begge sorter er da også vældig populære hos humlebierne med et lille plus til “purpurea”. Især sidstnævnte er meget graciøs og skærer du blomsterne tilbage – blomster den helt hen til oktober. Har du sået dem begge én gang har du dem som regel næste år i haven. De selvsår gerne.

Den sidste som jeg vil nævne i dette indlæg er den smukke Stokrose (Alcea rosea) som blomstrer relativt sent, men til gengæld længe – sidste år til november hos mig – i år er det slut her ultimo september. Den er en vigtig pollenleverandør for især de nye dronninger inden deres “vintersøvn”.
Selvsår gerne og de små nye planter kan så flyttes inden deres pælerod forhindrer dette.

Jeg har kun valgt de absolut bedste planter i min have – mange andre gode humlebiplanter har jeg nævnt og vist i de tidligere blog-indlæg under menuen “Humlebi haven”.


Udgivet i Humlehaven | Tagget | 2 kommentarer

Alle humlebier fløjet af rede – status for humlebi beboelserne 2021

I forgårs så jeg så en sidste gang til den mørke jordhumlebi kasse nr. 2 hvor der stadigvæk var liv for en uge siden. Her var der kun en enkelt arbejder tilbage der kravlede rundt blandt alle de udklækkede yngleceller. Begyndende angreb af voksmøllarver kunne konstateres, hvilket er ganske normalt i slutningen af sæsonen, når de sidste nye dronninger har forladt boet og “vogterbierne” uddør – ja så går boet langsomt i opløsning og “oprydningskolonnen” i form af voksmøllet Aphomia sociella tager over. Også i denne kasse havde humlebierne gnavet hul i tyltnettet i ventilationshullerne – næste sæson vil jeg yderligere forstærke med ståltrådnet som i første sæson. (Dertil mere i et senere blogindlæg).
Denne kasse nr. 2 var nok den mest succesfulde af mine 3 mørke jordhumlekolonier i år. Som det ses af det lille filmklip nedenfor, var alle yngleceller klækkede og deraf mange dronning-celler – jeg talte over 30 styk, så det må siges at være en succes – det giver basis for en del “hjemvendere” næste sæson.

Mørk jordhumlebi rede nr 2´s slutstadium

I kasse nr. 1 med mørk jordhumlebi var den sidste humlebi allerede fløjet for over en uge siden. Denne producerede også flere nye dronninger, hvilket jeg bemærkede især på morgener i primo juli måned. Hvor mange ved jeg ikke – det er svært at se, da alle ynglecellerne lå lidt hulter til bulter sammen med kapok og strøelse, 10-12 styk kan jeg umiddelbart få øje på – se foto nedenfor.

Den “færdige” rede fra mørk jordhumlebi kasse nr. 1

Status for sæsonen 2021

Efter en svær sæsonbegyndelse med lange perioder med daglig nattefrost afløst af regnfuldt vejr rettede sæsonen sig op. Mange blomsterplanter og stauder blev forsinkede i år og ditto udviklingen af humlebierne. Det lykkedes at få alle 6 kolonier igennem med rimeligt resultat, idet 5 af de 6 kasser udviklede flere nye dronninger til næste sæson.
At det lykkedes skyldes nok overvejende tilførslen af sukkervand i Legoklodser ved indgangene til husene. Dette hjalp dronningerne igennem den første kritiske tid hvor rugeperioden ikke skulle afbrydes af lange energikrævende nektarsøgninger. Flere dage i træk kunne jeg iagttage hvordan dronningerne kun lige stak hovedet ud af indgangshullet for i et par minutter at slubre sukkervandet i sig , inden de igen “bakkede” tilbage i kasserne.
I år havde jeg desværre ikke glæden af beboelser med h.h. Agerhumle (B. pascourum)og Lille skovhumle (B. pratorum). Til gengæld fik jeg æren af en ny art, den meget gemytlige havehumlebi (B. hortorum). Heldigvis havde jeg netop i år mange Fingerbøl i haven – så der var masser af føde til den.
Jeg håber til næste år at få lokket den flotte Stenhumle (B. lapidarius) i en af mine kasser. I det sene forår så jeg flere søgende dronninger, men mine kasser var åbenbart ikke attraktive nok. Imidlertid har jeg set mange stenhumlebi arbejdere og droner i min have – så de har jo gudskelov haft succes i nabolaget – godt man så kan tilbyde dem noget at leve af…
De er begyndt at søge vinterhi – i sidste uge var jeg i naturskønne Dollerup bakker rundt om Hald sø ved Viborg. Foruden en hel koloni af Biulve (Philanthus triangulum) som havde slået sig ned i en sandplet langs asfaltvejen og en majestætisk kredsende havørn over søen – nød jeg synet af en stor stenhumlebi dronning der kredsede over plænen foran “ishuset” i den nordlige del af området. Den var øjensynligt ude efter et vinterdomicil. Efter et stykke tid landede den endelig på græsset og gik i gang med at grave i den forholdsvis hårde og tørre jord. Det har jeg set engang før – det kom der følgende lille videoklip ud af.

Stenhumlebi dronning i færd med at grave et hi for vinteren.

Til trods for eller netop fordi bosættelserne er gået eller ved at gå i opløsning, så flyver der utroligt mange humlebier rundt i haven/naturen netop nu. Her har man de sidste 14 dage kunnet se et hav af humlebier i alle variationer. Arbejdere, droner og nye dronninger af alle de gængse arter inklusive snyltehumlebierne i en skøn blanding. Det kan ofte være svært at adskille dem fra hinanden da også meget slidte og afblegede eksemplarer er undervejs.
Især er der utroligt mange Agerhumlebier i min have – så der må også her være en del succesfulde kolonier i nabolaget da denne art hovedsaligt søger nektar/pollen inden for få hundrede meter fra reden. Droner og enkelte nye dronninger er begyndt at optræde for denne sene art – dem kan man have glæde af til helt hen i slutningen af oktober.
Lys jordhumle droner ser jeg ligeledes i haven nu – især i min dværg oregano (Origanum compactum). Det er også en art jeg gerne ville have boende – den er ellers meget almindelig, men her i Flensborg – i mit lokalområde i hvertfald – er 90% den mørke art.
I min blomsterhave er nu dahlia, monarda, moldavisk dragehoved, drejeblomst, silkeblomst og isop de mest besøgte stauder og blomster. I næste blogindlæg vil jeg “rate” denne sæsons bedste humlebiplanter.
Efterhånden begynder bevidstheden om insekternes hårde vilkår at komme til udtryk i form af anlagte blomsterstriber langs mark- og vejkanter – og en del offentlig kommunale arealer. Det er en tiltrængt begyndelse og selvfølgelig ikke nok!!!

Smuk, landskabs- og bi-venlig vejkant – fra et område omkring Sinding i Midtjylland.


Udgivet i Humlebisæson 2021 | Skriv en kommentar

Bier og blomster i juli måned og spændende hændelser….!!!

I tidligere indlæg har jeg beklaget mig over antallet af humlebier i haven i år. I juli måned er der gudskelov blevet rettet op på dette problem. Denne måned kan jo erfaringsmæssigt også byde på både arbejdere, droner og nye dronninger af de fleste humlebiarter. De tidlige arter som hushumlebi og lille skovhumlebi ser man sjældent nu.
I dette indlæg vil jeg vise nogle fotos af de bedst besøgte blomster og stauder fra min have.

Min ærenpris (Veronicastrum virginicum) troner flot med sine næsten 180cm og lokker utallige bier og insekter til. Den er et rigtigt blikfang i enhver have og så blomstrer den længe.

Almindelig Kardebolle hedder ovenstående tidsel. De flotte lilla blomster fremkommer i kranse på midten af “bollen” og bevæger sig successivt opefter med tiden. I den tid er den humlebiernes foretrukne nektar og pollenleverandør. Især pollenværdierne er helt i top.
Eneste ulempe er, at den indtager meget plads i haven, mine når en højde på ca. 2m – så placér dem bagerst i bedet. Hvis man lader dem stå kan man være heldig at få besøg af finkefuglene – især Stillitsen er glad for denne tidsel – derfor også det tyske navn Distelfink/tidselfinke. Den selvsår sig gerne…

Andre tidsler som jeg har afprøvet i år er 2 årige Horse-tidsel, samt den flerårige aparte Mandstro – Blå tidsel (Eryngium planum) – de er velbesøgte i den korte tid de blomstrer. 

Disse sirlige 1.-2årige planter er utroligt velbesøgte af “Bombus” – man tænker hver gang disse lander .. at nu brækker stænglen da – men nej det går hver gang – og ellers fortsætter nektarindtagelsen med stænglen bøjet og humlebien med ryggen mod jorden….

Kongelys sår let sig selv i haven – det gør ikke noget, det er gode bi-planter – især mørk kongelys bliver godt besøgt. De er begge 2. årige – man må så luge ud af de små 1.årige planterosetter hvis der er for mange af dem – evt. flytte dem – senere er det svært pga. af pæleroden.

Af knopurt har jeg to arter – Bjergknopurt som er flerårig og blomstrer tidligt – allerede i maj- den blomstrer nu igen efter at de første blomsterstande blev skåret tilbage – ligesom den iøvrigt nært beslægtede Kornblomst (Centaurea cyanus) gør det. Stor knopurt blomstrer senere – er vidt udbredt i naturen.

Hestemynte blomstrer helt fra juli – september. Det er derfor en vigtig nektar-/pollenkilde i de relativ blomsterfattige måneder august-september. Den er sammen med Virginia ærenpris, slangehoved og dværg oregano de bedst besøgte blomster i haven nu. Se videoen nedenfor.

Til sidst en fin og sjælden optagelse af en jordhumlebi parring på en græsplæne i Aabenraa. Min kære tidligere kollega Anna Marie Munk var så venlig at sende mig denne fine optagelse. Se nedenfor. En lignende optagelse af en hushumlebi parring ses her.

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

Humlebi-sæsonen lakker langsomt imod enden

Vi befinder os nu medio juli og sæsonen for humlebier nærmer sig sin afslutning. Antallet af arbejdere er stærkt aftagende og de store nye dronninger høres og ses sjældent nu. De er for størstedelens vedkommende befrugtet og søger i denne tid deres vinterkvarterer 5-15cm under jorden et tørt sted. Kun de “sene” humlebier som agerhumlen ses i rigt antal – hos dem begynder dronningerne først at sværme ud i den kommende tid indtil helt hen i august. De sidste arbejdere kan ses langt hen i oktober. Arbejdere af mørk jordhumle og enkelte stenhumlebier ser jeg endnu i min have.

Status for mine humlebikasser 15. juli 2021

Som nævnt i sidste indlæg har de mørke jordhumlebier fra kasse 1 og 2 udviklet sig prægtigt. Alle har sendt dronninger på vingerne. De har været forskånet for voksmøllet indtil videre. Dette skyldes til dels, at begge familier er kraftige og posterer vagtbier ved indgangen til humlebiklappen – her kommer et voksmøl ikke uantastet forbi – sjovt at se om aftenen, hvordan 1-2 arbejdere konstant våger over indgangen. Disse familier er generelt meget vagtsomme og i modsætning til ager- og havehumlebierne inspicerer jeg ikke gerne disse familier uden en form for stikbeskyttelse. Jeg lavede en stor inspektion igår af samtlige kasser.
Hos 1. kasse var der stadigvæk u-udklækkede yngleceller samt store drone- eller dronninge-larver. Arbejderne samler stadigt flittigt ind her – så her vil vel stadigvæk være liv i denne familie til ind i august måned.

Mørk jordhumlebi kasse 1 medio juli 2021

Fra 2. kasse jordhumlebier er der fløjet rigtig mange dronninger for ca. 14 dage siden – man ser dem nu sjældent flyve ud og ind. Enkelte ses dog i kassen – resten har forlængst forladt reden og efter parring med en drone nu på jagt efter et passende vinterkvarter. Denne familie er dog større end 1. familie – enkelte u-udklækkede yngleceller kunne ses – dette vil dog ændre sig radikalt i løbet af de næste par uger – se videoen nedenfor.

Mørk jordhumle kasse nr. 2 med arbejdere ved indgangen

I min sidste beretning viste jeg et foto af 3. kasse med mørk jordhumle med kun få bier og en del u-udklækkede yngleceller – ved gennemgang af kassen igår – kunne jeg konstatere at sæsonen for denne families vedkommende var forbi. I kassen sås kun en enkelt lille arbejder tilbage. Der var dog stadig fyldte nektarkrukker tilbage, men denne familie udviklede sig dårligt, hvilket ses på den relativt lille rede. Kun i begyndelsen af sæsonen var der en normal flyvefrekvens. Så godt som alle yngleceller var dog klækket, men om det lykkedes kolonien at udklække nye dronninger er tvivlsomt – jeg nåede ikke at se det. Måske er dronningen gået tabt inden produktionen af dronninge-celler var startet?? Måske blev det kun til produktion af droner??? I kan jo selv bedømme det – se videoen nedenfor.

Slutstadiet af 3. mørk jordhumlebi familie medio juli 2021

Allerede i sidste blogindlæg nævnte jeg havehumlebiernes gode udvikling. Alle dronninger har for længst forladt reden og der flyver nu kun nogle få arbejdere – reden er ikke særlig stor, men det er normalt for denne art. Her varierer kolonistørrelsen imellem 60-120 individer, hvilket også er tilfældet her. Imidlertid kan humlebivoksmøllet Aphomia sociella ses “orme” sig rundt imellem ynglecellerne. At møllet har fundet vej skyldes ikke humlebiklappens manglende funktion – men derimod det hul som især de nye dronninger har bidt i tylten og som dækkede ventilationshullerne. Dette er sket i 3 af mine 6 beboede kasser i år. Se foto nedenfor
Hvis møllet først optræder når dronningerne er klækket er skaden ikke så stor – men et stort angreb kan med de grådige larver og deres spind hurtigt gøre kål på en hel koloni.

Hullet i tylten som dækker et af ventilationshullerne og hvor humlebi voksmøllet let kan passere

Hushumlebi kasse 1 var en af de 3 kasser med hul i tylten – dette gjorde dog ingen skade på folket da det skete relativt sent i forløbet efter at dronningerne var udklækket. Desuden var disse altid meget vagtsomme – altid vægterbier ved indgangene – jeg så flere skelletter af voksmøllet ovenpå kapokken hvilket taler sit tydelige sprog.
Denne bifamilie er uden tvivl den mest succesrige med mange dronninger på vingerne. Dette kan ses af, at kassen er fyldt til randen med yngleceller og at alle celler er blevet udklækket. Kassen har været forladt siden første uge af juli. Hushumlebierne har en hurtig udvikling. Nogle humlebientusiaster hævder, at det bliver de nødt til, da deres reder befinder sig over jorden og derfor er mere udsat for voksmøllet. Se inspektionsvideoen nedenfor..

Den “færdige” hushumlebi kasse nr 1 inspiceres ….

Hushumlebi familie 2 er den sidste af mine kasser jeg kort vil omtale her. Den har ikke været nær så kraftig som familie 1. Der er dog fløjet en del dronninger fra denne, men slet ikke så mange – til gengæld er der stadig lidt liv tilbage. De sidste halv snes arbejdere holder ud lidt endnu – der er stadigvæk ca. 10 u-udklækkede yngleceller som arbejderne ses ruge på – trods forstyrrelsen. Familien er dog sund uden angreb af voksmøl. Her havde bierne heller ikke bidt hul i tylten….
Det vil dog kun vare ca. en uge endnu – så snart de sidste nye dronninger er fløjet af reden og den gamle dronning død eller forjaget – går kolonien hurtigt i opløsning. Se videoen nedenfor..

Inspektion af hushumlebi familie nr. 2.

I mit næste blog-indlæg vil jeg vise en nærmere inspektion af de endnu “levende” familier og kommer med en sammenfatning af sæsonen 2021, samt implikationer for den kommende sæson 2022.

Udgivet i Humlebisæson 2021 | Skriv en kommentar

Dronningerne flyver lystigt…

Humlebi-sæsonen har nu nået sit højdepunkt – dronningerne forlader rederne for første gang. Det er altid en dejlig fornemmelse at se de tykke brummere orientere sig intensivt omkring redehullet før de drager afsted første gang. Jeg optager altid – om muligt – disse vidunderlige øjeblikke. Man har jo ikke set en dronning siden foråret, hvor de første arbejdere overtog den gamle dronnings opgaver med fødesøgning.

Status for mine humlebifamilier 27. juni 2021

Hushumlebikasserne

I over 14 dage har de “hurtige” Hushumlebi dronninger forladt den først besatte carportkasse. Denne familie er utrolig kraftig og agil – den er også meget vagtsom, som nu Hushumlebier kan være – især omkring det tidspunkt hvor de første dronninger viste sig – her mødte de mig med stor “interesse” – dog uden at stikke.. Nu, hvor mange af dronningerne har forladt boet og antallet af arbejdere falder, er de mere omgængelige.
En meget interessant adfærd har jeg iagttaget i flere dage nu – vel snart 5-6 gange…. Dronerne flyver “lurende” rundt foran indgangen på kassen og venter på en dronning der enten forlader eller vender tilbage til denne. Derefter kaster han sig over hende og de ender for det meste på jorden – det er meget hektisk og svært at filme – men denne gang lykkedes det – sådan da….
Herefter fortsætter den lille “Space-Shuttle” af sted på bryllupsrejse…

“Hushumlebi bryllup”

Fra den anden hushumlebikasse flyver dronningerne også – men i et meget begrænset omfang – denne familie er som tidligere beskrevet ikke så kraftig.

Havehumlebikassen

Havehumlebierne udvikler sig fint som allerede beskrevet under portrættet i sidste blog-indlæg. Nedenfor ses en frekvens med arbejdere og dronninger som forlader kassen..

Arbejdere og dronning ved havehumlebi kassen

Jordhumlebikasserne

Første kasse har så sent som for 3 dage siden fremvist de første store dronninger – denne kasse har udmærket sig med mange og store arbejdere – så det lover godt for dronningeproduktionen i den kommende tid.
Fra den anden kasse flyver der også mange arbejdere – dog ikke så store. Her venter jeg hver dag de første dronninger.
Den tredje kasse udvikler jeg næsten ikke der – flyver ikke ret mange arbejdere fra denne og den virker ikke særlig kraftig – et kig i kassen afslører det – idet der ikke er ret mange yngleceller og arbejdere at se ved inspektionen i dag – se foto nedenfor.

3. Jordhumlebi koloni fremviser næsten ingen arbejdere mere
Udgivet i Humlebisæson 2021, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Humlebiportræt 4 – Havehumlebi (Bombus hortorum)

Under denne menu vil jeg først og fremmest portrætere de humlebiarter som vælger at bo i mine kasser. I år har jeg haft den store glæde, at havehumlebien selv har fundet sit logi i en af de opstillede humlebikasser langs min vedbend. Jeg opdagede det overraskende nok først efter ca. en uge. Det kan jeg beregne ud fra hvornår de første arbejdere viste sig. (se tidligere blog-indlæg).

Havehumlen er relativ almindelig i Danmark og de fleste vil nok i skyndingen forveksle den med jordhumlebierne. Den afviger dog ved nærmere eftersyn væsentligt fra disse.
Den er sort med hvid hale og 3 gule bånd – kraven, bagkanten af brystet og første bagkropsled. Dronningen er 17-22mm, arbejderne 11-16mm og dronerne 13-15mm. Påfaldende for denne art er også den store variation på arbejdernes størrelse – de kan være fra bitte små til næsten dronningestørrelse.
Et andet karakteristisk kendetegn er dens lange tunge som er den længste blandt humlebierne nemlig mere en 15mm, samt dens trekantede hoved som virker lidt stilket på kroppen. Den er generelt slankere end jordhumlebierne. Den hører ligesom Agerhumlebien til lommebygger-bierne (se Agerhumlebi portræt nr. 2). Let er den at kende på sin meget dybe og næsten lydløse brummen. Kun den store gedehams brummen er dybere.

Havehumlebi arbejder med den lange tunge udstrakt

Er man så heldig at have mange fingerbøl i haven – kan man roligt stille sig op og vente – der vil som regel ikke gå mange minutter før en havehumlebi dukker op ved sin yndlingsblomst. Havehumlebien elsker nemlig blomster med dybe nektar-og pollengemmer feks. alle døvnældearter, riddersporer, de forskellige kløverarter og som sagt fingerbøl.
Havehumlebi kolonierne bliver som regel ikke større end 50-120 individer. Den er ret hurtig til at producere dronninger og i litteraturen hører den til de arter, ligesom Lille skovhumle, der kan starte 2. generation samme år d.v.s. de nye dronninger allerede efter parringen starter æglægningen osv. Min havehumlekoloni har allerede produceret flere dronninger og har udviklet sig godt trods det vinterlige forår. Se nedenstående video.

Filmklip der viser min havehumlebiers udvikling – d. 6. juni til d. 22.6.2021

Humlebier: Dupont/Madsen
HummelnEberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn

Udgivet i Humlebier | Skriv en kommentar

Masser af humlebi blomster – men kun få humlebier II

Jeg fortsætter sidste blogindlæg med de bedste humlebi-magneter i min have da jeg kun fik præsenteret en lille del sidst – i denne tid kommer der jo også dagligt nye til. En af de bedste starter jeg med….

Slangehoved findes også som 1.årig med navnet Echium plantagineum (se foto nedenfor). Den kan man fint supplere med, da den blomstrer tidligere end E. vulgare og man behøver ikke at vente 2 år på blomsterne. Sidst nævnte er dog meget kraftigere med mange flere blomster og længere blomstringsperiode der strækker sig fra juni helt hen til oktober.

Pollen- og nektarudbyttet hos slangehoved blomsterne er helt i top. Efter min mening må denne staude ikke mangle i nogen bi-venlig have – ønskeligt ville det være, hvis den oftere var at træffe i vej- og markkanterne eller på de nye anlagte motorvejsskråninger!!!

Nepeta cataria er en let staude som ligeledes ikke må mangle i staudehaven. Den er flerårig og ligesom alle andre læbeblomster meget populære hos humlebierne. Planten breder sig dog kraftigt med udløbere.

Udvalget af Ridderspore er enormt – her er kun nogle få sorter afbildet…

I år har jeg købt 3 sorter Valske bønner: “Crimson flowered” som har flotte røde blomster (se nedenfor t.v.) og “Hangdown” med hvid-sorte blomster og store bælge (se nedenfor t.h.) samt The Suttons Dwarf – ligeledes hvid-sorte blomster. Alle repræsentanter i ærteblomsfamilien er gode humlebiplanter. Her er konkurrencen fra honningbierne ikke så udpræget da nektar og pollen ligger godt gemt og kræver lange tunger og vægtige bier. Det samme gælder feks. også for lupiner.

Endelig er den almindelige Kornvalmue (Papaver rhoeas) begyndt at blomstre – man har indtrykket af, at så snart den åbner sine sarte kronblade og åbenbarer de pollenrige støvdragere, så er især de mørke jordhumlebier på pletten og “malker” blomsten for pollen i et enormt tempo, mens den afgiver en høj vibrationsbrummen – englænderne kalder det “Bumblebee Buzzing”. De ryster bogstaveligt talt pollen ud af planten. Denne evne til “vibrationsbestøvning” er også grunden til, at alle tomatavlere indsætter avlede humlebier til bestøvning af deres tomatplanter. Før man opdagede denne egenskab hos humlebierne måtte man håndbestøve alle tomatplanter – en dyr affære. Nedenfor i det lille filmklip høres denne egenskab.

Bumblebee Buzzing – Humlebiers vibrationsbestøvning

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

Masser af humlebi blomster – men kun få humlebier I

I tidligere indlæg har jeg beklaget manglen på humlebier og andre insekter i min have i år. Det har rettet sig lidt de sidste 14 dage efterhånden som arbejderne og nu også enkelte nye dronninger viser sig – men der er stadigvæk kun en brøkdel af hvad der plejer. Mange kolleger fra Tyskland og Schweiz beretter ligeledes om katastrofalt få humlebier i år. Således nævner enkelte tyske entusiaster om tab på 15 af 20 oprindeligt beboede kasser se www.pollenhoeschen.de eller Elke Reuss fra Schweiz hvor flere kasser med dronninger af lille skovhumlebi har opgivet selvom honningkrukkerne var fulde af nektar – hun formoder årsagen skal søges i anvendelsen af pesticider som har en påviselig indflydelse på biers orienteringsevner – de finder simpelthen ikke tilbage til boet.

De populæreste humlebi planter i min have i maj – juni

Selvom jeg har flere humlebi blomster i haven end nogen sinde før, har jeg altså ikke haft så få humlebier i haven som i år. Det til trods for, at mine 6 beboede humlebi kasser stadigvæk er relativ intakte og man skulle tro at det kompenserede for det – dertil i et senere blog-indlæg.

Sidste sæson startede jeg sådan rigtigt med omformningen af haven til bi-have. Foruden et par enkelte købte stauder blev det selvfølgelig til overvejende 1-årige blomster. De 2-årige blomster er jeg begyndt at få glæde af i år – se nedenfor og se iøvrigt min liste med gode 1-og 2-årige bi-planter i et tidligere blog-indlæg.
Trods få humlebier i år er det de sidste par uger dog blevet til en del fotos – en kavalkade af de bedste humlebi-magneter har jeg sammensat her.

Lungeurt

Jeg har to forskellige lungeurter – Pulmonaria officinalis med plettede blade som blomstrer tidligt april – maj – samt P. obscura som ses i baggrunden og som stadigvæk har enkelte blomster. De næste dage vil jeg beskære blomsterstandene og til efteråret hele planten kraftigt.

Erfaringerne med honningurt sidste år var så gode, at jeg dette forår besluttede mig til at inddrage en fjerdedel af carporttaget til dyrkning af denne. Det har humlebierne været glade for. Uden vanding holder de fleste urter ikke lang tid på et tag – men ca. 10 dage blev det da til..

Rødkløver har jeg på værkstedstaget – det er en tvivlsomt foretagende med mindre man har mulighed for at vande regelmæssigt – min rødkløver begyndte at blomstre for en uge siden – så kom sommervarmen og der gik 3 dage hvor jeg ikke fik vandet – øv – nu er alle visne.
Sidste år såede jeg til gengæld hvidkløver i græsplænen – der er der bedre betingelser for at hente den nødvendige væde – også på sommerdage. Desuden er hvidkløver ikke så tørstig som rødkløver. Med mindre man ikke lige har et par småbørn løbende barfodet rundt på græsplænen, er der ingen grund til ikke at så kløver der..

Cerinthe major eller stor voksurt – er navnet på en af mine absolutte favoritter – den er speciel med sine smukke let takkede og meget grønne blade som bliver mere og mere blågrønne jo tættere de sidder på den yndige blå blomsterklokke. Her hører man ofte, især agerhumlebiernes, “vibrations-bestøvning”. De er helt vilde med den blomst. Det kan kun anbefales, at man tilegner sig denne plante. Den er næsten altid ét-årig på vores breddegrader. Den er dog let at samle frø fra – afblomstret ligger de tykke sorte frø nedenfor planten – lige til at samle op til såning næste sæson.

Er fingerbøl først i haven, finder denne mest 2-årige plante hurtigt flere egnede voksesteder – nogle synes den er invasiv – men gør det noget, når den er så smuk og elsket af humlebierne??? Det er let at flytte de små efterkommere til et bekvemmere sted i haven.

Før pesticidernes indtog i landbruget kunne man glæde sig over synet af en skøn blanding af smukke blå kornblomster i kontrast til de ligeså smukke røde valmuer i kornmarkerne. Elsket af de fleste – savnet i dag – også af bierne!!!!!

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

Sommervejr og nye dronninger….

Så kom det hårdt tiltrængte sommervejr endelig efter en lang periode med regn og koldt vejr og daglige fodringer med sukkervand for at holde liv i de 6 humlebifamilier.
Solen og varmen har også sat gang i blomstertragten og dermed fødeudbuddet for bierne – sæsonen er vel blevet 14 dage forsinket i forhold til normalen. Det mærkes tydeligt på insektlivet i haven – så få humlebier og insekter som i år har jeg ikke set i min have i flere år.

Kort opdatering af humlefamilierne

Hushumlebistat nr. 1 (B. hypnorum) i carportkasse.

Denne koloni har udvikler sigt prægtigt og har i modsætning til de andre familier fløjet flittigt fra første dag i al slags vejr. Resultatet kunne tydeligt ses da sommervejret brød løs for et par dage siden og temperaturen blev for høj i kassen og ventilation blev nødvendigt.
Omkring 20 arbejdere sad udenfor og omkring klappen for at vifte luft ind i kassen – det lød som en hel bi-sværm da de konstant svirrede med vingerne (se foto nedenfor).
Indgangshullet er vestvendt og derfor meget varmt om eftermiddagen – selvom selve kassen befinder sig skyggen i selve carporten bliver temperaturen alligevel høj i kassen trods ventilationshuller – men mange bier udvikler megen varme som skal bevæges væk.
Jeg vidste ikke umiddelbart hvordan jeg kunne hjælpe bierne – indtil det faldt mig ind, at jeg havde læst i et tysk humlebiforum, at en humlebientusiast havde fundet på den smarte ide at tage et par køleelementer fra fryseboksen og lægge ned i kassen. Som læst så gjort og inden der var gået en time var antallet af viftende bier reduceret til 3-4 styk. Så det må jo have hjulpet…

Den første varme sommerdag i slutningen af maj skulle der næsten 20 humlebier til at afkøle kassen….

Så i går aftes den 3. glædelige begivenhed i humlebisæsonen efter 1. indflytningen – så 2. nye arbejdere og nu fremkomsten af de nye dronninger. Hermed er cirklen sluttet og grundlaget for næste års generation lagt.
Efter en relativ “stille” periode, hvor overvejende kun arbejdsbier flyver mens de gamle dronninger forbliver i kasserne og helliger sig yngleplejen og søgende dronninger ikke ses mere, tiltager den hyggelige dybe brummen igen i haven efterhånden som de nye dronninger viser sig – Herligt!!!

De 3 jordhumlebistater – B.terrestris

Disse 3 familier flyttede ind i mine kasser med få dages mellemrum og disse har udviklet sig ens – fælles for dem er, at de flittigt har taget imod sukkervand stillet ud til dem i Lego-klodser flere gange i perioden med koldt vejr. Det har sikkert været medvirkende til, at de har overlevet indtil nu.
Den sidste uges gode vejr har været hårdt tiltrængt – selvom der slet ikke flyver det antal arbejdere ud og ind som hos sidste års kasser – så øges antallet bier støt og roligt dag for dag.
Det er ikke blomstertragt der mangler nu, hvilket ses på de store fyldte farverige pollenkurve som bierne vender hjem med. Mange tyske humlebi-entusiaster melder nemlig om store tab i den kolde periode her i maj – flere har ligesom jeg fodret og endda varmet husene op med elektriske varmeplader – ja hvad gør man ikke for de kære bier….Jeg har dog bare sørget for et godt lag kapok, samt holdt ventilationshullerne lukket i perioden…
I modsætning til omtalte hushumlebi-stat som har udviklet sig prægtigt – så er udviklingen nok forsinket med 14 dage hos jordhumlebierne. Nye dronninger kan nok først forventes tidligst midt i juni – dette er heller ikke videre tragisk, hvis bare de producerer nok dronninger til næste års generation – dette forudsætter dog en “normal” sommer.

Havehumlebistaten – B. hortorum

Kassen med havehumledronningen beredte nok de største bekymringer – denne art har som regel ikke så mange arbejdere og udvikler sig langsomt. Den er derfor også særlig udsat. Her tror jeg især sukkervandet var afgørende i den kritiske kolde periode. Når jeg kiggede ned i kassen kunne jeg ikke høre nogen summen og der dukkede som regel kun én arbejder op for “hilse”. De sidste dages video viser dog gennemsnitlig en ind-/udflyvning hver 3-4 minut så mon ikke de klarer skærene. Jeg håber det meget, da det er min første havehumlekoloni. I hvertfald har jeg over tyve fingerbøl der vil blomstre i løbet af en uge – havehumlebiernes “livret” som de fint kan betjene sig af med deres over 1cm lange tunge. Dertil kommer alle lungeurterne som vil blomstre længe endnu, samt slangetungerne som nok blomster i løbet af de næste 14 dage.

En lille skov af lungeurt – elsket af humlebierne

Hushumlebistat nr. 2 – carportkasse

Dette var den sidste indflytter. Den viser også regelmæssige ind-/og udflyvninger, så den ser også ud til at klare sig – her er udviklingen selvfølgelig også lidt tilbage – men der kommer støt og roligt flere arbejdere til hver dag. Det ses bedst om formiddagen, når de nye arbejdsbier foretager deres første usikre orienteringsflyvninger med efterfølgende usikre passage af humleklappen..

Udgivet i Humlebisæson 2021, Humleindkvartering | Skriv en kommentar