Her har jeg til hensigt at dele mine erfaringer med min nye store hobby – indkvartering af humlebier. Jeg er først rent praktisk startet i år. Det er indtil videre gået ud over al forventning – efter nogle få frustationer i begyndelsen. Det er mit håb at jeg med mine bidrag og jeres input og erfaringer i fællesskab kan udbrede en større viden om og interesse for de trængte humlebiers fascinerende liv.
Alle humlebi kasser er nu på nær den én agerhumlekasse tomme og blevet rengjorte. En del var blevet angrebet af voksmøllet efter at de sidste humlebier enten var døde eller havde forladt kassen. Disse irriterende skabninger finder næsten altid vej til ubeskyttede voksceller. Man kan dog hævde at de fungerer som en naturlig rengøringskolonne for efterladte bikolonier.
Virginsk ærenpris (Veronicastrum virginicum) blomstrede flittigt i juli og begyndelsen af august. Den er biernes foretrukne nektar og pollenkilde i den tid og giver god mulighed for at observere alle gængse arter af humlebier. I år synes jeg der har været usædvanlig mange snyltehumlebier. Et lille udpluk kan ses i nedenstående klip hvor det første gang er lykkedes at indfange en stensnyltehumle dronning (Bombus rupestris) samt drone.
Virginsk ærenpris besøges flittigt af humlebier og enkelte hvepse
Her medio august ser jeg næsten kun agerhumlebier i haven. Her er igen Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis) som virker til at være den foretrukne fødekilde. Denne flotte staude må ikke mangle i enhver have. Jeg har nu skåret den tilbage 3 gange og den kommer med nye blomster allerede efter få uger. Den fortsætter helt til den første frost viser sig.
I næste blogindlæg vil jeg som vanligt komme ind på de bedste bi-planter i min have 2023. Indtil da kan man jo studere Elke’s inspirerende fortegnelse over “Gode ét- og flerårige humlebi planter til humlebi-haven” som jeg efter bedste evne har oversat her.
Det er en måned siden at jeg sidst kiggede i kasserne og optog video. Som forventeligt er der sket meget i den mellemliggende periode. Varmt vejr har gjort sit til, at humlebierne har kunnet samle den fornødne nektar og pollen. Varme dagstemperaturer og kolde nattemperaturer er gode humlebibetingelser. Voksmøllet flyver kun ved lune nattemperaturer. Her faldt temperaturerne i juni til begyndelsen af juli helt ned til 8 C˚.
Hushumlefamilierne (B. hypnorum)
Den tidlige art var også de først færdige. “Carportfamilien” holdt længst ud og nåede at producere rigtig mange dronninger som man fint kunne iagttage hver morgen i en 14 dages periode. Ved inspektionen var reden dog næsten ædt op af voksmøl. Ved den familie havde jeg ikke sat låge på – så det var ingen overraskelse. Efter at have destrueret alle voksmøllarverne (og det er nogle sejlivede bæster med deres stærke spind og destruerende afgnavning af kasserne) gik turen til næste hushumlefamilie som p.g.a. annekteringen af hussnyltehumler (B. norvegicus) hurtigt blev decimeret på bekostning af en hel masse hussnylte dronninger/-droner. Se familiernes tilstand i nedenstående korte filmklip.
2 Hushumlebi familiers status d. 14. juli 2023
Apropos snyltehumler – i Gederams (Chamaenerium angustifolium) som blomstrer overalt netop nu kan der nok ses den største artsmangfoldighed på hele året m.h.t. humlebier. Ved min tur langs kyststien ved Varnæs hoved samlede jeg denne drone/han af en Stensnyltehumlebi (B. campestris) op.
Stensnyltehumlebi han (B. campestris)
Havehumlefamilierne (B. hortorum)
Hele 4 familier blev det til i år. Alle lykkedes det at producere dronninger i forskelligt antal. Det lykkedes v.hj.a lågerne samt lidt vand-lavendelemulsion at holde voksmøllet på afstand. Havehumlebierne er sammen med hushumlebierne nogle af første der når klimaks så det er forventeligt, at kun enkelte familier endnu er i live. Nedenfor ses et klip med nogle af dem.
4 Havehumlebi familiers tilstand d. 14. juli 2023
Agerhumlebi familierne (B. pascourum)
De 2 agerhumlefamilier har været lyspunkterne i år af flere grunde. For det første har de udviklet sig prægtigt og produceret mange dronninger arten taget i betragtning. For det andet har de medvirket til, at haven til trods for det ringe forår, har summet lidt af humlebier. Især de sidste uger har man kunnet se dem i hver en blomst i haven. De fløj sjældent mere end 5-10 meter så slog de sig ned i først den Kaukasiske kulsukker (Symphytum caucasicum), dernæst Oksetunge (Anchusa officinalis) og herefter Almindelig slangehoved (Echium vulgare). Da der var rigeligt med blomster har de hurtigt kunne samle føden og udviklingen har været derefter. Nedenstående videoklip vidner om dette.
De 2 Agerhumlebi familiers udviklingsstadium d. 14. juli 2023
Mørk jordhumlefamilierne (B. terrestris)
Lidt det samme billede som ved Agerhumlerne tegner der sig ved de 3 Mørke jordhumlebi familier. Alle har produceret dronninger for flere uger siden. Nu tænker jeg, at de sidste arbejdere og droner er klækket. Flyveaktiviteten forringes tydeligt fra dag til dag. Mange ses nu i Ærenpris og Stokroser. Se nedenfor.
Dronninger elsker StokroserLige så Virginsk Ærenspris
Status for kasserne pr. 14. juli 2023
3 Mørk jordhumlefamilier – alle med arbejdere – alle produceret dronninger – få arbejdere tilbage. 4 Havehumlefamilier – alle med arbejdere – alle har produceret dronninger – kun enkelte arbejdere i en enkelt kasse. 2 Hushumlefamilier – alle med arbejdere – alle har produceret dronninger hvoraf en familie Hussnyltehumledronninger/droner (B. norvegicus) 2. Agerhumlefamilier – alle med arbejdere – en har færdigproduceret dronninger – en producerer dronninger nu og den næste uges tid.
Endelig er dronningerne tilbage. Savnet har man de tykke “Zeppelinere’s” dybe brummen rundt i haven. Det er altid med en vis tilfredsstillelse når humlefamilierne når deres klimaks med dronningernes jomfrurejse.
De sidste dage har det brummet gevaldigt da to mørke jordhumle familier samt den ene hushumle familie er begyndt at frigive deres nye dronninger. På grund af varmen har annekserne om dagen været åbne på nogle af dem. Nogle af de “tykke damer” er så plumset ned på jorden hvor de så – ikke helt flyvefærdige har kravlet rundt – indtil jeg har samlet dem op i en kasse med legoklodser og sukkervand, for så om aftenen at sætte dem tilbage i kassen. Hvad gør man dog ikke alt sammen for de “adelige”?? Nedenstående klip viser dels de store mørke jordhumle dronninger samt en hushumle dronning uden vinger med den frygtede fra honningbier h.h. varroa-mider overførte deformeret vinge virus (DWV). Den angriber desværre også de vilde bier. !!!! I anden del ses et klip om Hussnyltehumler (B. norvegicus) som atter i år har annekteret en af mine to hushumle familier – se sidste års blogindlæg om snyltehumler.
Mørk jordhumlebi dronning, Hushumlebi dronning og Hussnyltehumlebi drone og dronning..
Jeg havde mine bange anelser da antallet af arbejdsbier pludselig stagnerede og faldt de sidste dage uden synet af dronninger. Dette er typisk når en hussnyltehumle dronning annekterer boet. Der bliver nu produceret snyltehumle yngel og ingen værtshumle arbejdere endsige dronninger bliver produceret. Det er sikkert en tilbagevende dronning fra kuldet sidste år – som så også har husket hvordan man åbner humlelågen…….. Det er dog ingen katastrofe da den anden familie har produceret flere dronninger….
Dronningerne er også begyndt at flyve fra Havehumle kasserne. De er mega store – men størrelsen på arbejdsbierne varierer en del og man kan let komme til at anse et stort eksemplar for en dronning.
Siden sidste opdatering sker der så meget i haven at det kan være svært at følge med. Sidste gang berettede jeg stolt over “bosættelsen” af den første Stenhumle dronning. Glæden varede kort og efter ca. 3-4 dage forlod hun reden selvom hun regelmæssigt var fløjet ind og ud af kassen. Efter inspektion af kassen var der heller gjort anstand til nogen kolonidannelse. Hverken nektarkrukke eller yngleceller var anlagt. Vi håber til næste år….
Inspektion
I nedenstående filmklip ses en kort inspektion af de 4 Havehumlekolonier og 1 Agerhumlekoloni. Sammenfattende kan det siges, at de ser sunde ud. Der er ikke konstateret nogle skadedyr eller sygdomme endnu. Humle voksmøllet har ikke vist sig endnu – dette skyldes nok de relativ kølige nætter på ned til 10-12 grader. Det behager ikke voksmøllet der typisk flyver i de sene aften og nattetimer når temperaturen når de 20 grader. Så fra den synsvinkel er det fint for humlebierne. Kasserne kan køle noget ned om natten så de ikke behøver at bruge for meget energi på at køle med vingerne i indgangshullet. Endnu en påmindelse om, at kasserne helst skal stå i skygge når middags- og eftermiddagssolen rigtig bager. Humlebier tåler bedre kolde end for varme temperaturer.!!!
Inspektion af Have-og Agerhumlefamilierne d. 14. juni 2023
Status for kasserne pr. 14. juni 2023
3 Mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere – 2. med dronninger fra i dag 4 Havehumlefamilier – alle med arbejdere – 2 med dronninger 2 Hushumlefamilier – alle med arbejdere – 1. med dronninger fra i går og 1 med Hussnyltehumledronninger/droner fra i dag* 2. Agerhumlefamilier – alle med arbejdere * Se næste blogindlæg der skal handle om “Dronninger”
Planteslægten der ikke må mangle i nogen humlebi-have. (Update 19.6.2023)
Echium eller blot Slangehoved er en slægt der er vidt udbredt i verden og består af over 60 forskellige arter. De hører til Rublad-familien der tæller andre af mine favorit nektar- og pollenleverandører til humlebier/vilde bier som f.eks Honningurt (Phacelia), Hundetunge (Cynoglossum), Oksetunge (Anchusa), Lungeurt (Pulmonaria), Kulsukker (Symphytum), Voksurt (Cerinthe) og Lungeurt (Pulmonaria). Hvis man alene satser på disse arter har humlebierne nektar og pollen til hele sæsonen.
Et flot eksemplar af Slangehoved (E. vulgare)
I Danmark kendes især den 1-årige Purpur-Slangehoved (E. plantagineum) se foto nedeenfor og den 2-årige Slangehoved (E. vulgare). Se foto ovenfor og nedenfor. Begge forekommer vildt i naturen, dog er Slangehoved mere almindelig.
Et-årige Slangehoved d. 19.6.2023
Sidstnævnte er 2.årig d.v.s. den danner kun en roset første år. Se foto nedenfor.
Her ses 1. årige rosetter af E. vulgare
E. vulgare danner første år en karakteristisk roset for så i det efterfølgende år at sætte sine indtil 1.5m høje først røde så blå blomsterstande som vil være en af havens humlebi magneter. Efter den lange blomstring dør blomsten og sætter en masse frø som man roligt kan lade sidde til havens fugle – især Grønirisker og Stillitser er glade for frøene. Den selvsår sig gerne og man behøver herefter kun at tynde ud og/eller flytte de små rosetter. Det skal dog gøres før de når 5cm i diameter da de hurtigt danner en lang pælerod. Her i maj-juni skyder der pludselig helt op til 8-10 blomsterhoveder ud fra hver plante. Nedenfor ses min lille flok af Slangehoved der nu er begyndt at skyde hovederne op. Om 7-14 dage vil de danne et blomsterhav i blåt og humlebierne vil kaste sig over de rigelige mængder af nektor og pollen….(se update nedenfor). Efter blomstring kan man med held skære nogle af blomsterstandene ned og enkelte planter vil så sætte nye blomsterspir – dog knap så store.
To-årige E. vulgare klar til at skyde deres “hoveder” i vejret. (se update 19.6.2023 nedenfor)E. vulgare 3 uger senere.
Som allerede nævnt forekommer mange mere eller mindre eksotiske arter af Echium. En som man godt kan dyrke her hjemme er E. russicum som hører hjemme i Centraleuropa og Balkan. Den er rimelig hårdfør og med lidt held får man nogle flotte blomsterspir stående i haven ligeledes i det 2. år. Nedenfor ses mine som nu blomstrer til stor glæde for humlebierne. Den kan dog godt, hvis den står et tørt sted, overvintre et 3. år og blomstre. Jeg har selv en enkelt.
Prægtige E. russicum med de mørkerøde blomsterspir – især Agerhumlebier og Havehumlebier er glade for dem.
Endnu mere eksotisk en ovennævnte er de endemiske arter fra Madeira og de kanariske øer. Her skal bare nævnes E. candicans “Madeira’s stolthed” og endnu mere spektakulær E. pininana “Træ-echium” eller “Kæmpe Slangehoved”. Den kan sætte et plantespir på 3-5m! Den kan også ses på Kanaløerne og Wales hvor vintrene er milde. Jeg selv har prøvet mig frem med sidstnævnte 2 gange – uden held. Den er svær at få til at overleve med de køligere vintertemperaturer her på fastlandet. E. candidans har jeg dog fået helskindet igennem vinteren – 7 eksemplarer hvoraf 1 blomstrer nu og 1 står i knop. Fotos og film nedenfor.
E. candicans med begyndende blomsterspirE. russicum overlevede vinteren
Nedenfor et lille filmklip af de ovenstående planter i blomst.
Andre fascinerende blomsterplanter….
Andre gode planter til de langtungede bier er Almindelig fingerbøl( Digitalis purpurea). Den findes i et utal af farvenuancer. I år har jeg såvel hvide som den almindelige røde form d.v.s. helt almindelig er den ikke!!!!! se selv nedenfor…
Muteret Almindelig fingerbøl
Topskuddet er forvandlet til en stor blomst. Jeg har googlet dette fænomen og kun set noget lignende på en engelsk hjemmeside. Nedenfor ses et nærbillede af selve blomsten..
Fingerbøl mutation
Flot og særegen blomst. Nu en uge senere ser den ud som på fotoet nedenfor.
Siden sidst er der atter positive begivenheder at berette om. Således har havehumledronning nr. 4 taget ophold i en af mine få ledige kasser. Ikke nok med det – ved et tilfælde opdagede jeg sågar små arbejdere flyve fra den lidt skjulte kasse. Det er ikke sket før, at jeg har forpasset en dronnings indflytning – det skyldes nok dens placering og kassen sidste år ligeledes var beboet af havehumlebier – den er sansynligvis opvokset i denne kasse. Havehumledronning nr. 3´s indflytning skete ligeledes tidligere end antaget – i hvertfald fløj de første arbejdere 1 uge før beregnet – man når ikke altid at få den første indflyvning med – med mindre man selv har indsat dronningen..
Stenhumle dronning i grønkålsblomster
I dag var så en helt speciel dag – en stor flot sort-rød dronning fløj ind i en af mine ledige carportkasser mens jeg syslede ved mit højbed – min første Stenhumlebi dronning (B. lapidarius). Lang tid har jeg ventet på dette øjeblik – selvom den er relativ almindelig i Danmark ser jeg relativt få eksemplarer af arten her i Flensborg. Jeg vil portrættere den under menuen “Humlebier” inden så længe. Se fotoet ovenfor. Jeg synes selv denne art, sammen med Moshumlebien (B. moscourum), er nogle af de smukkeste humlebier. Sidst nævnte art så jeg for et par uger siden i Rød tvetand (Lamium pupureum) på den tyske ø Femern og så sent som igår på en cykeltur langs vestdiget på den tyske ø Föhr foragerende i Engelskgræs (Armeria maritima). Moshumlen ses hovedsaligt langs kysterne.
Status er nu…
3. Mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere 4. Havehumlefamilier – alle med arbejdere 2. Hushumlefamilier – alle med arbejdere 2. Agerhumlefamilier – 1. med arbejdere – 2. Dronning leverer vel først arbejdere i slutningen af maj. 1. Stenhumlefamilie – første arbejdere omkring d. 11. juni om alt går godt……
Iøvrigt er det et underligt humlebi år. Egentlig skulle man mene, at min have med 12 beboede kasser ville være fyldt med humlebier. Det er ikke tilfældet. Der har været relativt få bier i blomsterne sammenlignet med de andre år. Jeg håber bedre vejr og den større blomsterpragt i maj – juni vil rette op på dette…
For 3 dage siden kom jeg hjem fra en uges cykeltur. Spændt var jeg derfor hvordan det stod til med mine bosættelser i haven. Især var jeg spændt på de første familier der flyttede ind den 3. april og dagene derefter – her måtte 1. generation af arbejdere nemlig flyve hvis alt gik efter bogen. Vejret var imidlertid miserabelt med kuling, kulde og regn fra øst – dårligt bi-vejr altså. Imidlertid sås dog enkelte små “minis” flyve fra to kasser med jordhumler og en kasse hver med havehumler og hushumler. Andre bosættelser var derimod opløst eller havde fået nye indflyttere…..- helt normalt for humlebier.. Således var den mørke jordhumle ved saunaen helt forsvundet – den havde ellers fløjet i over 14 dage. En anden jordhumle dronning i en af carportkasserne lå død i kassen med en flækket vinge. Den havde sikkert været udsat for et angreb af en fugl eller mere sandsynligt af en af de territoriehævdende uldbier/maskebier. De er aggressive overfor andre bier. Den havde imidlertid ikke etableret sig d.v.s. der var ingen yngleceller eller ej nektarkrukke. En anden af de første jordhumlebier var flyttet ud og indflyttet var nu en stor havehumledronning nr. 3.
Palmekål i blomst med besøg af agerhumle dronning
I dag, på den første dag med sommerlige temperaturer, er der så til min store glæde indflyttet agerhumle nr. 2. Jeg havde nok set den kredse søgende rundt om kassen dagen i forvejen uden dog at finde indgangen. I eftermiddags så jeg så en stor rød agerhumledronning flyve målrettet imod området ved kassen uden at se den kravle ind. Hurtigt blev mini-DV cam’en sat op og efter gennemsyn af en 1 times optagelse var sagen klar – 3-4 gange sås en flot agerhumledronning flyve ud og ind. Se foto nedenfor af dens bolig med indgang til siden.
3. Mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere 3. Havehumlefamilier – 1 med arbejdere, hos nr. 2 forventes arbejdere om et par dage og den sidste om ca. 14 dage hvis alt går godt. 2. Hushumlefamilier – 1 med arbejdere og hos den sidste forventes arbejdere først om et par uger. 2. Agerhumlefamilier – ved 1. familie ventes arbejdere i denne uge – 2. Dronning leverer vel først arbejdere i slutningen af maj.
Agerhumle og og forårsvægbier elsker korsknap
Det varme vejr de sidste dage har nu også lokket de første snyltehumle dronninger frem. I dag så jeg den første hussnyltedronning (B. norvegicus) “luske” rundt i min kulsukker. Det er ikke overraskende – især da arten lykkedes med at annektere en af mine hushumlefamilier og tilvejebringe rigeligt med afkom sidste sæson. Nedenfor ses dog en stor mørk jordhumledronning i min kaukasiske kulsukker (Symphytum caucasicum). Den er det helt store hit hos humlebierne samt forårsvægbierne for tiden og lang tid frem.
Mørk jordhumle dronning i en af mine top 3 planter. Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasicum).
Sæsonen er nu godt igang og det tynder ud af redensøgende dronninger af de tidlige arter som mørk jordhumle, hushumle og lille skovhumle. Enkelte agerhumle- og stenhumledronninger søger stadigvæk. Generelt synes kuldene af 1. generations arbejdere at være små i år. Dette er dog ikke mærkeligt når man tager det kolde forår i betragtning.
Siden sidst er der sket en hel del – det var kun forventeligt. De første uger af april er erfaringsmæssigt højsæson for søgende humlebi-dronniger således også her i Flensborg.
Af de første 3 mørke jordhumler er der kun én tilbage. Af de resterende to er en blevet forvist af en aggressiv hushumlebi dronning – en “hjemvender” som kunne huske hvordan man overvinder humleklappen. Disse dronninger der vender tilbage til fødehjemmet er særlig emsige – så jordhumlen måtte vige pladsen. Den tredje humle er bare forsvundet – om den er forlist eller bare har tabt lysten er svært at sige.
Bjergfersken – smuk og populær hos humlebier og andre vilde bier. Og så giver den rigtig mange frugter…..
Til gengæld er alle andre forblevet deres boliger tro. Det gælder havehumlen, “carporthumlen” – “saunahumlen” og den 4. indsatte jordhumle. Desuden så jeg endnu hushumle dronning med fyldte pollensække forsvinde ind i en af carportkasserne i dag – åbenbart har hun været indflyttet nogle dage uden at jeg har bemærket det.
Til min store glæde lykkedes det mig at indsætte endnu en havehumle med succes i forgårs, samt en agerhumledronning i går. Begge indsættelser kan ses i nedenstående video. I denne er også vist indsættelsen af jordhumle nr. 4.
Indsættelse af en jord-, have- og agerhumle
Status for mine humlebeboelser
For at lette overblikket er her kort de nuværende beboelser:
Tidligere indlæg om humlebihuse 16. marts lovede jeg vise mine humlebihuse af træbeton. Her er så mine små kasser lavet primært til agerhumlebier og lille skovhumle da de har relativ små kolonier med ca. 80- 150 bier.
3 små huse med låg kan der laves ud af en 120 x 60cm træbetonplade købt fra det nærliggende byggemarked til under 60 kr./styk.
Færdig indrettet rede samt lågOpsætningsfærdig kasse
Jeg har ladet dem være ubehandlet uden maling da de skulle placeres “indendørs” i carport og saunaentré.
Her er det ene hus så hængt op ved “saunastuen”…
Af den sidste plade vil jeg lave yderligere 2 lidt større huse til udendørs positioner for at teste deres modstandsdygtighed overfor regn og fugtighed.
Nye beboelser.
I sidste blogindlæg berettede jeg om 3 vellykkede beboelser af mørk jordhumle (B. terrestris). De flyver stadig lystigt – nu har jeg fået påsat humleklapper så de kan være i fred for andre okkuperende dronninger. I dagene derefter blev det til yderligere 5 beboelser af endnu 4 mørk jordhumle hvoraf to blev hjulpet og den tredje fandt hulrummet mellem saunavæg og ydervæg mere spændende. Den femte og sidste valgte en carportkasse i øjenhøjde tiltænkt hushumlebierne. Den sidste indflytter var en havehumle (B. hortorum) som selv fandt ind i kassen over den ene af sidste års to havehumlekasser – så den er nok født og opvokset heri.. I de sidste dage er agerhumler samt flere hushumler- og lille skovhumle dukket op. Jeg håber især agerhumlerne vil indtage kasserne. Hushumlerne skal nok finde vej. Der har dog været forbavsende få indtil videre trods sidste års massive ynglesucceser. Nogle mener at de først rigtigt dukker op ved frugttræernes blomstring og den er i hvertfald senere i år! Til sidst håber jeg engang at kunne få besøg af en stor flot sort-rød stenhumledronning – dem er der ikke mange af her i området. Det er vigtigt med mange kasser når man året i forvejen har haft succes. Mange tilbagevendere vil ellers kæmpe om kasserne. Selvom jeg nu har hele 7 kasser med jordhumlebier så var der stadigvæk i dag mindst 3 forskellige søgende dronninger uden hjem….
Efter at have set vejrudsigten for i dag, med lovning om høj sol hele dagen, stod menuen på havearbejde, d.v.s. forberedelse af stiklinger, ud-prikling af indesåede sommerblomster etc. alt sammen med den lumske bagtanke måske at se og høre nogle af “mine første elskede pelsdyr” i sæsonen. En enkelt jordhumle dronning havde jeg jo hørt brumme rundt dagen i forvejen. Trods nattefrost skulle temperaturen klatre op til nær 10 grader – gode forudsætninger.
Først omkring middag var frostkulden forsvundet – men så kom der sandelig gang i de mørke jordhumler. Den ene tykke brumbasse efter den anden svirrede rundt i haven – ikke kun for at søge nektar i mine vintergedeblad buske (Lonicera purpusii) eller rød tvetand (Lamium purpureum) nej også for at søge bosted.
Efterhånden har jeg udviklet et følsomt gehør for brummelyde – selv brummelyde fra naboens have vækker min opmærksomhed. Altid har jeg min selvmodificerede pap-rulle i den ene lomme samt et lille plantespyd i den anden lomme. Sidstnævnte laver jeg så mine “musehuller” med, se foto nedenfor.
Værktøj til indsættelse af humlebi dronninger
Som regel foregår min “indfangning” af humlebier på følgende måde: Når jeg ser en søgende, især jordhumle dronning i min have, går jeg langsomt et par meter bag den – det skræmmer den ikke – herefter laver jeg hurtigt et par ca. 4cm store “musehuller” med plantespyddet og håber på, at dronningen cirkler hen forbi disse – det sker overraskende ofte da hun tålmodigt afsøger hver en kvadratcentimeter. Er den indenfor 50-100cm fra hullerne tiltrækkes den som af en magnet og forsvinder hurtigt ned i en af disse. Her er det, at man skal være hurtig med en rolig hånd. Paprøret er åbent i den ene ende og i den anden med “kikhullet” er der sat en skumprop i. Nu sættes paprøret over hullet uden, at der drysser jord ned i hullet ellers kvitterer dronningen med en aggressiv summen – så kan ligeså godt lette røret igen og lade hende flyve. Men med øvelse og rolig hånd vil hun nu vandre op i røret og man kan se antennerne stikke ud af kikhullet – herefter lettes røret forsigtigt og den anden skumprop sættes i. Nu bevæger man sig hen til sin forberedte kasse. Næste vigtige øvelse: man sikrer sig at dronningen i det øjeblik man fjerner skumproppen fra den fra kikhullet fjerneste ende, har antennerne ud af kikhullet. Herefter placerer man åbningen over indgangshullet på humlekassen. Nu skal man skubbe skumproppen fra kikhullet ind i røret ligeså langsomt – evt. med en lille pind sikre sig, at skumproppen sidder fast i indgangshullet. Herefter kan paprøret fjernes. VIGTIGT herved er, at man sikrer sig, at antennerne ikke stikker ud af hullet når man trykker skumproppen langsomt ind ellers klemmer og beskadiger man dronningen. Når skumproppen dækker kikhullet er det mørkt i røret og dronningen vil vandre ind i kassen. Jeg bruger typisk 15-20 sek. på skubbe proppen ind. Lykkes dette uden at dronningen brummer er der 90% chance for succes. Herefter kan man i ro og mag hente sit videokamera og filme – på min. 8m afstand. Skumproppen fjernes efter senest 2min. Det er nok til at dronningen har fundet reden og inspicerer denne. Typisk efter 10-20min forlader dronningen igen reden. Enten flyver hun hurtigt væk som intet er sket eller så har hun godtaget reden og laver et orienteringsflyv. Dette er enormt fascinerende!!! Dronningen flyver i større cirkler rundt i haven – ofte i et par minutter. Efter 10-30min kommer hun tilbage. Derfor er her et videokamera uvurderligt!!! Følger man min opskrift forstyrrer man humlebidronningen mindre end hvis man som biolog/entolog fanger et insekt i et bestemmelsesglas for derefter at frisætte det igen. Nedenfor ser i en lille videokavalkade af dagens bosættelser… God fornøjelse!
Slutkommentar d. 4. april : I dag har alle 3 dronninger fløjet lystigt ud og ind…. så måske??
