Velkommen til humlepension.dk

Her har jeg til hensigt at dele mine erfaringer med min nye store hobby – indkvartering af humlebier. Jeg er først rent praktisk startet i år. Det er indtil videre gået ud over al forventning – efter nogle få frustationer i begyndelsen. Det er mit håb at jeg med mine bidrag og jeres input og erfaringer i fællesskab kan udbrede en større viden om og interesse for de trængte humlebiers fascinerende liv.

Udgivet i Hjem | 4 kommentarer

Første beboelse 2021 – en hushumlebi (B. hypnorum)

Det har været et middelmådigt forår indtil nu – med kølige temperaturer, sne- og sludbyger ind i mellem og streng nattefrost flere nætter i træk – slet ikke det man forbinder med “bi-vejr”. Det ser endda ud til at skulle fortsætte i hvertfald en uge eller længere endnu – bare man så kunne slippe for nattefrosten og dermed bekymringen for de mest kuldefølsommer planter. Man vil jo også gerne ud i haven og plante alle de små stauder og forårsblomster man i gennem vintermånederne har forspiret og som nu står og fylder i koldbænke, drivhuse, kælder- og loftsrum, se foto nedenfor.

Et lille udsnit af unge stauder og sommerblomster i vinterdrivhuset

Det sætter også sit præg på aktiviteten hos vore insekter og dermed også humlebierne. Efter nogle år med milde vintre og tidlige forår har man næsten glemt hvad der er normalt – dette forår er vel statistisk set ganske normalt.
For tiden flyver der i min have kun enkelte dronninger af h.h. lille skovhumle-, hushumle- og mørk jordhumlebi – sidstnævne endog med fyldte pollenkurve – så hun har fundet et sted at bo og danne koloni. De startede først med at samle nektar og pollen i mine nu afblomstrede krokus for 14 dage siden, se foto nedenfor.

Lille skovhumlebi dronning i krokus

Nu ser jeg dem kun i min Lonicera purpusii (Winter beauty – Honeysuckle “vintergedeblad” eller noget lign.). Denne bliver til gengæld besøgt flittigt af de “3” flere gange om dagen. Nedenfor er det den vimse lille skovhumle der besøger de lifligt duftende blomster.

Den vimse lille skovhumlebi er svær at filme – denne dronning et “mørkt” eksemplar uden gul halskrave..

Imidlertid var der i den hidtidige koldvejrsperiode også et par dage med forholdsvis høje forårstemperaturer. Der var jeg desværre ikke hjemme og kunne derfor ikke “overvåge” haven for ev. redesøgende humlebidronninger. Jeg var begyndt at blive lidt pessimistisk mht. at få alle mine humlebikasser beboet selvom jeg ved, at humlebierne viseligt retter sig efter jordtemperaturen hvor de ligger i dvale og ikke kalenderen…
Under havearbejdet igår hørte jeg så et kort brumm, men fik ikke øje på nogen humlebi – 5min senere endnu et brumm og anede lige en humlebidronning forsvinde ud af øjenkrogen i retning af carportvæggen. Oh måske måske. Hurtigt frem med Sony mini dv på stativ og så filme indgangshullet på den formodede humlebikasse i carporten.
Glæden var stor da jeg så resultatet af én times videooptagelse – 1. humlebibeboelse var en realitet!!! Se videoen nedenfor.

1. Humlebibeboelse 2021 – hushumlebi B. hypnorum

Som man ser af videoen flyver dronningen målrettet ind og ud. Jeg går ud fra at hun har beboet kassen allerede over en uge – sikkert foretaget søgeflyvningen under godtvejrsdagene i slutningen af marts.
I dag ville jeg lige kontrollere endnu engang med videoen. Det kan jeg på varmeste anbefale at gøre hvis man er i tvivl og ikke har tid og lyst til (vejrforholdene taget i betragtning….) at iagttage sine kasser. Det blev til denne “sigende” optagelse – man imponeres igen og igen af disse herlige “brumbasser”… Se videoen nedenfor hvorfor…

Udgivet i Humleindkvartering, Uncategorized | Skriv en kommentar

Humlebisæson 2021 – humlebikasserne skal stilles op!

Præcis til månedskiftet og den første officielle forsårsdag 2021 landede de første 2 mørke jordhumlebi dronninger i mine krokus. Glade for det “kongelige” besøg skyndte jeg mig at nappe Phonen og skyde denne sekvens. Som det ses i videoen nedenfor foregår fødesøgningen i et moderat tempo – på denne årstid kravles der helst mere end der flyves – energibesparende selvfølgelig.
Sjovt var det at iagttage hvordan den ene dronning efter lidt nektar-og pollensamling, fløj en meter over til den varme solbeskinnede væg for at tage sig en “lille lur” – efter 10 min gik det så tilbage til mine krokus igen….
I slutningen af mit forrige blogindlæg “Bygning af humlebi kasser” i januar måned lovede jeg at vende tilbage med en beskrivelse af opsætningen af mine humlebikasser når sæsonen starter og det er typisk omkring 1. marts. Enkelte humlebi intersserede har allerede berettet om fund for over en uge siden – se f.eks. her hos Plan Bi.

Første mørk jordhumlebi dronning 2021 suger tiltrængt nektar fra en af mine mange krokus.

Hvor skal man så sætte sine humlekasser op?

Hvor og hvordan skal jeg så sætte mine humlebikasser op?

Kort og godt der hvor dronningerne foretager deres søgeflyvninger. Dette er hos dronningen af jordhumlebien, stenhumlebien, havehumlebien og til dels den lille skovhumlebi og agerhumlebien i musehuller langs hegn og andre markante strukturer i landskabet.
Ofte bemærker man humlebi dronningerne i sin have altid søge hen til en bestemt lokalitet. Dette er ofte et tørt og beskyttet sted i læ for den kolde nordenvind. Et sted der peger mod syd – sydøst-østlig retning. Herved drager humlebien nytte af den tidlige morgensol og skånes for den ophedende eftermiddagssol. Det er hvad mange humleentusiaster mener. Jeg har gjort samme iagttagelser. Se min stand 1 nedenfor.


En af de foretrukne steder i haven, et tørt sted i ly af vedbend’en, har jeg nu opsat 4 i stedet for 2 humlebikasser. På dette sted ynglede en mørk jordhumlekoloni samt en lille skovhumlekoloni i 2020-sæsonen.

Nogle af de mest erfarende som f.eks. Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn nævner i deres bog “Hummeln” sågar muligheden for at holde humlebier indendørs i huset h.h. campingvognen – bierne finder fint ind og ud igennem de åbne vinduer. Hvert forår glædede de sig til at høre de første dronninger summende vende tilbage til de huse hvor de blev “født” sommeren forinden.
Det interessante er nemlig, at mange nye humlebidronninger i modsætning til f.eks. gedehamsedronninger indprenter sig deres fødested inden de går i vinterhi. De vil så i foråret ofte søge tilbage til det sted hvor de blev født. Dette kan man udnytte hvis man f.eks. har haft en “naturlig” rede året forinden – så sæt kassen op dette sted eller hvis man havde succes med en humlebikasse – så sæt den op igen samme sted – rengjort og med nyt redemateriale!

Mange erfarne humlebientusiaster beretter om en sand invasion af såkaldte “Rückehrer” – “tilbagevender” af sidste efterårs “nye dronninger” formeret i deres egne humlebikasser.
Dette er jo også hvad jeg selv håber på i sæsonen der står for døren.
3 ud af mine 4 kasser med mørk jordhumle producerede nemlig et relativ stort antal nye dronninger sidste år – læs her. Dog skal man huske på, at kun 10-15% af de nye dronninger overlever vinteren!!

4 af de 5 hængende kasser i carporten med indgange ud til den anden side. Se næste foto.
De 4 huller fra carportkasserne imellem æbleespalieret – det 5. hul anes under udhænget ved foden af træet nederst tv hvor sidste års agerhumle havde sin indgang. Væggen vender imod vest – det hindrede ikke dronningerne i at søge her sidste sæson. Indenfor 5m boede h.h. agerhumler, hushumler og mørke jordhumler. Alle sorte huller udøver en magisk tiltrækning på humlebidronninger. Her håber jeg på især den højtsøgende hushumlebi (B. hypnorum) vender tilbage.

I det sydlige hjørne af haven som ligeledes vender imod øst har jeg min sidste stand 2, se foto nedenfor.

Her ses en del variationer med og uden humlebiklap og “mosdekoration” i humlebistand 2.

Stand 2 ovenfor består af små og store huse, i forskellige materialer og farver med og uden monteret humlebiklap. Jeg monterer dog altid humlebiklappen senest nogle dage efter at en dronning er flyttet ind.
Belært af sidste års erfaringer lader jeg nogle kasser fremstå “nøgne” med et meget iøjnefaldende sort hul. Her undersøgte næsten alle dronninger uden undtagelser mine mejse-, spurve- og stærekassehuller.
Musehuller eller lignende i græsplænen tiltrækker ligeledes dronningerne på magisk vis – altid skal de ned og inspicere disse. Det kan udnyttes til “aktiv indkvartering” – man laver et eller flere 10-15cm skråtstillede huller i græsplænen (husk at lukke dem igen efter brug) med et kosteskaft og fanger herefter nænsomt dronningen i et ca. 10cm langt paprør når hun kravler op igen. Dette har jeg beskrevet udførligt i sidste års “Humlebihus 2”. Det kræver dog en rolig hånd og man må kun gøre det med søgende dronninger og ikke med dronninger i blomster og med fyldte pollenkurve!! Ellers gør man mere skade end gavn. Sidstnævnte dronninger har nemlig allerede fundet et redested og evt. lagt æg – herved kan man i værste fald ødelægge en hel kommende koloni. Så man har i høj grad et stort ansvar når man byder “de kongelige” på logi…….

Foruden at sætte kasserne op på de “rigtige” steder er det også vigtigt at sørge for at indgangshullet med ev. humleklap ikke er udsat for regn – lav et lille tag over dette.
Sikring imod angreb af myrer er også vigtigt – disse lokkes ofte ind i kassen af den søde nektar som bierne samler i deres nektarkrukker. Her kan man stille kasserne på “ben” som står i små skåle med vand/madolie f.eks tomme fyrfadslysskåle. Benene kan ev. også pensles med insekt-lim noget frygteligt klistrende stads.

Selvom de første humlebidronninger har vist sig i krokus så vil man først se de første søgende dronninger når blomstertragten bliver større d.v.s. når pileraklerne står i fuldt flor. Disse er dronningernes vigtigste tidlige nektar- og pollenkilde. Endnu en grund til at plante masser af pil – ikke kun for humlebierne – et utal af insekter lever på og af bladene fra disse træer. Indtagelsen af en vis portion nektar og pollen er nødvendig for at æggestokke og æg kan udvikle sig i dronningerne som derefter kommer i søgestemning.

Vil man læse mere indgående om humlebiernes adfærd og have succes med sine humlebikasser kommer man ikke udenom de absolutte eksperter på området, nemlig Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn og deres bog: “Hummeln – bestimmen, ansiedeln, vermehren und schützen” – uden denne bog ville jeg ikke have haft succes mit første år med humlebikasser – kort og godt!!!

Husk også på – jo mere føde der er i form af insekt- og bi-venlige blomster i haven – jo større er chancen for succes! Nu er tiden netop til at forspire diverse ét og flerårige blomster – en sjov beskæftigelse som følger med humlebi-hobbyen.

Held og lykke med jeres humlebihuse og lad jer overvælde af følgende film : Der Hummeldoktor og Hummeln – Bienen im Pelz!!!

Udgivet i Humleindkvartering, Uncategorized | 2 kommentarer

Humlebiportræt 2

Sneen daler i dette øjeblik langsomt ned og lyser dejligt op i haven – vi har endelig fået vinter for første gang i flere år. Det er derfor en passende lejlighed til at fortsætte med nogle huslige sysler så som forfatning af nogle humlebiportrætter.
Jeg har valgt under denne menu først at portrættere de arter som jeg har haft glæden af i mine humlebi kasser. I mine første portrætter drejede det sig om mørk jordhumlebi (B. terrestris) og agerhumlebien (B. pascourum). I dette blogindlæg vil jeg fortsætte med hushumlebien (B. hypnorum) og lille skovhumlebi (B. pratorum).

Hushumlebi – Bombus hypnorum

Ung dronning af hushumle i kornblomst.
Hushumlebien er let kendelig på sin karakteristiske båndfarvning – “brun-sort-hvid”. Den forveksles ikke så let med andre arter – den varierer heller ikke så meget som andre arter i farvetegningen.
Dog kan der forekomme sorte former hvor brystet er sort i stedet for brunt. Halen er dog næsten altid hvid (se foto nedenfor).

Hushumlebien er korttunget med et aflangt hoved – lidt mindre end jordhumlebierne. 17-20mm for dronninger, 8-18mm for arbejdere og 14-16mm for hanlige bier. Den hører til kategorien af “pollengemmere” (pollen storers) som i modsætning til “lommebyggere” (pocket makers) fx. Agerhumlebien opbevarer pollen separat i tomme kokoner. Larverne bliver fodret hvorimod “lommebyggernes” larver selv kan betjene sig af nektar/pollen i de tilstødende lommer.

Hushumle – arbejder i hvid stokrose. Denne har mørkt bryst.
Hushumlebier er polylektiske dvs. at de søger nektar og pollen på mange forskellige blomster – ifølge E. von Hagen på helt op til 45 forskellige arter. Endvidere er de nogle af de første humlebier man ser. Allerede i marts og under kolde betingelser, ikke mange grader over nul, flyver de ud. De er derfor nyttige bestøvere af blommetræer og andre tidlige frugt- og bærvækster. Se videoen nedenfor.

Ung dronning af hushumlebi i kornblomster – derefter ung dronning af Mørk jordhumlebi

Hushumlen bygger næsten altid rede over jorden i huller i husmure, redekasser, hule træer, under loftisoleringen etc. Så vil man sætte en kasse op til denne skal den helst hænge 1-2m eller højere over jorden. Sidste sæson havde jeg den boende i en mejsekasse (“Humlebihus nr. 4 – se her). Dette vil mange sikkert have oplevet – flere gange har jeg stødt på reder i tagudhænget på sommerhuse.
Selvom jeg ikke har oplevet det endnu – kan hushumlebien modsat andre humlebiarter være aggressiv når man kommer for tæt på reden. I nedenstående filmudsnit ses en ny dronning ved sin første passage af “klappen”.

Ny hushumlebi dronning finder vej igennem klappen.

Lille skovhumlebi – Bombus pratorum

Lille skovhumlebi er kendetegnet ved at være en lille vims humlebi med en gul krave forrest på det sorte bryst efterfulgt af sorte bagkropsled og en orangerød hale. Den gule krave kan dog mangle og vil da ligne lidt stenhumlen (B. lapidarius) men er kortere og mere buttet. Dronninger er 15–17 mm, arbejdere 9–14 mm og de hanlige droner 11–13 mm lange. Hovedet er kort med en meget kort tunge.

Lille skovhumles levevis har en del fælles træk med før beskrevne hushumle idet den ligeledes er “pollenstorer” samt polylektisk, altså fødesøgende på mange forskellige blomster. Den ses ofte på løgblomster, hindbær og andre bærbuske som på ovenstående fotos. Den er også en af de første humlebier i haven og ses fra marts af. På engelsk hedder den derfor også meget betegnende “early bumblebee“.
Den er kendetegnet ved en hurtig generationstid og lille kolonistørrelse – typisk 50-120 individer.
Kolonien opnår tidligt sit klimaks – ofte allerede i juni. I enkelte tilfælde starter de nye dronninger allerede samme år en 2. generation. F.eks forsøgte en ny dronning at etablere sig i min fuglekasse ca. 1 m fra den humlebikasse (se filmklip nederst) hvor den var opvokset – det lykkedes dog ikke. Se foto nedenfor.

Den lille skovhumles rede skal ligesom ved hushumlebien fortrinsvis findes over jorden – i fuglekasser, mur-huller etc. Den går gerne i humlebikasser, men ses dog gerne søge i huller i jorden. Dette var tilfældet i min græsplæne. Iøvrigt var jeg vidne til en stor og kraftig koloni i et musehul i nogle venners “langhårede” græsplæne – så ingen regel uden undtagelse.

Lille skovhumlebi – dronning 1. generation ved indflyvning.

En nærmere beskrivelse af ovenstående skovhumlebi koloni i en af mine redekasser kan læses under menuen “Humlebi indkvartering” under “Humlebi hus nr. 6”.

http://wildbienen.de/huarten.htm
Humlebier: Dupont/Madsen
Hummeln: Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn

Udgivet i Humlebier | Tagget , | Skriv en kommentar

Bygning af humlebi kasser

Jeg håber at i alle er kommet sundt og helskindet ind i det nye år trods Covid 19!

Årstiden og ikke mindst den indskrænkede bevægelsesfrihed motiverer ligefrem til at komme igang med forberedelserne til den nye “humlebi-sæson”. Her tænkes især på rengøring af sidste sæsons beboede humlebi kasser samt fremstilling af nye kasser.
De udtjente papkasser fjernes og destrueres så parasitter etc. dræbes. Selve kassen rengøres indvendig med kogende vand og får lov til at tørre. Man vil opdage, at humlebier er nogle “grisebasser” og de griser papkasserne evt. hele kassen til. Derfor er det en god idé at bruge papkasser da de letter rengøringsarbejdet en del.

I dette blogindlæg vil jeg skridt for skridt præsentere opbygningen af mine humlebi huse samt give nogle eksempler på materialer og tegninger. På nettet kan man finde mange byggevejledninger og disse har da også dannet grundlag for mine egne kasser. Se link til tyske NaBu her
Her er foruden byggevejledning, materialeliste også gode råd til opstilling af humlebi kasserne.

Et eksempel på en “Lille model” til ophængning langs en væg – til fx hushumle

Man kan gestalte humlebi huse på mange forskellige måder og af mange forskellige materialer. Grundliggende gælder det om at efterligne nogle af de forskellige humlebi arters foretrukne redevalg d.v.s. musereder i jorden, mejsereder etc.- alle som er godt isolerede med materialer af f.eks muse-og dyrehår, fjer, uld og mos.
Generelt kan siges at indretningen af “reden” er vigtigere end udformningen af humlebi kassen, hvis den bare er tilstrækkelig stor og tæt!!
Derefter kommer det an på placeringen af humlebi kassen – dette tema tages op i et andet blogindlæg.

Fremstilling af humlebi kasse

Jeg benytter mange forskellige materialer til bygning af mine bikasser. Alle sorter træ bare de ikke er imprægnerede – meget gerne gamle brædder. I denne sæson brugte jeg limtræsbrædder af bøg der var blevet til overs fra et reolsystem, en styropor-isoleringskasse med en ydre skal af brædder, da jeg hurtigt skulle finde et hjem til endnu en søgende humlebidronning. Det viste sig senere at blive en succes – se Mørk jordhumle nr 4 i hus nr 8 her. Nogle humlebi-entuiaster benytter udelukkende styroporkasser pga. de gode isolerende egenskaber – her er ventilationshullerne særlig vigtige, da bierne afgiver meget fugtighed og varme – i sommervarmen vil kolonien ellers lide varmedøden – arbejdsbierne vil bruge uforholdsmæssig meget energi på at “vifte” frisk luft ind igennem indgangshullet.

Humlebi kasse sat sammen af OSB-plader med indgangshul og tagpap tag med drypkant, men uden “klap/låge”.
OSB kræver en overfladebehandling af miljøvenlig maling f.eks linolie for at være vandtæt.
De her afbillede kasser bliver sat enten i carporten eller under et regnbeskyttet udhæng. I det fri bruger jeg brædder.

I hver side bores ca. 4cm store huller herefter limes netlapper af fint tylt-net på.
Overkanterne er forsynet med skumlister for at låget skal slutte helt tæt.

Det er vigtig at tylten limes godt på med limpistol for at undgå at voksmøllarver og andre parasitter ikke skal trænge ind igennem udluftningshullerne.

På bunden af kassen limes ca. 2.cm tykke afstandsklodser så den efterfølgende papkasse har ca. 2cm luft til alle sider. Dette sikrer både cirkulation og isolation.
Udvendig i bunden af kassen skal man også montere nogle støtteklodser så kassen ikke står på bar og fugtig jord. Man kan også sætte den på nogle mursten – blot skal den gøres myresikker. Nogle påmonterer støttefødder som står i hver et lille bæger med vand/olie – derved forhindres myrerne i at kravle op i kassen…

Låget til humlebi kassen med indvendige afstandsklodser så låget ikke rutscher. Her er låget i min “luksusudgave” beklædt med vandtæt tagpap med overhængende “drypkanter”. Det vigtigste er, at låget er vandtæt og det er forsynet med drypkant rundt om f.eks. med 2cm tykke lister så vandet ikke kan “kravle” ind i kassen. Hvis kasserne sættes i en carport eller andet tørt sted kan en tætsluttende plade med en mursten ovenpå også være tilstrækkelig.

Inden papkassen med redemateriale sættes ned på afstandsklodserne bores der 4-5mm store lufthuller i de øverste 3-5cm hele vejen rundt for at lette luftcirkulationen. Det er især vigtigt i juni-august efterhånden som humlebi staten udvikler sig og måske tæller flere hundrede individer.

Isat åben papkasse med et ca. 3-4cm tykt lag dyrestrøelse – isolerer og optager / afgiver fugtighed. Humlebier afgiver megen fugtighed.
Imellem kassen og siderne er denne fikseret med 4 afstandsklodser på ca. 4x4x2cm.

Efter redeindretningen lukkes papkassen og belastes med en vægt i form af en bræt – tape den ikke til – det besværliggør tilsynet med humlebierne i løbet af sæsonen!

Humlebi klappe der forhindrer voksmøl og andre parasitter i at trænge ind i kassen.
Klappen står helt åben ved hjælp af den bøjelige ståltråd eller er helt fjernet indtil kassen er beboet. Herefter bøjes ståltråden og klappen af 1mm tyk plexiglas lukkes herved successivt hver dag en smule indtil den er helt lukket efter ca. 4-5 dage. Humlebi dronningen har derefter lært at åbne denne. Derved forhindres voksmøllet samt andre dronninger og snyltehumledronninger at trænge ind og overtage boet. De meget små arbejdsbier der kommer en lille måned efter dronningens indflytning er forbavsende lærenemme og har allerede lært kunsten efter få minutter.

På nogle af mine kasser påmonterer jeg foruden klappe også et “vindfang” med klappe – dette er vist en tysk opfindelse og muliggør fodring af humlebidronningen den første svære periode i marts-april hvor vejrliget kan være meget barskt med sne og hård frost. I disse perioder kan der sættes en legoklods (ingen druknefare) ind i vindfanget som så herefter lukkes igen. I legoklodsen fyldes nektarerstatning i form af sukkervand (1 del frugtsukker + 1 del almindelig sukker rørt om i 2 dele lunken vand). Herved kan man hjælpe humlebi dronningen godt på vej mens hun ruger æggene ud – jeg er først helt rolig når de første arbejdsbier dukker op og dronningen helt og aldeles helliger sig æglægning og yngelpleje…

En populær tysk humbi-kasse leverandør af de såkaldte “Schwegeler” kasser bruger “åndbar” træbeton som udgangsmateriale. Det er billigt at lave selv – men tidskrævende og noget griseri.
Atle Mjelde – norsk humlebi ekspert igennem mere end 30 år bruger også forskellige materialer – læs om hans huse og opstillingsvejledninger her

Indretning af mine redekasser

Igennem det 2cm store indgangshul indføres en ca. 10-15cm lang plastikslange hvor der for enden laves en lille “hule” på 4-5cm i diameter af kapok-dyrehår(underulden), fint tørt græs og mos kan også bruges. Nogle bruger polstrings-uld, her skal man dog passe på at fjerne lange tråde af kunstfibre da disse kan sætte sig om vingerne med den sikre død til følge. Hvis man er så heldig at finde nogle forladte musereder er det helt perfekt. Mange humlebidronninger besætter fuglekasser og det lykkes ofte dronningerne at forjage musvitter/blåmejser fra deres reder – selv efter de er påbegyndt æglægningen – se foto nedenfor.

Musvitæg lå under jordhumle nr. 1’s rede – dronningen havde altså annekteret reden selv efter æglægningen var påbegyndt. Her ses redematerialet bestående af dyrehår og tørret mos.

Byggevejl-humlebikasse-og-klap

I det næste blogindlæg vil jeg give en opstillingsvejledning og vise hvor jeg har opstillet mine kasser. Dette bliver nok en gang omkring 1. marts. Indtil da god fornøjelse med tømrearbejdet!!

Udgivet i Byggevejledninger | Kommentarer lukket til Bygning af humlebi kasser

De bedste humlebi-planter i min have 2020

Hvilke blomsterplanter var så årets humlebi-magneter i min have og hvilke ikke???
Ja jeg startede med at læse diverse litteratur om emnet i sommeren og efteråret 2019 og det resulterede i mange indkøb af egnede humlebistauder hos lokale planteskoler og netbutikker. Køb af et anseeligt antal frøposer fra ind-og udland. Forspiring og kultur på loftet i spirebakker og vækstlys. Desuden blev flere kvadratmeter tag inddraget til beplantning af en lille “kløvermark” med rødkløver og plænen tilsået med hvidkløver.
Forventningerne var derfor store til min første humlebi-sæson. Der kom mange blomster og flere bier end ventet… Se også indlæggene under “Humlebi-indkvartering”

Da min have kun er ca. 450m2 stor er det vigtigt for mig at tilgodese kriterierne oplistet i tidligere indlæg – altså..
– Store nektar og pollenværdier
– Gennemgående blomstring hele sæsonen
– Valg af overvejende humlebi-planter
– Tilpasning til ens pladsmuligheder
Dertil var Elke´s plantelister en stor hjælp.

Nedenstående ses en kort videofrekvens af de sidste blomstrende planter i haven med den sidste humlebi år 2020. Dette er overraskende nok en Mørk jordhumlebi (B. terrestris) som fortsatte sin daglige fouragering en måned efter at den sidste Agerhumlebi( B. pascourum) forsvandt. Det er ellers sidstnævnte art der “lukker og slukker” sæsonen.

Den sidste humlebi i haven i år – overraskende nok en mørk jordhumlebi i Texas salvie – Salvia farinacea d. 9. november

Favoritter 2020

Knopurt blev meget besøgt af især Agerhumledronninger – få bier og blomster længe

Absolut en af favoritterne – meget besøgt af alle humlebierarter – også honningbier – blomster meget længe!!

Flot blomsterflor – især besøgt af Jordhumle, Hushumle (B. hypnorum) og Stenhumle – blomstrer mange måneder ved jævnlig afklip af blomsterstande

Dette er en af de bedste humlebiplanter overhovedet. Dekorativ – de små blomster springer ud succesivt over en meget lang periode – Stenhumlebiers(B.lapidarius) og Lille Skovhumlebiers(B. pratorum) absolute favorit.

Honningurt selvfølgelig – må ikke mangle i haven – flittigt blomstrende – flittigt besøgt af alle humlebier – og bier! Jeg har sået den i 3 omgange med en måneds mellemrum – sidste gang i juli!

Agerhumlens yndling – og uden konkurrence fra honningbier! Blomster tidligt og hos mig 2 gange – har samlet de store frø til udsåning næste sæson…

Hjulkrone er ligesom honningurt en populær humlebiplante der ikke må mangle i haven – kan ligeledes sås i flere omgange. Bdlomstrer grundet vejret stadigvæk i haven medio november.

Havehumlens (B. hortorum) absolutte liebling da der kræves en lang tunge for at nå nektaren og pollen. Blomsterne udvikles over en lang periode. Flot plante og selvformerende!!!Her kommer honningbien kun sjældent….kun Havehumlebiens dejlige dybe brummen høres her…

Den sirlige og elegante flerårige Purpur torskemund blomstrer fra tidlig forår til sent efterår og altid flittigt besøgt af især Agerhumlebier – risikabelt ser det ud når de store jordhumlebier lander….

Stokroser er prægtige og store stauder med megen pollen til Jordhumlebierne – blomstrer relativt sent men til gengæld længe- her i november blomstrer stadig en lysegul sort hos mig.

Jeg har de pastelfarvede gule, pink og røde – alle åbne sorter – det er vigtigt! Bliver regelmæssigt besøgt.

Gule og røde sorter har jeg – kun humlebierne kan finde ud af at åbne skatkammeret med pollen og nektar.

Monarda er en flot langblomstrende staude som pga. sine lange kronrør overvejende tiltrækker humlebier og sommerfugle..

Denne basilikum blomstrer endnu – ét årig – Agerhumlebi-magnet. Ikke selv formeret – købt for billig penge i det lokale gartneri..Pladsen i højbedet er allerede reserveret til denne staude næste år….

Purløg i højbed er uundværlige i husholdningen – og ikke mindst i humlebi-haven. Sammen med mange løgsorter iøvrigt meget omsværmet i blomstringsperioden.

Ærenpris er en elegant staude – havde købt en enkelt – andre selvsåede er på vej.

Meget populær hos Agerhumlebier – når man selv sår denne tror man først ikke at den vil blive til noget – men pludselig udvikler den sig stærkt..

Købte en enkelt ridderspore som heller ikke skuffede – har allerede købt frø til flere forskellige sorter til næste år.

Min lille “koloni” af hindbær giver nok til flere glas dejlig marmelade – men er også en udmærket pollen- og nektargiver til især Agerhumlebier og som her Lille skovhumle – skærer man halvdelen tilbage – så får man både tidlige og sene hindbær…

Denne prægtige staude blomster længe med kæmpe “hatte” og tiltrækker mange insekter iøvrigt.

I en gruppe på 10 styk eller mere er denne løgplante et decideret blikfang – ikke kun for mennesker – også for Stenhumlebier og Lille skovhumlebi.

Sommerfuglelavendel blev købt på et lokalt gartneri på tilbud efter et andet eksemplar var “tørret ud” for mig. De er lidt vanskelige – kun lidt vand og så nedefra…
Agerhumlebierne er meget glade for de meget nektarrige blomster – mange blomsterhovederne klistrer ligefrem.

I år blev mine solsikker ikke frekventeret så ofte. Jeg formoder at planterne så at sige skulle konkurrere om opmærksomheden med de omgivende og meget frekventerede Linaria, Monarda og Anisisop….??

  • Ligeledes skal her nævnes krybende læbeløs (Ajuga reptans), katteurt (Nepeta), Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) samt Lægekulsukker (Symphytum officinale) som jeg først vil have glæde af næste år.

Liste over mine andre humleblomster, stauder, buske og træer.

Store forventninger havde jeg til min lille 7 m2 store “rødkløver mark” på værkstedstaget – hver en kvadratmeter skulle jo udnyttes. Af de ca. 21 m2 skulle en stribe på 7x1m afprøves. Som det ses voksede kløveren i begyndelsen fint – drypslanger var udlagt med automatvanding for at understøtte de tørkefølsomme planter.
Det varede helt hen til juli-august før de første blomster viste sig og det kun i relativ ringe antal. Jeg tror og håber at næste år vil kløveren være mere robust, blomstre tidligere og mere frodigt.
Hvidkløveren sået i græsplænen bredte sig hurtigt og blomsterne blev fint besøgt.

Man skal starte tidligt med såning af artiskok hvis det skal komme til blomstring samme år. Det blev til 5-6 stk. prægtige blomsterhoveder, men så sent, at kun få humlebier fik glæde af dem.
Til gengæld skød de igen efter afskæring og nu har jeg en halv snes fine skud som så forhåbentlig blomstrer tidligere og mere righoldigt næste år.

Juleroser i hvid og blå – blomstrer januar-februar – er ofte afblomstret før humlebidroningerne rigtigt viser sig. Fotoet af den hvide rose i knop er taget så sent som dags dato d. 19. nov. Det milde klima snyder atter planten.

Som tidligere nævnt købte jeg utallige blomsterfrø hjem fra in- og udland. Kardebolle og Almindelig slangehoved var nogle af dem – det er 2-årige planter og de er kommet prægtigt – fylder også meget i haven. Næste år glæder jeg mig sammen med humlebierne til at de endelig skal vise et blå-rødligt blomsterflor.
Her står en tæt koloni af øverst Kardebolle og nederst Slangehoved. Næste år vil yderligere supplere med den 1årige sort.

Echium familen – her ses i forgrunden endnu en koloni 1. års Slangehoveder – forgrunden overvejende 2. årige Echium vulgare og i baggrunden Echium pininana. Sidstnævnte staude kan sætte flere meter høje blomsterstande op bl.a. i UK hvor klimaet er mildt. Stammer oprindeligt fra de Kanariske Øer. Lad os nu se om jeg kan holde liv i den til sommer? Spændende er det i hvertfald. Er nu 80cm høj og kræver frostbeskyttelse…

Endelig må Almindelig lungeurt (Pulmonaria officinalis og Pulmonaria saccharata) heller ikke glemmes.
Nederst anes Broget lungeurt saccharata som blev købt – de nu meget dominerende officinalis fik jeg som små blomsterplanter af en ven i foråret mens de blomstrede. De tørrede næsten ud, men humlebierne var glade for dem. Derefter revancherede de sig med store nye skud og sideskud – forventer mig meget af dem til næste år!!!

Fingerbøl er som allerede nævnt en af mine favoritter som jeg gerne vil have flere af – det er heller ikke svært da den danner tusindvis af frø og det er derfor ikke svært at få nye planter – de dukker op overalt – man må så grave dem op rettidigt og placere dem hvor de ikke er i vejen. Desuden skyder de gamle planter igen efter at man har fjernet blomsterstanden. Her ses sådan en.

Mandstro med besøg af Lys jordhumlebi – blev besøgt regelmæssigt af alle bier – vil ikke ubetinget kalde den en humlebi magnet – men smuk blå farve har den!

Lonicera purpusii – “Honeysuckle” – Winter Beauty eller bare Winter Heckenkirsche. Kært barn har mange navne. Denne fantastiske velduftende og meget tidligt blomstrende busk viser sine blomster allerede fra jan-marts og er meget omsværmet af humlebidronningerne. De tidlige af slagsen har på dette tidspunkt ikke engang nektarkilder som krokus og Seljepil.
Jeg så den i haven hos en bekendt sidste forår – 7-8 humlebi-droninger samlede nektar samtidig på den lille busk !! Den busk måtte jeg have!!
Foruden købet af én busk har jeg nu fået yderligere 2 aflæggere af min bekendte….

Kirsebær kornel – Cornus mas er en anden meget tidlig gult blomstrende busk. Foruden at levere nektar til humlebidronningerne på et ellers blomsterfattigt tidspunkt producerer den også meget vitamin C -rige bær.
Busken købte jeg sidste år – har efterfølgende læst at den først sætter blomster på 5 år gamle grene – så jeg må nok væbne mig med tålmodighed…

  • Andre bærbuske/træer der er plantet i år er solbær, morbær, aronia, mandelpil (Salix triandra) som udmærker sig ved successivt at blomstre sammen med nye skud. Man skal vælge en han-plante for at nyde de flotte gule han-rakler.
  • Mangeårig 3m høj (alt for høj) Vedbend hæk. Den blomstrer sent og bier, hvepse, fluer og andre insekter summer rundt her i september-oktober. Dog har jeg ikke set mange humlebier i blomsterne – men det er også sent. Vedbend er svær at tøjle, så man skal klippe den tæt. Humlebidronningerne er dog glade for den, idet de gerne søger efter musereder i den om foråret – jorden er meget tør under den og jeg har desuden på fornemmelsen, at de nye dronninger søger efter vinterkvarter her…
  • Krokus – her gælder det samme som for juleroserne – begge var altså ingen succes hos mig – i år i hvertfald.
  • Perlehyacinterne viste sig senere og blomstrede længe og var til stor glæde for især Agerhumlebi-dronningerne og de vilde bier.
  • Akelejer havde jeg købt en enkelt af og var velbesøgt så længe den blomstrede – har købt et par breve med frø af forskellige sorter som skal afprøves næste år.
  • Kæmpeverbena blomster faktisk endnu – var gennemsnitlig besøgt.
  • Ferskentræet blomster som en af de første frugttræer og igen havde både dronninger og de prægtige røde ferskenblomster glæde af hinanden – så det blev til ca. 30 fine ferskner på det 1.5m store træ. Ingen honningbier bestøver på dette tidspunkt!!!!
  • Coxorange- og Elstar- æbletræerne var ligeledes til glæde for især Hus- og Agerhumlebidronningerne. Disse måtte dog dele nektaren og pollen med de vilde bier fra bi -hotellet over ferskentræet (se opstillingen her)
  • Enkeblomst købte jeg et enkelt lille eksemplar af – den blev besøgt af alle slags bier – stod lidt indeklemt blandt de dominerende Isop’er – har flyttet den til en mere åben plads nu.

Afslutningsvis skal det nævnes, at jeg yderligere har udvidet “blomsterstriben” – nu på garagetaget med 4x1m. Her skal der sås overvejende “tørkeresistente” urter.. Dertil i senere blogindlæg.

Udgivet i Humlehaven | 2 kommentarer

Humlebi-haven i september

Selvom vi snart skriver oktober i kalenderen og der har været en enkelt frostdag, så er der stadigvæk mange blomster i min have og dermed nok føde for det fåtal af humlebier som stadigvæk er under vejs.
Det er ikke mange og jeg kender dem næsten med “fornavn” – en Agerhumle drone og en Mørk jordhumledronning. De har så til gengæld alle herlighederne for sig selv..
Nedenstående video viser en ny Hushumle dronning sammen med en Stenhumle drone i kornblomst primo september og derefter en ny Mørk jordhumle dronning i Linaria her ultimo september.

Nedenfor ses den samme Mørke jordhumle dronning på forfatterens hånd indtagende lidt tiltrængt forstærkning i form af sukkervand fra en legoklods en kold september dag. Derefter var den så tung at den næsten ikke kunne lette – men senere på dagen fløj den muntert rundt i blomsterne.

Mørk jordhumle dronning får en tiltrængt energidrink af forfatterens hånd….

Det milde efterår bevirker, at vi stadigvæk kan nyde mange pragtfulde bi-blomster i haven – til stor glæde for de resterende nye dronninger som så kan fylde energiforrådene til den forestående lange dvaleperiode indtil marts-april måned næste år.
Det er lang tid, at energireserverne skal række og det er da også kun en brøkdel som når igennem – i gennemsnit kun 1 ud af 10. Derfor er blomstertragten her i efteråret så vigtig for den næste generation af humlebier! Så glem ikke at så humlebi-planter der blomstrer eftersommer/efterår!!!

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

6. Opdatering 29. september og status for d. 1. sæson 2020

Kun en uge efter sidste opdatering d. 25. august var det endegyldigt slut med de sidste 2 bifamilier – Agerhumle nr. 1. samt Mørk jordhumle nr. 2 – se foto nedenfor.

Reden af Mørk jordhumle nr. 2 – den største og længst levende familie 2020

Status for hele sæsonen 2020.

Som tidligere skrevet var året mit første med humlebier i kasser. Egentlig var mine forventninger beskedne da jeg placerede mine første 2 kasser i begyndelsen af marts.
Jeg havde læst mange beretninger om mislykkede forsøg på at få humlebi-kasser beboet.
Jeg fandt dog gode råd og vejledninger på overvejende tysksprogede blogs og i litteraturen. Se link- og litteraturliste. F.eks fandt jeg gode råd med hensyn til valg af planter, stauder og blomster som især humlebier kan lide – uden humlebi-planter ingen eller kun få humlebier. Derfor startede forberedelserne til sæsonen allerede i januar-februar med forspiring af diverse stauder og krydderurter. Alt viden om kulde-, lys- og mørkekimer blev studeret.
Så interesserer du dig for humlebier – følger interessen for planter med i købet – man ser nu sin have med andre øjne – “humlebi-øjne”….

I begyndelsen af marts var det så vidt og forventningerne steg af flere grunde – for det første havde der ingen vinter været – så man kunne antage at flere dronninger end normalt ville have overlevet dvalen i jorden. For det andet havde jeg iagttaget to naturlige mørke jordhumle familier i haven sidste sæson – dette var jo positivt af flere grunde – dels syntes humlebierne at føle sig tilpas i haven – dels kunne man forvente flere “Rückkehrer” – tysk udtryk for tilbagevendende unge dronninger fra sidste sæson.

Ultimo marts var det så vidt og flere dronninger indtraf – jeg havde dog ikke særlig meget held med mine indkvarteringsforsøg – det ændrede sig dog i løbet af april måned – med tiltagende erfaring og en rolig hånd i omgang med de imponerende dronninger lykkedes det efterhånden ret godt. Desuden fandt dronningerne også fuglekasserne interessante.
Mange gode og uforglemmelige oplevelser fulgte med – det vil jeg ikke gå ind på her – men blot henvise til tidligere blogindlæg.

I alt 8 mere eller mindre succesfulde beboede humlebifamilier blev det til. Langt over mine forventninger. Alle nåede at producere unge dronninger omend de to familier i fuglekasserne – Mørk jordhumle nr. 1 og Hushumlen ikke nåede helt til ende da de blev invaderet af det frygtede og tilintetgørende voksmøl. Redekasserne var simpelt hen for utætte.
En anden årsag til succesen var helt sikkert det milde forår hvor der kun var få og korte kuldeperioder – noget som også er blevet nævnt i tyske humleblogs hvor der ligeledes berettes om en god sæson. Det har ikke således ikke været nødvendigt at hjælpe dronningerne med energitilskud i form af sukkervand.
Positivt var artsdiversiteten – de 8 familier var fordelt på 4 arter – foruden den nævnte Mørke jordhumle og Hushumle var der også Agerhumle og Lille skovhumle iblandt. Det er godt nok ingen sjældne arter, da de alle hører til “big seven” – som desuden tæller Stenhumle, Lys jordhumle og Havehumle. Disse så jeg dog regelmæssigt på besøg i mine blomster – så man kan jo håbe på succes med disse arter næste år.

Lys jordhumle

Implikationer for sæson 2021

Hvad kan så optimeres til næste sæson?
– endnu flere bi-venlige blomster, stauder og buske/træer selvom haven er ved at være fuld – dertil mere under “Humlebi haven” senere.
– flere humlebi kasser – som placeres samme steder som sidste år – af hensyn til de flere tilbagevendende unge dronninger. Jeg vil lave forskellige typer og størrelser som kan tilpasses de enkelte lokaliteter og arter fx. små kasser til Agerhumle, Lille skovhumle og Hushumle. Nogle skal hænges højt f.eks. til Hushumle og nogle være små og mobile f.eks lykkedes det at indkvartere en Agerhumle og en Lille skovhumle ved straks at sætte kasser der hvor jeg så de søgende dronninger. Hertil mere under “Humlebi huse” senere..
– bedre sikring af humlebi kasserne imod myrer, voksmøl og andre farer – konkret vil jeg forbedre humleklapperne – de var ikke altid monteret helt optimalt og lukkede ikke fuldstændigt. Desuden har jeg tænkt mig at udskifte de lidt tykkere og “tunge” klapper med tynde og lettere så snart de første små arbejdsbier dukker op. Sidstnævnte havde ofte svært ved at åbne de “tunge” klapper. Jeg havde gode erfaringer med tynde og lette folieklapper på nogle af kasserne i løbet af sæsonen.
Bedre fundament – evt. i vand så myrerne ikke kravler op.
– fodring med sukkervand tidligt på sæsonen i forkammeret under kolde og regnfulde perioder for at hjælpe dronningerne indtil de første arbejdere dukker op. Dette var dog ikke nødvendigt i dette milde forår – men hvem ved hvordan vinteren/foråret 2021 bliver…??

Humlehus – lille model

Alt taget i betragtning har min nye humlebi-hobby været en kærkommen beskæftigelse forår, sommer og efterår i dette skelsættende Corona-år. En beskæftigelse som jeg på det aller varmeste kan anbefale alle naturelskere – vi vil jo nok også næste år tilbringe mere tid hjemme i haven…
I mellemtiden kan man nyde svampesæsonen…..

Karl johan svampe ….

Udgivet i Humleindkvartering | Skriv en kommentar

5. Opdatering 25. august

Se også den 1.præsentationen
Se også 1. opdatering-af-mine-9-humlepensioner-4-juni
Se også 2. opdatering- 14. juni
Se også 3. opdatering – 24. juni
Se også 4. opdatering – 14. juli

Hus nr. 2 – Mørk jordhumle 2

Siden sidst er aktiviteten i de sidste 3 resterende jordhumle kasser aftaget ganske meget.
Det samme gælder for jordhumlerne i dette hus – her har jeg de sidste 14 dage slet ikke iagttaget nogen flyveaktivitet – men når jeg åbner kassen summer det dog lystigt og en enkelt eller to nysgerrige bier dukker op ovenpå reden. Der er sansynligvis tale om såkaldte “Stockhummeln” – altså bier der aldrig forlader reden… .De lever nu af den til overs blivende nektar og vil langsomt uddø i løbet af de næste uger.
Denne familie er den stærkeste og mest udholdende af alle mine humlefamilier og har også produceret mange nye dronninger. Nogle af disse glæder jeg mig allerede til at se søgende rundt på samme sted næste forår i marts-april – der skal nok stå indtil flere “ny-restaurerede” humlekasser parat til dem…..

Hus nr 3 – Mørk jordhumle

Midt i august var der ikke flere levende arbejdsbier tilbage og jeg kunne åbne for humlekassen og kigge ind i reden. Flere nye dronninger blev klækket i denne bifamilie og næsten alle yngleceller syntes at være klækket – altså en succes indtil videre – man kan så håbe på, at de nye dronninger overlever vinteren og nogle vil komme tilbage og indkvartere sig i ens humlekasser. Nedenfor ses den tomme og nu hensygnende rede

Tomme yngleceller af jordhumle 4 – mug breder sig hurtigt efter sidste humlebi er død.

Hus 8 – Mørk jordhumle 4

Således har “dronningemordet” hos jordhumle nr. 4 ligeledes fundet sted. Den gamle udslidte dronning lå i begyndelsen af august død ovenpå reden – se foto nedenfor.
Barskt er det når arbejderne smider den gamle dronning på porten hh. dræber denne. Hurtigt efter at hun har lagt det sidste æg ændres hendes hormonbalance og adfærd. Det mærker arbejderne hurtigt hvorpå de fortrænger/dræber dronningen. Herefter hersker der det rene anarki idet de ubefrugtede hunlige arbejdsbier æder de resterende u-klækkede æg og lægger deres egne æg i ynglecellerne. Disse er jo ubefrugtede og derfor udvikles der kun hanlige droner ud af disse. Midt i august var der således heller ingen aktivitet og et begyndende voksmøl-angreb var under udvikling. Denne familie nåede også at producere flere nye dronninger – så man kan være tilfreds..

Den gamle slidte dronning oven på redematerialet

Hus 5 og 7 – Agerhumler

Ved agerhumle hus 5 lakker det imod enden – der er næsten ingen flyveaktivitet – kun få små arbejdere ses når jeg blotlægger reden. Alle yngleceller er åbne og jeg kan ikke se dronningen nogle steder – det er kun et spørgsmål om dage før det er forbi med denne familie. Mener dog at have set nye dronninger flyve fra denne – så man kan håbe på nogle vender tilbage næste forår.

Hus nr 7 var indtil igår meget kraftig og sund – den har produceret flere dronninger og jeg havde håbet på at få noget glæde af denne nogle uger endnu. Det skulle imidlertid ikke gå sådan. Mit pindsvin som jeg fodrer hver aften med kattemad og vand ville det anderledes!
To nætter siden fandt den ud af at vippe låget af den meget lille humlebikasse og vælte denne – jeg havde desværre ikke fundet det nødvendigt at sikre denne med noget tungt. Herefter har den spist vokskrukkerne med nektar og yngel og spredt kapokken rundt om. Der var kun et par relativ agressive agerhumler tilbage i resterne af kapokken i kassen. Jeg lagde nyt kapok i kassen så de resterende bier i det mindste har et ly den sidste tid. Dronningen kunne jeg ikke finde… så det er nok kun et spørgsmål om dage før denne familie er færdig..
I aftes optog jeg den lille tyksak og synder på videoen nedenfor..

Pindsvinet der åd min agerhumlefamilie nr. 2
Udgivet i Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Gode humlebi planter i juli

I juli er blomstertragten rig og frodig i blomsterhaverne. For det meste får humlebierne nok nektar og pollen herfra. Der er dog i de fleste tilfælde ikke meget at hente på landmandens marker med korn og især majs. Undtagelser er der gudskelov – man kan som regel se hvor økologiske landmænd har hjemme idet kornblomster og valmuer her får lov til at vise deres flotte flor til gavn for vilde bier, andre insekter og det menneskelige øje….
Flere og flere landmænd især de økologiske interesserer sig dog for insekternes ve og vel og anlægger blomsterstriber og blomstermarker. Dette er en begyndelse men løser ikke alle problemer. Der er for langt imellem disse og bierne skal bruge for meget energi på at finde blomsterpletterne imellem de flere hundrede meter lange og brede majs- og kornmarker. Flere af de sjældne humlebi arter kræver specifikke planter som kun findes på uberørte næringsfattige biotoper. Nedenfor iøvrigt en flot blomstermark på Ærø.

Flot blomstermark fra Ærø

I min egen have har humlebierne deres favoritter – et udsnit i nedenstående galleri.

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

Agerhumle – Bombus pascourum – et portræt.

En af de almindeligste humlebier vi har som forekommer i flere farvevariationer. Med mørkt bryst som på Sjælland og med overvejende rødbrunt bryst i Jylland. Her i Flensborg ses overvejende den brune jyde – se foto ovenfor. Selv indenfor de to familier jeg har i haven varierer de enkelte individer fra rødlig brun til mørkebrun næsten grålig. Dronningerne er middelstore dvs 15-18mm lange og starter deres redesøgning senere end fx jordhumlen – typisk ultimo april -primo maj afhængig af temperaturen. Arbejdere kan variere meget i størrelse – typisk fra 9-15mm. Hanner (droner) 12-14mm.
Agerhumlen er en langtungebi med en tungelængde på 11-15mm for dronningernes vedkommende – kun overgået af Havehumlens (B. hortorum) 18-21mm lange tunge.
Arten hører endvidere til de såkaldte langtungede “Pocketmakers” eller lommebyggerbier som opbevarer pollen i lommer i direkte tilknytning til ynglecellerne af voks hvor larverne selv kan betjene sig.

Agerhumle med ved “Pocket”-celle nederst tv.

Pollen storers eller “pollengemmere” (alle korttungebier) bruger de gamle yngleceller til opbevaring af pollen – som så larverne fodres med af arbejdere og dronning.
Af alle de 7 almindeligste humlebiarter i Danmark – nemlig Mørk og Lys Jordhumle, Stenhumle, Lille skovhumle, Hushumle, Agerhumle og Havehumle er kun de to sidstnævnte langtungede og Pocketmakers – resten langtungede Pollenstorers . Tungelængde spiller en rolle ved valget af tragtplanter – her er Agerhumlen meget alsidig – polylektisk eller generalist kalder man det på fagsprog.
I min have har den været at finde på blomsterne af æble, hindbær, men især på purpur torskemund, voksurt, knopurt, diverse pragtløg, kløver, fingerbøl og honningurt. Især i blomster med lange kronrør som fx fingerbøl og kløverarterne samt bælgplanterne har de langtungede Agerhumler og Havehumler fordele.
Som tidligere nævnt flyver Agerhumler ikke langt efter nektar og pollen, højest få hundrede meter – Dupont/Madsen kalder disse kortdistanceflyvere for “dørtrins-arter”.
Mange gange har jeg set dem flyve fra kassen direkte hen til de knap 2m fjerne honningurt-blomster og så med fyldte pollenbukser direkte tilbage til kassen igen. Det ville man aldrig se med Mørk eller Lys jordhumle – hvis ja – så er der sandsynligvis tale om en Havehumle.
Det er derfor vigtigt at du planter nogle humlebiplanter i din have og at der også helst i nabolaget er haver, parker etc. med passende blomstertragt. I år har jeg anlagt særligt mange bi-venlige stauder og blomster foruden de allerede anlagt æble espalier og bærbuskene. Se iøvrigt mine plantelister.
M.h.t. til mine 2 Agerhumle familier så har jeg indtil videre næsten indtrykket af at de ikke flyver ud af haven men finder nok føde her. I hvertfald føles det som om haven er fyldt med Agerhumler. Det er iøvrigt nogle godmodige “hyggelige” bier. Den ene kasse er så lille og mobil at når der er besøg af venner og familie – kan jeg uden videre (forsigtigt naturligvis – for ikke at vælte vokskrukkerne med flydende nektar) tage kassen og stille den på bordet – åbne denne – fjerne kapokken – og vise kolonien uden at de viser nogen som helst aggressiv adfærd. “Det er blevet min demonstrations humlebihus” se filmen under menuen videoer!! Det kan jeg ikke på samme måde med de Mørke jordhumler …..

Kilder:
http://wildbienen.de/huarten.htm
http://www.bombus.de
Danmarks humlebierHumlebier: Dupont/Madsen

Udgivet i Humlebier | Skriv en kommentar