Det er tid til opstilling af humlehusene.

I sidste uge kom der dag for dag flere humlebi dronninger i min have. Trods frost om natten kunne temperaturerne i det solrige vejr nå op på knap 14 grader midt på dagen – nok til at de tykke dronninger dukkede op af skjulet. Indtil 4 mørke jordhumler og 3 hushumler kunne jeg iagttage på én gang. Det vil derfor heller ikke vare mange dage før, at de første dronninger indleder deres søgning efter en passende redeplads til grundlæggelse af kolonier. Det er en god anledning for mig til at opfordre til opstilling/renovering af humlekasserne. Jeg har i tidligere indlæg beskrevet eksempler på bygning af humlekasser med vejledninger, samt nogle billige alternativer.

Kan jeg købe humlebikasser og hvor?

Jeg bor som tidligere nævnt et par km syd for den dansk-tyske grænse. Her i Tyskland har der i mange år været stor interesse for vilde bier og især humlebier. Derfor er antallet af udbydere af humlebihuse efterhånden stort. Hvis jeg skal anbefale køb af humlebihuse, så stiller jeg som ufravigeligt krav, at de leveres med humleklappe/-låge!!
Jeg mener, at man som minimum skal stille “sine” humlebier ligeså godt og helst bedre end bierne i de naturlige reder. Hvad hjælper det, når man endelig har fået en kasse beboet, for så senere at se kolonien blive spist op af voksmøllarver eller se dronninger stikke hinanden ihjel? Det er svært nok i forvejen helt at forhindre det….
Mange huse kan man erhverve over amazon.de – men de leverer ikke til Danmark. Til gengæld kan man godt få tilsendt voksmølklapper/låger. Flere af disse er udført som 3-D print og et par ses nedenfor. De fås til ca. 15,75 €/styk, her et eksempel på en bestilling af 4 styk (gratis levering) til en adresse i Kbh. Se linket.

Efterhånden er mine gamle låger slidte og skal udskiftes, derfor har jeg købt 5 styk af modellen Printing3D som jeg synes har en fin låge og som er fastgjort med kramper, se fig. nedenfor.

Printin3D (min foretrukne) tv, 3D model fra BEESI m. og min 6 år gamle egenproducerede låg.

Netop humlelågen er den største udfordring ved fabrikationen af humlebi huse.
En kasse af ubehandlet træmaterialer f.eks 30x30x40cm brætter med luftningshuller og indgangshul på 25-30mm med dertil passende ca. 15cm sort rillet haveslange, kan de fleste nok selv fabrikere eller få en handyman til at lave.
Næste udfordring er selve redenmaterialet kapok, her bruges en håndfuld der formes som en kugle og med en ca. bordtennis stor hule inden i – heri skal indgangsslangen munde.
Jeg fik fat i kapokken ved at slagte en af mine gamle kahytpuder. En sådan pude rækker til mindst 20 reder. Den kan man stadigvæk købes hos f.eks. thansen, for 169kr

Kapokpude fra thansen

God arbejdslyst!!!

Dette indlæg blev udgivet i Byggevejledninger, Humlebisæson 2026, Humlehuse, Indkøbssteder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *