I dag til morgen viste termometeret blot 2 grader og med den første frost nærmer humlebisæsonen langsomt sin afslutning. Høj blå himmel og et blik på min sommerfuglebusk (Sungold) og dens smukke gule blomster indikerer dog ikke en afslutning – flere store nye dronninger – af især mørk jordhumle, men også agerhumle og en enkelt stenhumle ses indtage den sidste energi inden dvalen. Sågar den stadig mere almindelige Duehale (Macroglossum stellatarum) har jeg set for et par dage siden. Denne fantastiske aftensværmer er nok et udtryk for det stadig varmere klima på vore breddegrader.
Humlebisæsonen 2026 har også været speciel. Meget tidligt i marts kom en periode med varmt forårsvejr som satte gang i dronningerne. Der blev ligefrem berettet om deciderede humlebitræk flere steder i landet. Så indsatte en kølig periode som så blev afløst af forårsvejr i første apriluge. I denne uge indlogerede der sig over 10 dronninger sig i mine huse. Det fortsatte resten af måneden og der blev brug for flere huse. Allerede fra midt i april var den første yngel på vingerne. Som følge heraf var de nye dronninger også tidligt på vingerne. Jeg blev i år forskånet for al for mange voksmøl angreb. Det skyldes nok, at nætterne helt hen i juni ofte var kolde og sjældent oversteg 16-17 grader. 18-20 plusgrader om natten siges at være startbetingelserne for voksmøllet. Helt undgås kan disse bæster dog ikke, men hvis angrebet først sker efter de første nye dronninger er klækket er skaden ikke så stor.
Som følge af den succesrige sæson hvor alle dronninger uden undtagelse selv fandt kasserne – ingen hjælp var nødvendig! Så har jeg planlagt at opstille endnu en række kasser på 5 styk i carporten. De elsker åbenbart dette sted og disse kasser. Det er til at forudse, at der bliver trængsel om kasserne næste år, såfremt vinteren ikke bliver alt for våd og fugtig. Det bliver nemmere år for år at få sine huse beboet, hvilket også fremgår af udsagn fra flere tyske humlebi entusiaster.
Så det er måske en trøst for jer derude der eksperimenterer med humlehuse!
I sidste uge var jeg på cykeltur i Quedlinburg ved Schwarzwald – en fantastisk by iøvrigt. På en cykeltur i omegnen var jeg som sædvanlig nysgerrig efter hvad der rørte sig i vejkanternes blomster. Her så jeg for første gang en lille sjældenhed – en skovhumle (B. sylvarum) i tandbæger. Den findes kun enkelte steder på Sjælland. Jeg har aldrig set den før, men var ikke i tvivl da jeg så dens 2 grå-hvide brystbånd samt orangerøde hale og hørte dens høje umiskendelige summefrekvens. Nedenfor ses et filmklip der viser dette – den var svær at filme pga. den vimse flyvning.
Jeg vil nu sætte blog’en på stand by for i år og vi ses igen i det tidlige 2027. Hvis nogen af jer ikke kan vente så længe med at høre om humlebier, så er i velkommen til at besøge Praktisk økolgi festival i Fredericia d. 31. oktober 2026 hvor jeg har en stand og holder foredrag om humlebier.
