Jeg håber at i alle er kommet sundt og helskindet ind i det nye år trods Covid 19!
Årstiden og ikke mindst den indskrænkede bevægelsesfrihed motiverer ligefrem til at komme igang med forberedelserne til den nye “humlebi-sæson”. Her tænkes især på rengøring af sidste sæsons beboede humlebi kasser samt fremstilling af nye kasser.
De udtjente papkasser fjernes og destrueres så parasitter etc. dræbes. Selve kassen rengøres indvendig med kogende vand og får lov til at tørre. Man vil opdage, at humlebier er nogle “grisebasser” og de griser papkasserne evt. hele kassen til. Derfor er det en god idé at bruge papkasser da de letter rengøringsarbejdet en del.
I dette blogindlæg vil jeg skridt for skridt præsentere opbygningen af mine humlebi huse samt give nogle eksempler på materialer og tegninger. På nettet kan man finde mange byggevejledninger og disse har da også dannet grundlag for mine egne kasser. Se link til tyske NaBu her
Her er foruden byggevejledning, materialeliste også gode råd til opstilling af humlebi kasserne.

Man kan gestalte humlebi huse på mange forskellige måder og af mange forskellige materialer. Grundliggende gælder det om at efterligne nogle af de forskellige humlebi arters foretrukne redevalg d.v.s. musereder i jorden, mejsereder etc.- alle som er godt isolerede med materialer af f.eks muse-og dyrehår, fjer, uld og mos.
Generelt kan siges at indretningen af “reden” er vigtigere end udformningen af humlebi kassen, hvis den bare er tilstrækkelig stor og tæt!!
Derefter kommer det an på placeringen af humlebi kassen – dette tema tages op i et andet blogindlæg.
Fremstilling af humlebi kasse
Værkstedsbord med samlet kasse OSB sider klar til samling
Jeg benytter mange forskellige materialer til bygning af mine bikasser. Alle sorter træ bare de ikke er imprægnerede – meget gerne gamle brædder. I denne sæson brugte jeg limtræsbrædder af bøg der var blevet til overs fra et reolsystem, en styropor-isoleringskasse med en ydre skal af brædder, da jeg hurtigt skulle finde et hjem til endnu en søgende humlebidronning. Det viste sig senere at blive en succes – se Mørk jordhumle nr 4 i hus nr 8 her. Nogle humlebi-entuiaster benytter udelukkende styroporkasser pga. de gode isolerende egenskaber – her er ventilationshullerne særlig vigtige, da bierne afgiver meget fugtighed og varme – i sommervarmen vil kolonien ellers lide varmedøden – arbejdsbierne vil bruge uforholdsmæssig meget energi på at “vifte” frisk luft ind igennem indgangshullet.

Humlebi kasse sat sammen af OSB-plader med indgangshul og tagpap tag med drypkant, men uden “klap/låge”.
OSB kræver en overfladebehandling af miljøvenlig maling f.eks linolie for at være vandtæt.
De her afbillede kasser bliver sat enten i carporten eller under et regnbeskyttet udhæng. I det fri bruger jeg brædder.

I hver side bores ca. 4cm store huller herefter limes netlapper af fint tylt-net på.
Overkanterne er forsynet med skumlister for at låget skal slutte helt tæt.

Det er vigtig at tylten limes godt på med limpistol for at undgå at voksmøllarver og andre parasitter ikke skal trænge ind igennem udluftningshullerne.

På bunden af kassen limes ca. 2.cm tykke afstandsklodser så den efterfølgende papkasse har ca. 2cm luft til alle sider. Dette sikrer både cirkulation og isolation.
Udvendig i bunden af kassen skal man også montere nogle støtteklodser så kassen ikke står på bar og fugtig jord. Man kan også sætte den på nogle mursten – blot skal den gøres myresikker. Nogle påmonterer støttefødder som står i hver et lille bæger med vand/olie – derved forhindres myrerne i at kravle op i kassen…

Låget til humlebi kassen med indvendige afstandsklodser så låget ikke rutscher. Her er låget i min “luksusudgave” beklædt med vandtæt tagpap med overhængende “drypkanter”. Det vigtigste er, at låget er vandtæt og det er forsynet med drypkant rundt om f.eks. med 2cm tykke lister så vandet ikke kan “kravle” ind i kassen. Hvis kasserne sættes i en carport eller andet tørt sted kan en tætsluttende plade med en mursten ovenpå også være tilstrækkelig.

Inden papkassen med redemateriale sættes ned på afstandsklodserne bores der 4-5mm store lufthuller i de øverste 3-5cm hele vejen rundt for at lette luftcirkulationen. Det er især vigtigt i juni-august efterhånden som humlebi staten udvikler sig og måske tæller flere hundrede individer.

Isat åben papkasse med et ca. 3-4cm tykt lag dyrestrøelse – isolerer og optager / afgiver fugtighed. Humlebier afgiver megen fugtighed.
Imellem kassen og siderne er denne fikseret med 4 afstandsklodser på ca. 4x4x2cm.

Efter redeindretningen lukkes papkassen og belastes med en vægt i form af en bræt – tape den ikke til – det besværliggør tilsynet med humlebierne i løbet af sæsonen!

Humlebi klappe der forhindrer voksmøl og andre parasitter i at trænge ind i kassen.
Klappen står helt åben ved hjælp af den bøjelige ståltråd eller er helt fjernet indtil kassen er beboet. Herefter bøjes ståltråden og klappen af 1mm tyk plexiglas lukkes herved successivt hver dag en smule indtil den er helt lukket efter ca. 4-5 dage. Humlebi dronningen har derefter lært at åbne denne. Derved forhindres voksmøllet samt andre dronninger og snyltehumledronninger at trænge ind og overtage boet. De meget små arbejdsbier der kommer en lille måned efter dronningens indflytning er forbavsende lærenemme og har allerede lært kunsten efter få minutter.
“Vindfang” åbent og lukket klap “Vindfang” med åben klap
På nogle af mine kasser påmonterer jeg foruden klappe også et “vindfang” med klappe – dette er vist en tysk opfindelse og muliggør fodring af humlebidronningen den første svære periode i marts-april hvor vejrliget kan være meget barskt med sne og hård frost. I disse perioder kan der sættes en legoklods (ingen druknefare) ind i vindfanget som så herefter lukkes igen. I legoklodsen fyldes nektarerstatning i form af sukkervand (1 del frugtsukker + 1 del almindelig sukker rørt om i 2 dele lunken vand). Herved kan man hjælpe humlebi dronningen godt på vej mens hun ruger æggene ud – jeg er først helt rolig når de første arbejdsbier dukker op og dronningen helt og aldeles helliger sig æglægning og yngelpleje…
En populær tysk humbi-kasse leverandør af de såkaldte “Schwegeler” kasser bruger “åndbar” træbeton som udgangsmateriale. Det er billigt at lave selv – men tidskrævende og noget griseri.
Atle Mjelde – norsk humlebi ekspert igennem mere end 30 år bruger også forskellige materialer – læs om hans huse og opstillingsvejledninger her
Indretning af mine redekasser
Indgangsrør til rede Lukket rede af kapok Let fyld af kapok
Igennem det 2cm store indgangshul indføres en ca. 10-15cm lang plastikslange hvor der for enden laves en lille “hule” på 4-5cm i diameter af kapok-dyrehår(underulden), fint tørt græs og mos kan også bruges. Nogle bruger polstrings-uld, her skal man dog passe på at fjerne lange tråde af kunstfibre da disse kan sætte sig om vingerne med den sikre død til følge. Hvis man er så heldig at finde nogle forladte musereder er det helt perfekt. Mange humlebidronninger besætter fuglekasser og det lykkes ofte dronningerne at forjage musvitter/blåmejser fra deres reder – selv efter de er påbegyndt æglægningen – se foto nedenfor.

Musvitæg lå under jordhumle nr. 1’s rede – dronningen havde altså annekteret reden selv efter æglægningen var påbegyndt. Her ses redematerialet bestående af dyrehår og tørret mos.
I det næste blogindlæg vil jeg give en opstillingsvejledning og vise hvor jeg har opstillet mine kasser. Dette bliver nok en gang omkring 1. marts. Indtil da god fornøjelse med tømrearbejdet!!