Humlebisæson 2020

Her vil jeg kort præsentere mine beboede humlekasser i form af små videoer og kommentarer.
Da jeg først har begyndt denne blog ultimo maj så ligger en del hændelser godt 2 måneder tilbage – men et sted skal man jo begynde og starte denne blog før jeg følte at jeg ville have noget at tilbyde ville jeg heller ikke.
Efter i løbet af vinteren at have læst mig godt og grundigt ind i litteraturen og diverse blogs (se linksiden senere) om beboelse af humlekasser, samt tømringen af de første hummelkasser og utensilier til det jeg vil kalde “aktiv indkvartering” af humlebier, kunne jeg næsten ikke afvente forårsbebuderne i form af brummende redesøgende humledronninger.
Omkring 1. marts var begge humlekasser sat op ved vedbends-hækken i nærheden af den position hvor der sidste sommer var en naturlig rede af mørk jordhumle.
Omkring 20. marts skinnede solen mens jeg gik og nussede i haven – græsplænenen var “dekoreret” med “musehuller” i form af 10-15cm dybe kosteskaftshuller i græsplænen – dronningerne kunne bare komme…

Se også 1. opdatering-af-mine-9-humlepensioner-4-juni
Se også 2. opdatering- 14. juni
Se også 3. opdatering – 24. juni
Se også 4. opdatering – 14. juli
Se også 5. opdatering – 25. august

Humlebihus nr. 1 (passiv indkvartering) – Mørk jordhumle (B. terrestris) nr. 1

Der begyndte så de første brumbasser at summe rundt langs vedbend’en men ville ikke ind i mine kasser selvom jeg havde dekoreret indgangene flot med sten, pinde og mos.
I stedet for interesserede en mørk jordhumledronning sig for min spurvekasse – og annekterede denne. Foto nedenfor hvor humleklappen efter et par dage er blevet monteret.

Spurvekassen der blev annekteret af min første mørk jordhumle nr 1
Spurvekassen der blev annekteret af min mørke jordhumle nr 1

Humlebihus nr. 2 (aktiv indkvartering) Mørk jordhumle nr. 2

Hus 2 med mørk jordhumle nr. 2

Jeg prøvede så tricket med flere 15-20cm kosteskaftshuller i græsplænen – det virkede – dvs. de overvejende mørke jordhumledronninger fattede stor interesse til mine “musehuller” og kravlede hurtig ned i disse – jeg ventede med mit ca. 10cm paprør fra en køkkenrulle som jeg forsigtigt satte ned over hullet – ventende på dronningen skulle kravle op i røret så jeg kunne stoppe den anden ende til med en skumgummiprop – se foto nedenfor.

Paprør til indfangning og indføring af dronninger i mine humlekasser

Problemet var dog, at jeg ikke vidste hvor i paprøret dronningen befandt sig før jeg efterfølgende lavede det lille “kikhul” i den fjerneste ende t.h. i røret som det ses på fotoet.
Resultatet var i de fleste tilfælde, at dronningen med høj brummen smuttede forbi ørerne af mig og vi blev lige forskrækkede begge to – stor frustration – indtil jeg fik den geniale ide at lave kikhullet – thi nu kunne jeg se når dronningen stak hoved og antenner ud af hullet – desuden blev hun også tiltrukket af lysindfaldet så det hele gik meget nemmere – nu kunne jeg roligt lette røret fra “musehullet” og stikke skumproppen i t.v.
Næste vigtige fase var så så roligt som muligt – uden at dronningen anede uråd – at indsætte hende i det forberedte humlehus (se menupunkt “Humlehuse”). Hun skulle stadigvæk tro at hun befandt sig i “musehullet”.
I paprøret vil hun hele tiden befinde sig i den lyse ende og man kan nu – uden hun smutter – tage proppen t.v. af og sætte røret for hullet i humlehuset som er max. 25mm. Derefter skubbes proppen t.h. langsomt ind med langefingeren og skumproppen fæstnes dermed i hullet.
Er dette lykkedes uden aggressiv brummen – er der gode chancer (50-70%) for at hun vil godtage boligen – vel og mærke hvis man har præpareret reden i humlehuset godt nok. (se “Humlehuse”)
Jeg lader proppen sidde i max. 2 min – så har dronningen tid nok til at finde og inspicere reden – og jeg til at finde video-kamera og stativ frem…
Derefter fjernes skumproppen stille og roligt.. – jeg har inden da fyldt godt med mos rundt om hullet så kun en lille lysning er synlig – det synes at give gode resultater.
Nu kommer den spændende ventetid med 2 mulige udfald:
1. Humledronningen kommer relativ hurtigt ud og flyver direkte derfra – reden tiltalte af en eller anden grund ikke dronningen – dårligt materiale/præparation eller også var den alligevel blevet irriteret.
2. Humledronningen kommer efter 10-30min ud og vender sig om og kigger ind i indgangen og undersøger området omkring – herefter svæver hun langsomt lavt fra side til side og inspicerer indgangen – svæver derefter i større og større cirkler og indprenter sig området og dets struktur og kendetegn – (derfor er det vigtigt at holde en afstand på mindst 8-10m). Dette kaldes en orienteringsflyvning
Herefter flyver dronningen væk – men kommer oftest tilbage efter allerede 10-30min og finder ind i kassen – den “aktive” indkvartering var sansynligvis en succes! Hun vil nu flyve frem og tilbage og når hun kommer tilbage med tydelige pollenkurve er man helt sikker.
Her har jeg filmet dette ved humlekasse nr. 3. se her

Humlebihus nr. 3 (aktiv) – Mørk jordhumle nr. 3(“den godmodige”)

Mørk jordhumle nr. 3 på humleklappen uden mos på 3.dagen første gang med helt lukket klappe

Indkvarteringen af mørk jordhumle nr. 3 skete helt anderledes end ved nr. 2 –
Lykken fandt hun i min dagligstue h.h. mejsekasse – jeg sad sent på eftermiddagen med terrassedøren åben og ind kom en godmodig jordhumledronning og undersøgte lige så stille hele stuen – jeg rejste mig forsigtigt og fik den – uden at den fløj imod vinduer etc. langsom geleitet ud af døren – hun summede derfra stille hen til mejsekassen ved terrassen og inspicerede denne – jeg havde pap-røret klart og uden nogen hidsig summen førte jeg hende derfra hen til humlekassen og så ellers samme procedure som ved humlepension 2 – blot var orienteringsflyvningen noget anderledes – idet hun efter de store cirkler i hele haven direkte styrede hen til kassen og gik ind – for straks efter at komme ud og lave endnu en orienteringsflyvning – det gentog sig et helt kvarter og derefter gik hun til ro for natten – “kan humler vise lykke?” – i hvertfald har hun siden da været min “yndling”. Jeg skulle også vise hende brugen af humleklappen – se videoen her fra sek. 50

Humlebihus nr. 4 – (passiv) – Hushumle (B. hypnorum)

Efter indtoget af de første 3 humledronninger blev det ligefrem hektisk i haven – overalt fra kom redesøgende humlebier – overvejende de almindelige velkendte arter som Mørk jordhumle (B. terrestris), Agerhumle (B. pascourum), Hushumle (B. hypnorum) og Lille skovhumle (B. pratorum). Skuepladsen hvor det hele foregik engang primo april. På nedenstående foto er forklaret kassernes placering.

Skuepladsen hvor jordhumle nr. 1, hushumle nr. 4 og agerhumle nr. 5 bor.

Hushumle nr. 4 besatte selv den midlertidige humlebikasse og kort derefter blev den besat af en mørk jordhumle. Det gik godt nogle dage hvor de skiftedes til at bringe pollen og nektar hjem. Jeg var spændt på hvor længe det ville gå godt – og en dag så jeg jordhumlebidronningen flyve ind med store pollenkurve for umiddelbart efter at forlade kassen igen – vel at mærke også med pollenkurve fyldt – ganske atypisk – hun var blevet smidt ud af den mindre men aggressivere hushumle. Denne art er netop kendt for sin aggressivitet ved forsvarelse af sin rede. Desværre nåede jeg ikke af filme dette. Jordhumlen fløj derefter frustreret rundt i hele haven efter hun først havde været oppe for at trænge ind i jordhumle nr. 1 kasse 4m derfra. Hun kravlede rundt på kassen og det var tydeligt at hun kunne lugte den anden dronning inden i. Hun havde dog ikke lært humleklappens funktion at kende – så pirateriet lykkedes ikke – gudskelov. Endnu en grund til at installere en “humleklappe”. Et par dage senere flyttede hushumlendronningen så over i mejsekassen – min rede var åbenbart ikke god nok…

Humlebihus nr. 5 – (aktiv) – Agerhumle nr. 1(B. pascourum)

Nr. 5 Agerhumle var igen en succesfuld aktiv indkvartering som kort fortalt foregik således…
Næsten samtidig med hushumlen ovenfor begyndte nu også agerhumledronninger at svirre rundt ved stenene ved foden af carporten. Jeg havde ikke plads her til et humlehus – men kopierede en idé fra nettet. Her havde man boret huller i et træskur og anbragt humlekasserne på den anden side. Jeg havde jo iagttaget, at alle mørke huller (i fuglekasser, i husmure etc.) udøvede en magisk tiltrækningskraft på de redesøgende dronninger. Jeg fik hurtigt modificeret en humlekasse så den passede på den anden side i carporten.
En redesøgende agerhumle fandt dog ikke “min rede” – men fløj efter sin søgning ind under terrassetaget hvor den ikke kunne finde ud – efter at have beroliget sig – tog jeg mit paprør og lirkede den stille og roligt uden protester herind. Agerhumler er de fredeligste humlebier man kan tænke sig – man kan åbne deres reder uden de protesterer – dertil senere. Efter indkvartering – orienteringsflyv som sædvanligt – 3 dage senere anbringelse af humleklappe (om aftenen når hun befinder sig i kassen – for hun skal lave et orienteringsflyv ellers kan det være hun ikke finder ind).

Her vises hjemkomsten af agerhumlebidronning nr. 5 efter 1. orienteringsflyv – samt 4 dage senere hvor humleklappen er monteret og “dekorationen” fjernet – hun har nu lært at betjene klappen og voksmøl samt andre humlebidronninger har sværere ved at trænge ind – se her

Humlebihus nr. 6 – (passiv) – Lille skovhumle nr. 1 (B. pratorum)

Lille skovhumle dronning ved hus nr. 6 tre dage efter indsættelsen og nu med humleklappen monteret

Omkring 4. april begyndte de fikse små skovhumledronninger også at røre på sig – på et tidspunkt svævede hele 3 styk lille skovhumle over græsplænen samtidigt (vel sagtens søskende-dronninger) og søgte efter musehuller – de var hurtigt nede i mine musehuller – men ligeså hurtigt oppe igen – så jeg nåede ikke at sætte mit paprør for. Imidlertid svævede en dronning konstant henne ved hjørnet af vedbends-hækken – jeg tog chancen og tog et ledigt humlehus fra en anden placering i haven og satte det derhen – mens hun fredeligt og upåvirket vimsede rundt om benene på mig dekorerede jeg hullet med mos og sten og gik et par meter derfra. Inden der var gået 1 minut havde hun opdaget indgangen og smuttede ind – derefter 15min inspektion og så orienteringsflyvning – ja så simpelt kan det gøres…….
Her er en optagelse af dronningen 5 dage efter indkvarteringen i huset – nu påmonteret humleklappen.

Humlebihus nr. 7 – (passiv) Agerhumle nr. 2

En køling uge fulgte med nattetemperaturer omkring frysepunktet og lidt derunder og med blæsende og køligt vejr om dagen – dronningerne havde ikke lyst til at flyve. Derefter blev vejret roligt men stadigvæk koldt dog med sol og temperaturer omkring og over 10 grader ved middagstid. Nu begyndte dronningerne atter at røre på sig…
En agerhumledronning viste samme adfærd som den lille skovhumle i foregående skildring. Blot svævede hun konstant søgende rundt under Hortensierne – her havde jeg ikke en kasse.
Gode råd var dyre – jeg havde sat en gammel “købekasse” af dårlig kvalitet op under tagudhænget i håbet om at lokke hushumlen (B. pratorum) ind – den var dog endnu ubeboet. Jeg havde imidlertid modificeret denne – revet skillevæg ned – forsynet den med klap etc. Eneste fordel- den var lille og handy. Hurtigt blev den flyttet ind under Hortensierne og dekoreret med masser af mos. Snart efter kom dronningen tilbage og efter lidt “vimseri” fik hun øje på det lille hul i mosset – og så ellers samme forløb som ved lille skovhummel.
Video – her ses agerhumle nr. 2 fire dage efter indflytning.

Humlebihus nr. 8 – (passiv) Mørk jordhumle nr. 4

Min første sæson som humlebivært var indtil videre gået ud over al forventning – især i lyset af hvor svært det åbenbart kan være efter at have læst i diverse fora. Bare én – måske to beboelser var i begyndelsen af sæsonen mit mål. At det indtil videre er gået så godt skyldes efter min mening flg. omstændigheder:
– mild vinter – mange dronninger har overlevet
– et mildt forår uden lange dårligvejrsperioder – dronningerne har ikke sultet
– sidste år havde jeg 2 naturlige reder med mørk jordhumle – en i vedbendhækken – en under terrassen – der var flere dronninger som søgte disse steder igen i år – sidste års udklækkede dronninger søger gerne tilbage til deres fødested – så 2-3 af mine dronninger stammer helt sikkert herfra.
– havens geografiske placering i nordkanten af Flensborg – tæt på skov, vand og mange blomsterrige haver samt relativ få hurtige trafikveje.
– megen tid i haven (takket være Corona) – man oparbejder en selektiv hørelse – man hører når dronningerne er på vej – selv inde i naboens have….
– grundig læsning af den uundværlige bog “Hummeln” af Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn – se litteraturlisten

Derfor så jeg med ro på den sidste ledige humlekasse der bare stod ved vedbenden med et mørk hul – dog godt dekoreret med mos som jeg med limpistolen fik fæstnet til den lodrette frontside.

Humlehus nr. 8 – hvor jordhumle nr. 4 senere flyttede ind.

Jeg tænkte den får lov at passe sig selv og en dag midt april bemærkede jeg tilfældigvis en jordhumledronning på vej ud. Straks satte jeg Sony’en op til optagelse – de 120min er som regel nok til at se mindst én ind-eller udflyvning. Ved hurtigspolning blev det hurtigt klart at der ikke kun var tale om et besøg.
5 dage senere fjernede jeg mos’en og satte en humleklappe på for at undgå “humlepirateriet” samt diverse uønskede gæster (voksmøl, fluer og myrer).
Video – her ses ud- og indflyvning før humleklappen blev monteret.

Humlebihus nr. 9 – (passiv) Lille skovhumle nr. 2

Primo maj var mine 2. humlekasser + de ekstra “hen ad vejen” fabrikerede 6 kasser beboet og jeg godt tilfreds – megen glæde ved at se udviklingen hvordan de flittige dronninger fra tidlig morgen til tusmørket begyndte at falde på vendte hjem med fyldte nektarmaver og “pollensække”. Jeg begyndte så småt at glæde mig til afkommet som efter de kloge bøgers udsagn burde fremkomme ca. 21 dage senere – faktisk ligesom ved rugehønsene…
En dag hørte jeg ved inspiceringen af lille skovhumle nr. 1’s kasse et kort BRUUUM ovenfor fra den åbne rødhalsekasse – øv nu en hveps tænkte jeg – men så den ikke. Senere på dagen kastede jeg et blik i retning af rødhalsekassen og så en lille mørk humle smutte hurtigt ind i den – ok frem med Sony’en for at få vished og jo det var endnu en lille skovhumledronning. Kassen var dog alt for åben og usikker – så hen og lukke hh. lave passende indgangshul – se foto nedenfor

2 Responses to Humlebisæson 2020

  1. Sine duch skriver:

    Hej!
    Jeg kan simpelthen ikke finde rundt i hvilke arter af humlebier der foretrækker at bo i højderne frem for i jordhuler/ tættere på jorden. Kunne du måske hjælpe her?

  2. Knud skriver:

    Hej Sine
    Det er ingen regel uden undtagelser. Fx havde jeg en mørk jordhumle, som normalt søger efter musereder i jorden, i en spurvekasse 2,5m over jorden sidste år. I år har jeg en mørk jordhumle i boede 1.8m over jorden samt 2 mørke jordhumlebier i ca. 1 m højde. Det samme gælder lille skovhumle som jeg sidste år havde i en fuglekasse 2m over jorden og yderligere en langs jorden. Den mest oplagte kandidat til højderne er hushumlebien – den kaldes derfor også “Baumhummel” på tysk af samme grund. Her har jeg i år en boende i ca. 1.8m højde. Agerhumle og stenhumle søger fortrinsvis ved jorden. Men der er sikkert nogle der har gjort andre erfaringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *