Præcis til månedskiftet og den første officielle forårsdag 2021 landede de første 2 mørke jordhumlebi-dronninger i mine krokus. Glade for det “kongelige” besøg skyndte jeg mig at nappe telefonen og skyde denne sekvens. Som det ses i videoen nedenfor, foregår fødesøgningen i et moderat tempo – på denne årstid kravles der helst mere, end der flyves – energibesparende selvfølgelig.Sjovt var det at iagttage, hvordan den ene dronning efter lidt nektar- og pollensamling fløj en meter over til den varme solbeskinnede væg for at tage sig en “lille lur” – efter 10 min gik det så tilbage til mine krokus igen…. I slutningen af mit forrige blogindlæg “Bygning af humlebi kasser” I januar måned lovede jeg at vende tilbage med en beskrivelse af opsætningen af mine humlebikasser, når sæsonen starter, og det er typisk omkring 1. marts. Enkelte humlebier, der interesserede, har allerede berettet om fund for over en uge siden – se f.eks. her hos Plan Bi.
Hvor skal man så sætte sine humlekasser op?
Hvor og hvordan skal jeg så sætte mine humlebikasser op?
Kort og godt der, hvor dronningerne foretager deres søgeflyvninger. Dette er hos dronningen af jordhumlebien, stenhumlebien, havehumlebien og til dels den lille skovhumlebi og agerhumlebien i musehuller langs hegn og andre markante strukturer i landskabet.
Ofte bemærker man humlebidronningerne i sin have altid søge hen til en bestemt lokalitet. Dette er ofte et tørt og beskyttet sted i læ for den kolde nordenvind. Et sted der peger mod syd-sydøst-østlig retning. Herved drager humlebien nytte af den tidlige morgensol og skånes for den ophedende eftermiddagssol. Det er, hvad mange humleentusiaster mener. Jeg har gjort samme iagttagelser. Se min stand 1 nedenfor.

En af de foretrukne steder i haven, et tørt sted i ly af vedbend, har jeg nu opsat 4 i stedet for 2 humlebikasser. På dette sted ynglede en mørk jordhumlekoloni samt en lille skovhumlekoloni i 2020-sæsonen.
Nogle af de mest erfarne, som f.eks. Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn, nævner i deres bog “Hummeln” sågar muligheden for at holde humlebier indendørs i huset h.h. campingvognen – bierne finder fint ind og ud igennem de åbne vinduer. Hvert forår glædede de sig til at høre de første dronninger summende vende tilbage til de huse, hvor de blev “født” sommeren forinden.
Det interessante er nemlig, at mange nye humlebidronninger, i modsætning til f.eks. gedehamsedronninger, indprenter sig deres fødested, inden de går i vinterhi. De vil så i foråret ofte søge tilbage til det sted, hvor de blev født. Dette kan man udnytte, hvis man f.eks. har haft en “naturlig” rede året forinden – så sæt kassen op dette sted, eller hvis man har haft succes med en humlebikasse – så sæt den op igen samme sted – rengjort og med nyt redemateriale!
Mange erfarne humlebientusiaster beretter om en sand invasion af såkaldte “Rückehrer” – “tilbagevender” – af sidste efterårs “nye dronninger”, formeret i deres egne humlebikasser.
Dette er jo også, hvad jeg selv håber på i sæsonen, der står for døren.
3 ud af mine 4 kasser med mørk jordhumle producerede nemlig et relativt stort antal nye dronninger sidste år.- læs her. Dog skal man huske på, at kun 10-15% af de nye dronninger overlever vinteren!!

De 4 huller fra carportkasserne imellem æbleespalieret – det 5. hul anes under udhænget ved foden af træet nederst tv, hvor sidste års agerhumle havde sin indgang. Væggen vender imod vest – det hindrede ikke dronningerne i at søge her sidste sæson. Inden for 5 m boede h.h. agerhumler, hushumler og mørke jordhumler. Alle sorte huller udøver en magisk tiltrækning på humlebidronninger. Her håber jeg på, at især den højtsøgende hushumlebi (B. hypnorum) vender tilbage.
I det sydlige hjørne af haven som ligeledes vender imod øst har jeg min sidste stand 2, se foto nedenfor.
Stand 2 ovenfor består af små og store huse i forskellige materialer og farver med og uden monteret humlebiklap. Jeg monterer dog altid humlebiklappen senest nogle dage efter, at en dronning er flyttet ind.
Belært af sidste års erfaringer lader jeg nogle kasser fremstå “nøgne” med et meget iøjnefaldende sort hul. Her undersøgte næsten alle dronninger uden undtagelse mine mejse-, spurve- og stærekassehuller.
Musehuller eller lignende i græsplænen tiltrækker ligeledes dronningerne på magisk vis – altid skal de ned og inspicere disse. Det kan udnyttes til “aktiv indkvartering” – man laver et eller flere 10-15 cm skråtstillede huller i græsplænen (husk at lukke dem igen efter brug) med et kosteskaft og fanger herefter nænsomt dronningen i et ca. 10 cm langt paprør, når hun kravler op igen. Dette har jeg beskrevet udførligt i sidste års. “Humlebihus 2”. Det kræver dog en rolig hånd, og man må kun gøre det med søgende dronninger og ikke med dronninger i blomster og med fyldte pollenkurve! Ellers gør man mere skade end gavn. Sidstnævnte dronninger har nemlig allerede fundet et redested og evt. lagt æg – herved kan man i værste fald ødelægge en hel kommende koloni. Så man har i høj grad et stort ansvar, når man byder “de kongelige” på logi…….. Foruden at sætte kasserne op på de “rigtige” steder, er det også vigtigt at sørge for, at indgangshullet med evt. humleklap ikke er udsat for regn – lav et lille tag over dette.
Sikring imod angreb af myrer er også vigtigt – disse lokkes ofte ind i kassen af den søde nektar, som bierne samler i deres nektarkrukker. Her kan man stille kasserne på “ben”, som står i små skåle med vand/madolie, f.eks. tomme fyrfadslysskåle. Benene kan evt. også pensles med insektlim, noget frygteligt klistrende stads.
Selvom de første humlebidronninger har vist sig i krokus, så vil man først se de første søgende dronninger, når blomstertrækket bliver større, dvs. når pileraklerne står i fuldt flor. Disse er dronningernes vigtigste tidlige nektar- og pollenkilde. Endnu en grund til at plante masser af pil – ikke kun for humlebierne – et utal af insekter lever på og af bladene fra disse træer. Indtagelsen af en vis portion nektar og pollen er nødvendig for at æggestokke og æg kan udvikle sig i dronningerne, som derefter kommer i søgestemning.
Vil man læse mere indgående om humlebiernes adfærd og have succes med sine humlebikasser, kommer man ikke udenom de absolutte eksperter på området, nemlig Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn og deres bog: “Hummeln – bestimmen, ansiedeln, vermehren und schützen” – uden denne bog ville jeg ikke have haft succes mit første år med humlebikasser – kort og godt!!!
Husk også på – jo mere føde der er i form af insekt- og bi-venlige blomster i haven – jo større er chancen for succes! Nu er tiden netop til at forspire diverse ét og flerårige blomster – en sjov beskæftigelse som følger med humlebi-hobbyen.
Held og lykke med jeres humlebihuse og lad jer overvælde af følgende film : Der Hummeldoktor og Hummeln – Bienen im Pelz!!!

Hallo Knud
Du bist unglaublich kreativ mit Deinen verschiedenen Hummel-Nistkästen. Besonders gefallen mir die an der Holzwand plazierten Einstiegslöcher ! Wieviele Nistkästen hast Du nun beisammen ? Das wird eine prima Hummelinvasion geben 😉 Freue mich zu erfahren, wie Dein Hummeljahr verläuft.
Viele Grüsse aus der stürmischen Innerschweiz, Elke
Hallo Elke
Aus eben so stürmischen Flensburg freue ich mich über Deine netten Kommentare. Ich hoffe es wird so wie Du es vorhersagst – aber das Wetter läßt jedenfalls die Invasion etwas warten. 14 Kasten sind jetzt einzugsbereit mit allem drum herum. Noch 3 Kasten muß noch verfeinert werden und schließlich werde ich aus der Erfahrung vom letzten Jahr eine “mobile” kleine Kasten machen die ich vor der “Nase” einer wankelmütigen “Hoheit” setzen werde…
Viele Grüße aus wetterunfreundlichen Flensburg