I juli er blomstertrækket rigeligt og frodigt i blomsterhaverne. For det meste får humlebierne nok nektar og pollen herfra. Der er dog i de fleste tilfælde ikke meget at hente på landmandens marker med korn og især majs. Undtagelser er der gudskelov – man kan som regel se, hvor økologiske landmænd har hjemme, idet kornblomster og valmuer her får lov til at vise deres flotte flor til gavn for vilde bier, andre insekter og det menneskelige øje….
Flere og flere landmænd, især de økologiske, interesserer sig dog for insekternes ve og vel og anlægger blomsterstriber og blomstermarker. Dette er en begyndelse, men løser ikke alle problemer. Der er for langt imellem disse, og bierne skal bruge for meget energi på at finde blomsterpletterne imellem de flere hundrede meter lange og brede majs- og kornmarker. Flere af de sjældne humlebiarter kræver specifikke planter, som kun findes på uberørte, næringsfattige biotoper. Nedenfor er i øvrigt en flot blomstermark på Ærø.
Flot blomstermark fra Ærø
I min egen have har humlebierne deres favoritter – et udsnit i nedenstående galleri.
Kællingetand med AgerhumleAgerhumle hænger i DalieStenhumle elsker Allium sphaerocephalonLille skovhumle på AlliumHavehumle flyver til IsopKornblomst her med Mørk jordhumleMørk jordhumle på SolsikkeAgerhumle på basilikumPopulære humlebi blomster i min have i juliAgerhumle på ÆrenprisAgerhumle i lupinMonarda får besøg af AgerhumleÆrenpris med Lille skovhumlePurpur solhat og jordhumler
Agerhumle-mørkt eksemplar “sjællænder”på knopurtAgerhumle – brunt eksemplar “jyde” på Linaria purpureaForskellige variationer af agerhumle (B. pascourum)
En af de almindeligste humlebier, vi har, som forekommer i flere farvevariationer. Med mørkt bryst som på Sjælland og med overvejende rødbrunt bryst i Jylland. Her i Flensborg ses overvejende den brune jyde – se foto ovenfor. Selv inden for de to familier, jeg har i haven, varierer de enkelte individer fra rødlig brun til mørkebrun, næsten grålig. Dronningerne er middelstore, dvs. 15-18 mm lange, og starter deres redesøgning senere end fx jordhumlen – typisk ultimo april – primo maj, afhængig af temperaturen. Arbejdere kan variere meget i størrelse – typisk fra 9-15 mm. Hanner (droner) 12-14 mm.
Agerhumlen er en langtungebi med en tungelængde på 11-15 mm for dronningernes vedkommende – kun overgået af Havehumlens (B. hortorum) 18-21 mm lange tunge.
Arten hører endvidere til de såkaldte langtungede “Pocketmakers” eller lommebyggerbier, som opbevarer pollen i lommer i direkte tilknytning til ynglecellerne af voks, hvor larverne selv kan betjene sig.
Agerhumle med ved “Pocket”-celle nederst tv.
Pollenstorers eller “pollengemmere” (alle korttungebier) bruger de gamle yngleceller til opbevaring af pollen – som larverne fodres med af arbejdere og dronning.
Af alle de 7 almindeligste humlebiarter i Danmark – nemlig Mørk og Lys Jordhumle, Stenhumle, Lille Skovhumle, Hushumle, Agerhumle og Havehumle – er kun de to sidstnævnte langtungede og Pocketmakers – resten langtungede Pollenstorers. Tungelængde spiller en rolle ved valget af tragtplanter – her er Agerhumlen meget alsidig – polylektisk eller generalist kalder man det på fagsprog.
I min have har den været at finde på blomsterne af æble, hindbær, men især på purpur torskemund, voksurt, knopurt, diverse pragtløg, kløver, fingerbøl og honningurt. Især i blomster med lange kronrør som fx fingerbøl og kløverarterne samt bælgplanterne har de langtungede Agerhumler og Havehumler fordele.
Som tidligere nævnt flyver Agerhumler ikke langt efter nektar og pollen, højest få hundrede meter – Dupont/Madsen kalder disse kortdistanceflyvere for “dørtrinsarter”.
Mange gange har jeg set dem flyve fra kassen direkte hen til de knap 2 m fjerne honningurt-blomster og så med fyldte pollenbukser direkte tilbage til kassen igen. Det ville man aldrig se med Mørk eller Lys jordhumle – hvis ja – så er der sandsynligvis tale om en Havehumle.
Det er derfor vigtigt, at du planter nogle humlebiplanter i din have, og at der også helst i nabolaget er haver, parker etc. med passende blomstertragt. I år har jeg anlagt særligt mange bi-venlige stauder og blomster foruden de allerede anlagte æbleespalier og bærbuskene. Se i øvrigt mine plantelister. M.h.t. mine 2 Agerhumle-familier har jeg indtil videre næsten indtrykket af, at de ikke flyver ud af haven, men finder nok føde her. I hvert fald føles det som om, haven er fyldt med Agerhumler. Det er i øvrigt nogle godmodige “hyggelige” bier. Den ene kasse er så lille og mobil, at når der er besøg af venner og familie, kan jeg uden videre (forsigtigt naturligvis – for ikke at vælte vokskrukkerne med flydende nektar) tage kassen og stille den på bordet, åbne denne, fjerne kapokken og vise kolonien uden at de viser nogen som helst aggressiv adfærd. “Det er blevet mit demonstrationshumlebihus.” Se filmen under menuen videoer!! Det kan jeg ikke på samme måde med de mørke jordhumler …..
Der er så gået knap 3 uger siden sidste opdatering, og det er lang tid i humlebi-verdenen. Der er derfor også sket en del siden sidst, men lad os gennemgå humlebi-husene fra en ende af.
Aktiviteten er aftaget yderligere, og der ses nu kun en arbejder af og til. Dronninger flyver ikke mere til og fra dette hus, så boet er ved at gå i opløsning. Dette er ganske normalt, når dronningerne forlader reden. Der er dog stadigvæk en tydelig zirren, når jeg roder i redematerialet, og en enkel arbejder eller to kommer til syne. De vil nok dø inden for de næste uger. Der kan måske nå at produceres nogle droner. Sidste gang ytrede jeg frygt for, at voksmøllarver måske havde invaderet boet – men det viste sig gudskelov ikke at være tilfældet. Da der er produceret flere nye dronninger fra familien, må husningen siges at være succesfuld.
Hus nr. 2 – Mørk jordhumle 2
I sidste opdatering d. 24. juni af dette hus befandt familien sig på sit højdepunkt med nye dronninger, der fløj ud dagligt. I dag flyver dronningerne – dog ikke så mange som før – stadig regelmæssigt ud og ind. Der er stadig mange arbejdere, der flyver ud og ind, så det er en stor og succesfuld familie. Familien er ikke gået i opløsning endnu, da dronningerne stadig er der. 10 nye dronninger eller flere har den gamle dronning produceret, så det lover godt for den næste sæson. Om der produceres flere dronninger, er nok tvivlsomt – droner kan dog stadig produceres af de hunlige arbejdsbier.
I de sidste par dage har det næsten konstant regnet, så der har ikke været meget “flyvevejr”. For at afhjælpe sulten hos især dronningerne har jeg fodret med sukkervand i legoklodser. Sukkervandet er nemt at lave: 1 del almindeligt sukker + 1 del frugtsukker + 2 dele koldt vand. Dette røres godt op, indtil alt sukker er opløst, og kan derefter opbevares i køleskabet. Legoklodser er meget anvendt til formålet, da pelsbierne ikke kan drukne heri. Endnu en god anvendelse af disse fantastiske klodser… Nedenfor ses en lille video med “fodringen” i hus nr. 2.
Ny dronning af mørk jordhumle “leger med Lego”..
Mørk jordhumle arbejder drikker af reagensglas
Hus 5 og 7 – Agerhumler
Begge familier udvikler sig videre – i et for agerhumlebier normalt tempo – dvs. langsomt. Altid om morgenen kan man se 1-2 nye bier starte deres “jomfruflyvning” rundt om kassen for at forsvinde i de nærmeste honningurt-, Linaria purpurea- eller ysop-planter. Begge disse familier har også fået deres “legoklodser” med sukkervand. Jeg mener skyndsomt at have set en ny dronning forlade hus nr. 5. Som allerede nævnt er agerhumlebier langsomme i udviklingen – men man kan så også have glæde af dem helt hen til september-oktober….
Hus 4 – Hushumle
Allerede ved sidste opdatering var der kun ringe aktivitet. For en uge siden havde der ikke været ind- eller udflyvninger i flere dage, så jeg besluttede at åbne mejsekassen for at se grunden til den relative pludselige tilbagegang. Som sædvanligt holdt jeg iPhonen klar til at fange begivenheden på video, og det blev som frygtet… endnu et bevis på voksmøllenes dramatiske påvirkning af et humlebibo… Jeg frygtede det, da mejsekassen trods humleklappen var utæt og en let sag for de raffinerede voksmøl at invadere. Selvom jeg profylaktisk havde behandlet med Bt. (Bacillus thuringiensis), så var det altså ikke nok. Se nedenfor, hvad der ventede mig..
Voksmøllarver har gjort det af med hushumleboet ..
Hus 8 – Mørk jordhumle 4
Denne familie har ligesom mørk jordhumle nr. 2 udviklet sig enormt godt – endnu fri for de dødbringende voksmøl – blev der for en uge siden produceret flere nye dronninger, som tog deres højtlydende, brummende runder i haven. Altid en dejlig og livsbekræftende oplevelse at være vidne til. En film, der viser lidt af det “leben”, der herskede omkring klappen på det tidspunkt, kan ses i nedenstående videoklip.
Ung dronning øv – gammel dronning nederstMørk JordhumlearbejderMørk jordhumle – dronninger tv. og arbejder th. – størrelsesforholdene afspejler ikke virkeligheden!
Dette er nok “humlebien” – skulle et barn tegne en humlebi, ville det nok tegne denne – sort med gule striber og en hvid hale.
Den mørke jordhumle tilhører det såkaldte “terrestris-kompleks” af 3 lignende og svært adskillelige arter, nemlig Pilejordhumle (Bombus cryptarum), Kravejordhumle (Bombus magnus) og lys jordhumle (Bombus lucorum).
Sammen med lys jordhumle er den nok den almindeligste humlebi, og den man især lægger mærke til. De kan være svære at adskille fra hinanden. lys jordhumle viser dog en lysere fremtoning, idet båndene på bryst og 2. bagkropsled er citrongule, og de to sidste bagkropsled helt hvide.
Mørk Jordhumle har generelt en mørkere fremtoning og er en af de største humlebier, vi har i Danmark. Dronningerne opnår en længde på 20-23 mm, hvorimod Lys Jordhumle er lidt mindre med 18-21 mm. Arbejderne – de ubefrugtede hunbier – varierer typisk imellem 11-17 mm. Den første generation er meget lille, se foto nedenfor. Dronerne, de frugtbare hanbier, er generelt større med 14-16 mm og fremviser en rund halespids – de har heller ingen brod og kan derfor ikke stikke, imod sættning til dronninger og arbejdere. Disse har ikke modhager og kan derfor ligesom hvepse stikke flere gange – men de gør det meget sjældent – kun hvis man træder på dem eller ved et uheld kommer til at klemme dem. Jeg har endnu ikke oplevet, at de ville stikke – selv ikke ved forsigtig inspektion af redematerialet i redekasserne.
Ung dronning og 1. generations arbejder og forfatterens lillefingerMørk jordhumle arbejder i hjulkrone
Mørk jordhumle hører til gruppen af korttungebier, som har en kort sugesnabel, som de bruger til at suge nektar op med. Dette har betydning for valget af blomsterplanter, idet den ikke så let kan få fat i nektaren fra blomster med lange kronrør, som fx ridderspore og stormhat, hvilket langtungebierne Havehumle (B. hortorum) og Agerhumle (B. pascuorum) kan. Sidstnævnte flyver til gengæld højest nogle hundrede meter efter pollen og nektar, hvorimod Mørk jordhumle kan søge så langt som 2 km fra boet og næsten aldrig i nærheden af dette. Så hvis man har redekasser med Mørk jordhumle, er de næsten aldrig at finde i ens egen have, hvilket sandsynligvis er for ikke at henlede potentielle fjenders opmærksomhed på reden. En erfaring, jeg selv har gjort.
Livscyklusen for Mørk jordhumle og de andre humlebiarter begynder med en i sidste efterår befrugtet dronning, som vinteren over har ligget i dvale 5-15 cm nede i jorden på et tørt sted, ikke langt fra dens fødested, fx i et forladt musehul osv. Dronningen vågner fra sin dvale, når temperaturerne første gang overskrider de 10-12 grader – i milde forår kan det allerede være primo-medio marts. Hos mig i Flensborg kom de første til syne omkring 18-20 marts i år – det afhænger dog også af arten – Mørk jordhumle er tidlig, imens andre arter, fx Havehumlen, først dukker op senere. Det er ofte kun 10-15 % af sidste års nye dronninger, der overlever til næste forår.
Jordhumledronningen vil nu først søge efter tiltrængt energi på især piletræernes blomster (“gæslinger”), som er rige på nektar og pollen. Især seljepil (Salix capréa) udgør en vigtig energikilde i det tidlige forår. Jeg selv er så heldig, at naboen har en seljepil stående bare 10 m fra mine kasser. Ofte fløj mine dronninger direkte fra kasserne til denne pil de første 14 dage, da den blomstrede… Derfor skal vi plante mere pil – også af hensyn til de mange andre insekter, der lever på og af dette træs blade og blomster! Se i øvrigt plantelisterne. Umiddelbart efter fødesøgningen begynder dronningen sit søgeflyv efter egnede redelokaliteter. Disse vil for jordhumlebiernes vedkommende ofte være forladte musehuller med lune musereder eller kompostbunker – for det meste under jorden, dog ingen regel uden undtagelse – min mørk jordhumle nr. 1 indlogerede sig nemlig umiddelbart efter en musvits første æg i spurvekassen. se film sek25/30. De indtager også gerne kunstige redemuligheder i form af opstillede humlebi-kasser, som netop i indretningen forsøger at simulere en muserede. mine humlekasser. Efter fundet af egnet rede begynder dronningen at samle nektar og pollen ind, hvilket kan ses på de fyldte pollenbukser hos den hjemvendte dronning. Umiddelbart efter laver hun de første yngleceller og nektarkrukker af udskilt voks. I ynglecellerne lægger hun æg, og i nektarkrukkerne opbevares nektar til forråd. Efter en periode på ca. 21 dage efter æglægningen kommer de første små arbejdsbier – ubefrugtede hunner – frem efter at have gennemgået et larve- og puppestadium, hvor dronningen delvis har varmet æggene og fodret larverne. De første bier, typisk 6-8 styk, begynder at samle nektar og pollen, og nogle bliver udelukkende i reden og hjælper dronningen med ynglen. Dronningen flyver nu kun ud nogle få dage endnu for derefter udelukkende at blive i reden og hellige sig yngelplejen. Nu er den første kritiske fase afsluttet, idet en enkelt eller to arbejdere kan undværes – dronningen derimod ikke – hele humlestatens eksistens afhænger af hende, idet hun bærer på alle de befrugtede æg, som er grundlaget for hele statens kommende arbejdere, droner og nye dronninger.
Efterhånden som sæsonen skrider frem, udvikles staten med flere og flere arbejdere, som tiltager i størrelse, og 200-400 individer kan være resultatet for jordhumlebiernes vedkommende. I mellemtiden har dronningen anlagt yngleceller med kønnede individer – nye dronninger og han-bier/droner. Nu har staten nået sit klimaks, og dronningen ophører med at producere æg – dette mærker arbejdsbierne, og et mytteri begynder. Enten stikkes dronningen ihjel af sine egne “døtre”, eller hun forvises fra reden. Hårdt og brutalt kan man sige. Hendes opgave er løst – hun har produceret nye dronninger og droner. Dronerne forlader reden og kommer aldrig tilbage igen, men søger efter andre nye dronninger at parre sig med og dør efter få uger. De nye dronninger bliver i reden og flyver ud for at parre sig med fremmede droner samt samle nektar og pollen for at tillægge sig et fedtlegeme som energilager for vinterdvalen. De resterende arbejdere henter stadigvæk pollen og nektar ind, så længe de nye dronninger er i reden. Herefter dør de langsomt, og staten bliver mindre og mindre for til sidst helt at gå i opløsning.
De velnærede parrede nye dronninger søger herefter i efteråret, når temperaturerne nærmer sig frysepunktet, et passende tørt sted nede i jorden, og livscyklussen er hermed afsluttet. Dette er den ideelle situation, men mange humlebikolonier når ikke så langt – mange farer i form af fugle, parasitter, insekticider og mangel på blomstertragt stopper udviklingen inden.
Efter sidste opdatering d. 14 har jeg nu 6 relativt intakte humlefamilier. Sidst fløj dronningerne regelmæssigt ud og ind af mørk jordhumle hus nr. 3. Aktiviteten er siden tydeligvis aftaget – dronningerne flyver stadigvæk regelmæssigt, men antallet af arbejdere bliver færre og færre. Jeg åbnede for kassen for nogle dage siden og undersøgte nærmere, men selve reden lå godt gemt i bunden af kassen og ville derfor ikke rode nærmere – så godt nok nogle hvide larver, som jeg først antog for de frygtede voksmøl. Efter at have sprøjtet med Tb – kiggede jeg igen i dag og så stadigvæk larver – så det er ikke voksmøl – men måske en form for fluelarver. Jeg er dog glad for, at der er fremkommet en del nye dronninger fra denne familie. Efter den høje zirren at dømme er der stadig godt med humler – så måske udklækkes yderligere dronninger, inden den gamle dronning og de sidste arbejdere dør.
Hus 2 – Mørk jordhumle 2
Arbejder med fyldte “bukser”
Allerede ved sidste opdatering havde denne familie udviklet sig enormt, og den udvikling er fortsat lige siden. Der er bogstaveligt talt trængsel ved lågen nu. Det skyldes ikke mindst, at der er udklækket en hel del dronninger, som jævnligt valfarter ud og ind, hvilket understreges af følgende episode: Belært af tidligere problem med at holde netop denne redepapkasse tæt, så ingen humler skulle fanges i mellemrummet imellem ydervægge og papkasse, valgte jeg atter i dag at lette på dækpladen – jeg hørte også en dyb summen – sikkert ventilering på grund af det varme vejr, tænkte jeg, men så lettede ikke kun én ny dronning, men hele 7-8 dronninger på en gang. Jeg blev mildest talt overrasket – “hvem kan også prale med at blive omsværmet af 7-8 unge dronninger på en gang”?????;-) Pludselig var det som om hele haven var fyldt med cirkelflyvende brummere – glædeligt overrasket over så mange nye dronninger meldte sig snart et problem – hvordan ville nogle af disse kunne finde indgangen til kassen igen, når de nu ikke havde lavet et orienteringsflyv ud fra denne? Jeg åbnede resolut ventilhullerne og åbnede papkassen helt indvendig, så de kunne finde tilbage i reden. Jeg satte video op for at se, hvordan det ville gå. Efter en time var halvdelen kommet ind ad “hoveddøren”, og resten havde fundet vej igennem ventilhullerne efter en del søgen rundt om kassen. I aften lukkes først papkassen, så ventilhullerne – jeg tør ikke tænke på, hvordan jeg ville have haft det, hvis jeg havde opdaget en hel bunke døde dronninger i bunden af kassen ved slutningen af sæsonen……..
Videoen her viser tydeligt trængslen omkring “klappen” samt hvor godt denne familie passer på – hele tiden er der en vægterbi, der kravler ud og kontrollerer og ind igen – imens kommer den ene fuldt lastede arbejder med fyldte pollenkurve med pollen i alle farver – fint afspejlende den righoldige blomstertragt, der hersker netop nu.
Hus 5 og 7 – Agerhumler
Begge agerhumlefamilier går det godt – efter inspektion i begge at dømme er der megen yngel på vej i alle stadier – masser af kokoner, nektarkrukker og pockets (lommer med larver). Endnu har jeg ikke set nogle nye dronninger – kun den “gamle” dronning, men agerhumler er gemytlige og rolige bier, der tager sig god tid – man har også glæde af dem helt hen i oktober måned, hvor andre humlearter for længst er “færdige”. Efterhånden fyldes min have af disse – det er meget lokale bier – der besøger blomster helst indenfor 100 m afstand fra boet.
Agerhumlerede nr. 2 – med en arbejder siddende på en “pocket” tv og den gamle dronning tv for oven.
Hvis man skulle vælge nogle humlebier som demonstrationsobjekter, så disse agerhumler… se min lille humlefilm optaget igår af netop ovenstående rede nr. 2.
Hus 4 – Hushumle
Her går det efterhånden mod enden. Der er ikke meget liv mere – enkelte arbejdere flyver stadigvæk. Har haft videoen på, og der var på 2 timer kun 3 ind- og udflyvninger. Der er produceret flere dronninger, og mejsekassen er meget lille, utæt og hænger et varmt sted – så det er vel okay….
Som beskrevet i et tidligere indlæg kan man gøre meget for områdets humlebier ved at vælge de rigtige planter til sin have. Der er mange at vælge imellem og det kan være svært træffe den rigtige beslutning – især når det gælder flerårige planter – man har jo ikke ligefrem lyst til at grave stauden, busken eller træet op igen en eller flere gange – desuden er det jo heller ikke helt billigt i længden. Så hvorfor ikke – når man nu er så humlebiinteresseret – vælge de for ens egne forhold rigtige humlebi-planter.
Agerhumle på Linaria purpurea
Hvad skal man så kigge efter? Her er nogle vigtige kriterier: 1. Store nektar og pollenværdier – da bierne har brug for megen energi(nektar) og pollen(protein) til vækst. 2. Sørge for en gennemgående blomstring hele sæsonen igennem dvs. fra marts til oktober – især er månederne mart-april vigtige for de redesøgende dronninger og september-oktober for de nye dronninger for at tillægge sig et tilstrækkeligt stort fedtlegeme for at kunne overleve vinteren i sit vinterhi i jorden. De andre måneder er der som regel en overflod af nektar- og pollenleverende blomstertrakt – i hvertfald i byerne – i landmandens udstrakte korn- og majsmarker er der ikke meget at hente….. 3. Vælge deciderede humlebiplanter hvis man bor i nærheden af en biavler hvor “hans” bier “betjener sig af ens madkammer” og konkurrerer med humlebierne. 4. En-eller flerårige planter er dels et spørgsmål om smag og behag samt ens pladsbegrænsninger. Har man en stor bondegårdshave med stauder, bærbuske og frugttræer samt evt. nogle piletræer så er man godt stillet og behøver ikke at bekymre sig ret meget. Anderledes ser det ud hvis man kun har en altan med altankasser til rådighed.
Nedenfor er en planteliste for ét-og flerårige humlebi planter som netop tager højde for ovennævnte kriterier og skulle gøre det lettere og træffe de for ens forhold betragtet – rigtige valg. Listen er oversat med venlig tilladelse fra Elke Reuss www.hummelgarten.ch.
Netop hjemvendt fra en uge i sommerhus ved Stillinge Strand ca. 10 km NV for Slagelse var jeg spændt på, hvordan det var gået de 8 familier i mellemtiden. Alle planter så friske ud efter de seneste dages regn – man kan næsten ikke forestille sig, hvor meget blomster og ukrudt kan udvikle sig i løbet af en uge under gunstige betingelser. Nå, men til humlerne….
2 døde humler og u-klækkede kokonerHumlebi-voksmøllet Aphomia sociellaVoksmøllet Aphomia sociella og dets skader
I morges blev jeg snart klar over, at det stod helt galt til i “Spurvekassen” – mørk jordhumle nr. 1. Der fløj ingen bier overhovedet – og da jeg ikke havde set nogle ved 14.00-tiden, besluttede jeg mig til at hente stigen og afmontere spurvekassen. Hurtigt af med skruerne, og jeg fik vished for mine bange anelser – det meget omtalte og frygtede voksmøl, Aphomia sociella, havde været på spil – da jeg åbnede frontbrættet, løb 4-5 fede ca. 4 cm lange møllarver rundt i reden. Så fik jeg da gjort den oplevelse – film her En trøst er dog, at jeg ugen forinden så flere nye dronninger forlade reden – så måske har dronningen alligevel haft held med at videreføre generne til næste generation……. Om eftermiddagen så jeg nemlig et par nye dronninger, der kredsede om stedet, hvor kassen havde hængt. Nye dronninger bliver ofte længere tid i reden og forlader ikke reden for altid, ligesom dronerne gør.
NB. Efter adskillelsen og fjernelsen af kassen ude på græsplænen, så jeg den gamle dronning helt udmattet kravle rundt ude på græsplænen. Kort tid efter døde hun. Se foto af ny dronning fra foråret sammenlignet med den gamle slidte dronning. De to gule bånd kan kun anes.
Øverst. Ny dronning fra foråret – Nederst gammel slidt dronning nr. 1
Hus 2 – Mørk jordhumle 2
Mørk jordhumle har udviklet sig enormt – det er huset med mest trafik ud og ind. Det ser lovende ud, selvom der endnu ikke er udklækket nye dronninger – men det må snart komme. For en sikkerheds skyld og efter oplevelsen med voksmøllarveangrebet på hus 1 har jeg truffet mine forholdsregler – nu har jeg sprøjtet med et biologisk sprøjtemiddel (tilladt i økologisk landbrug imod larver af kålsommerfugle) Bacillus thuringiensis (B.t), som er en bakterie, der bevirker, at larverne straks ophører med at spise og dør efter 3 dage. Dette sværger mange humle- og bi-entusiaster til. I hvert fald vil jeg så vidt muligt kontrollere noget oftere….
Hus 3 – Mørk jordhumle 3 (den skikkelige)
Her flyver de nye dronninger ud og ind – laver deres orienteringsflyvning – kommer tilbage og har deres begynderproblemer med klappen – HVOR ER DET SKØNT at høre de store BRUMBASSER igen efter halvanden måneds fravær – disse potentielle beboere af næste års humlekasser – her ses et lille 20 minutters underholdende sammendrag i denne video..”Queen-time”…
Hus 4 – Hushumle
Her flyver imellemtiden også dronninger – se video – Her har jeg efter oplevelsen med Hus 1 haft mine bekymringer – for det er ligeledes en utæt fuglekasse – godt nok med humleklap, men meget udsat for voksmøllet, og den hænger kun få meter fra Hus 1. Her har jeg også brugt B.t – men her, som med Hus 1, er det umuligt at kigge i kassen og kontrollere. I øvrigt er det den mest aggressive humleart – det har jeg dog ikke bemærket endnu – men det kommer måske efterhånden, som folket udvikler sig.
Hus 5 –Agerhumle 1 (carport-humlen)
Her ser det også godt ud – de lever deres imellemtiden skjulte tilværelse bag et væld af blomster og æblegrene – dette er kun godt, da klappen vender imod vest, så der er skygge for den ellers så kraftige eftermiddagssol. Selve kassen står jo køligt i carportens skygge. Har også fået T.b, som ikke skader humlebier og deres yngel overhovedet.
Hus 6 – Lille skovhumle 1
Ved sidste opdatering var aktiviteten allerede aftaget kraftigt – Så jeg regnede ikke med at se nogle bier overhovedet her efter en uge – med videoen kunne jeg dog iagttage, at en arbejder og måske ny dronning fløj ind og ud af og til. Jeg besluttede mig for at kigge nærmere i kassen. Det var, hvad jeg så – se video Senere på dagen gjorde jeg denne tilfældige og helt specielle iagttagelse/optagelse…. En snyltehumledronning kom brummende forbi – først troede jeg, det var en lille skovhumledronning – men underlig langsom adfærd og så en lys hale og lys krave… Iphonen hurtigt frem, og så blev der atter en speciel video ud af det (undskyld den urolige hånd) så blev der atter en speciel video ud af det (undskyld den urolige hånd) – video Her er tale om et angreb fra Skovsnyltehumlen (Bombus sylvestris) – som netop snylter på lille skovhumle – den ligner denne en del – men adskiller sig fra denne med flere kendetegn. Mørke vinger – pansret hårfattig krop, krum halespids – rundt hoved samt ingen pollenkurve. Alle kendetegn som med tålmodighed kan ses på videoen.
Snyltehumler er interessante humler – jeg vil dog sige som om vindmøllerne – gerne andre steder men ikke netop i min have. Det er humlebier, som med evolutionen har udviklet en “gøgeadfærd” – på tysk hedder den derfor også meget kendetegnende – “Kuckuckshummel” eller “Gøgehumle”.
Jeg vil på et senere tidspunkt og sted her på bloggen fortælle nærmere om disse – men kort fortalt: Snyltehumledronningerne kommer frem senere på foråret, når deres værter har fået de første arbejdsbier. Hver art snyltehumle har sin foretrukne vært. De lugter sig frem til værternes reder – trænger ind i deres reder, og alt efter værtens udvikling og adfærd anvender de forskellige raffinerede strategier. De kan skjule sig i boet og tilegne sig dets lugt. Tage kampen op med værtsdronningen og dræbe denne eller dominere denne – kan også selv blive dræbt eller forjaget. Lykkes besættelsen, lægger snyltedronningen sine æg i dronningens ægbeholdere og lader arbejderne passe disse og forsyne disse med nektar og pollen. Ud kommer nu kun snyltehumledronninger og droner – ingen arbejdere.
Hus 7 – Agerhumle 2
Agerhumle nr 2 udvikler sig ligeledes efter planen – langsomt men sikkert som nu agerhumler gør – til gengæld skulle man så kunne have glæde af dem helt hen til oktober siger de vise humleentusiaster – de er som sagt hyggelige at have med at gøre – man har indtrykket af, at de ikke bevæger sig uden for haven og at man kender næsten hver og en. De burde kaldes “hushumler” i stedet for agerhumler og hushumler “træhumler” i stedet for hushumler (Det gør sidstnævnte også i Tyskland, Østrig og Schweiz). Der findes også en mørk form af Agerhumlen – “sjællænderen” som ses øst for Storebælt – havde netop i forløbne uge lejlighed til at filme den – se video her Hos os har vi til gengæld de flotte rødbrune “jyder”…
Hus 8 – Mørk jordhumle 4
Den sidst tilkomne mørk jordhumle udvikler sig stadig og her er ikke meget mere at berette – de første dronninger ventes nok tidligst om 8-10 dage hvis at går godt – hvis voksmøllet eller en snyltehumle kommer i vejen. Indtil nu har humleklapperne holdt stand… for en sikkerheds skyld også Bt i reden – ellers lavendelolie omkring udluftningshuller og indgange hvor bi-duften er mest koncentreret…
Hvis man vil forsøge sig med humlebier i egne kasser, kommer man ikke uden om disse tre bøger – især førstnævnte bog af Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn indeholder megen viden og et helt livs erfaring med de enkelte humlebiarters adfærd og egenart. Desuden forklares den aktive og passive indkvartering af humlebier, samt de farer og risici i form af snyltere, parasitter og skadedyr, som humlebier er udsat for – hvordan man kan forebygge og minimere farerne for humlebiboet samt hvilke planter humlebier elsker. Fauna Verlag 6. Auflage 2014/18
Den anden bog fra Dave Goulson blev bestseller i mange lande verden over i 2015. Med rette – den har inspireret mig og mange andre til denne hobby igennem dens godt skrevne og uforbeholdne kærlighedserklæring til de små, hyggelige skabninger…. Her er den tyske udgave.
På dansk: “Humlen ved det hele…”
Humlebier af Yoko Luise Dupont & Henning Bang Madsen, Natur og Museum nr. 1, 2010,
Hæfte om de danske humlebiarter, deres livscyklus og levevis. Det bedste, der er skrevet om humlebier på dansk.
Den lille handy bog af Susanne Harding (93 sider/A5) er illustreret med flotte fotos af bl.a. bi-ekspert og forsker Henning Bang Madsen. Bogens styrke er helt sikkert udvalget og behandlingen af de væsentligste bi-planter og vækster, inklusiv tilhørende nektar- og pollenværdier sidst i bogen. Her gives gode råd til anlæggelse af en bi-venlig have. De almindeligste forekommende vilde bier i haven er kort beskrevet. En anbefalelsesværdig bog til alle bi- og haveinteresserede.
Koustrup & Co. 1. udg. 3. oplag 2021
Links til gode sider om humlebier og andre vilde bier:
Specielt for humlebier: Danmarks humlebier.dk Dansk side om humlebier, hvor der kan hentes megen god viden om humlebier — desværre ikke opdateret siden 2014….
Danske sider: bieridanmark.dk En landsdækkende forening, der varetager de vilde biers tarv. Laver bl.a. kolonihaveprojekter, skoleprojekter og forskellige events. Som medlem får man også tilsendt en humlebivifte med 12 af de almindeligste humlebi arter, samt den nyudgivne bog fra bi-forskeren Yoko Luise Dupont (for året 2025-26). Et medlemskab kan på det varmeste anbefales.
Plan Bi En dansk forening, der ligeledes varetager de vilde biers tarv – med shop.
vildebier.dk En side, hvor Maria og Jørgen Gram-Jensen formidler information om Danmarks vilde bier. De seneste forskningsresultater omtales her. En fin og overskuelig blog. Se iøvrigt deres sammenfatning af publikationen “Evaluating competition for forage plants between honey bees and wild bees in Denmark”.Rasmussen et. al april 2021,
Norsk sider: La Humla Suse Norsk organisation der varetager de vilde biers tarv og samarbejder med de ovenstående danske organisationer/foreninger. Se især deres sidste 3,5timers Webinar på YouTube her
Den norske artsdatabanken – En side der beskriver de norske arter af humlebier. Meget anvendelig også for danske forhold. Efter min mening er det det bedste sted at lære noget om humlebiers anatomi og fysiologi – meget flotte fotos med forklaringer. Utallige referencer.
Tysksprogede sider: http://www.wildbienen.de/huarten.htm Denne side giver en meget detaljeret beskrivelse af alle forhold, der vedrører de enkelte humlebiarter. Dette gælder i øvrigt også alle de andre vilde bier.
http://www.bombus.de Giver ligeledes en beskrivelse af de enkelte arter, men er især interessant pga. vejledningen i alt, hvad der vedrører humlebikasser, deres opbygning, opstilling samt ikke mindst hvordan man får kasserne beboet – passivt såvel som aktivt.
Das Hummelhaus Rigtig god og professionel side af Harry Abraham – en af pionererne på området – alt der vedrører humlekasser, skadedyr, humlebiklapper, foderautomater – inkl. salg af disse.
Nabu Niedersachsen Pendanten til Danmarks Naturfredningsforening kommer med beskrivelser af de vigtigste humlebiarter i Nordtyskland.
Naturgartenfreude.de God side af Werner David vedrørende vilde bi- og humlebiarter med forum og shop
Familie Oehlschlägel´s hjemmeside Insektenstaten.de er også et besøg værd. Begge tager de ud og redder humlebi-, bi- og hvepsefamilier som står i vejen. Især Hummeltagebücher – Humlebi-dagbøgerne er værd at følge med i.
Aktion Hummelschutz Foruden generelt om humlebier bør ranglisten for humleplanter fremhæves, hvor de enkelte blomsterplanter rangeres ud fra pollen-/nektarudbytte afhængigt af årstiden.
http://hummelgarten.ch Elke Reuss fra Schweiz har lavet en blog for have- og humlebi-entusiaster med flotte fotos og især hendes plantelister “Hummelparadis”, som jeg til dels har oversat til dansk – er et blik værd, når humlebi-haven skal anlægges.
Blomsterkalender Tysksproget side, hvor du hurtigt kan slå op, hvad der blomstrer, hvornår.
Engelsk sprogede sider: https://www.bumblebeeconservation.org/white-tailed-bumblebee-species/ The Bumblebee Conservation Trust – engelsk organisation netop stiftet for at redde humlebierne – er foregangsorganisation for mange andre humlebierelaterede organisationer – fx nedenstående..
Blogs om bi-haven og -blomster og bæredygtighed. Danske sider: HaveABC.dk er en rigtig god side om alt, hvad der hidrører fra haven – vejledning og tips om snart sagt alt. Fungerer som mit haveleksikon.
Tagtomat.dk er både webshop, vidensbase og rådgivningscenter på samme tid. Et udtryk for de 2 sidstnævnte ting kommer til udtryk i…
“Grow Like Tomorrow – vejen til fremtidens bæredygtige fødevaresystemer” – er en meget anderledes og anbefalelsesværdig bog/E-bog udgivet under Creative Commons Licens. Redaktør og igangsætter Mads Boserup Lauritsen og indehaver af “TagTomat” er det lykkedes at samle bidrag fra et stort antal skribenter til reelle “cases”, der eksemplificerer og viser retningen for bæredygtig fødevareproduktion. Det er meget opløftende læsning – man bliver overrasket over, hvor mange inspirerende igangsættere der findes i dette land. Download den gratis her sammen med mange andre læsværdige titler – også for elever og skolelærere er der noget at hente!
Vejledning om og køb/bytte af frø og planter. https://www.mellemhaver.dk Haveside med gode tips og en frøbørs, hvor man kan udveksle frø og planter
Albinos frø er en stor velassorteret frø handel med rigtig gode så-vejledninger som jeg på det varmeste kan anbefale. Kommer regelmæssigt med interessante nyhedsbreve.
Jelitto Staudensamen Er en stor tysk online frøbutik, som jeg har rigtig gode erfaringer med. En af grundene til, at jeg ofte har benyttet denne, er, at jeg bor i Flensborg. Udvalget er meget stort, og planterådgivningen helt i top. Eneste ulempe er portofri forsendelse først ved indkøb over 25€.
Gartneren.dk Er en side, der foruden gode råd om haven indeholder alle latinske blomsternavne. Jeg bruger især navneregistret meget latin-dansk og omvendt.
YouTube videos :
Der Hummeldoktor – Min absolute yndlingsvideo af Eberhard v Hagen (forfatter til bogen: “Hummeln”)
Hvis du gerne vil hurtigt i gang med at gestalte din have humlebi-venlig, kan du passende starte med de 1-årige blomsterplanter. Jeg har med venlig tilladelse oversat en liste fra Elke Reuss – en schweizisk humlebi-entusiast. Jeg medgiver, at det er lidt sent på sæsonen – men nogle af planterne kan man stadigvæk nå at så. Se nedenfor.
Her vil jeg give et indblik i mine bifolks nuværende tilstand og interessante hændelser siden præsentationen af selve indkvarteringen eller indflytningen, om man vil.
Overordnet set har det indtil nu været en stor fornøjelse og et lyspunkt i disse coronatider at beskæftige sig så meget med de hyggelige brumbasser. Vejret har jo været fremragende, og det har bekommet familierne vel. I det følgende vil jeg ligesom i præsentationen tage hvert hus i kronologisk orden. Se også 2. opdatering- 14. juni Se også 3. opdatering – 24. juni Se også 4. opdatering – 14. juli
Hus 1 – Mørk jordhumle 1
Jordhumlen i spurvekassen har udviklet sig prægtigt og kom med afkom som forudset omkring 1. maj efter ca. 21 dage – de små minis fløj ud for det meste om morgenen, og efter et orienteringsflyv begav de sig ud i den farefulde verden for at samle nektar og pollen til dronningen og de kommende generationer af arbejdsbier, dronninger og droner. Dronningen fløj stadigvæk ud – men kun de første dage – så tog arbejderne over – jeg var glad og lettet – nu var der ikke så stor risiko for, at hun skulle forlise.
Mørk jordhumle dronning, 1.generation arbejder og lillefinger
Imellemtiden flyver bestemt 3. generation arbejdere ud – disse er større, og for et par dage siden om morgenen blev opmærksomheden fanget af en dyb brummen og en dronning, der lavede orienteringsflyv ved kassen – de nye dronninger var begyndt at vise sig – det er jo hovedformålet med det hele – at sikre de næste generationer og evt. forøge populationen!!
Hver morgen de sidste 3 dage er der kommet nye dronninger til – et orienteringsflyv – en ny dronning. Jeg har set det 3 gange, så der er mindst 3 nye dronninger til næste år fra den kasse – men jeg håber, det varer ved juni, så der er 10-15 dronninger til næste år – man skal huske på, at kun ca. 10% af de nye dronninger får succes det efterfølgende år. Video – Ny dronning vender hjem efter jomfru-togten….
Hus 2 – Mørk jordhumle 2
Også denne dronning har overstået den første farefulde periode, hvor hun selv måtte sørge for nektar og pollen til den 1. generations arbejdere. Herfra flyver arbejderne flittigt og frekventerer fra dag til dag – nu venter man bare på de første dronninger og droner…
Denne familie passer godt på – stiller vægterbier – ved indgangen – nogle gange ligger de på ryggen og ser farlige ud – men de hverken brummer eller gør anstand til at stikke, selvom man åbner klappen.
Humlekasse nr. 2. En mørk jordhumle arbejder som vægterbi i indgangen.
Hus 3 – Mørk jordhumle 3
Også her ser det godt ud – arbejderne flyver flittigt ud og ind – her har arbejderne fundet en anden løsning på dørvogterproblemet – de stopper indgangen til, så de netop lige kan komme ud og ind. Dette er også meget typisk, som jeg har læst det. Her har de nye dronninger ikke indfundet sig endnu.
Hus 4 – Hushumle
Hushumlen flyttede ind i mejsekassen, og jeg var lidt spændt på, om den ville klare det, da væggen er vestvendt og til tider meget varm – men i mellemtiden vokser æble-espaliet godt og skygger komfortabelt for kassen – her flyver arbejderne også flittigt ud og ind – af og til må en ny arbejder hjælpes efter sin 1. tur (hvis man alligevel er lige i nærheden) se video – En varm eftermiddag blev det dog for varmt for dem – jeg hørte en højlydt brummen henne bag æblerne – en arbejder ventilerede flittigt. – se video
Hus 5 – Agerhumle 1
Min første agerhumle bor komfortabelt i carporten (se foto) i en af mine “luksuskasser”, som fik udgang ud til baghaven. Den trives åbenbart så godt med det, at afkommet også flyver flittigt herfra. Agerhumler er nogle hyggelige og godmodige “fætre”, der som regel bliver indenfor 100 m fra boet. Dvs. at dronningen og senere dens afkom ser man tit og oftere og oftere i sine blomster, efterhånden som boet vokser – man får ligefrem et personligt forhold til dem – ved mig flyver de ofte direkte fra kassen ud i de nærliggende blomster – derfor er det for dem endnu mere vigtigt, at man sørger for humlevenlige planter i haven – dertil mere andet steds.
1. Agerhumle – carport-look – der var ikke plads til tagudhænget – derfor vender taget “på hovedet”
Hus 6 – Lille skovhumle 1
Den lille skovhumle-dronning var mest synlig, da hun søgte rede – her svævende hun tilpas roligt, til man kunne iagttage denne fikse lille sorte humlebi med rød hale – hvis den ikke var så buttet, ville man anse den for en stenhumle-arbejder (B. lapidarius).
Da den yderligere havde valgt humlekassen i det mørkeste hjørne af haven – troede jeg mange gange, at den var forsvundet – igen en varm tanke til mit mini-DV-cam. Her kunne jeg se den livlige trafik ind og ud af klappen, når jeg hurtigspolede DV’en. Når jeg stod tæt på huset, fløj arbejderne ofte en “æresrunde” og satte sig et stykke fra kassen i vedbend’en – når jeg gik, fløj de kort efter ind…
De sidste par uger er aktiviteten langsomt dalet til kun nogle få flyvninger i timen. De er kendt for at danne små familier på 50-150 individer, imodsætning til mørk jordhumles op til 400-600 individer. Staten opnår også hurtigere sit klimaks og går til grunde. Om det er ved at være tilfældet her, skal jeg ikke kunne sige – men jeg optog en hændelse for 14 dage siden – her kravlede en dronning ud af kassen og fløj langsomt væk – hvorvidt dette var den gamle dronning, som var smidt ud af en piraterende dronning – eller om det drejede sig om en ny dronning eller en evt. piraterende dronning, selv ved jeg ikke.- se selv videoen. I dag åbnede jeg så boet forsigtigt og så en dronning kravle rundt samt en død arbejder – jeg lukkede straks for kassen igen – de næste dage giver måske svaret…
Hus 7 – Agerhumle 2
Kassen står lige 2 m fra stuevinduet under en hortensia – denne købekasse har jeg forbedret med klap, udluftningshuller og tagudhæng samt fjernet mellemrummet for at skaffe mere plads.
Arbejderne flyver flittigt, og det bliver flere og flere dag for dag. Har inspiceret kassen 1. gang, og dronning og arbejder kravlede roligt videre uden stort påstyr – blot en arbejder lagde sig på ryggen i angrebsposition – men ikke noget med at flyve ud og angribe….
Godt at udvalget af blomstrende humleplanter i min have stiger parallelt med mængden af agerhumler….Video – Her ses en arbejder med store røde pollensække. Her er endnu ikke klækket dronninger og droner – agerhumlen tager sig god tid, og kolonien udvikles langsomt – så den vil jeg – om alt går vel, forhåbentlig have meget glæde af…..
Hus 8 – Mørk jordhumle 4
Mørk jordhumle nr. 4 kom sent i gang – vel 14 dage efter alle de andre jordhumler – imidlertid flyver arbejderne også flittigt herfra – så det lover også godt her..se video af en ung arbejder
Hus 9 – Lille skovhumle 2
Den sidste dronning, som noget overraskende besatte rødhalsekassen, samlede flittigt ind 16-17 dage for pludselig ikke at dukke opmere. ærgerligt, når nu hun var kommet sålangt. Om hun er blevet offer for en musvit, en bil, sult etc. kan man kun gisneom, men det er tab, som man måforvente. Mange “hobbyhummelværter” regner med op til 50% tab. Egentlig kan man først være sikker, når de nye dronninger dukkerop. I mellemtiden kan bl.a. voksmøl og snyltehumler ødelægge hele kolonien…
Nedenfor er, hvad jeg fandt i den tomme rede efterfølgende – en tom vokskrukke (måske alligevel fødemangel) og 4-5 larver i puppestadiet.
Forladt rede af lille skovhumle – øverst ses en tom vokskrukke – nedenfor 4-6 kokoner næsten udviklede arbejdsbier.
