De sidste 14 dage har vejret været næsten sommeragtigt og meget tørt – de sidste dage er vi endelig blevet velsignet med hårdt tiltrængt regn.
Humlebierne er i perioden flyttet ud og ind i højt tempo. Det er især hushumlebi-dronningerne, der har drevet gæk med en. Den første indflytter flyttede ud efter 3 uger uden spor af nektarkrukker eller yngleceller – kassen tjente vel kun til overnatning? Hushumledronningen i rødhalsekassen forsvandt efter 14 dage – har endnu ikke kigget i kassen. Det samme skete for kassen på jorden – ligeledes uden spor af yngleceller. Om det drejer sig om sygdom, ubefrugtede dronninger eller noget helt andet, kan jeg ikke svare på.
Den lille skovhumledronning i gærdesmuttekassen forlod ligeledes sit domicil – ligesom sidste år i øvrigt.
Tilbage er blevet 5 hushumlebifamilier, hvoraf de 4 har udviklet sig godt og kan allerede vise et stort antal afkom. Se videoen nedenfor af 2 af familierne.
Kassen med mørk jordhumle udvikler sig også – hver morgen starter nye, efterhånden større og større arbejdsbier deres jomfruflyvning.
Agerhumledronningen flyver stadig troligt sine runder i haven og forlader nødigt denne – men den har det jo også godt hos mig – masser af pollen og nektar fra de dominerende stauder som tre arter af lungeurt, kulsukker og oksetunge.
Kulsukker og agerhumlebi dronningLungeurt
Om ca. 10 dage forventer jeg de første arbejdsbier, hvis alt går vel….
Nye indflytninger her i maj udgøres af 2 havehumlebi-dronninger – sikkert “tilbagevendere” udklækket i sidste års havehumlekasse (se video nedenfor). I hvert fald befinder begge kasser sig ikke mere end få meter fra sidste års kasse. Jeg havde dagen forinden set et par dronninger søge ivrigt langs vedbendshækken, hvor kasserne står.
Havehumlebier gør ikke meget væsen af sig. Umærkeligt svæver de hurtigt, målrettet med stille, dyb brummen af sted i haven, i modsætning til de mørke jordhumlebier, der med høj brummen langsomt inspicerer omgivelserne. Havehumlebierne finder også selv ind i kasserne og skal ikke hjælpes, som det ofte er tilfældet med jordhumlebi-dronningerne.
Siden sidste blogindlæg d. 7. april er der sket en hel del. Vejret har i perioden været kendetegnet ved tørke og kolde nætter – mange gange nær frysepunktet eller lidt derunder. Nye dronninger vågnede først op og begyndte deres søgning fra middagstid af.
Det har dog indtil nu været en succesfuld sæson….
Af de 6 hushumlebi-beboelser (B. hypnorum) er der nu blevet hele 8 evt. 7 beboelser – jeg skriver sådan, fordi den 1. dronning tilsyneladende flyttede ud – kassen var helt tom efter 3. uge, da jeg kiggede ind i denne – ingen spor af vokskrukker eller æglægning. Den er måske flyttet til en anden ledig kasse. I dag var jeg igen ude og kigge efter – her kom atter en hushumlebi-dronning kravlende mig i møde – de følgende dage vil vise, om den bliver og begynder at hente pollen.
Nr. 7 og 8 flyttede ind for ca. 10 dage siden og flyver flittigt pollen ind. Se videoen nedenfor..
For en uge siden besatte en lille skovhumlebi dronning (B. pratorum) gærdesmuttekassen i værkstedsudhænget – ligesom sidste år. Igen var jeg henne og formindske indflyvningshullet, så den kunne have kassen i fred for fugle. Næste år vil jeg opsætte en kasse her. Se videoen ovenfor.
Næsten samtidig med lykkedes det mig nænsomt at indsætte en søgende agerhumle (B. pascourum). Den kvitterede med en fin orienteringsflyvning, som jeg desværre ikke nåede at filme. Her er dog en frekvens, hvor den flyver ind. Se videoen ovenfor.
I mellemtiden er så de første “mini’s” dukket op – altså den første generation af arbejdsbier. Disse er altid bitte små – ikke større end en fingernegl. Hos 4 hushumlefamilier og kassen med mørk jordhumlebi (B. terrestris) er der afkom at se. Se videoen nedenfor.
Med fremkomsten af arbejdsbier begynder også snyltehumlebi-dronningerne at dukke op. Disse pansrede “kampmaskiner” uden pollenkurv, mørke vinger og dyb brummen forsøger nu at overtage deres værtsart ved enten at dræbe dronningen eller jage hende væk for derefter at overtage arbejderne, dræbe ynglen og så lægge sine egne æg og opfostre sit eget afkom.
Ikke mærkeligt har jeg set netop hussnyltehumlebi-dronninger (B. norvegicus) kredse rundt omkring carportkasserne. Her må duften af de 4 hushumlebi-familier være enormt koncentreret. En nåede jeg endda at filme, mens den forsøgte at overvinde humleklappen. Nedenfor ses en kort sekvens….
Nogle humlebientusiaster slår snyltehumbierne ihjel, hvis de ser dem, men de er jo ligeså værdifulde som deres værter – thi mange snyltehumlebier indikerer også mange værtshumlebier og dermed gode forhold for humlebierne. Her gælder også loven om rovdyr/byttedyr-forhold hh parasit/værtsforhold. Går bestanden af humlebier op, stiger antallet af snyltehumlebier og omvendt. Jeg nøjes med at jage dem væk – men man kan jo ikke stå vagt ved kasserne hele tiden. Desuden ville det også være interessant at følge udviklingen af en snyltehummel – måske kan jeg jo berette herom senere…?
Hushumlebierne formindsker ofte indgangen med redemateriale – herved beskytter de dem imod fremmede dronninger og til dels snyltehumlebierne.
Senere posterer de vagtbierne.
Kort status og udsigt
Sådan er situationen nu i min “humlehave”..
4 hushumlebi-familier med arbejdere
3 hushumlebi-familier uden arbejdere – forventes at dukke op i løbet af 5-10 dage
1 hushumlebi lige flyttet ind – usikker endnu
1 mørk jordhumlebi-familie med arbejdere
1 agerhumlebi – har samlet ind i ca. 4 dage
1 lille skovhumlebi har samlet ind i ca. 10 dage
Der er ikke så mange søgende mørk jordhumlebier mere. Der er stadig en del søgende agerhumlebier og overraskende nok stadig de tidlige hushumlebier. De senere arter som havehumlebi (B. hortorum) samt stenhumlebi (B. lapidarius) har jeg set enkelte af. Håber stadig på en “tilbagevendende” havehumlebi (en har været inde i kasserne og kigge) – man kan jo håbe.
Så blev også den sidste carportkasse beboet – af en hushumlebi-dronning selvfølgelig. Sandsynligvis også en søster til de andre 5 indflyttede dronninger. Jeg havde forventet nogle indflytninger – p.g.a. ynglesuccesen sidste år, men ikke så mange – især ikke vejret taget i betragtning. Regn og blæst er ikke humlebi-vejr.!!!
Hullet i bagsiden af carporten, kassen befinder sig på den anden side – inde i selve carporten.
Jeg vil næsten vove påstanden, at der er hushumlebier i nabolaget, og man placerer en kasse i hovedhøjde, så får man også hushumlebier boende. Det er dog også en vagtsom art, og nogle vil mene, at det er den aggressiveste humlebiart. Min erfaring er, at dronningen er vagtsom, hvis man befinder sig inden for 2 m fra kassen. F.eks. flyver den ikke ind i kassen, men drejer hellere en “æresrunde” på et par min. inden den kommer igen. Ved de andre arter, som f.eks. agerhumle, havehumle og til dels mørk jordhumlebi, kan man stå ved kassen, uden det generer dem synderligt. På den anden side kan jeg efterfylde legoklodsen med sukkervand, uden det generer den. Hushumlebiarbejderne er derimod vagtsommere end dronningen og kan godt finde på at flyve ind i hovedet på en. Selv er jeg ikke blevet stukket – endnu, men en kollega kiggede lidt for nysgerrigt på en mejsekasse, og ud kom en hushumlebiarbejder og stak ham lige på næsen. Det gjorde ondt!
I øvrigt blev jeg stukket 3 gange sidste sæson af humlebier. Alle gange min egen skyld…. 1. gang samlede jeg en halvdød mørk jordhumlebi op i hånden – reflektorisk stak den mig overfladisk. 2. gang ved opsamling af nogle afskårne staudeblomster. 3. gang trådte jeg på en mørk jordhumlebi, mens jeg inspekterede en kasse.
Fælles for alle stik – de er sandelig smertefulde – men efter ca. en time er smerten næsten væk. Hvorimod hvepse gør både ondt og smerter samt klør længe efter. Vil man gerne have hushumlebier i kasser, så sæt dem op lidt afsides, hvor man ikke skal passere forbi hele tiden. Hushumlebien er i øvrigt en af de få humlebiarter, som er i fremgang over hele Europa. Det er endda en relativt ny art. F.eks. var den ikke set i Storbritannien før så sent som 2001. I 2010 dukkede den op på Island. Jeg ser den ofte i tagudhæng på sommerhuse og i mejsekasser. Nu venter jeg endelig på tørvejr, stille og lunt forårsvejr – så håber jeg på nogle flere søgende jordhumle-, agerhumle- og lille skovhumlebier. Herefter kommer havehumle og forhåbentlig en smuk sort-rød stenhumlebi-dronning forbi……
I sidste indlæg meldte jeg den første indflytning 2022 – efter en lille tur med 3 overnatninger sydpå i dejligt forårsvejr var spændingen stor ved hjemkomsten – ville hushumle-dronningen stadig være der, og ville der eventuelt være kommet flere indflyttere til? Vejret havde jo været strålende.
Efter en tur i haven tirsdag morgen og bevæbnet med mit uundgåelige Sony DV fik jeg hurtigt syn for sagen. Ikke nok med at 1. hushumlebi-dronning stadig fløj lystigt frem og tilbage imellem kassen og naboens udsprungne Seljepil – der var også kommet flere “søskendedronninger” til.
Endnu to “garagekasser” var blevet besat, samt en kasse i haven plus en rødhalsfuglekasse også. Status er nu 5 beboelser med hushumlebier!! – det er helt sikkert “hjemvendere” fra sidste års 2 succesfulde familier.
Jeg har haft travlt med at påsætte humleklapper, efterhånden som jeg opdagede indflytningerne for at undgå “slagsmål” imellem dronningerne. Flere tyske humlebi-entusiaster beretter nemlig, at de hjemvendende “søskendedronninger” ikke sjældent kæmper om deres “gamle” hjem – ofte med døden til følge. Hvis man så kan komme til at sætte klapper på – hh. dreje lidt rundt på kasserne (om aftenen, når dronningen befinder sig i kassen!), så kan dette undgås. Desuden har jeg, grundet det pludselige vejrskifte med sne og kulde, begyndt at fodre dronningerne med sukkervand på trinbrættet. Det lærer de hurtigt at værdsætte – sidste år var det en succes. Sjovt at se, at de lige stikker hovedet ud af humleklappen – slubrer sukkervand fra legoklodsen i sig og så ind igen. Se filmsekvensen nedenfor af de 5 dronninger.
I morges vågnede man så op til vinter med et tykt lag sne, som dog næsten smeltede i løbet af dagen – se fotos nedenfor.
Bjergfersken i sneHumlestand 1 – Mørk jordhumle øv tv – Hushumle øv th
Hen på dagen blev det mildere, og der var sandelig enkelte mørke redesøgende jordhumlebier undervejs trods sneen, der dækkede. En af disse kom ind til mig i værkstedet – tog sig god tid – svirrede fortroligt rundt om mig og blev dog efter et par minutter træt af legen og satte sig i vindueskarmen. Jeg satte mit velafprøvede “toiletpaprør” hen for næsen af hende, og svupti forsvandt hun ind i det. Ud med paprøret og dronningen, forsigtigt fik jeg lirket hende uden protester ind igennem hullet i kassen (øv. t.h.) – se fotoet. Efter 2 min åbnede jeg atter for indgangen – først efter 40 min besindede hun sig for at komme ud – det var et godt tegn. Hun kvitterede med en fin orienteringsflyvning – se film nedenfor. Man fristes næsten til at sige “hvor svært kan det være?”……
Mørk jordhumle indflytning
Resten af eftermiddagen fløj hun nu regelmæssigt ud og ind af kassen. Sæsonen er kun lige begyndt – flere redesøgende mørke jordhumlebier er set – en enkelt agerhumledronning og enkelte lille skovhumler også. Nu skal det milde vejr bare vende tilbage i næste uge….
Knap havde jeg opfordret til opsætning af humlebikasser, da den første humlebidronning – en hushumlebi – flyttede ind – ligesom sidste år og i den samme kasse.
Sjove oplevelser følger med denne hobby. I haven foran carportkasserne var jeg i færd med at udprikle planter, da en hushumledronning brummede forbi mig søgende langs husgavlen og carporten, som jo hushumlebier har for vane. Den startede med at inspicere mejsekassen; den fandt den gudskelov ikke attraktiv nok – fortsatte til de næste to huller med tilhørende kasser – med samme resultat.
Ved 3. hul gik den ind – samme kasse hvor sidste års 1. hushumlebi-dronning også flyttede ind – blot en uge senere. Det er mere end sandsynligt, at “datteren” er blevet født i denne kasse og er vendt tilbage til fødestedet – et velkendt fænomen. I tysk sprogbrug kaldes disse dronninger “Rückkehrer” – “tilbagevendere”. Da den smuttede ind, fik jeg hurtigt hentet videokameraet og skudt denne film…
1. Humlebi indflytning 2022
Som det ses af videoen kunne det næsten have været tale om sidste års 1. indflytning – se blogindlæg og videoen her.
De sidste dages høje temperaturer har som forventet sat rigtig gang i søgeaktiviteten. Flere mørke jordhumler er set – to styk “Lille skovhumle” (B.pratorum) sås også solende sig på husmuren i dag – jo sæsonen er skudt igang.
Den 1. marts havde jeg mine 17 humlebihuse klargjort til den nye sæson. Tidligt vil nogle nok synes – og der var da heller ingen “brummere” at se og høre.
Først d. 5. marts viste den første humlebi sig – forinden havde en lille vips Forårsvægbi-hun (Anthophora plumipes) været forbi i min “dronninge-magnet” busk, en busk i kaprifoliefamilien – Lonicera purpusii eller “Winter Beauty Honeysuckle”, som spreder sin vidunderlige vaniljeagtige duft ud i haven.
Forårsvægbien minder en del om “lille skovhumlebi” – hunnen er helt sort og kompakt – men er meget hurtigere på vingerne. Hannen er gullig-grå med “skæg” og er aldrig ret langt fra hunnen. Hun flyver ind i mit insekthotel – vel mest for at hvile sig – jeg har nemlig læst, at hun er jordboende. Se videoen nedenfor.
Jordhumlebi og Forårsvægbi i Honeysuckle
Først i dag d. 19. marts har humlebierne startet deres redesøgning – den karakteristiske kredsen lavt over jorden på udkig efter musehuller. Mørk jordhumle som altid – dog har jeg også set en hushumle dronning. Det er de tidlige arter – snart vil Lille skovhumlebi vel også vise sig. Det helt store rykind kommer nok først med nattefrostens ophør og tocifrede dagstemperaturer. Indtil da kan man beskæftige sig med…..
Bygning og klargøring af redekasser.
I et særskilt blogindlæg har jeg allerede behandlet temaet. Mine kasser er mere omstændelige at bygge, men til gengæld lettere at klargøre år efter år da papkassen med al indmaden og “svineriet” blot erstattes med en ny papkarton. Alligevel kan det anbefales lige at skylle kassen indvendigt med kogende vand for at dræbe evt. parasitter. Det samme gælder indgangsrør og humleklap. Ventilationshuller efterses også. Jeg kender til andre humlebi-entusiaster som udelukkende bruger flamingokasser ell. lignende som de skifter hvert år. Mange af de “bringeud-kasser med fødevarer” kan man let tilrette – de har så den fordel at være godt isolerende. Mange kreative muligheder findes – se Elke Reuss´s blogindlæg herom. Iøvrigt er udformning af reden med det rigtige redemateriale (kapok, tørt græs/mos) vigtigere end selve kassen så længe den er tæt og har sikrede ventilationshuller. Ventilationshuller er vigtige – humlebier producerer meget varme og fugtighed – undersøgelser har vist at de bedre tåler kulde end varme – ved 28-29 grader i boet bliver det kritisk. Derfor er det også vigtigt at sætte kassen hvor der er eftermiddagsskygge f.eks. langs en østvendt hæk – her varmer desuden morgensolen. Uden blomster – ingen humlebier så start med at forspire sommerblomster nu – marts er en god måned hertil – se mit forrige indlæg.
Glæde sig kan man allerede over disse blomster nu..
Roter Weinbergpfirsich – Prunus persica”Påskeklokke -Helleborus orientalis
Ferskentræer står godt op ad en sydvendt mur og er sammen med juleklokken (Helleborus niger), slægtning til påskeklokken (Helleborus orientalis), gode biplanter.
Dagene tiltager nu mærkbart i længde, og sammen dermed forventningens glæde til den kommende bi-sæson. Selvom februar kategoriseres som vintermåned, er der ikke meget vinter at bemærke. Det kan dog sagtens komme endnu – sidste år startede februar i Flensborg nemlig med en ordentlig omgang sne og et flot sne-landskab. Desværre blev foråret også usædvanligt koldt og regnfuldt.
Min Lonicera purpusii står allerede i fuldt flor til ingen nytte for bierne. Jeg har købt en slægtning til denne – en honningbærbusk (Lonicera kamtschatica) – den blomstrer lidt senere – nok til mere glæde for humlebidronningerne i år. Desuden bestøver de hinanden.
Honningbærbusk (Lonicera purpusii)Krokus står også allerede klar….
Uafhængigt af vejret er der altid nok at tage sig til, mens de nye dronninger overvintrer i deres forhåbentlig tørre og frostfrie vinterdomiciler, f.eks. i musehuller, kompost- og kvasbunker eller nedgravet under tørre bøgehække og vedbendshække.
Lungeurt står også med knopper, der snart vil springe ud. (Pulmonaria officinalis)
Læseværdig litteratur i ventetiden.
Indtil nu kunne man f.eks have læst nye bøger, artikler, blogs etc. til temaet. Et par titler fortjener at blive nævnt her:
En publikation af Rasmussen et. al april 2021, “Evaluating competition for forage plants between honey bees and wild bees in Denmark”. Et meget omfattende studie af konkurrencen imellem honningbier og de vilde bier – et kontroverst tema imellem biavlere og vilde bier entusiaster der ofte fører til ophedede diskussioner. Studiet skaber en bedre forståelse af samspillet imellem honningbiers og vilde biers fødekilder herunder hvilke vilde bier der især er udsat for konkurrence. En udførlig anmeldelse vil her føre for vidt. Jeg kan her på det varmeste henvise til Maria & Jørgen Gram-Jensen’s gode hjemmeside “vildebier.dk” hvor de har skrevet en udførlig, men let forståelig sammenfatning af studiet.
Bogen “Vilde bier & biplanter”. Er kommet i 3.oplag 2021 af forlaget Koustrup & Co. og forfattet af Susanne Harding. Se her
Flere interessante titler har jeg nævnt i min opdaterede link- og litteraturliste liste her
Forspiring af de 1.-årige sommerblomster kan begynde.
En anden spændende aktivitet før humlebi sæsonen er forspiring af sommerblomster og grøntsager. Gode 1.-årige nektar- og pollenfødekilder har jeg tidligere angivet – se her Elke Reuss’s oversatte så-liste her. I februar har jeg delvist startet forspiringen af nogle af mine favoritter…
blåhat, almindelig – flerårig (Knautia arvensis)Det er desuden værd at vide, at man allerede nu kan strø frø ud på steder hvor man gerne vil have valmuer, fingerbøl og kongelys, da de til dels er kulde-kimere og uegnede til forspiring.
I den opdaterede linkliste finder du adresser på frøshops med så-vejledninger som jeg har haft gode erfaringer med. I næste blog-indlæg skal det dreje sig om klargøring af humlebi kasserne…
Vejret har været meget regnfuldt og blæsende den sidste uge og nu er de sidste agerhumlebier også forsvundet. Selv nogle timer sol på mine ellers så populære og stadig flittigt blomstrende Oksetunger (Anchusa officinalis) lokker ingen humlebier til mere – sæsonen 2021 er endegyldig slut!! For godt 14 dage siden var der stadig gang i humlebierne og det lykkedes at filme et par “brumbasser” i de sidste gode humlebiplanter – Blåskæg (Caryopteris x clandonensis) og Muskatel salvie (Salvia sclarea).
Der er dog stadig nok at gøre i humlebihaven. F.eks flytte, beskære og plante stauder – efter al den regn og med dagtemperaturer omkring de 10-14 grader er der ideale betingelser – inden nattefrosten evt. forhindrer dette. Ligeledes kan man pakke sine høstede og nu tørre frø ned i bunden af køleskabet – så har man frø nok til de 1. og 2.årige blomsterplanter som jo skal sås hvert år. Det gælder jo især de bedste planter som Stor voksurt (Cerinthe major), Hjulkrone (Borago officialis), Kornblomst (Centaurea cyanus), Moldavisk drageurt, 1. og 2. årige Slangehoved og Gærdekardebolde. Nogle skal dog sås i august – september for at de blomstrer næste år – det gælder især de u-undværlige humlemagneter og alle 2. årige planter som f.eks Slangehoved (Echium vulgare), Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) og Læge oksetunge (Anchusa officinalis). Nedenfor ses E. vulgare og Anchusa officinalis som nu har dannet de karakteristiske rosetter og vil blomstre engang i maj-juni næste år.
Læge Oksetunge (Anchusa officinalis) i forgrunden – 2. årige Slangehoved (E. vulgare)i baggrunden.
Ovennævnte planter sår også sig selv – man kan flytte dem mens de er meget små (de danner hurtigt en lang pælerod) – grave dem op og fordele dem på de passende steder eller forære overskydende planter væk – de “begavede” vil blive begejstrede!! Det samme gælder Fingerbøl (Digitalis purpurea) som også er 2.årig, se foto nedenfor.
Enkelte eksemplarer af Fingerbøl sætter nye skud mens de blomstrer. Her har jeg haft held med at skære frøstanden tidligt ned hvorpå de atter har dannet roset med blomstring det efterfølgende år. Her ses tydeligt “stubben” af den gamle frøstand. Jo tidligere man fjerner frøstanden jo kraftigere gror skuddene. Nogle Fingerbøl danner ikke nye skud ved blomstring – dem kan man så lade stå og danne frø. De fleste planter dør dog efter blomsterstanden har dannet tusindvis af frø.
Selvsåede 1.årige rosetter af Gærde kardebolle (Dipsacus fullonum). I år vil jeg kun have 4 stk i haven da de indtager meget plads. De er flotte når de blomstrer og meget populære hos humlebierne.
Echiums er blevet mine yndlingsplanter fordi de er smukke, blomstrer længe og er så populære hos humlebierne. Derfor prøvede jeg også at så frø af den store eksotiske art ved navnet Madeira´s stolthed (Echium pininanna – hjemhørende på Madeira) sidste år og kunne stolt præsentere dem i september-blogindlægget . Det kritiske ved disse stedsegrønne tropiske planter er at få dem helskindet igennem den lunefulde danske vinter. Efter flere år med næsten ingen vinter – fik vi netop i år vinter med mange frostdøgn. Det var naturligvis ikke godt for mine E. pininanna´s som trods ihærdig pleje ikke overlevede. Det slog mig ikke helt ud – så jeg såede igen nogle frø af h.h. E. pininanna og candicans og de er nu ligeså flotte som sidste år – alene den stedsegrønne plante uden blomst er flot. I år har jeg så plantet dem ud flere forskellige steder i haven – så næste år må der da være bare én der sætter blomst. I England med det meget milde vinterklima trives planterne godt – undtaget i år her var vinteren også relativ hård og flere kunne begræde tabet af deres 2.årige planter. Der er flere sider med dyrkning og pleje af disse gevaldige bi-magneter se her samt fora. Her er nogle fotos af 5 af mine 15 nu 1.årige planter sået sidste efterår.
Echium pininanna og candicans
Hvis der er nogle herinde som har haft held med blomstringen vil jeg meget gerne høre fra jer!!!
Som nævnt i slutningen af sidste blogindlæg vil jeg her, hvor humlebisæsonen for alvor lakker imod enden, opliste mine favoritblomster- og staudeplanter, som har været mest besøgt af humlebierne – men inden da først en kort status af min humlebihave.
Antallet af flyvende insekter er som forventet dalet væsentligt her medio september. Mængden af sol afspejler her fint flyveaktiviteten – det er kun agerhumlebierne, som er aktive og samler pollen ind endnu. De nye dronninger af arten har været fremme den sidste uges tid.
En jordhumlebi- og stenhumlebi-dronning ses/høres lejlighedsvis – men ellers vil den overvejende del af næste års dronninger have fundet sit vinterdomicil – forhåbentlig et tørt og frostfrit sted i et musehul, ved en træstub, nedgravet under et tykt mos- og bladdække.
“Humlebi-magneterne” 2021
For to år siden startede jeg først rigtigt med at “se min have med humlebiøjne” og begyndte at indsamle viden om temaet. Her stødte jeg på Elke Reuss’ fremragende blog, som sidenhen har tjent mig som ledetråd og inspiration ved kreeringen af mit lille “humlebi-paradis”. Hun har været så venlig at lade mig oversætte hendes blomsterlister, som indeholder kompakt viden om pollen- og nektarværdier, blomstringstidspunkter, biart-præferencer, om ét-, to- eller flerårige planter, giftighed etc.
Jeg har lavet en oversættelse efter bedste evne på følgende blogindlæg. Da mange af de bedste humlebiplanter er to- og flerårige, har jeg først i år rigtigt set værdien af ovennævnte.
Jeg har bedømt mine planter ud fra følgende kriterier:
– Store nektar- og pollenværdier – Gennemgående blomstring hele sæsonen – Valg af overvejende humlebi-planter – Tilpasning til ens pladsmuligheder – cost-benefit-princippet
Jeg har valgt at gå relativt kronologisk frem efter årstiden og starter med marts, da de første og tidligste humlebiarter begynder at komme frem her. Det er selvfølgelig afhængigt af vejret. I år forsinkede det kolde forår vel sæsonen med mindst 1-2 uger.
Mange af blomsterne – især de étårige – vil naturligt nok være gengangere fra sidste år.
Fra februar – marts…………………….
Busk kaprifolie “honeysuckle”(Lonicera purpusii). Igen i år var den favorit i marts-april. Den langsomt voksende bærbusk var blevet endnu større og med endnu flere blomster, som spredte deres vidunderlige vaniljelignende duft i hele haven. Den begyndte allerede at blomstre i februar og fortsatte til begyndelsen af maj. En magnet for de nye dronninger. Den skal man bare have i sin have – havde sat yderligere stiklinger, som allerede blomstrede i år.
Den er sammen med krokus og den endnu tidligere blomstrende julerose (lilla variant) de bedst besøgte humlebiplanter tidligt på sæsonen.
Fra april ……………………………………
Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasium). Dette er en af de absolutte favoritter i april-maj. Alle humlebiarter er tossede med denne plante. Den blomstrer lang tid – efter færdigblomstring skærer man blomsterstandene tilbage, og så blomstrer den igen. I skrivende stund er der stadig 2 blomsterstande! Den breder sig dog voldsomt – men så skær nogle små planter fra og forær dem væk!
Weinbergpfirsich (Prunus persica) med tyske ferskentræer skal endelig også nævnes – faktisk begyndte det at blomstre allerede i begyndelsen af marts – så jeg var noget ængstelig for, om blomsterne skulle fryse – vi fik jo efterfølgende et langt og koldt forår med en del frost. Men den står godt – i læ og tæt på den sydvendte husmur. Som fotoet antyder, havde både humlebidronningerne og ferskentræet meget glæde af hinanden. Som bevis på humlebiernes store bestøvningsevne blev det til over 130 små ferskner på det lille 3 år gamle træ, som jeg netop har plukket!
Almindelig korsknap(Glechoma hederacea). Denne krybende urt blomstrer tidligt og leverer god nektar tidligt på året, og især agerhumlebierne elsker denne blomst. Ligesom ved lungeurt gælder, at denne bunddækkende plante breder sig eksplosivt med sine op til 1,5 m lange udløbere, så vil man have et hurtig humlebivenligt bunddække, er det planten.
Af andre gode nektar- og pollenkilder i nærheden af min have kan jeg nævne naboens seljepil (Salix caprea), som står i hegnet og lokker en masse dronninger til med sine gule pollen- og nektarrige rakler. Nok en af de mest værdifulde biplanter overhovedet. Jeg har desværre ikke plads til den – godt naboen har ;-))
Fra maj………………………………………..
Stor voksurt (Cerinthe major)denne særegne 1-årige plante er et “must” i enhver humlebihave – jeg ser den sjældent i andres haver – det er synd – for den er flot med sine blågrønne blade og de små yndige lilla-blå blomsterklokker. Den har gode pollen- og nektarværdier, og det ved humlebierne at skatte – lille skovhumle og agerhumle især. Skærer man den tilbage efter blomstring, sætter den blomster igen. De store sorte frø er lette at høste og håndtere til næste sæsons forspiring. Sås inde i april. Er normalkimer.
Hjulkrone (Borago officinalis) er ligesom sidste år en af favoritterne. Den 1-årige plante kan med fordel sås ad flere omgange – så har man og humlebierne glæde af dens nektarholdige blomster helt hen til oktober. Omsværmet af alle humlebier bør være en fast bestanddel af enhver humlebihave. Forspires inde i marts. Er mørkekimer.
Lægeoksetunge (Anchusa officinalis). En af de flerårige blomsterplanter, som jeg såede sidste år, og som blomstrede første gang i år. Dens sirlige dybblå blomster er meget smukke og virker særdeles tiltrækkende på humlebier. Dette skyldes de gode nektar-/pollenværdier. Den blomstrer ydermere længe og vedholdende. Skærer man den gamle blomsterstand, sætter den nye skud og blomstrer igen. Således er fotoet tv. kun få dage gammelt. Endvidere er den flerårig, så den er virkelig en berigelse i haven. Nøjsom er den også – jeg så den første gang i naturen ved Diget nord for Slagelse, hvor “den nærmest summede”… Sås i juni-august – er mørke kimærer.
Fingerbøl (Digitalis purpurea er en meget iøjnefaldende plante, der kan blive indtil 2 m høj. Den er kendetegnet ved en relativt lang blomstringsperiode og meget gode nektar- og pollenværdier. Den giftige skønhed starter blomstringen nedefra og op, producerer en stor frømængde og selvsår gerne – finder selv en egnet plads i haven. De små planter kan så fordeles, mens de endnu er meget små.
Den er en fremragende humlebiplante! Især de langtungede humlebier, som havehumlebien, er tæt forbundet med denne plante. Det kan siges meget præcist: Vil du have havehumlebier i haven – så så fingerbøl!
Bjerg-knopurt (Centaurea montana) er relativt tidligt blomstrende med gode nektar-/pollenværdier. Den sætter få, men relativt store blomster, som efter beskæring kommer igen og igen. Den blomstrer helt hen i september.
Muskatelsalvie(Salvia sclarea) er en stor, stærkt duftende flerårig blomsterplante med fremragende nektar-/pollenværdier, som i øvrigt kendetegner alle sorter af salvie. Den blomstrer allerede første år. Det er en typisk humlebiplante – kun humlebier ses samle her. Den producerer masser af små frø, som falder ned, selvsår sig, så man inden blomstersæsonen er omme har masser af små planter til næste år. Den kan sås inde fra marts af og er en lyskimers, hvilket vil sige, at de små frø kun lige skal trykkes ned i jorden. Den blomstrer anden gang efter at være skåret tilbage.
Fra juni………………………………..
Almindelig slangehoved (Echium vulgare) – dette er slet og ret “humlebiplanten over alle”. Denne 2-årige Echium havde jeg hørt og læst meget om i diverse humlebiblogs. Forventningerne var derfor store til sidste års rossetter. Denne prægtige plante overgik næsten alt i skønhed. Stor (150 cm) og mange skønne blomster fordelt på flere fra bunden kommende blomsterstande. Blomsterne blev ved med at komme frem for enden af den foregående blomst. Den blomstrer dags dato 23.9.2021 stadigvæk. Nektar-/pollenværdierne er i top. Den mest omsværmede plante i haven!!!
Skæres blomsterstanden væk ved nogle af de tidligste eksemplarer, så kvitterer den med nye blomsterskud. Skulle man sige noget imod den – så er det, at den netop er 2. årig. Efter blomstringen dør den. Vil du have den hvert år – skal du også så den hvert år – den sætter mange frø – skal sås i august-september – så vil den nå at danne rosetter og blomstre næste år – evt. selvså den sig, og du kan udplante de små kimplanter.
Slangehoved (Echium plantagineum) er étårig – så vil man første år have slangehoved i sin have, sår man også denne. Den ligner meget sin 2-årige fætter, men er ikke så bombastisk og sætter ikke så mange blomster som denne. Den er dog næsten ligeså populær hos humlebierne. De smukke dybblå blomster bryder frem igen og igen “ovenpå hinanden” ligesom ved E. vulgare. De første blomstrende eksemplarer i min have har nået at kaste frø, og planterne er nu atter begyndt at blomstre. Forspires inde fra marts måned.
Småblomstret Salvie (Salvia nemorosa) De fleste salvie-sorter er flerårige, så man har virkelig glæde af dem. Man sætter dem bare et frostfrit sted vinteren over, og så skyder de troligt igen næste forår. Nemorosa er knap så stærkt lugtende, men ligeså populær hos humlebierne. Sås inde fra marts og er en lyskimere.
Hvidkløver (Trifolium repens) må ikke mangle i græsplænen. Alle repræsentanter i Fabaceae (bælgplante-)familien er særdeles gode biplanter med excellente pollen-/nektarværdier. Den udmærker sig ved righoldig og vedvarende blomstring helt hen til september. Er ikke så tørkefølsom som rødkløver (se nedenfor). I år indtog den halvdelen af min græsplæne. Græsplænen bliver meget grøn, når den er der. Den er ligesom rødkløver og kællingetand (nedenfor) en kvælstofsamler.
Rødkløver (Trifolium pratense) såede jeg sidste år med blandet succes – den nåede næsten at tørre ud på taget. I år var sommeren relativt våd, og den kvitterede med en lang og relativt god blomstring. Enkelte gange måtte jeg dog vande den.
Denne plante er måske en af de vigtigste planter for de langtungede og truede humlebiarter, f.eks. kløver-, græs-, jordboende- og foranderlig humlebi m.fl. Se hæftet. “Humlebier”.
Kællingetand (Lotus corniculatus) – endnu en bælgplante og dermed en god bi-plante. Leverer gode nektarmængder, men kun lidt pollen. Den besøges meget gerne af agerhumlebier. Sætter rigtig mange blomster over en lang tidsperiode – så det er en af de meget værdifulde blomster, som man skal have. Den er nøjsom og egner sig godt i rabatter og tørre steder. Er ligesom andre bælgplanter en kvælstofsamler og derfor nyttig til jordforbedring. Fikserer luftens kvælstof ved symbiose med N-fikserende bakterier, som herefter bindes organisk og senere afgives til jorden i form af uorganiske N-forbindelser (næringssalte).
Katteurt (Nepeta racemosa), ligesom alle bælgplanter, er alle læbeblomster (Lamiaceae) gode biplanter, og således også denne urt. Den er velbesøgt af alle humlebier – men også honningbier! Den breder sig voldsomt, hvis man ikke er over den – skær den kraftigt tilbage, og den vil blomstre igen til sent i september.
Honningurt (Phacelia tanacetifolia) er en étårig urt, som er en af de populærste planter blandt næsten alle biarter. Det skyldes den enorme nektar-/pollenproduktion. Jeg har derfor i år indrettet en 3×1 m blomsterstribe på taget udelukkende med honningurt. Den blomstrer næsten som slangehovederne ved, at nye små blomster bryder frem efter de foregående. Der dannes nærmest en “hanekam”. Det er også en god grøngødningsplante. Ses endvidere i næsten alle blomsterstriber. Man kan med fordel så den successivt i løbet af sæsonen. Det varer ca. 8 uger fra man sår, til den blomstrer. De sidste sår jeg i juli – det første hold i marts. Mørkekimere – sås i 3 x frødybde.
Kornblomst (Centaurea cyanus) stod tidligere sammen med kornvalmuerne (Papaver rhoeas) overalt i bøndernes kornmarker op igennem 60’erne. Så kom sprøjtemidlerne, og begge forsvandt. Nu begynder de gudskelov at dukke frem igen i markerne på de økologiske landbrug samt i blomsterstriberne. Det er en smuk étårig plante med gode nektarværdier og middel pollenværdier.I min have vil den altid være at finde. Den blomstrer fra juni til august. Skær afblomstrede hoveder af, og den sætter nye knopper hele tiden. Især stenhumle, hushumle og Lille skovhumle elsker denne. Sås på voksestedet fra marts – er mørkekimer.
Kornvalmuerne (Papaver rhoeas) hører, som nævnt, sammen med kornblomsterne. Valmuens blomster overlever faktisk kun 1-2 dage, så har humlebierne støvsuget blomsten for dens righoldige pollen.
Vil man høre humlebiernes karakteristiske vibrationsbestøvning, så får man rig lejlighed til det her. Humlebierne kaster sig over blomsterne – ofte ser man flere humlebier i samme blomst. De leverer til gengæld ingen nektar. Der skyder dog dagligt nye blomster op fra bunden af planten, så blomstringen kan sagtens strække sig over et par måneder. Er mørkekimere.
Hestemynte (Monarda fistulosa) har jeg i to udgaver i haven. En helt rød og så den lyserøde på fotoet tv. Jeg såede dem sidste år, men først i år blev de ganske store og prægtige. De er meget dominerende i mine bede – men nogle af de største humlebimagneter i år. Jeg har allerede skåret dem tilbage, delt dem og fordelt dem andre steder i haven. Næste år vil jeg forsøge mig med “chelsea chop” (tilbagesnit før blomstring) på nogle af dem. Måske kan jeg tøjle dem lidt på denne måde samt få flere blomster ud af det? De kan sås hele året.
Cremehvid skabiose (Scabiosa ochroleuca) – har været en positiv overraskelse. Den blomstrer og blomstrer endnu her ultimo september. Humlebierne er glade for den – hvis bare man skærer de visne hoveder af, sætter den nye blomster. Jeg har også to andre skabioser (lyslilla og rød), men denne er klart den bedste. Kan sås hele året – er vist kun 1-årig?
Virginsk Ærenpris (Veronicastrum virginicum) sammen med Slangehoved er den prægtigste staude i haven. Den står og lyser op i over 180 cm højde. Som det ses på fotoet, er alle humlebier tossede med denne – snyltehumlebierne inklusive. Hører derfor til i enhver staudehave. Skæres blomsterstanden, og gødes der herefter, kan den blomstre 2. gang. Formeres bedst ved deling efter afblomstring.
Indianermynte eller Anisisop (Agastache foeniculum) var sidste år en af de bedste bi-stauder, og det er den også i år. Den breder sig dog kraftigt – jeg har derfor delt den og sat den andre steder i haven. Den blomstrer længe, og den bør heller ikke mangle i staudehaven. Den selvsås let.
Fra juli…..
Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) denne 2.årige plante med det særegne navn såede jeg en hel del af sidste år. Første år sætter den kun rosetter som fylder en hel del. Her i år udløstes så spændingen og de frembragte over hundrede “boller” – til glæde for øjnene og især for mørk jordhumle. Den til dels 2m høje plante er dog voldsomt pladskrævende – så i år har jeg, trods dens smukke fremtoning, valgt kun at have “4 ét-årige rosetter. Havde jeg en større have ville jeg gerne have haft nogle flere, idet den er længe dekorativ efter afblomstringen – desuden er finkefuglene glade for frøene. Den selvsår gerne.
Moldavisk dragehoved (Dracocephalum moldavica) blev også en meget positiv overraskelse, men det er jo også en læbeblomst. Den er en af de sent blomstrende 1.årige blomster som ivrigt besøges af de langtungede humlebier f.eks. Agerhumlen. Er meget nektarholdig men fattig på pollen. Sås inde fra marts måned.
Purpur torskemund (Linaria purpurea) har jeg sammen med den gule Almindelig torskemund (linaria vulgaris). Den flerårige staude blomstrer flittigt især den gule sort er vedholdende og breder sig ganske kraftigt med dens krybende udløbere. Læbeblomsterne er kun tilgængelige for langtungede bier og begge sorter er da også vældig populære hos humlebierne med et lille plus til “purpurea”. Især sidstnævnte er meget graciøs og skærer du blomsterne tilbage – blomster den helt hen til oktober. Har du sået dem begge én gang har du dem som regel næste år i haven. De selvsår gerne.
Den sidste, som jeg vil nævne i dette indlæg, er den smukke Stokrose (Alcea rosea), som blomstrer relativt sent, men til gengæld længe – sidste år til november hos mig – i år er det slut her ultimo september. Den er en vigtig pollenleverandør for især de nye dronninger inden deres “vintersøvn”. Selvsår gerne, og de små nye planter kan så flyttes, inden deres pælerod forhindrer dette.
Jeg har kun valgt de absolut bedste planter i min have – mange andre gode humlebiplanter har jeg nævnt og vist i de tidligere blogindlæg under menuen “Humlebi-haven”.
I forgårs så jeg en sidste gang til den mørke jordhumlebi kasse nr. 2, hvor der stadigvæk var liv for en uge siden. Her var der kun en enkelt arbejder tilbage, der kravlede rundt blandt alle de udklækkede yngleceller. Begyndende angreb af voksmøllarver kunne konstateres, hvilket er ganske normalt i slutningen af sæsonen, når de sidste nye dronninger har forladt boet, og “vogterbierne” uddør – ja, så går boet langsomt i opløsning, og “oprydningskolonnen” i form af voksmøllet Aphomia sociella tager over. Også i denne kasse havde humlebierne gnavet hul i tyltnettet i ventilationshullerne – næste sæson vil jeg yderligere forstærke med ståltrådnet som i første sæson. (Dertil mere i et senere blogindlæg).
Denne kasse nr. 2 var nok den mest succesfulde af mine 3 mørke jordhumlekolonier i år. Som det ses af det lille filmklip nedenfor, var alle yngleceller klækket, og deraf mange dronningeceller – jeg talte over 30 styk, så det må siges at være en succes – det giver basis for en del “hjemvendere” næste sæson.
Mørk jordhumlebi rede nr 2´s slutstadium
I kasse nr. 1 med mørk jordhumlebi var den sidste humlebi allerede fløjet for over en uge siden. Denne producerede også flere nye dronninger, hvilket jeg bemærkede især om morgenerne i primo juli måned. Hvor mange ved jeg ikke – det er svært at se, da alle ynglecellerne lå lidt hulter til bulter sammen med kapok og strøelse. 10-12 styk kan jeg umiddelbart få øje på – se foto nedenfor.
Den “færdige” rede fra mørk jordhumlebi kasse nr. 1
Status for sæsonen 2021.
Efter en svær sæsonbegyndelse med lange perioder med daglig nattefrost afløst af regnfuldt vejr rettede sæsonen sig op. Mange blomsterplanter og stauder blev forsinkede i år, og ditto udviklingen af humlebierne. Det lykkedes at få alle 6 kolonier igennem med rimeligt resultat, idet 5 af de 6 kasser udviklede flere nye dronninger til næste sæson.
At det lykkedes, skyldes nok overvejende tilførslen af sukkervand i Legoklodser ved indgangene til husene. Dette hjalp dronningerne igennem den første kritiske tid, hvor rugeperioden ikke skulle afbrydes af lange energikrævende nektarsøgninger. Flere dage i træk kunne jeg iagttage, hvordan dronningerne kun lige stak hovedet ud af indgangshullet for i et par minutter at slubre sukkervandet i sig, inden de igen “bakkede” tilbage i kasserne.
I år havde jeg desværre ikke glæden af beboelser med h.h. Agerhumle (B. pascourum) og Lille skovhumle (B. pratorum). Til gengæld fik jeg æren af en ny art, den meget gemytlige havehumlebi (B. hortorum). Heldigvis havde jeg netop i år mange fingerbøl i haven – så der var masser af føde til den.
Jeg håber til næste år at få lokket den flotte Stenhumle (B. lapidarius) i en af mine kasser. I det sene forår så jeg flere søgende dronninger, men mine kasser var åbenbart ikke attraktive nok. Imidlertid har jeg set mange stenhumlebi-arbejdere og droner i min have – så de har jo gudskelov haft succes i nabolaget – godt man så kan tilbyde dem noget at leve af…
De er begyndt at søge vinterhi – i sidste uge var jeg i naturskønne Dollerup Bakker rundt om Hald Sø ved Viborg. Foruden en hel koloni af biulve (Philanthus triangulum), som havde slået sig ned i en sandplet langs asfaltvejen, og en majestætisk kredsende havørn over søen – nød jeg synet af en stor stenhumlebi-dronning, der kredsede over plænen foran “ishuset” i den nordlige del af området. Den var øjensynligt ude efter et vinterdomicil. Efter et stykke tid landede den endelig på græsset og gik i gang med at grave i den forholdsvis hårde og tørre jord. Det har jeg set engang før – det kom der følgende lille videoklip ud af.
Stenhumlebi dronning i færd med at grave et hi for vinteren.
Til trods for eller netop fordi bosættelserne er gået eller ved at gå i opløsning, flyver der utroligt mange humlebier rundt i haven/naturen netop nu. Her har man de sidste 14 dage kunnet se et hav af humlebier i alle variationer: arbejdere, droner og nye dronninger af alle de gængse arter, inklusive snyltehumlebierne i en skøn blanding. Det kan ofte være svært at adskille dem fra hinanden, da også meget slidte og afblegede eksemplarer er undervejs.
Især er der utroligt mange agerhumlebier i min have – så der må også her være en del succesfulde kolonier i nabolaget, da denne art hovedsageligt søger nektar/pollen inden for få hundrede meter fra reden. Droner og enkelte nye dronninger er begyndt at optræde for denne sene art – dem kan man have glæde af til helt hen i slutningen af oktober.
Lys jordhumle-droner ser jeg ligeledes i haven nu – især i min dværgoregano (Origanum compactum). Det er også en art, jeg gerne ville have boende – den er ellers meget almindelig, men her i Flensborg – i mit lokalområde i hvert fald – er 90% den mørke art.
I min blomsterhave er nu dahlia, monarda, moldavisk dragehoved, drejeblomst, silkeblomst og isop de mest besøgte stauder og blomster. I næste blogindlæg vil jeg “rate” denne sæsons bedste humlebiplanter.
Efterhånden begynder bevidstheden om insekternes hårde vilkår at komme til udtryk i form af anlagte blomsterstriber langs mark- og vejkanter – og en del offentlige kommunale arealer. Det er en tiltrængt begyndelse og selvfølgelig ikke nok!
Smuk, landskabs- og biodiversitetsvenlig vejkant – fra et område omkring Sinding i Midtjylland.
