I sidste indlæg meldte jeg den første indflytning 2022 – efter en lille tur med 3 overnatninger sydpå i dejligt forårsvejr var spændingen stor ved hjemkomsten – ville hushumle-dronningen stadig være der, og ville der eventuelt være kommet flere indflyttere til? Vejret havde jo været strålende.
Efter en tur i haven tirsdag morgen og bevæbnet med mit uundgåelige Sony DV fik jeg hurtigt syn for sagen. Ikke nok med at 1. hushumlebi-dronning stadig fløj lystigt frem og tilbage imellem kassen og naboens udsprungne Seljepil – der var også kommet flere “søskendedronninger” til.
Endnu to “garagekasser” var blevet besat, samt en kasse i haven plus en rødhalsfuglekasse også. Status er nu 5 beboelser med hushumlebier!! – det er helt sikkert “hjemvendere” fra sidste års 2 succesfulde familier.
Jeg har haft travlt med at påsætte humleklapper, efterhånden som jeg opdagede indflytningerne for at undgå “slagsmål” imellem dronningerne. Flere tyske humlebi-entusiaster beretter nemlig, at de hjemvendende “søskendedronninger” ikke sjældent kæmper om deres “gamle” hjem – ofte med døden til følge. Hvis man så kan komme til at sætte klapper på – hh. dreje lidt rundt på kasserne (om aftenen, når dronningen befinder sig i kassen!), så kan dette undgås.
Desuden har jeg, grundet det pludselige vejrskifte med sne og kulde, begyndt at fodre dronningerne med sukkervand på trinbrættet. Det lærer de hurtigt at værdsætte – sidste år var det en succes. Sjovt at se, at de lige stikker hovedet ud af humleklappen – slubrer sukkervand fra legoklodsen i sig og så ind igen. Se filmsekvensen nedenfor af de 5 dronninger.
I morges vågnede man så op til vinter med et tykt lag sne, som dog næsten smeltede i løbet af dagen – se fotos nedenfor.
Hen på dagen blev det mildere, og der var sandelig enkelte mørke redesøgende jordhumlebier undervejs trods sneen, der dækkede. En af disse kom ind til mig i værkstedet – tog sig god tid – svirrede fortroligt rundt om mig og blev dog efter et par minutter træt af legen og satte sig i vindueskarmen.
Jeg satte mit velafprøvede “toiletpaprør” hen for næsen af hende, og svupti forsvandt hun ind i det. Ud med paprøret og dronningen, forsigtigt fik jeg lirket hende uden protester ind igennem hullet i kassen (øv. t.h.) – se fotoet.
Efter 2 min åbnede jeg atter for indgangen – først efter 40 min besindede hun sig for at komme ud – det var et godt tegn. Hun kvitterede med en fin orienteringsflyvning – se film nedenfor. Man fristes næsten til at sige “hvor svært kan det være?”……
Resten af eftermiddagen fløj hun nu regelmæssigt ud og ind af kassen.
Sæsonen er kun lige begyndt – flere redesøgende mørke jordhumlebier er set – en enkelt agerhumledronning og enkelte lille skovhumler også. Nu skal det milde vejr bare vende tilbage i næste uge….
