6. Hushumlebi (B. hypnorum)beboelse 4. april 2022.

Så blev også den sidste carportkasse beboet – af en hushumlebi-dronning selvfølgelig. Sandsynligvis også en søster til de andre 5 indflyttede dronninger. Jeg havde forventet nogle indflytninger – p.g.a. ynglesuccesen sidste år, men ikke så mange – især ikke vejret taget i betragtning. Regn og blæst er ikke humlebi-vejr.!!!

Hullet i bagsiden af carporten, kassen befinder sig på den anden side – inde i selve carporten.

Jeg vil næsten vove påstanden, at der er hushumlebier i nabolaget, og man placerer en kasse i hovedhøjde, så får man også hushumlebier boende. Det er dog også en vagtsom art, og nogle vil mene, at det er den aggressiveste humlebiart. Min erfaring er, at dronningen er vagtsom, hvis man befinder sig inden for 2 m fra kassen. F.eks. flyver den ikke ind i kassen, men drejer hellere en “æresrunde” på et par min. inden den kommer igen. Ved de andre arter, som f.eks. agerhumle, havehumle og til dels mørk jordhumlebi, kan man stå ved kassen, uden det generer dem synderligt. På den anden side kan jeg efterfylde legoklodsen med sukkervand, uden det generer den. Hushumlebiarbejderne er derimod vagtsommere end dronningen og kan godt finde på at flyve ind i hovedet på en. Selv er jeg ikke blevet stukket – endnu, men en kollega kiggede lidt for nysgerrigt på en mejsekasse, og ud kom en hushumlebiarbejder og stak ham lige på næsen. Det gjorde ondt!

I øvrigt blev jeg stukket 3 gange sidste sæson af humlebier. Alle gange min egen skyld….
1. gang samlede jeg en halvdød mørk jordhumlebi op i hånden – reflektorisk stak den mig overfladisk.
2. gang ved opsamling af nogle afskårne staudeblomster.
3. gang trådte jeg på en mørk jordhumlebi, mens jeg inspekterede en kasse.

Fælles for alle stik – de er sandelig smertefulde – men efter ca. en time er smerten næsten væk. Hvorimod hvepse gør både ondt og smerter samt klør længe efter.
Vil man gerne have hushumlebier i kasser, så sæt dem op lidt afsides, hvor man ikke skal passere forbi hele tiden.
Hushumlebien er i øvrigt en af de få humlebiarter, som er i fremgang over hele Europa. Det er endda en relativt ny art. F.eks. var den ikke set i Storbritannien før så sent som 2001. I 2010 dukkede den op på Island. Jeg ser den ofte i tagudhæng på sommerhuse og i mejsekasser.
Nu venter jeg endelig på tørvejr, stille og lunt forårsvejr – så håber jeg på nogle flere søgende jordhumle-, agerhumle- og lille skovhumlebier. Herefter kommer havehumle og forhåbentlig en smuk sort-rød stenhumlebi-dronning forbi……

Dette indlæg blev udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *