Det usædvanlig milde efterårsvejr har forlænget dette års humlebi sæson. Mange stauder i min have har blomstret både to og tre gange. Stadigvæk leverer mine Texas salvier pollen og nektar til de nye humlebi dronninger – men fra i dag loves der nattetemperaturer nær frysepunktet og det bliver tid til “brummerne” at finde vinterhiet så de forhåbentligt dukker op i haven igen vel “udhvilede” til næste forår.
De sidste humleblomster i år.
Her i Texas salvie (Salvia farinacea “Victoria White”)
Især i år har begge Salvia variationer været til stor nytte for de sidste bier.
Her i Texas salvie (Salvia farinacea “Victoria Blue”)
Kun de “næsten” evigt blomstrende Lægeoksetunge (Anchusa officiales) har kunnet konkurrere om humlebiernes gunst.
Her er det en Agerhumle som søger nektar og pollen.
Ligeledes endnu blomstrende er den gule sommerfuglebusk (Buddleja Weyeriana “Sungold”). Den skulle for længst være færdigblomstret, men det ved den og de besøgende humlebier ikke…
Her i Buddleja Weyeriana “Sungold” med en prægtig Mørk jordhumlebi dronning.
Favoritterne blandt humlebierne 2023
Fristende ville det være bare at henvise til tidligere års favoritter (se f.eks. Humlebimagneterne 2021). Nuvel det har også gjort sig gældende for 2023 efter de samme principper:
– Store nektar- og pollenværdier
– Gennemgående blomstring hele sæsonen
– Valg af overvejende humlebi-planter
Skulle jeg dog lave en knaldhård prioritering og i kronologisk rækkefølge af mine “must have” humlebiplanter ville den se sådan ud:
- Vinterkaprifolie (Lonicera purpusii) – jeg har flere steder lovprist denne vinterblomstrende busk til himlen. Det gør jeg stadigvæk – har lavet flere stiklinger og plantet dem flere steder i haven. De blomstrer allerede 2. år. Blomstringen starter allerede februar eller tidligere og man er bange for at den er færdigblomstret inden de første dronninger dukker op efter vintersøvnen, men bare rolig – den blomstrer til ind i maj hvor andre gode nektar- og pollenleverandører er dukket frem. De vaniljeduftende blomster virker som en magnet på humlebidronningerne og det er jo ikke uvæsentligt når man gerne vil have dem til at bosætte sig i ens have…..
Almindelig lungeurt (Pulmonaria obscura) og Hvidpletet lungeurt(Pulmonaria officinalis)
Jeg mener at have begge arter. Disse smukke stauder blomstrer allerede på den bare jord fra slutningen af marts. Tids nok til at udgøre en vigtig nektar- og pollenkilde for de nye dronninger. Flot er de røde og blå blomster og utrolig populære blandt alle humlebier. De blomstrer til helt hen i maj. Jeg stiklingeformerer disse stauder så meget som muligt. Desuden har jeg frøformeret et par planter også. Så nu omkranser 8-10 planter mit ene bed.
Vinbjergfersken Prunus persica” Weinbergpfirsich”
Dette træ skal man også plante hvis man har en beskyttet sydmur. Mange flotte blomster meget tidligt – i slutningen af marts til glæde for dronningerne. Blomsterne lider ikke under frostgraderne og står lang tid – senere belønnes man af de herlige frugter. Den var i år næsten ved at knække sammen under vægten af frugterne.
Korsknap (Glechoma hederacea)
Den bunddækkende og hurtigt voksende lille blomst skal nævnes p.g.a. de mange blomster i det meget tidlige forår. Især Agerhumlebierne er glade for denne – mange gange ligger de på ryggen på jorden og søger dens nektar og pollen.
- Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasicum) antog jeg første år den for at være en lungeurt indtil en venlig botanik-ven mindede mig om, at det nok drejede sig om en kulsukkerart. Nå ja, men begge hører i hvertfald til Rublad-familien (Boraginaceae) som alle kendetegnes ved at være gode humlebiplanter. Den står godt i fugtig halvskygge og er ret invasiv og effektiv bunddækker. Den sætter utroligt mange blomster og skærer man den ned efter blomstring sætter den hurtigt nye blade og blomstrer på ny. Det samme gælder min anden almindeligere Læge-Kulsukker (Symphytum officinale). Den sætter dog ikke så mange blomster, men blomstrer til gengæld senere. Begge kan man efterfølgende bruge som plantegødning.
En hel skov af Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum).
Læge-Kulsukker( Symphytum officinale)
Lægeoksetunge (Anchusa officiales)
Dette er den suverænt længst blomstrende humlebimagnet. Især Agerhumlebierne er glade for den og i år har jeg klippet den tilbage op til 3 gange for, nogle få uger senere, at se den blomstre igen. Den må bare ikke mangle i haven. Den selvsår sig fint uden dog at virke så invasiv som den Kaukasiske kulsukker. Den blomstrer stadig her 1. november..
Fingerbøl (Digitalis purpurea)
I maj dominerer denne iøjnefaldende indtil 2 m høje to-flerårige urt i min have og er en af grundene til, at jeg har haft så megen succes med Havehumlebierne i år – man skulle næsten tro at Havehumledronningerne timer deres opvågnen efter denne blomsterplante. Hvor der er Fingerbøl er der også Havehumlebier – så enkelt kan det siges. Den blomstrer desuden lang tid og fås i forskellige farvenuancer.
Almindelig slangehoved (Echium vulgare)
begynder i juni efterhånden at fortrænge den Kaukasiske kulsukker på popularitetsskalaen. Den og dens 1.årige slægtning Purpur-Slangehoved (Echium plantagineum) besøges af alle humlebier og blomstrer meget længe. Har man den først i haven behøver man bare at omplante alle de nye små selvsåede rosetter hvor man vil have dem.
Virginsk Ærenpris (Veronicastrum virginicum)
Denne prægtige staude blomstrer fra juli af og i de uger den blomstrer er den den ubestridte humlemagnet. Det er også det tidspunkt hvor alle former og arter af humlebier kan ses i haven – og de vil alle være i denne ærenpris. Droner, dronninger og arbejdere samt snyltehumlebier og andre bier.
Stokroser (Alcea rosea)
må ligesom de indgangs nævnte Texas salvier heller ikke mangle. De er flerårige og i min have trives de åbenbart ganske fortrinligt – fra juli-september af vokser de op til 2,5 m i højden og findes i utallige farvenuancer. De er en uhyre vigtig nektar – og pollenkilde for de nye dronninger.
Jeg har mange andre gode humlebi magneter i haven – men havde jeg kun plads til godt 10 arter skulle valget være på disse….
