Endelig er dronningerne tilbage. Savnet har man de tykke “Zeppelinere’s” dybe brummen rundt i haven. Det er altid med en vis tilfredsstillelse, når humlefamilierne når deres klimaks med dronningernes jomfrurejse. De sidste dage har det brummet gevaldigt, da to mørke jordhumlefamilier samt den ene hushumlefamilie er begyndt at frigive deres nye dronninger. På grund af varmen har annekserne om dagen været åbne på nogle af dem. Nogle af de “tykke damer” er så plumset ned på jorden, hvor de så – ikke helt flyvefærdige – har kravlet rundt, indtil jeg har samlet dem op i en kasse med legoklodser og sukkervand, for så om aftenen at sætte dem tilbage i kassen. Hvad gør man dog ikke alt sammen for de “adelige”? Nedenstående klip viser dels de store mørke jordhumledronninger samt en hushumledronning uden vinger med den frygtede fra honningbier h.h. varroa-mider overførte deformerede vingevirus (DWV). Den angriber desværre også de vilde bier.
I anden del ses et klip om hussnyltehumler (B. norvegicus), som atter i år har annekteret en af mine to hushumlefamilier – se sidste års blogindlæg om snyltehumler.
Mørk jordhumlebi dronning, hushumlebi dronning og hussnyltehumlebi drone og dronning..
Jeg havde mine bange anelser, da antallet af arbejdsbier pludselig stagnerede og faldt de sidste dage uden syn af dronninger. Dette er typisk, når en hussnyltehumledronning annekterer boet. Der bliver nu produceret snyltehumle-yngel, og ingen værtshumlearbejdere, endsige dronninger, bliver produceret. Det er sikkert en tilbagevendende dronning fra kuldet sidste år – som så også har husket, hvordan man åbner humlelågen.
Det er dog ingen katastrofe, da den anden familie har produceret flere dronninger. Dronningerne er også begyndt at flyve fra havehumlekasserne. De er mega store – men størrelsen på arbejdsbierne varierer en del, og man kan let komme til at anse et stort eksemplar for en dronning.
Siden sidste opdatering sker der så meget i haven, at det kan være svært at følge med. Sidste gang berettede jeg stolt over “bosættelsen” af den første stenhumle-dronning. Glæden varede kort, og efter ca. 3-4 dage forlod hun reden, selvom hun regelmæssigt var fløjet ind og ud af kassen. Efter inspektion af kassen var der heller ikke gjort anstand til nogen kolonidannelse. Hverken nektarkrukke eller yngleceller var anlagt. Vi håber til næste år….
Inspektion.
I nedenstående filmklip ses en kort inspektion af de 4 havehumlekolonier og 1 agerhumlekoloni. Sammenfattende kan det siges, at de ser sunde ud. Der er ikke konstateret nogle skadedyr eller sygdomme endnu. Humlevoksmøllet har ikke vist sig endnu – dette skyldes nok de relativt kølige nætter på ned til 10-12 grader. Det behager ikke voksmøllet, der typisk flyver i de sene aften- og nattetimer, når temperaturen når de 20 grader. Så fra den synsvinkel er det fint for humlebierne. Kasserne kan køle noget ned om natten, så de ikke behøver at bruge for meget energi på at køle med vingerne i indgangshullet. Endnu en påmindelse om, at kasserne helst skal stå i skygge, når middags- og eftermiddagssolen rigtig bager. Humlebier tåler bedre kolde end for varme temperaturer.
Inspektion af Have-og Agerhumlefamilierne d. 14. juni 2023
Status for kasserne pr. 14. juni 2023.
3 mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere – 2. med dronninger fra i dag 4 havehumlefamilier – alle med arbejdere – 2 med dronninger 2 hushumlefamilier – alle med arbejdere – 1. med dronninger fra i går og 1 med hussnyltehumledronninger/droner fra i dag* 2. agerhumlefamilier – alle med arbejdere * Se næste blogindlæg der skal handle om “Dronninger”
Planteslægten, der ikke må mangle i nogen humlebi-have. (Update 19.6.2023)
Echium eller blot slangehoved er en slægt, der er vidt udbredt i verden og består af over 60 forskellige arter. De hører til rublad-familien, der tæller andre af mine favoritnektar- og pollenleverandører til humlebier/vilde bier, som f.eks. honningurt (Phacelia), hundetunge (Cynoglossum), oksetunge (Anchusa), lungeurt (Pulmonaria), kulsukker (Symphytum), voksurt (Cerinthe) og lungeurt (Pulmonaria). Hvis man alene satser på disse arter, har humlebierne nektar og pollen til hele sæsonen.
Et flot eksemplar af Slangehoved (E. vulgare)
I Danmark kendes især den 1-årige purpur-slangehoved (E. plantagineum), se foto nedenfor, og den 2-årige slangehoved (E. vulgare). Se foto ovenfor og nedenfor. Begge forekommer vildt i naturen, dog er slangehoved mere almindelig.
Et-årige Slangehoved d. 19.6.2023
Sidstnævnte er 2-årig, d.v.s. den danner kun en roset det første år. Se foto nedenfor.
Her ses 1. årige rosetter af E. vulgare
E. vulgare danner første år en karakteristisk roset for så i det efterfølgende år at sætte sine indtil 1,5 m høje først røde, så blå blomsterstande, som vil være en af havens humlebi-magneter. Efter den lange blomstring dør blomsten og sætter en masse frø, som man roligt kan lade sidde til havens fugle – især grønirisker og stillitser er glade for frøene. Den selvsår sig gerne, og man behøver herefter kun at tynde ud og/eller flytte de små rosetter. Det skal dog gøres, før de når 5 cm i diameter, da de hurtigt danner en lang pælerod. Her i maj-juni skyder der pludselig helt op til 8-10 blomsterhoveder ud fra hver plante. Nedenfor ses min lille flok af slangehoved, der nu er begyndt at skyde hovederne op. Om 7-14 dage vil de danne et blomsterhav i blåt, og humlebierne vil kaste sig over de rigelige mængder af nektar og pollen….(se update nedenfor). Efter blomstring kan man med held skære nogle af blomsterstandene ned, og enkelte planter vil så sætte nye blomsterspir – dog knap så store.
To-årige E. vulgare klar til at skyde deres “hoveder” i vejret. (se update 19.6.2023 nedenfor)E. vulgare 3 uger senere.
Som allerede nævnt forekommer mange mere eller mindre eksotiske arter af Echium. En, som man godt kan dyrke herhjemme, er E. russicum, som hører hjemme i Centraleuropa og Balkan. Den er rimelig hårdfør, og med lidt held får man nogle flotte blomsterspir stående i haven ligeledes i det 2. år. Nedenfor ses mine, som nu blomstrer til stor glæde for humlebierne. Den kan dog godt, hvis den står et tørt sted, overvintre et 3. år og blomstre. Jeg har selv en enkelt.
Prægtige E. russicum med de mørkerøde blomsterspir – især agerhumlebier og havehumlebier er glade for dem.
Endnu mere eksotisk end ovennævnte er de endemiske arter fra Madeira og de kanariske øer. Her skal bare nævnes E. candicans “Madeira’s stolthed” og endnu mere spektakulær E. pininana “Træ-echium” eller “kæmpe slangehoved”. Den kan sætte et plantespir på 3-5 m! Den kan også ses på kanaløerne og Wales, hvor vintrene er milde. Jeg selv har prøvet mig frem med sidstnævnte 2 gange – uden held. Den er svær at få til at overleve med de køligere vintertemperaturer her på fastlandet. E. candidans har jeg dog fået helskindet igennem vinteren – 7 eksemplarer, hvoraf 1 blomstrer nu, og 1 står i knop. Fotos og film nedenfor.
E. candicans med begyndende blomsterspirE. russicum overlevede vinteren
Nedenfor et lille filmklip af de ovenstående planter i blomst.
Andre fascinerende blomsterplanter….
Andre gode planter til de langtungede bier er almindelig fingerbøl (Digitalis purpurea). Den findes i et utal af farvenuancer. I år har jeg såvel hvide som den almindelige røde form, d.v.s. helt almindelig er den ikke! Se selv nedenfor…
Muteret Almindelig fingerbøl
Topskuddet er forvandlet til en stor blomst. Jeg har googlet dette fænomen og kun set noget lignende på en engelsk hjemmeside. Nedenfor ses et nærbillede af selve blomsten.
Fingerbøl mutation
Flot og særegen blomst. Nu en uge senere ser den ud som på fotoet nedenfor.
Siden sidst er der atter positive begivenheder at berette om. Således har havehumledronning nr. 4 taget ophold i en af mine få ledige kasser. Ikke nok med det – ved et tilfælde opdagede jeg sågar små arbejdere flyve fra den lidt skjulte kasse. Det er ikke sket før, at jeg har forpasset en dronnings indflytning – det skyldes nok dens placering, og kassen sidste år ligeledes var beboet af havehumlebier – den er sandsynligvis opvokset i denne kasse. Havehumledronning nr. 3’s indflytning skete ligeledes tidligere end antaget – i hvert fald fløj de første arbejdere 1 uge før beregnet – man når ikke altid at få den første indflyvning med – med mindre man selv har indsat dronningen..
Stenhumle dronning i grønkålsblomster
I dag var så en helt speciel dag – en stor flot sort-rød dronning fløj ind i en af mine ledige carportkasser, mens jeg syslede ved mit højbed – min første stenhumlebi dronning (B. lapidarius). Lang tid har jeg ventet på dette øjeblik – selvom den er relativt almindelig i Danmark, ser jeg relativt få eksemplarer af arten her i Flensborg. Jeg vil portrættere den under menuen “Humlebier” inden så længe. Se fotoet ovenfor.
Jeg synes selv, denne art, sammen med moshumlebien (B. moscourum), er nogle af de smukkeste humlebier. Sidstnævnte art så jeg for et par uger siden i rød tvetand (Lamium purpureum) på den tyske ø Femern, og så sent som i går på en cykeltur langs vestdiget på den tyske ø Föhr foragerende i engelskgræs (Armeria maritima). Moshumlen ses hovedsageligt langs kysterne.
Status er nu.
3. mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere 4. havehumlefamilier – alle med arbejdere 2. hushumlefamilier – alle med arbejdere 2. agerhumlefamilier – 1. med arbejdere – 2. Dronning leverer vel først arbejdere i slutningen af maj. 1. stenhumlefamilie – første arbejdere omkring d. 11. juni om alt går godt……
I øvrigt er det et underligt humlebi-år. Egentlig skulle man mene, at min have med 12 beboede kasser ville være fyldt med humlebier. Det er ikke tilfældet. Der har været relativt få bier i blomsterne sammenlignet med de andre år. Jeg håber, bedre vejr og den større blomsterpragt i maj-juni vil rette op på dette…
For 3 dage siden kom jeg hjem fra en uges cykeltur. Spændt var jeg derfor over, hvordan det stod til med mine bosættelser i haven. Især var jeg spændt på de første familier, der flyttede ind den 3. april og dagene derefter – her måtte 1. generation af arbejdere nemlig flyve, hvis alt gik efter bogen. Vejret var imidlertid miserabelt med kuling, kulde og regn fra øst – dårligt bi-vejr altså. Imidlertid sås dog enkelte små “minis” flyve fra to kasser med jordhumler og en kasse hver med havehumler og hushumler. Andre bosættelser var derimod opløst eller havde fået nye indflyttere… – helt normalt for humlebier. Således var den mørke jordhumle ved saunaen helt forsvundet – den havde ellers fløjet i over 14 dage. En anden jordhumledronning i en af carportkasserne lå død i kassen med en flækket vinge. Den havde sikkert været udsat for et angreb af en fugl eller mere sandsynligt af en af de territoriehævdende uldbier/maskebier. De er aggressive over for andre bier. Den havde imidlertid ikke etableret sig, d.v.s. der var ingen yngleceller eller ej nektarkrukke. En anden af de første jordhumlebier var flyttet ud, og indflyttet var nu en stor havehumledronning nr. 3.
Palmekål i blomst med besøg af agerhumle dronning
I dag, på den første dag med sommerlige temperaturer, er der så til min store glæde indflyttet agerhumle nr. 2. Jeg havde nok set den kredse søgende rundt om kassen dagen i forvejen uden dog at finde indgangen. I eftermiddags så jeg en stor rød agerhumledronning flyve målrettet imod området ved kassen uden at se den kravle ind. Hurtigt blev mini-DV-cam’en sat op, og efter gennemsyn af en 1 times optagelse var sagen klar – 3-4 gange sås en flot agerhumledronning flyve ud og ind. Se foto nedenfor af dens bolig med indgang til siden.
3. mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere 3. havehumlefamilier – 1 med arbejdere, hos nr. 2 forventes arbejdere om et par dage og den sidste om ca. 14 dage hvis alt går godt. 2. hushumlefamilier – 1 med arbejdere og hos den sidste forventes arbejdere først om et par uger. 2. agerhumlefamilier – ved 1. familie ventes arbejdere i denne uge – 2. Dronning leverer vel først arbejdere i slutningen af maj.
Agerhumle og og forårsvægbier elsker korsknap
Det varme vejr de sidste dage har nu også lokket de første snyltehumledronninger frem. I dag så jeg den første hussnyltedronning (B. norvegicus) “luske” rundt i min kulsukker. Det er ikke overraskende – især da arten lykkedes med at annektere en af mine hushumlefamilier og tilvejebringe rigeligt med afkom sidste sæson. Nedenfor ses dog en stor mørk jordhumledronning i min kaukasiske kulsukker (Symphytum caucasicum). Den er det helt store hit hos humlebierne samt forårsvægbierne for tiden og lang tid frem.
Mørk jordhumle dronning i en af mine top 3 planter. Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasicum).
Sæsonen er nu godt i gang, og det tynder ud af rede-søgende dronninger af de tidlige arter som mørk jordhumle, hushumle og lille skovhumle. Enkelte agerhumle- og stenhumledronninger søger stadigvæk. Generelt synes kuldene af 1. generations arbejdere at være små i år. Dette er dog ikke mærkeligt, når man tager det kolde forår i betragtning.
Siden sidst er der sket en hel del – det var kun forventeligt. De første uger af april er erfaringsmæssigt højsæson for søgende humlebidronninger, således også her i Flensborg.
Af de første 3 mørke jordhumler er der kun én tilbage. Af de resterende to er en blevet forvist af en aggressiv hushumlebi-dronning – en “hjemvender”, som kunne huske, hvordan man overvinder humleklappen. Disse dronninger, der vender tilbage til fødehjemmet, er særlig emsige – så jordhumlen måtte vige pladsen. Den tredje humle er bare forsvundet – om den er forlist, eller bare har tabt lysten, er svært at sige.
Bjergfersken – smuk og populær hos humlebier og andre vilde bier. Og så giver den rigtig mange frugter…..
Til gengæld er alle andre forblevet deres boliger tro. Det gælder havehumlen, “carporthumlen”, “saunahumlen” og den 4. indsatte jordhumle.
Desuden så jeg endnu en hushumle-dronning med fyldte pollensække forsvinde ind i en af carportkasserne i dag – åbenbart har hun været indflyttet nogle dage uden at jeg har bemærket det.
Til min store glæde lykkedes det mig at indsætte endnu en havehumle med succes i forgårs, samt en agerhumledronning i går. Begge indsættelser kan ses i nedenstående video. I denne er også vist indsættelsen af jordhumle nr. 4.
Indsættelse af en jord-, have- og agerhumle
Status for mine humlebeboelser
For at lette overblikket er her kort de nuværende beboelser:
Tidligere indlæg om humlebihuse 16. marts lovede jeg at vise mine humlebihuse af træbeton. Her er så mine små kasser lavet primært til agerhumlebier og lille skovhumle, da de har relativt små kolonier med ca. 80-150 bier.
3 små huse med låg kan der laves ud af en 120 x 60 cm træbetonplade købt fra det nærliggende byggemarked til under 60 kr./styk.
Færdig indrettet rede samt lågOpsætningsfærdig kasse
Jeg har ladet dem være ubehandlet uden maling, da de skulle placeres “indendørs” i carport og saunaentré.
Her er det ene hus så hængt op ved “saunastuen”…
Af den sidste plade vil jeg lave yderligere 2 lidt større huse til udendørs positioner for at teste deres modstandsdygtighed over for regn og fugtighed.
Nye beboelser.
I sidste blogindlæg berettede jeg om 3 vellykkede beboelser af mørk jordhumle (B. terrestris). De flyver stadig lystigt – nu har jeg fået påsat humleklapper, så de kan være i fred for andre okkuperende dronninger.
I dagene derefter blev det til yderligere 5 beboelser af endnu 4 mørk jordhumle, hvoraf to blev hjulpet, og den tredje fandt hulrummet mellem saunavæg og ydervæg mere spændende. Den femte og sidste valgte en carportkasse i øjenhøjde, tiltænkt hushumlebierne.
Den sidste indflytter var en havehumle (B. hortorum), som selv fandt ind i kassen over den ene af sidste års to havehumlekasser – så den er nok født og opvokset heri.
I de sidste dage er agerhumler samt flere hushumler og lille skovhumle dukket op. Jeg håber især, at agerhumlerne vil indtage kasserne. Hushumlerne skal nok finde vej. Der har dog været forbavsende få indtil videre trods sidste års massive ynglesucceser. Nogle mener, at de først rigtigt dukker op ved frugttræernes blomstring, og den er i hvert fald senere i år!
Til sidst håber jeg engang at kunne få besøg af en stor flot sort-rød stenhumledronning – dem er der ikke mange af her i området.
Det er vigtigt med mange kasser, når man året i forvejen har haft succes. Mange tilbagevendere vil ellers kæmpe om kasserne. Selvom jeg nu har hele 7 kasser med jordhumlebier, så var der stadigvæk i dag mindst 3 forskellige søgende dronninger uden hjem….
Efter at have set vejrudsigten for i dag, med lovning om høj sol hele dagen, stod menuen på havearbejde, d.v.s. forberedelse af stiklinger, udprikling af indesåede sommerblomster etc. alt sammen med den lumske bagtanke måske at se og høre nogle af “mine første elskede pelsdyr” i sæsonen. En enkelt jordhumledronning havde jeg jo hørt brumme rundt dagen i forvejen. Trods nattefrost skulle temperaturen klatre op til nær 10 grader – gode forudsætninger.
Først omkring middag var frostkulden forsvundet – men så kom der sandelig gang i de mørke jordhumler. Den ene tykke brumbasse efter den anden svirrede rundt i haven – ikke kun for at søge nektar i mine vintergedebladbuske (Lonicera purpusii) eller rød tvetand (Lamium purpureum), nej også for at søge bosted.
Efterhånden har jeg udviklet et følsomt gehør for brummelyde – selv brummelyde fra naboens have vækker min opmærksomhed. Altid har jeg min selvmodificerede paprulle i den ene lomme samt et lille plantespyd i den anden lomme. Sidstnævnte laver jeg så mine “musehuller” med, se foto nedenfor.
Værktøj til indsættelse af humlebi dronninger
Som regel foregår min “indfangning” af humlebier på følgende måde:
Når jeg ser en søgende, især jordhumledronning, i min have, går jeg langsomt et par meter bag den – det skræmmer den ikke – herefter laver jeg hurtigt et par ca. 4 cm store “musehuller” med plantespyddet og håber på, at dronningen cirkler hen forbi disse – det sker overraskende ofte, da hun tålmodigt afsøger hver en kvadratcentimeter. Er den indenfor 50-100 cm fra hullerne, tiltrækkes den som af en magnet og forsvinder hurtigt ned i en af disse. Her er det, at man skal være hurtig med en rolig hånd. Paprøret er åbent i den ene ende, og i den anden med “kikhullet” er der sat en skumprop i. Nu sættes paprøret over hullet uden, at der drysser jord ned i hullet, ellers kvitterer dronningen med en aggressiv summen – så kan jeg ligeså godt lette røret igen og lade hende flyve.
Men med øvelse og rolig hånd vil hun nu vandre op i røret, og man kan se antennerne stikke ud af kikhullet. Herefter lettes røret forsigtigt, og den anden skumprop sættes i. Nu bevæger man sig hen til sin forberedte kasse.
Næste vigtige øvelse: man sikrer sig, at dronningen i det øjeblik, man fjerner skumproppen fra den fra kikhullet fjerneste ende, har antennerne ud af kikhullet. Herefter placerer man åbningen over indgangshullet på humlekassen. Nu skal man skubbe skumproppen fra kikhullet ind i røret ligeså langsomt – evt. med en lille pind sikre sig, at skumproppen sidder fast i indgangshullet. Herefter kan paprøret fjernes.
VIGTIGT herved er, at man sikrer sig, at antennerne ikke stikker ud af hullet, når man trykker skumproppen langsomt ind; ellers klemmer og beskadiger man dronningen. Når skumproppen dækker kikhullet, er det mørkt i røret, og dronningen vil vandre ind i kassen. Jeg bruger typisk 15-20 sek. på at skubbe proppen ind. Lykkes dette uden at dronningen brummer, er der 90% chance for succes.
Herefter kan man i ro og mag hente sit videokamera og filme – på min. 8 m afstand.
Skumproppen fjernes efter senest 2 min.. Det er nok til, at dronningen har fundet reden og inspicerer denne. Typisk efter 10-20 min forlader dronningen igen reden. Enten flyver hun hurtigt væk, som intet er sket, eller så har hun godtaget reden og laver et orienteringsflyv. Dette er enormt fascinerende! Dronningen flyver i større cirkler rundt i haven – ofte i et par minutter. Efter 10-30 min kommer hun tilbage. Derfor er her et videokamera uvurderligt!
Følger man min opskrift, forstyrrer man humlebidronningen mindre, end hvis man som biolog/entolog fanger et insekt i et bestemmelsesglas for derefter at frisætte det igen. Nedenfor ser I en lille videokavalkade af dagens bosættelser… God fornøjelse!
Slutkommentar d. 4. april: I dag har alle 3 dronninger fløjet lystigt ud og ind… så måske??
Den første humlebi dronning – en mørk jordhumle viste sig i mine krokus og vinterblomstrende gedeblad (Lonicera purpusii) d. 6. marts. Sidstnævnte har nu blomstret i snart 2 måneder. De første dronninger plejer at kaste sig over denne herlige bi-busk. Se kort videoklip nedenfor.
Også de første hanner af forårsvægbier (Anthophora plumipes) har været forbi busken. De sorte hunner dukker op senere og kan minde lidt om lille skovhumlebi, men er meget mere vimse.
Filmklip af første humlebi 2023
Kasserne skal klargøres.
Egentlig bestræber jeg mig på at få humlebikasserne rengjort og udstyret med nyt redemateriale inden 1. marts. I år er det så blevet næsten 14 dage senere på grund af det kolde vejr i marts, som efterfulgte en relativt mild februar.
Ren papkasse m strøelseHer sort rør og kapokNye papkasser med redematerialeFærdig redeRede med dunhammeruld
I efteråret fik jeg ikke revet græsplænen for mos. I mangel på tørret mos har jeg eksperimenteret lidt med “ulden” fra dunhammere i nogle af kasserne.
Alle 16 kasser er nu parate til det store rykind. Denne weekend skulle byde på temperaturer omkring de 15 grader – så hvis man ikke har bygget kasserne endnu, er det med at komme i gang. Se andet steds på bloggen.
Jeg mangler dog et par små kasser til h.h. agerhumlebierne og lille skovhumlebi. Førstnævnte viser sig dog først senere – typisk medio april.
Her vil jeg prøve med noget nyt – nemlig kasser lavet af træbeton. De skulle garantere et bedre indemiljø – pladerne er billige og kan fås i byggemarkederne. Herom mere i et senere blogindlæg.
Forspiring af sommerblomster.
Forudsætningen for succes med humlebierne er jo et rigeligt pollen- og nektarudbud. Har man plads i sin have til gode stauder og sommerblomster, er der gode chancer for, at humlebierne også vil slå sig ned her.
Primo marts begyndte jeg så den årlige forspiring af fortrinsvis ét-årige sommerblomster/-stauder. I år har jeg koncentreret mig om de gængse “humle-succes’er” fra de andre år:
I efteråret milde formiddagstemperaturer også i dag i Flensborg lokker endnu engang en enkelt humledronning og -arbejder ud i den gule sommerfuglebusk (Buddleja weyeriana Sungold) samt i oksetungerne, som stadigvæk blomstrer. Se det lille filmklip nedenfor.
Mørk jordhumlebi dronning i Gul sommerfuglebusk
Den første rigtige frostnat har vi til gode, og derefter kan vi så længselsfuldt se frem til de nye dronninger i marts – inden da vil jeg dog lige afslutte med en status over året, der gik.
Året må samlet set anses for at have været en succes. Som mange rutinerede humlebientusiaster siger – det bliver lettere med årene, og således også for mig.
De tidlige hushumlebier indledte som forventet sæsonen – at der skulle vise sig at flytte hele 6 dronninger ind var nok noget over forventningerne, selvom sidste års ynglesucces ville udmynte sig i flere “tilbagevendere”. Det skal dog siges, at kun 4 familier nåede at producere dronninger. Familien i den åbne fuglekasse viste sig at være for udsat. Både en gedehamsedronning samt slutteligt voksmøllarver var for meget for den.
Den anden familie blev til gengæld okkuperet af en hushumlesnyltedronning (se tidligere blogindlæg). Selvom det var forventeligt, så blev jeg dog overrasket over at se en hel sværm snyltehumledronninger/-droner kravle rundt blandt de relativt få hushumlebiarbejdere. Trods humlebi-låge lykkedes det alligevel en ivrig snyltebidronning at overmande familien. Det valgte jeg at se som endnu en berigende erfaring. Artslisten var blevet udvidet med endnu en humlebiart!
Meget positivt var ligeledes de 3 havehumlebifamilier. To meget succesfulde familier, der begge frembragte dronninger/-droner. Den tredje familie valgte at slå sig ned under brætterne på terrassen – lige i det hjørne, hvor vi opholder os mest. Det var underholdende og uden scener, da arten er meget fredsommelig. De nåede at frembringe arbejdere – men nye dronninger nåede jeg ikke at bemærke!
Til stor glæde var også de 2 agerhumlefamilier. De udviklede sig begge succesfuldt, omend i meget forskelligt tempo. Den ene familie var flot rødbrystet, og den anden mere mørk. Begge familier producerede dronninger. Agerhumlebier er “ens egne” bier. De flyver næsten ikke uden for ens have, hvis man har et righoldigt blomsterudbud. Desuden er de så omgængelige, at man kan åbne kassen for gæster og interesserede og vise ynglecellerne frem – demonstrere, hvor fredelige humlebier er, så at sige mine “demonstrationshumlebier” – jeg gør det dog ikke med hushumlebierne ;-))
En enkelt mørk jordhumlebidronning flyttede ind i år. I år var der forholdsvis få søgende dronninger i min have. Vinteren har måske været for våd her i Flensborg. Overraskende er det i hvert fald i betragtning af, at jeg havde 3 familier året før, som alle producerede dronninger.
Resten af året vil nu gå med at flytte/omplante stauder og ellers overveje, hvad man eventuelt kunne berige haven med….
