Voksmøllene er slemme i år…

Som så mange andre haveejere har jeg i år været udsat for en sand invasion af dræbersnegle – ikke nok med det – også voksmøllene (Aphomia sociella) har været slemme i år. Ni ud af de tolv beboede kasser er blevet angrebet i år. Især er det gået hårdt ud over de mørke jordhumlebier samt tre af de fem havehumlebier. Ingen af disse nåede derfor at fremavle dronninger. Heldigvis ser det bedre ud for den ene hushumlefamile og de resterende 2 havehumlebier som alle har udviklet nye dronninger. Den ene kasse med jordhumlebier var endda så angrebet – indvævet i det stærke, ulækre og ødelæggende spin – så jeg var nødt til at kassere hele kassen. Måske skal jeg næste år undlade det bløde tætningsbånd som jeg limer på imellem låg og kasse. Humlerne har en tendens til at bide hul i denne og derved fremskaffe sig en “bagdør”. Nogle af de nye dronninger kan endda bide metalvævet i luftningshullerne itu.!!!
Næste år vil jeg nok undlade tætningsbåndet og så håbe på lågene er tætte nok. Desuden vil jeg som en del andre humlebientusiaster fylde lavendelbuketter oven på reden. Voksmøl undgår ligesom andre møl lavendel. Måske har jeg heller ikke være flittig nok til at spraye lavendelemulsion rundt om og på kasserne….

Status nu d. 22. juli er to intakte havehumlefamilier som begge producerer nye dronninger samt en meget kraftig hushumlefamilie hvor det samme er tilfældet.
Nylige videoklip er sammenfattet nedenfor. NB: i sidste klip skriver jeg fejlagtigt Hushumlebier – det er selvfølgelig Havehumlebier.

Hus- og Havehumlebibeboelser juli 2024
Dette indlæg blev udgivet i Humlebisæson 2024. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *