Endelig er dronningerne tilbage. Savnet har man de tykke “Zeppelinere’s” dybe brummen rundt i haven. Det er altid med en vis tilfredsstillelse, når humlefamilierne når deres klimaks med dronningernes jomfrurejse.
De sidste dage har det brummet gevaldigt, da to mørke jordhumlefamilier samt den ene hushumlefamilie er begyndt at frigive deres nye dronninger.
På grund af varmen har annekserne om dagen været åbne på nogle af dem. Nogle af de “tykke damer” er så plumset ned på jorden, hvor de så – ikke helt flyvefærdige – har kravlet rundt, indtil jeg har samlet dem op i en kasse med legoklodser og sukkervand, for så om aftenen at sætte dem tilbage i kassen. Hvad gør man dog ikke alt sammen for de “adelige”?
Nedenstående klip viser dels de store mørke jordhumledronninger samt en hushumledronning uden vinger med den frygtede fra honningbier h.h. varroa-mider overførte deformerede vingevirus (DWV). Den angriber desværre også de vilde bier.
I anden del ses et klip om hussnyltehumler (B. norvegicus), som atter i år har annekteret en af mine to hushumlefamilier – se sidste års blogindlæg om snyltehumler.
Jeg havde mine bange anelser, da antallet af arbejdsbier pludselig stagnerede og faldt de sidste dage uden syn af dronninger. Dette er typisk, når en hussnyltehumledronning annekterer boet. Der bliver nu produceret snyltehumle-yngel, og ingen værtshumlearbejdere, endsige dronninger, bliver produceret. Det er sikkert en tilbagevendende dronning fra kuldet sidste år – som så også har husket, hvordan man åbner humlelågen.
Det er dog ingen katastrofe, da den anden familie har produceret flere dronninger. Dronningerne er også begyndt at flyve fra havehumlekasserne. De er mega store – men størrelsen på arbejdsbierne varierer en del, og man kan let komme til at anse et stort eksemplar for en dronning.
