Virginsk ærenpris (Veronicastrum virginicum) blomstrede flittigt i juli og begyndelsen af august. Den er biernes foretrukne nektar- og pollenkilde i den tid og giver god mulighed for at observere alle gængse arter af humlebier. I år synes jeg, der har været usædvanlig mange snyltehumlebier. Et lille udpluk kan ses i nedenstående klip, hvor det første gang er lykkedes at indfange en stensnyltehumle-dronning (Bombus rupestris) samt drone.

Her medio august ser jeg næsten kun agerhumlebier i haven. Her er igen læge-oksetunge (Anchusa officinalis) som virker til at være den foretrukne fødekilde. Denne flotte staude må ikke mangle i enhver have. Jeg har nu skåret den tilbage 3 gange og den kommer med nye blomster allerede efter få uger. Den fortsætter helt til den første frost viser sig.

I næste blogindlæg vil jeg som vanligt komme ind på de bedste bi-planter i min have 2023.
Indtil da kan man jo studere Elke’s inspirerende fortegnelse over “Gode ét- og flerårige humlebi planter til humlebi-haven” som jeg efter bedste evne har oversat her.

Hushumlefamilierne (B. hypnorum)

Den tidlige art var også de først færdige. “Carportfamilien” holdt længst ud og nåede at producere rigtig mange dronninger, som man fint kunne iagttage hver morgen i en 14-dages periode. Ved inspektionen var reden dog næsten ædt op af voksmøl. Ved den familie havde jeg ikke sat låge på – så det var ingen overraskelse. Efter at have destrueret alle voksmøllarverne (og det er nogle sejlivede bæster med deres stærke spind og destruerende afgnavning af kasserne) gik turen til næste hushumlefamilie, som p.g.a. annekteringen af hussnyltehumler (B. norvegicus) hurtigt blev decimeret på bekostning af en hel masse hussnylte dronninger/-droner. Se familiernes tilstand i nedenstående korte filmklip.

Apropos snyltehumler – i gederams (Chamaenerium angustifolium), som blomstrer overalt netop nu, kan der nok ses den største artsmangfoldighed på hele året m.h.t. humlebier. Ved min tur langs kyststien ved Varnæs hoved samlede jeg denne drone/han af en stensnyltehumlebi (B. campestris) op.

Havehumlefamilierne (B. hortorum).

Hele 4 familier blev det til i år. Alle lykkedes det at producere dronninger i forskelligt antal. Det lykkedes v.h.a. lågerne samt lidt vand-lavendelemulsion at holde voksmøllet på afstand.
Havehumlebierne er sammen med hushumlebierne nogle af de første, der når klimaks, så det er forventeligt, at kun enkelte familier endnu er i live. Nedenfor ses et klip med nogle af dem.

Agerhumlebi familierne (B. pascourum).

De 2 agerhumlefamilier har været lyspunkterne i år af flere grunde. For det første har de udviklet sig prægtigt og produceret mange dronninger, arten taget i betragtning. For det andet har de medvirket til, at haven, til trods for det ringe forår, har summet lidt af humlebier. Især de sidste uger har man kunnet se dem i hver en blomst i haven. De fløj sjældent mere end 5-10 meter, så slog de sig ned i først den kaukasiske kulsukker (Symphytum caucasicum), dernæst oksetunge (Anchusa officinalis) og herefter almindeligt slangehoved (Echium vulgare). Da der var rigeligt med blomster, har de hurtigt kunnet samle føden, og udviklingen har været derefter. Nedenstående videoklip vidner om dette.

Mørk jordhumlefamilierne (B. terrestris).

Lidt det samme billede som ved Agerhumlerne tegner der sig ved de 3 mørke jordhumlebi-familier. Alle har produceret dronninger for flere uger siden. Nu tænker jeg, at de sidste arbejdere og droner er klækket. Flyveaktiviteten forringes tydeligt fra dag til dag. Mange ses nu i ærteblomst og stokroser. Se nedenfor.

Status for kasserne pr. 14. juli 2023.

3 mørk jordhumlefamilier – alle med arbejdere – alle produceret dronninger – få arbejdere tilbage.
4 havehumlefamilier – alle med arbejdere – alle har produceret dronninger – kun enkelte arbejdere i en enkelt kasse.
2 hushumlefamilier – alle med arbejdere – alle har produceret dronninger, hvoraf en familie Hussnyltehumledronninger/droner (B. norvegicus).
2 agerhumlefamilier – alle med arbejdere – en har færdigproduceret dronninger – en producerer dronninger nu og den næste uges tid.

I anden del ses et klip om hussnyltehumler (B. norvegicus), som atter i år har annekteret en af mine to hushumlefamilier – se sidste års blogindlæg om snyltehumler.

Jeg havde mine bange anelser, da antallet af arbejdsbier pludselig stagnerede og faldt de sidste dage uden syn af dronninger. Dette er typisk, når en hussnyltehumledronning annekterer boet. Der bliver nu produceret snyltehumle-yngel, og ingen værtshumlearbejdere, endsige dronninger, bliver produceret. Det er sikkert en tilbagevendende dronning fra kuldet sidste år – som så også har husket, hvordan man åbner humlelågen.

Det er dog ingen katastrofe, da den anden familie har produceret flere dronninger. Dronningerne er også begyndt at flyve fra havehumlekasserne. De er mega store – men størrelsen på arbejdsbierne varierer en del, og man kan let komme til at anse et stort eksemplar for en dronning.

Inspektion.

I nedenstående filmklip ses en kort inspektion af de 4 havehumlekolonier og 1 agerhumlekoloni. Sammenfattende kan det siges, at de ser sunde ud. Der er ikke konstateret nogle skadedyr eller sygdomme endnu. Humlevoksmøllet har ikke vist sig endnu – dette skyldes nok de relativt kølige nætter på ned til 10-12 grader. Det behager ikke voksmøllet, der typisk flyver i de sene aften- og nattetimer, når temperaturen når de 20 grader. Så fra den synsvinkel er det fint for humlebierne. Kasserne kan køle noget ned om natten, så de ikke behøver at bruge for meget energi på at køle med vingerne i indgangshullet. Endnu en påmindelse om, at kasserne helst skal stå i skygge, når middags- og eftermiddagssolen rigtig bager. Humlebier tåler bedre kolde end for varme temperaturer.

Status for kasserne pr. 14. juni 2023.

3 mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere – 2. med dronninger fra i dag
4 havehumlefamilier – alle med arbejdere – 2 med dronninger
2 hushumlefamilier – alle med arbejdere – 1. med dronninger fra i går og 1 med hussnyltehumledronninger/droner fra i dag*
2. agerhumlefamilier – alle med arbejdere
* Se næste blogindlæg der skal handle om “Dronninger”

I dag, på den første dag med sommerlige temperaturer, er der så til min store glæde indflyttet agerhumle nr. 2. Jeg havde nok set den kredse søgende rundt om kassen dagen i forvejen uden dog at finde indgangen. I eftermiddags så jeg en stor rød agerhumledronning flyve målrettet imod området ved kassen uden at se den kravle ind. Hurtigt blev mini-DV-cam’en sat op, og efter gennemsyn af en 1 times optagelse var sagen klar – 3-4 gange sås en flot agerhumledronning flyve ud og ind. Se foto nedenfor af dens bolig med indgang til siden.

Status er nu…

3. mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere
3. havehumlefamilier – 1 med arbejdere, hos nr. 2 forventes arbejdere om et par dage og den sidste om ca. 14 dage hvis alt går godt.
2. hushumlefamilier – 1 med arbejdere og hos den sidste forventes arbejdere først om et par uger.
2. agerhumlefamilier – ved 1. familie ventes arbejdere i denne uge – 2. Dronning leverer vel først arbejdere i slutningen af maj.

Det varme vejr de sidste dage har nu også lokket de første snyltehumledronninger frem. I dag så jeg den første hussnyltedronning (B. norvegicus) “luske” rundt i min kulsukker. Det er ikke overraskende – især da arten lykkedes med at annektere en af mine hushumlefamilier og tilvejebringe rigeligt med afkom sidste sæson.
Nedenfor ses dog en stor mørk jordhumledronning i min kaukasiske kulsukker (Symphytum caucasicum). Den er det helt store hit hos humlebierne samt forårsvægbierne for tiden og lang tid frem.

Sæsonen er nu godt i gang, og det tynder ud af rede-søgende dronninger af de tidlige arter som mørk jordhumle, hushumle og lille skovhumle. Enkelte agerhumle- og stenhumledronninger søger stadigvæk. Generelt synes kuldene af 1. generations arbejdere at være små i år. Dette er dog ikke mærkeligt, når man tager det kolde forår i betragtning.

Af de første 3 mørke jordhumler er der kun én tilbage. Af de resterende to er en blevet forvist af en aggressiv hushumlebi-dronning – en “hjemvender”, som kunne huske, hvordan man overvinder humleklappen. Disse dronninger, der vender tilbage til fødehjemmet, er særlig emsige – så jordhumlen måtte vige pladsen. Den tredje humle er bare forsvundet – om den er forlist, eller bare har tabt lysten, er svært at sige.

Til gengæld er alle andre forblevet deres boliger tro. Det gælder havehumlen, “carporthumlen”, “saunahumlen” og den 4. indsatte jordhumle.

Desuden så jeg endnu en hushumle-dronning med fyldte pollensække forsvinde ind i en af carportkasserne i dag – åbenbart har hun været indflyttet nogle dage uden at jeg har bemærket det.

Til min store glæde lykkedes det mig at indsætte endnu en havehumle med succes i forgårs, samt en agerhumledronning i går. Begge indsættelser kan ses i nedenstående video. I denne er også vist indsættelsen af jordhumle nr. 4.

Status for mine humlebeboelser

For at lette overblikket er her kort de nuværende beboelser:

5. mørke jordhumlebier
2. hushumlebier
2. havehumlebier
1. agerhumlebi

3 små huse med låg kan der laves ud af en 120 x 60 cm træbetonplade købt fra det nærliggende byggemarked til under 60 kr./styk.

Jeg har ladet dem være ubehandlet uden maling, da de skulle placeres “indendørs” i carport og saunaentré.

Her er det ene hus så hængt op ved “saunastuen”…

Af den sidste plade vil jeg lave yderligere 2 lidt større huse til udendørs positioner for at teste deres modstandsdygtighed over for regn og fugtighed.

Nye beboelser.

I sidste blogindlæg berettede jeg om 3 vellykkede beboelser af mørk jordhumle (B. terrestris). De flyver stadig lystigt – nu har jeg fået påsat humleklapper, så de kan være i fred for andre okkuperende dronninger. 

I dagene derefter blev det til yderligere 5 beboelser af endnu 4 mørk jordhumle, hvoraf to blev hjulpet, og den tredje fandt hulrummet mellem saunavæg og ydervæg mere spændende. Den femte og sidste valgte en carportkasse i øjenhøjde, tiltænkt hushumlebierne. 

Den sidste indflytter var en havehumle (B. hortorum), som selv fandt ind i kassen over den ene af sidste års to havehumlekasser – så den er nok født og opvokset heri.

I de sidste dage er agerhumler samt flere hushumler og lille skovhumle dukket op. Jeg håber især, at agerhumlerne vil indtage kasserne. Hushumlerne skal nok finde vej. Der har dog været forbavsende få indtil videre trods sidste års massive ynglesucceser. Nogle mener, at de først rigtigt dukker op ved frugttræernes blomstring, og den er i hvert fald senere i år!

Til sidst håber jeg engang at kunne få besøg af en stor flot sort-rød stenhumledronning – dem er der ikke mange af her i området. 

Det er vigtigt med mange kasser, når man året i forvejen har haft succes. Mange tilbagevendere vil ellers kæmpe om kasserne. Selvom jeg nu har hele 7 kasser med jordhumlebier, så var der stadigvæk i dag mindst 3 forskellige søgende dronninger uden hjem….

Først omkring middag var frostkulden forsvundet – men så kom der sandelig gang i de mørke jordhumler. Den ene tykke brumbasse efter den anden svirrede rundt i haven – ikke kun for at søge nektar i mine vintergedebladbuske (Lonicera purpusii) eller rød tvetand (Lamium purpureum), nej også for at søge bosted.

Efterhånden har jeg udviklet et følsomt gehør for brummelyde – selv brummelyde fra naboens have vækker min opmærksomhed. Altid har jeg min selvmodificerede paprulle i den ene lomme samt et lille plantespyd i den anden lomme. Sidstnævnte laver jeg så mine “musehuller” med, se foto nedenfor.

Som regel foregår min “indfangning” af humlebier på følgende måde: 

Når jeg ser en søgende, især jordhumledronning, i min have, går jeg langsomt et par meter bag den – det skræmmer den ikke – herefter laver jeg hurtigt et par ca. 4 cm store “musehuller” med plantespyddet og håber på, at dronningen cirkler hen forbi disse – det sker overraskende ofte, da hun tålmodigt afsøger hver en kvadratcentimeter. Er den indenfor 50-100 cm fra hullerne, tiltrækkes den som af en magnet og forsvinder hurtigt ned i en af disse. Her er det, at man skal være hurtig med en rolig hånd. Paprøret er åbent i den ene ende, og i den anden med “kikhullet” er der sat en skumprop i. Nu sættes paprøret over hullet uden, at der drysser jord ned i hullet, ellers kvitterer dronningen med en aggressiv summen – så kan jeg ligeså godt lette røret igen og lade hende flyve.

Men med øvelse og rolig hånd vil hun nu vandre op i røret, og man kan se antennerne stikke ud af kikhullet. Herefter lettes røret forsigtigt, og den anden skumprop sættes i. Nu bevæger man sig hen til sin forberedte kasse. 

Næste vigtige øvelse: man sikrer sig, at dronningen i det øjeblik, man fjerner skumproppen fra den fra kikhullet fjerneste ende, har antennerne ud af kikhullet. Herefter placerer man åbningen over indgangshullet på humlekassen. Nu skal man skubbe skumproppen fra kikhullet ind i røret ligeså langsomt – evt. med en lille pind sikre sig, at skumproppen sidder fast i indgangshullet. Herefter kan paprøret fjernes. 

VIGTIGT herved er, at man sikrer sig, at antennerne ikke stikker ud af hullet, når man trykker skumproppen langsomt ind; ellers klemmer og beskadiger man dronningen. Når skumproppen dækker kikhullet, er det mørkt i røret, og dronningen vil vandre ind i kassen. Jeg bruger typisk 15-20 sek. på at skubbe proppen ind. Lykkes dette uden at dronningen brummer, er der 90% chance for succes.

Herefter kan man i ro og mag hente sit videokamera og filme – på min. 8 m afstand.

Skumproppen fjernes efter senest 2 min.. Det er nok til, at dronningen har fundet reden og inspicerer denne. Typisk efter 10-20 min forlader dronningen igen reden. Enten flyver hun hurtigt væk, som intet er sket, eller så har hun godtaget reden og laver et orienteringsflyv. Dette er enormt fascinerende! Dronningen flyver i større cirkler rundt i haven – ofte i et par minutter. Efter 10-30 min kommer hun tilbage. Derfor er her et videokamera uvurderligt!

Følger man min opskrift, forstyrrer man humlebidronningen mindre, end hvis man som biolog/entolog fanger et insekt i et bestemmelsesglas for derefter at frisætte det igen. Nedenfor ser I en lille videokavalkade af dagens bosættelser… God fornøjelse!

Slutkommentar d. 4. april: I dag har alle 3 dronninger fløjet lystigt ud og ind… så måske??

Den første humlebi dronning – en mørk jordhumle viste sig i mine krokus og vinterblomstrende gedeblad (Lonicera purpusii) d. 6. marts. Sidstnævnte har nu blomstret i snart 2 måneder. De første dronninger plejer at kaste sig over denne herlige bi-busk. Se kort videoklip nedenfor.

Også de første hanner af forårsvægbier (Anthophora plumipes) har været forbi busken. De sorte hunner dukker op senere og kan minde lidt om lille skovhumlebi, men er meget mere vimse.

Kasserne skal klargøres.

Egentlig bestræber jeg mig på at få humlebikasserne rengjort og udstyret med nyt redemateriale inden 1. marts. I år er det så blevet næsten 14 dage senere på grund af det kolde vejr i marts, som efterfulgte en relativt mild februar.

I efteråret fik jeg ikke revet græsplænen for mos. I mangel på tørret mos har jeg eksperimenteret lidt med “ulden” fra dunhammere i nogle af kasserne. 

Alle 16 kasser er nu parate til det store rykind. Denne weekend skulle byde på temperaturer omkring de 15 grader – så hvis man ikke har bygget kasserne endnu, er det med at komme i gang. Se andet steds på bloggen. 

Jeg mangler dog et par små kasser til h.h. agerhumlebierne og lille skovhumlebi. Førstnævnte viser sig dog først senere – typisk medio april.

Her vil jeg prøve med noget nyt – nemlig kasser lavet af træbeton. De skulle garantere et bedre indemiljø – pladerne er billige og kan fås i byggemarkederne. Herom mere i et senere blogindlæg. 

Forspiring af sommerblomster.

Forudsætningen for succes med humlebierne er jo et rigeligt pollen- og nektarudbud. Har man plads i sin have til gode stauder og sommerblomster, er der gode chancer for, at humlebierne også vil slå sig ned her.

Primo marts begyndte jeg så den årlige forspiring af fortrinsvis ét-årige sommerblomster/-stauder. I år har jeg koncentreret mig om de gængse “humle-succes’er” fra de andre år:

• moldavisk dragehoved (Dracocephalum moldavicum)
• hjulkrone (Borago officinalis)
• slangehoved (Echium plantagineum)
• hestemynter (Monarda didyma og – fistolosa)
• voksurt (Cerinthe major)
• muskatelsalvie/Skarleje (Salvia sclarea)
• salvie (Salvia nemorosa)
• cremehvid skabiose – flerårig (Scabiosa ochroleuca)
• blåhat, almindelig – flerårig (Knautia arvensis)

14 dage gamle hjulkroner..