Efter en uges smuttur til Bornholm – væk fra mine forkultiverede sommerblomster og stauder – væk fra de kære humlebier, var spændingen selvfølgelig stor efter at komme ud i haven og se til kasserne. Ville der være kommet “små” hushumlearbejdsbier på vingerne? Se videoen nedenfor.
I øvrigt er disse små humlebiarbejdere utroligt flittige – i aftes var der superfuldmåne, og kl. 21.00 – altså efter solnedgang – stod jeg i nærheden af indgangen. Det var koldt – omkring frysepunktet. Da fløj en lille arbejder stadigvæk ud på togt – det er da fascinerende!! – imens honningavlernes arbejdsbier opholder sig lunt i kassen og kun trækker, når temperaturen nærmer sig de 2-cifrede, og solen ellers skinner.
I disse dage med frostgrader om natten og knap 8-10 graders dagstemperaturer ser man ingen eller kun få honningbier. Jeg må sige, det er godt det samme – “mine” humlebier og vilde pelsbier foretager bestøvningen af mit ferskentræ, bærbuske og frugttræer uden hjælp fra honningbierne. (se nedenfor).
Man kan dog hjælpe humlebierne ved at sætte små legoklodser op med sukkervand i – se foto nedenfor.
Nye indflyttere
I sidste indlæg præsenterede jeg foruden ovennævnte hushumlebier også 3 mørke jordhumlebi-indflytninger. Udviklingen mht. ind-ud-omflytning af humlebier sker imidlertid så hurtigt, at man kan komme i tvivl om, hvad der for øjeblikket er gældende.
Status er, at hushumlebi nr. 2 (venstre “carportkasse”) er noget usikker – dvs. i går formiddags kiggede jeg i kassen, efter at jeg ikke havde set den en hel dag, men til gengæld set en hushumle dronning interessere sig vældigt for samme kasse. Jeg valgte at kigge i kassen, og oven på kapokken kom en hushumle dronning frem og lagde sig irriteret på ryggen – så har den lidt mere aggressive hushumle altså atter engang overtaget en kasse fra en mørk jordhumlebi, tænkte jeg. En videosekvens fra om aftenen viste imidlertid ingen hushumlebi-indflytning, men den “gamle” jordhumle dronning fløj ind til natten.
I dag har jeg så set en hushumledronning flyve ind i og ud af “carportkassen” ved siden af. De næste dage vil så vise, om jeg har beholdt begge…. (Afklaring i næste blogindlæg her)
Helt sikkert er dog indflytningen af endnu en mørk jordhumlebi i kassen t.v. for mørk jordhumlebi nr. 1. Imidlertid samler denne sig lige så flittigt som nr. 1.
I aftes efter mørkets frembrud valgte jeg at lukke “entréen” og sætte en legoklods ind med sukkervand samt åbne humlebiklappen 3/4 op. I videoen nedenfor kan dette ses, og hvordan humlebier altid laver en orienteringsflyvning, når der sker fysiske forandringer omkring indgangshullet.
Samme øvelse som ovenfor har jeg foretaget med mørk jordhumlebi dronning nr. 3 se indlæg.
Det gik også uden problemer. Som nævnt i videoen er det vigtigt, at de ønskede forandringer omkring indgangen altid sker, mens humlebien er inde i kassen – ellers kan den ikke foretage den nødvendige orienteringsflyvning og evt. ikke finde ind igen.
Indtil nu fordeler mine “beboelser” sig på kun to arter – mørk jordhumlebi og hushumlebi. Jeg ser imidlertid mindst 3 meget flotte agerhumlebi-dronninger (B. pascorum), en enkelt meget flot stenhumle (B. lapidarius), en enkelt havehumle (B. hortorum) samt flere små skovhumlebier (B. pratorum) besøge lungeurt (Pulmonaria officinalis og saccharata), almindelig korsknap (Glechoma hederacea), “Winter Beauty” (Lonicera purpusii), vibeæg (Fritillaria meleagris) og rød tvetand (Lamium purpureum). Især “Winter Beauty” er en sand humlebimagnet, som alle humlebielskere bør have i deres have. De af vanilje duftende blomster henrykker ved at blomstre helt fra jan-feb til nu i slutningen af april.
Især agerhumlebierne ville jeg gerne have boende – de er så skikkelige og lokale.
Jeg har stadig en forhåbning om, at en lille skovhumle vil slå sig ned i en af mine kasser. Med hensyn til den smukke store stenhumlebi dronning mistede jeg håbet i dag, da den, efter flere dages mislykkede søgning i min have, bar fyldte pollenkurve – som sikkert er tegn på, at den har fundet et andet sted at bo… Ditto gælder havehumlen, som jeg ikke har set i flere dage nu. Jeg tænker, at når mine utallige fingerbøl blomstrer, vil dens døtre indfinde sig. Det er jo under alle omstændigheder en stor glæde…
