I sidste indlæg prognosticerede jeg fremkomsten af arbejdsbier hos mine 3 mørke jordhumlebi-dronninger til at være i løbet af denne uge. De første små neglestore jordhumlebier viste sig dog allerede et par dage efter mit sidste indlæg d. 5. maj – det passer imidlertid godt med teorien, der siger 21 dage fra æglægningen. Det kolde og fugtige vejr fik mig dog til at tro, at det ville blive forsinket – men på den anden side har jeg fodret dem flittigt i regn- og koldvejrsperioderne, hvilket har været nærmere reglen end undtagelsen.
Det er altid en glæde og en lettelse, når de “små” laver deres første orienteringsflyvninger omkring humleklappen. Dronningen flyver nu kun en enkelt eller to dage ud mere, for derefter at forblive i kassen og hellige sig yngleplejen. Risikoen for at miste den værdifulde dronning minimeres.
Nedenstående videoklip viser bl.a. de nye arbejdere og deres orienteringsflyvninger i 2 af de 3 kasser.
I går d. 14. maj kom de første arbejdsbier til syne hos havehumlebi-dronningen. Det var næsten en uge tidligere end forudset. Det er ikke fordi havehumlebiens udviklingscyklus afviger særligt fra de andre humlebiers 21 dage, men derimod at jeg først bemærkede den sky dronning en hel uge efter, hun var flyttet ind i kassen. Nedenfor ses et tilsvarende videoklip som ovenfor.
Det er gået godt med de indflyttede humlebier indtil videre – med undtagelse af den lille skovhumledronning, se senere i bloggen. Alle på nær hushumledronning nr. 2 har fået flyvefærdigt afkom trods de vanskelige vejrforhold med regn og kulde, som har hersket i hele perioden.
Humlebidronningernes ynglesucces er meget afhængig af de umiddelbare omgivelsers fødemuligheder i form af en gennemgående og varieret blomstertragt med tilstrækkelige nektar- og pollenkilder. Vejret har forsinket udviklingen her.
At det alligevel er gået som det er, skyldes nok, som tidligere nævnt, min daglige fodring i vindfanget på humlebihusene i år. Jeg har nemlig, modsat sidste år – hvor vejret også var helt anderledes mildt – forsynet mine humlebihuse med vindfang, der kan klappes op og forsynes med Legoklodser med sukkervand. Det bevirker, at dronningen minimerer sine flyveperioder og forøger sin rugetid – begge dele har indflydelse på antallet af afkom – det har forskere ved Aarhus Universitet påvist, se artiklen Videnskab.dk
Nedenfor ses et lille videoklip som meget godt illustrerer situationen..
Den kolde periode har sandsynligvis også været årsagen til, at den lille skovhumlebi-dronning i gærdesmuttekassen forlod denne allerede efter nogle få dage – der har simpelthen ikke været føde nok, eller den er på anden måde gået til. Det skal her siges, at jeg ikke for denne har indrettet nogen foderstation, da det ville være lidt besværligt foran gærdesmuttekassen. Lille skovhumle har jeg ikke set flyve i haven den sidste uges tid – de små humlebier er særligt udsatte…
I det hele taget har jeg kun set en enkelt agerhumledronning og en enkelt mørk jordhumlebidronning foretage redesøgninger. Det er ved at være slut med søgende dronninger hos de mest almindelige arter. De resterende dronninger vil ifølge Eberhard v. Hagen være svære at få til at flytte ind i kasserne – de første dronninger er altid de mest beslutsomme og ynglevillige. Han påstår, at kun forladte reder fra andre artsfæller, som indeholder yngleceller, har en lille chance for at få de sene dronninger til at starte yngleprocessen.
I næste blogindlæg håber jeg at kunne fremvise nye arbejdere hos min prægtige og store hushumledronning nr. 2. Hushumlebistat nr. 1 udvikler sig prægtigt – der går ikke et minut imellem ind- og udflyvningerne, men de er jo også 3 uger foran alle de andre.
Desuden håber jeg at kunne fremvise nogle flotte humlebiplanter fra haven – vejret må da for søren snart arte sig…..?
