Hushumlebierne var de første til at flytte ind i mine kasser – de var også de første til at forlade dem igen. Af de 6 familier er alle mere eller mindre “færdige”.
Familien i fuglekassen fik godt nok arbejdere på vingerne – men dronninger så jeg ikke. Det er også tvivlsomt om de nåede det. De sidste 14 dage har der ikke været liv.
I to “carportkasser” flyver stadigvæk sporadisk enkelte arbejdere og dronninger af og til. De har dog produceret mange dronninger. Den fjerde var helt forladt og fyldt med voksmøllarver – alle yngleceller var dog klækkede – så den nåede ligeledes at producere rigtig mange dronninger og droner. Papkassen blev brændt af så invasionen af voksmøl næste år begrænses videst muligt.
Det samme skete med kasse nr. 5 – denne var også stor og kraftig. Se videoklippet nedenfor.
Sidste kasse omtalte jeg i blog-indlægget om snyltehumler – den var ved sidste inspektion for 14 dage siden kraftigt annekteret af hussnyltehumlen. Det er også interessant at følge deres udvikling – især når man har så mange værtsfamilier. Udviklingen siden ses ligeledes i nedenstående klip.
Problemet med forekomsten af voksmøl som vist i de forrige filmklip skyldes ikke humlelågens manglende funktion – men en kedelig egenskab ved næsten alle humlebier. De bider hul i ståltrådsnettet i ventilationshullerne som egentlig skulle beskytte dem imod voksmøllets indtrængen i kassen. Dette sker dog især efter fremkomsten af dronningerne.
Min hypotese er, at dronningerne gerne vil bruge en anden ud-/indgang end lågen. Ofte sidder de i mellemrummet imellem papkassen og kassens væg som om det er for trangt og for varmt inde i selve reden. I stedet for at kravle “igennem” reden vil de hellere kravle direkte ud og ind igennem hullet i stålgitteret som de selv har “mejslet” med deres kraftige kæber.
Det bevirker så til gengæld, at der er frit spil for voksmøl og andre flyvende parasitter.
Eksempler på huller i stålvævet kan ses i nedenstående klip.
I dette klip blev jeg ved langsom visning opmærksom på endnu en parasit som hjemsøger især langtungebier som havehumlebien og agerhumlebien – nemlig den lille brune bille “Antherophagus nigricornis” som ifølge E. v. Hagen s. 122-23 er en lille brun bille som bider sig fast i tungen på bierne for derefter at lade sig befordre hjem i reden. Her ernærer dens larver sig af voks i ynglecellerne samt af selve ynglen – den er dermed skadelig på linje med voksmøl larverne. Jeg vil derfor kaste et vågent øje på min havehumlerede de næste dage…. men interessant er det alligevel.!!
Hvor agressive er hushumlen? Den skulle jo være den mest aggressive af vores humlebier. Ville man kunne have en flyveindgang i hjørnet af ens terrasse uden de “angriber” en hver gang man er på terrassen?
Kan man nøjes med et hul eller er det bedste at lave en trekant som du har ved flyvehullet?
Hej Kim
Tak for kommentaren. Ja Hushumlebier anses for at være de mest agressive – mine erfaringer er dog, at det er meget forskelligt fra familie til familie. I hvertfald er der ingen problemer så længe kun dronningen flyver. Når de første arbejdere viser sig efter ca. 3 uger kan de være vagtsomme og flyve en “æresrunde” hvis man står tættere end 2m fra indflyvningshullet. Senere når familien vokser sig større og især lige før de første droner/dronninger klækkes bliver de nervøse/agressive. Hvis du har mulighed for at afskærme hullet med nogle grene eller en potteplante ca. 10cm fra hullet så der ikke er direkte udsyn til omgivelserne fra hullet vil det sikkert hjælpe og få dem til at føle sig mere trygge (skal gøres om aftenen). F.eks fungerer mit æble espalier på denne måde. Hvis der er 2m eller mere til hullet hvor i normalt opholder jer vil der nok ikke blive problemer. Den trekant du nævner tjener udelukkende som beskyttelse for slagregn da hullerne vender imod vest. Har du mulighed for at opsætte en humlekasse udenfor jeres aktivitetsradius – kan du styre det lidt. Hushumlebier er de villigste bosættere – nogle gange lykkes det – andre gange gør de hvad de vil…..
Knud