Hushumlebierne var de første til at flytte ind i mine kasser – de var også de første til at forlade dem igen. Af de 6 familier er alle mere eller mindre “færdige”.
Familien i fuglekassen fik godt nok arbejdere på vingerne – men dronninger så jeg ikke. Det er også tvivlsomt om de nåede det. De sidste 14 dage har der ikke været liv.
I to “carportkasser” flyver stadigvæk sporadisk enkelte arbejdere og dronninger af og til. De har dog produceret mange dronninger. Den fjerde var helt forladt og fyldt med voksmøllarver – alle yngleceller var dog klækkede – så den nåede ligeledes at producere rigtig mange dronninger og droner. Papkassen blev brændt af så invasionen af voksmøl næste år begrænses videst muligt.
Det samme skete med kasse nr. 5 – denne var også stor og kraftig. Se videoklippet nedenfor.
Sidste kasse omtalte jeg i blog-indlægget om snyltehumler – den var ved sidste inspektion for 14 dage siden kraftigt annekteret af hussnyltehumlen. Det er også interessant at følge deres udvikling – især når man har så mange værtsfamilier. Udviklingen siden ses ligeledes i nedenstående klip.
Problemet med forekomsten af voksmøl som vist i de forrige filmklip skyldes ikke humlelågens manglende funktion – men en kedelig egenskab ved næsten alle humlebier. De bider hul i ståltrådsnettet i ventilationshullerne som egentlig skulle beskytte dem imod voksmøllets indtrængen i kassen. Dette sker dog især efter fremkomsten af dronningerne.
Min hypotese er, at dronningerne gerne vil bruge en anden ud-/indgang end lågen. Ofte sidder de i mellemrummet imellem papkassen og kassens væg som om det er for trangt og for varmt inde i selve reden. I stedet for at kravle “igennem” reden vil de hellere kravle direkte ud og ind igennem hullet i stålgitteret som de selv har “mejslet” med deres kraftige kæber.
Det bevirker så til gengæld, at der er frit spil for voksmøl og andre flyvende parasitter.
Eksempler på huller i stålvævet kan ses i nedenstående klip.
I dette klip blev jeg ved langsom visning opmærksom på endnu en parasit som hjemsøger især langtungebier som havehumlebien og agerhumlebien – nemlig den lille brune bille “Antherophagus nigricornis” som ifølge E. v. Hagen s. 122-23 er en lille brun bille som bider sig fast i tungen på bierne for derefter at lade sig befordre hjem i reden. Her ernærer dens larver sig af voks i ynglecellerne samt af selve ynglen – den er dermed skadelig på linje med voksmøl larverne. Jeg vil derfor kaste et vågent øje på min havehumlerede de næste dage…. men interessant er det alligevel.!!