Her vil jeg kort præsentere mine beboede humlekasser i form af små videoer og kommentarer.
Da jeg først har begyndt denne blog ultimo maj, ligger en del hændelser godt 2 måneder tilbage – men et sted skal man jo begynde, og starte denne blog før jeg følte, at jeg ville have noget at tilbyde, ville jeg heller ikke.
Efter i løbet af vinteren at have læst mig godt og grundigt ind i litteraturen og diverse blogs (se linksiden senere) om beboelse af humlekasser, samt tømringen af de første humlekasser og utensilier til det, jeg vil kalde “aktiv indkvartering” af humlebier, kunne jeg næsten ikke afvente forårsbebuderne i form af brummende redesøgende humledronninger.
Omkring 1. marts var begge humlekasser sat op ved vedbendshækken i nærheden af den position, hvor der sidste sommer var en naturlig rede af mørk jordhumle. Omkring 20. marts skinnede solen, mens jeg gik og nussede i haven – græsplænen var “dekoreret” med “musehuller” i form af 10-15 cm dybe kosteskaftshuller i græsplænen – dronningerne kunne bare komme.
Humlebihus nr. 1 (passiv indkvartering) – Mørk jordhumle (B. terrestris) nr. 1.
Der begyndte så de første brumbasser at summe rundt langs vedbendene, men ville ikke ind i mine kasser, selvom jeg havde dekoreret indgangene flot med sten, pinde og mos.
I stedet interesserede en mørk jordhumledronning sig for min spurvekasse – og annekterede denne. Foto nedenfor, hvor humleklappen efter et par dage er blevet monteret.
Humlebihus nr. 2 (aktiv indkvartering) Mørk jordhumle nr. 2
Jeg prøvede så tricket med flere 15-20 cm kosteskaftshuller i græsplænen – det virkede – dvs. de overvejende mørke jordhumledronninger fattede stor interesse for mine “musehuller” og kravlede hurtigt ned i disse – jeg ventede med mit ca. 10 cm paprør fra en køkkenrulle, som jeg forsigtigt satte ned over hullet – ventende på, at dronningen skulle kravle op i røret, så jeg kunne stoppe den anden ende til med en skumgummiprop – se foto nedenfor.
Problemet var dog, at jeg ikke vidste, hvor i paprøret dronningen befandt sig, før jeg efterfølgende lavede det lille “kikhul” i den fjerneste ende t.h. i røret, som det ses på fotoet.
Resultatet var i de fleste tilfælde, at dronningen med høj brummen smuttede forbi ørerne af mig, og vi blev lige forskrækkede begge to – stor frustration – indtil jeg fik den geniale idé at lave kikhullet – thi nu kunne jeg se, når dronningen stak hoved og antenner ud af hullet – desuden blev hun også tiltrukket af lysindfaldet, så det hele gik meget nemmere – nu kunne jeg roligt lette røret fra “musehullet” og stikke skumproppen i t.v.
Næste vigtige fase var så roligt som muligt – uden at dronningen anede uråd – at indsætte hende i det forberedte humlehus (se menupunkt “Humlehuse”). Hun skulle stadigvæk tro, at hun befandt sig i “musehullet”.
I paprøret vil hun hele tiden befinde sig i den lyse ende, og man kan nu – uden at hun smutter – tage proppen t.v. af og sætte røret for hullet i humlehuset, som er max. 25 mm. Derefter skubbes proppen t.h. langsomt ind med langefingeren, og skumproppen fæstnes dermed i hullet.
Er dette lykkedes uden aggressiv brummen, er der gode chancer (50-70%) for, at hun vil godtage boligen – vel at mærke hvis man har præpareret reden i humlehuset godt nok. (se “Humlehuse”)
Jeg lader proppen sidde i max. 2 min – så har dronningen tid nok til at finde og inspicere reden – og jeg til at finde videokamera og stativ frem…
Derefter fjernes skumproppen stille og roligt.. – jeg har inden da fyldt godt med mos rundt om hullet, så kun en lille lysning er synlig – det synes at give gode resultater.
Nu kommer den spændende ventetid med 2 mulige udfald:
1. Humledronningen kommer relativt hurtigt ud og flyver direkte derfra – reden tiltalte af en eller anden grund ikke dronningen – dårligt materiale/præparation, eller også var den alligevel blevet irriteret.
2. Humledronningen kommer efter 10-30 min ud og vender sig om og kigger ind i indgangen og undersøger området omkring – herefter svæver hun langsomt lavt fra side til side og inspicerer indgangen – svæver derefter i større og større cirkler og indprenter sig området og dets struktur og kendetegn – (derfor er det vigtigt at holde en afstand på mindst 8-10 m). Dette kaldes en orienteringsflyvning.
Herefter flyver dronningen væk – men kommer oftest tilbage efter allerede 10-30 min og finder ind i kassen – den “aktive” indkvartering var sandsynligvis en succes! Hun vil nu flyve frem og tilbage, og når hun kommer tilbage med tydelige pollenkurve, er man helt sikker.
Her har jeg filmet dette ved humlekasse nr. 3.. Se her
Humlebihus nr. 3 (aktiv) – Mørk jordhumle nr. 3(“den godmodige”)
Indkvarteringen af mørk jordhumle nr. 3 skete helt anderledes end ved nr. 2 –
Lykken fandt hun i min dagligstue h.h. mejsekasse – jeg sad sent på eftermiddagen med terrassedøren åben, og ind kom en godmodig jordhumledronning og undersøgte lige så stille hele stuen – jeg rejste mig forsigtigt og fik den – uden at den fløj imod vinduer etc. langsomt gelejdet ud af døren – hun summede derfra stille hen til mejsekassen ved terrassen og inspicerede denne – jeg havde paprøret klart, og uden nogen hidsig summen førte jeg hende derfra hen til humlekassen og så ellers samme procedure som ved humlepension 2 – blot var orienteringsflyvningen noget anderledes – idet hun efter de store cirkler i hele haven direkte styrede hen til kassen og gik ind – for straks efter at komme ud og lave endnu en orienteringsflyvning – det gentog sig et helt kvarter, og derefter gik hun til ro for natten – “kan humler vise lykke?” – i hvert fald har hun siden da været min “yndling”. Jeg skulle også vise hende brugen af humleklappen. Se videoen her
Humlebihus nr. 4 – (passiv) – Hushumle (B. hypnorum)
Efter indtoget af de første 3 humledronninger blev det ligefrem hektisk i haven – overalt kom redesøgende humlebier – overvejende de almindelige velkendte arter som Mørk jordhumle (B. terrestris), Agerhumle (B. pascuorum), Hushumle (B. hypnorum) og Lille skovhumle (B. pratorum). Skuepladsen, hvor det hele foregik, engang primo april. På nedenstående foto er kassernes placering forklaret.
Hushumle nr. 4 besatte selv den midlertidige humlebikasse, og kort derefter blev den besat af en mørk jordhumle. Det gik godt nogle dage, hvor de skiftedes til at bringe pollen og nektar hjem. Jeg var spændt på, hvor længe det ville gå godt – og en dag så jeg jordhumlebidronningen flyve ind med store pollenkurve for umiddelbart efter at forlade kassen igen – vel at mærke også med pollenkurve fyldt – ganske atypisk – hun var blevet smidt ud af den mindre, men mere aggressive hushumle. Denne art er netop kendt for sin aggressivitet ved forsvarelse af sin rede. Desværre nåede jeg ikke at filme dette. Jordhumlen fløj derefter frustreret rundt i hele haven, efter hun først havde været oppe for at trænge ind i jordhumle nr. 1 kasse 4 m derfra. Hun kravlede rundt på kassen, og det var tydeligt, at hun kunne lugte den anden dronning inden i. Hun havde dog ikke lært humleklappens funktion at kende – så pirateriet lykkedes ikke – gudskelov. Endnu en grund til at installere en “humleklappe”. Et par dage senere flyttede hushumlendronningen så over i mejsekassen – min rede var åbenbart ikke god nok…
Humlebihus nr. 5 – (aktiv) – Agerhumle nr. 1(B. pascourum)
T.v aner man akkurat det med mos dekorerede indgangshul til kasse nr 5 – t.h. ses agerhumle dronningen efter at humleklappen er blevet anbragt – denne sænkes successivt v.hj.a. det grønne ståltråd i højre side indtil hun har lært at åbne den lukkede klappe.
Nr. 5 Agerhumle var igen en succesfuld aktiv indkvartering, som kort fortalt foregik således… Næsten samtidig med hushumlen ovenfor begyndte nu også agerhumledronninger at svirre rundt ved stenene ved foden af carporten. Jeg havde ikke plads her til et humlehus – men kopierede en idé fra nettet. Her havde man boret huller i et træskur og anbragt humlekasserne på den anden side. Jeg havde jo iagttaget, at alle mørke huller (i fuglekasser, i husmure etc.) udøvede en magisk tiltrækningskraft på de redesøgende dronninger. Jeg fik hurtigt modificeret en humlekasse, så den passede på den anden side i carporten. En redesøgende agerhumle fandt dog ikke “min rede” – men fløj efter sin søgning ind under terrassetaget, hvor den ikke kunne finde ud – efter at have beroliget sig – tog jeg mit paprør og lirkede den stille og roligt uden protester herind. Agerhumler er de fredeligste humlebier, man kan tænke sig – man kan åbne deres reder, uden de protesterer – dertil senere. Efter indkvartering – orienteringsflyv som sædvanligt – 3 dage senere anbringelse af humleklappe (om aftenen, når hun befinder sig i kassen – for hun skal lave et orienteringsflyv, ellers kan det være, hun ikke finder ind). Her vises hjemkomsten af agerhumlebidronning nr. 5 efter 1. orienteringsflyv – samt 4 dage senere, hvor humleklappen er monteret, og “dekorationen” fjernet – hun har nu lært at betjene klappen, og voksmøl samt andre humlebidronninger har sværere ved at trænge ind.
Her vises hjemkomsten af agerhumlebidronning nr. 5 efter 1. orienteringsflyv – samt 4 dage senere hvor humleklappen er monteret og “dekorationen” fjernet – hun har nu lært at betjene klappen og voksmøl samt andre humlebidronninger har sværere ved at trænge ind – se her
Humlebihus nr. 6 – (passiv) – Lille skovhumle nr. 1 (B. pratorum).
Omkring 4. april begyndte de fikse små skovhumledronninger også at røre på sig – på et tidspunkt svævede hele 3 stykker lille skovhumle over græsplænen samtidigt (vel sagtens søskende-dronninger) og søgte efter musehuller – de var hurtigt nede i mine musehuller – men ligeså hurtigt oppe igen – så jeg nåede ikke at sætte mit paprør for. Imidlertid svævede en dronning konstant henne ved hjørnet af vedbends-hækken – jeg tog chancen og tog et ledigt humlehus fra en anden placering i haven og satte det derhen – mens hun fredeligt og upåvirket vimsede rundt om benene på mig, dekorerede jeg hullet med mos og sten og gik et par meter derfra. Inden der var gået 1 minut, havde hun opdaget indgangen og smuttede ind – derefter 15 minutters inspektion og så orienteringsflyvning – ja, så simpelt kan det gøres…….
Her er en optagelse af dronningen 5 dage efter indkvarteringen i huset – nu påmonteret humleklappen.
Humlebihus nr. 7 – (passiv) Agerhumle nr. 2.
En kølig uge fulgte med nattetemperaturer omkring frysepunktet og lidt derunder og med blæsende og køligt vejr om dagen – dronningerne havde ikke lyst til at flyve. Derefter blev vejret roligt, men stadigvæk koldt, dog med sol og temperaturer omkring og over 10 grader ved middagstid. Nu begyndte dronningerne atter at røre på sig…
En agerhumledronning viste samme adfærd som den lille skovhumle i foregående skildring. Blot svævede hun konstant søgende rundt under hortensierne – her havde jeg ikke en kasse.
Gode råd var dyre – jeg havde sat en gammel “købekasse” af dårlig kvalitet op under tagudhænget i håbet om at lokke hushumlen (B. pratorum) ind – den var dog endnu ubeboet. Jeg havde imidlertid modificeret denne – revet skillevæg ned – forsynet den med klap osv. Eneste fordel – den var lille og handy. Hurtigt blev den flyttet ind under hortensierne og dekoreret med masser af mos. Snart efter kom dronningen tilbage, og efter lidt “vimseri” fik hun øje på det lille hul i mosset – og så ellers samme forløb som ved lille skovhummel.
Video – her ses agerhumle nr. 2 fire dage efter indflytning.
Humlebihus nr. 8 – (passiv) Mørk jordhumle nr. 4
Min første sæson som humlebivært var indtil videre gået ud over al forventning – især i lyset af, hvor svært det åbenbart kan være efter at have læst i diverse fora. Bare én – måske to beboelser var i begyndelsen af sæsonen mit mål. At det indtil videre er gået så godt, skyldes efter min mening følgende omstændigheder:
– mild vinter – mange dronninger har overlevet
– et mildt forår uden lange dårligvejrperioder – dronningerne har ikke sultet
– Sidste år havde jeg 2 naturlige reder med mørk jordhumle – en i vedbendhækken – en under terrassen – der var flere dronninger, som søgte disse steder igen i år – sidste års udklækkede dronninger søger gerne tilbage til deres fødested – så 2-3 af mine dronninger stammer helt sikkert herfra.
– Havens geografiske placering i nordkanten af Flensborg – tæt på skov, vand og mange blomsterrige haver samt relativt få hurtige trafikveje.
– Meget tid i haven (takket være Corona) – man oparbejder en selektiv hørelse – man hører, når dronningerne er på vej – selv inde i naboens have….
– Grundig læsning af den uundgåelige bog “Hummeln” af Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn- se litteraturlisten
Derfor så jeg med ro på den sidste ledige humlekasse, der bare stod ved vedbenden med et mørkt hul – dog godt dekoreret med mos, som jeg med limpistolen fik fæstnet til den lodrette frontside.
Jeg tænkte, den får lov at passe sig selv, og en dag midt i april bemærkede jeg tilfældigvis en jordhumledronning på vej ud. Straks satte jeg Sony’en op til optagelse – de 120 minutter er som regel nok til at se mindst én ind- eller udflyvning. Ved hurtigspolning blev det hurtigt klart, at der ikke kun var tale om et besøg.
Fem dage senere fjernede jeg mos’en og satte en humleklappe på for at undgå “humlepirateriet” samt diverse uønskede gæster (voksmøl, fluer og myrer).
Video – her ses ud- og indflyvning før humleklappen blev monteret.
Humlebihus nr. 9 – (passiv) Lille skovhumle nr. 2.
Primo maj var mine 2 humlekasser + de ekstra “hen ad vejen” fabrikerede 6 kasser beboet, og jeg var godt tilfreds – megen glæde ved at se udviklingen, hvordan de flittige dronninger fra tidlig morgen til tusmørket begyndte at vende hjem med fyldte nektarmaver og “pollensække”. Jeg begyndte så småt at glæde mig til afkommet, som efter de kloge bøgers udsagn burde fremkomme ca. 21 dage senere – faktisk ligesom ved rugehønsene…
En dag hørte jeg ved inspiceringen af lille skovhumle nr. 1’s kasse et kort BRUUUM ovenfor fra den åbne rødhalsekasse – øv, nu en hveps, tænkte jeg – men så den ikke. Senere på dagen kastede jeg et blik i retning af rødhalsekassen og så en lille mørk humle smutte hurtigt ind i den – ok, frem med Sony’en for at få vished, og jo, det var endnu en lille skovhumledronning. Kassen var dog alt for åben og usikker – så hen og lukke hh, lave passende indgangshul – se foto nedenfor.
Rødhalsehuset t.v. oprindeligt – t.h. efter indsættelse af bræt med hul – nr. 2 lille skovhumle i anflyv – ikke kønt men det er dronningen ligeglad med ..;-))
