Status for hele sæsonen 2020.

Som tidligere skrevet var året mit første med humlebier i kasser. Egentlig var mine forventninger beskedne, da jeg placerede mine første 2 kasser i begyndelsen af marts. 

Jeg havde læst mange beretninger om mislykkede forsøg på at få humlebi-kasser beboet. 

Jeg fandt dog gode råd og vejledninger på overvejende tysksprogede blogs og i litteraturen. Se link- og litteraturliste. F.eks. fandt jeg gode råd med hensyn til valg af planter, stauder og blomster, som især humlebier kan lide – uden humlebi-planter ingen eller kun få humlebier. Derfor startede forberedelserne til sæsonen allerede i januar-februar med forspiring af diverse stauder og krydderurter. Alt viden om kulde-, lys- og mørkekimer blev studeret. 

Så interesserer du dig for humlebier – følger interessen for planter med i købet – man ser nu sin have med andre øjne – “humlebi-øjne”….

I begyndelsen af marts var det så vidt, og forventningerne steg af flere grunde – for det første havde der ingen vinter været – så man kunne antage, at flere dronninger end normalt ville have overlevet dvalen i jorden. For det andet havde jeg iagttaget to naturlige mørke jordhumlefamilier i haven sidste sæson – dette var jo positivt af flere grunde – dels syntes humlebierne at føle sig tilpas i haven – dels kunne man forvente flere “Rückkehrer” – tysk udtryk for tilbagevendende unge dronninger fra sidste sæson.

Ultimo marts var det så vidt, og flere dronninger indtraf – jeg havde dog ikke særlig meget held med mine indkvarteringsforsøg – det ændrede sig dog i løbet af april måned – med tiltagende erfaring og en rolig hånd i omgang med de imponerende dronninger lykkedes det efterhånden ret godt. Desuden fandt dronningerne også fuglekasserne interessante. 

Mange gode og uforglemmelige oplevelser fulgte med – det vil jeg ikke gå ind på her – men blot henvise til tidligere blogindlæg. 

I alt 8 mere eller mindre succesfulde beboede humlebifamilier blev det til. Langt over mine forventninger. Alle nåede at producere unge dronninger, omend de to familier i fuglekasserne – Mørk jordhumle nr. 1 og Hushumlen – ikke nåede helt til ende, da de blev invaderet af det frygtede og tilintetgørende voksmøl. Redekasserne var simpelt hen for utætte. 

En anden årsag til succesen var helt sikkert det milde forår, hvor der kun var få og korte kuldeperioder – noget som også er blevet nævnt i tyske humleblogs, hvor der ligeledes berettes om en god sæson. Det har således ikke været nødvendigt at hjælpe dronningerne med energitilskud i form af sukkervand.

Positivt var artsdiversiteten – de 8 familier var fordelt på 4 arter – foruden den nævnte Mørke jordhumle og Hushumle var der også Agerhumle og Lille skovhumle iblandt. Det er godt nok ingen sjældne arter, da de alle hører til “big seven” – som desuden tæller Stenhumle, Lys jordhumle og Havehumle. Disse så jeg dog regelmæssigt på besøg i mine blomster – så man kan jo håbe på succes med disse arter næste år.

Implikationer for sæson 2021

Hvad kan så optimeres til næste sæson? 

– endnu flere bi-venlige blomster, stauder og buske/træer, selvom haven er ved at være fuld – dertil mere under “Humlebi haven” senere. 

– flere humlebi-kasser – som placeres samme steder som sidste år – af hensyn til de flere tilbagevendende unge dronninger. Jeg vil lave forskellige typer og størrelser, som kan tilpasses de enkelte lokaliteter og arter, fx små kasser til Agerhumle, Lille skovhumle og Hushumle. Nogle skal hænges højt, f.eks. til Hushumle, og nogle skal være små og mobile, f.eks. lykkedes det at indkvartere en Agerhumle og en Lille skovhumle ved straks at sætte kasser der, hvor jeg så de søgende dronninger. Hertil mere under “Humlebi huse” senere..

– Bedre sikring af humlebi kasserne imod myrer, voksmøl og andre farer – konkret vil jeg forbedre humleklapperne – de var ikke altid monteret helt optimalt og lukkede ikke fuldstændigt. Desuden har jeg tænkt mig at udskifte de lidt tykkere og “tunge” klapper med tynde og lettere, så snart de første små arbejdsbier dukker op. Sidstnævnte havde ofte svært ved at åbne de “tunge” klapper. Jeg havde gode erfaringer med tynde og lette folieklapper på nogle af kasserne i løbet af sæsonen.

Bedre fundament – evt. i vand, så myrerne ikke kravler op. 

– Fodring med sukkervand tidligt på sæsonen i forkammeret under kolde og regnfulde perioder for at hjælpe dronningerne, indtil de første arbejdere dukker op. Dette var dog ikke nødvendigt i dette milde forår – men hvem ved, hvordan vinteren/foråret 2021 bliver…?

Alt taget i betragtning har min nye humlebi-hobby været en kærkommen beskæftigelse forår, sommer og efterår i dette skelsættende Corona-år. En beskæftigelse som jeg på det aller varmeste kan anbefale alle naturelskere – vi vil jo nok også næste år tilbringe mere tid hjemme i haven…

I mellemtiden kan man nyde svampesæsonen…

Hus nr. 2 – Mørk jordhumle 2

Siden sidst er aktiviteten i de sidste 3 resterende jordhumlekasser aftaget ganske meget.

Det samme gælder for jordhumlerne i dette hus – her har jeg de sidste 14 dage slet ikke iagttaget nogen flyveaktivitet – men når jeg åbner kassen, summer det dog lystigt, og en enkelt eller to nysgerrige bier dukker op ovenpå reden. Der er sandsynligvis tale om såkaldte “Stockhummeln” – altså bier der aldrig forlader reden… . De lever nu af den tiloversblevne nektar og vil langsomt uddø i løbet af de næste uger.

Denne familie er den stærkeste og mest udholdende af alle mine humlefamilier og har også produceret mange nye dronninger. Nogle af disse glæder jeg mig allerede til at se søgende rundt på samme sted næste forår i marts-april – der skal nok stå indtil flere “nyrestaurerede” humlekasser parat til dem…..

Hus nr 3 – Mørk jordhumle

Midt i august var der ikke flere levende arbejdsbier tilbage, og jeg kunne åbne for humlekassen og kigge ind i reden. Flere nye dronninger blev klækket i denne bifamilie, og næsten alle yngleceller syntes at være klækket – altså en succes indtil videre – man kan så håbe på, at de nye dronninger overlever vinteren, og nogle vil komme tilbage og indkvartere sig i ens humlekasser. Nedenfor ses den tomme og nu hensygnende rede.

Hus 8 – Mørk jordhumle 4

Således har “dronningemordet” hos jordhumle nr. 4 ligeledes fundet sted. Den gamle, udslidte dronning lå i begyndelsen af august død ovenpå reden – se foto nedenfor.

Barskt er det, når arbejderne smider den gamle dronning på porten, hvorefter de dræber hende. Hurtigt efter at hun har lagt det sidste æg, ændres hendes hormonbalance og adfærd. Det mærker arbejderne hurtigt, hvorefter de fortrænger/dræber dronningen. Herefter hersker der det rene anarki, idet de ubefrugtede hunlige arbejdsbier æder de resterende uklækkede æg og lægger deres egne æg i ynglecellerne. Disse er jo ubefrugtede, og derfor udvikles der kun hanlige droner ud af disse. Midt i august var der således heller ingen aktivitet, og et begyndende voksmøl-angreb var under udvikling. Denne familie nåede også at producere flere nye dronninger, så man kan være tilfreds.

Hus 5 og 7 – Agerhumler

Ved agerhumle hus 5 lakker det imod enden – der er næsten ingen flyveaktivitet – kun få små arbejdere ses, når jeg blotlægger reden. Alle yngleceller er åbne, og jeg kan ikke se dronningen nogle steder – det er kun et spørgsmål om dage, før det er forbi med denne familie. Mener dog at have set nye dronninger flyve fra denne – så man kan håbe på, at nogle vender tilbage næste forår.

Hus nr. 7 var indtil i går meget kraftig og sund – den har produceret flere dronninger, og jeg havde håbet på at få noget glæde af denne nogle uger endnu. Det skulle imidlertid ikke gå sådan. Mit pindsvin, som jeg fodrer hver aften med kattemad og vand, ville det anderledes!

To nætter siden fandt den ud af at vippe låget af den meget lille humlebikasse og vælte denne – jeg havde desværre ikke fundet det nødvendigt at sikre denne med noget tungt. Herefter har den spist vokskrukkerne med nektar og yngel og spredt kapokken rundt om. Der var kun et par relativt aggressive agerhumler tilbage i resterne af kapokken i kassen. Jeg lagde nyt kapok i kassen, så de resterende bier i det mindste har et ly den sidste tid. Dronningen kunne jeg ikke finde… så det er nok kun et spørgsmål om dage, før denne familie er færdig.. 

I aftes optog jeg den lille tyksak og synder på videoen nedenfor..

Hus nr 3 – Mørk jordhumle

Aktiviteten er aftaget yderligere, og der ses nu kun en arbejder af og til. Dronninger flyver ikke mere til og fra dette hus, så boet er ved at gå i opløsning. Dette er ganske normalt, når dronningerne forlader reden. Der er dog stadigvæk en tydelig zirren, når jeg roder i redematerialet, og en enkel arbejder eller to kommer til syne. De vil nok dø inden for de næste uger. Der kan måske nå at produceres nogle droner. Sidste gang ytrede jeg frygt for, at voksmøllarver måske havde invaderet boet – men det viste sig gudskelov ikke at være tilfældet. Da der er produceret flere nye dronninger fra familien, må husningen siges at være succesfuld.

Hus nr. 2 – Mørk jordhumle 2

I sidste opdatering d. 24. juni af dette hus befandt familien sig på sit højdepunkt med nye dronninger, der fløj ud dagligt. I dag flyver dronningerne – dog ikke så mange som før – stadig regelmæssigt ud og ind. Der er stadig mange arbejdere, der flyver ud og ind, så det er en stor og succesfuld familie. Familien er ikke gået i opløsning endnu, da dronningerne stadig er der. 10 nye dronninger eller flere har den gamle dronning produceret, så det lover godt for den næste sæson. Om der produceres flere dronninger, er nok tvivlsomt – droner kan dog stadig produceres af de hunlige arbejdsbier.

I de sidste par dage har det næsten konstant regnet, så der har ikke været meget “flyvevejr”. For at afhjælpe sulten hos især dronningerne har jeg fodret med sukkervand i legoklodser. Sukkervandet er nemt at lave: 1 del almindeligt sukker + 1 del frugtsukker + 2 dele koldt vand. Dette røres godt op, indtil alt sukker er opløst, og kan derefter opbevares i køleskabet. Legoklodser er meget anvendt til formålet, da pelsbierne ikke kan drukne heri. Endnu en god anvendelse af disse fantastiske klodser… Nedenfor ses en lille video med “fodringen” i hus nr. 2.

Hus 5 og 7 – Agerhumler

Begge familier udvikler sig videre – i et for agerhumlebier normalt tempo – dvs. langsomt. Altid om morgenen kan man se 1-2 nye bier starte deres “jomfruflyvning” rundt om kassen for at forsvinde i de nærmeste honningurt-, Linaria purpurea- eller ysop-planter.
Begge disse familier har også fået deres “legoklodser” med sukkervand. Jeg mener skyndsomt at have set en ny dronning forlade hus nr. 5. Som allerede nævnt er agerhumlebier langsomme i udviklingen – men man kan så også have glæde af dem helt hen til september-oktober….

Hus 4 – Hushumle

Allerede ved sidste opdatering var der kun ringe aktivitet. For en uge siden havde der ikke været ind- eller udflyvninger i flere dage, så jeg besluttede at åbne mejsekassen for at se grunden til den relative pludselige tilbagegang. Som sædvanligt holdt jeg iPhonen klar til at fange begivenheden på video, og det blev som frygtet… endnu et bevis på voksmøllenes dramatiske påvirkning af et humlebibo… Jeg frygtede det, da mejsekassen trods humleklappen var utæt og en let sag for de raffinerede voksmøl at invadere. Selvom jeg profylaktisk havde behandlet med Bt. (Bacillus thuringiensis), så var det altså ikke nok. Se nedenfor, hvad der ventede mig..

Hus 8 – Mørk jordhumle 4

Denne familie har ligesom mørk jordhumle nr. 2 udviklet sig enormt godt – endnu fri for de dødbringende voksmøl – blev der for en uge siden produceret flere nye dronninger, som tog deres højtlydende, brummende runder i haven. Altid en dejlig og livsbekræftende oplevelse at være vidne til. En film, der viser lidt af det “leben”, der herskede omkring klappen på det tidspunkt, kan ses i nedenstående videoklip.

Hus nr 3 – Mørk jordhumle

Efter sidste opdatering d. 14 har jeg nu 6 relativt intakte humlefamilier. Sidst fløj dronningerne regelmæssigt ud og ind af mørk jordhumle hus nr. 3. Aktiviteten er siden tydeligvis aftaget – dronningerne flyver stadigvæk regelmæssigt, men antallet af arbejdere bliver færre og færre. Jeg åbnede for kassen for nogle dage siden og undersøgte nærmere, men selve reden lå godt gemt i bunden af kassen og ville derfor ikke rode nærmere – så godt nok nogle hvide larver, som jeg først antog for de frygtede voksmøl. Efter at have sprøjtet med Tb – kiggede jeg igen i dag og så stadigvæk larver – så det er ikke voksmøl – men måske en form for fluelarver. Jeg er dog glad for, at der er fremkommet en del nye dronninger fra denne familie. Efter den høje zirren at dømme er der stadig godt med humler – så måske udklækkes yderligere dronninger, inden den gamle dronning og de sidste arbejdere dør.

Hus 2 – Mørk jordhumle 2

Allerede ved sidste opdatering havde denne familie udviklet sig enormt, og den udvikling er fortsat lige siden. Der er bogstaveligt talt trængsel ved lågen nu. Det skyldes ikke mindst, at der er udklækket en hel del dronninger, som jævnligt valfarter ud og ind, hvilket understreges af følgende episode: Belært af tidligere problem med at holde netop denne redepapkasse tæt, så ingen humler skulle fanges i mellemrummet imellem ydervægge og papkasse, valgte jeg atter i dag at lette på dækpladen – jeg hørte også en dyb summen – sikkert ventilering på grund af det varme vejr, tænkte jeg, men så lettede ikke kun én ny dronning, men hele 7-8 dronninger på en gang. Jeg blev mildest talt overrasket – “hvem kan også prale med at blive omsværmet af 7-8 unge dronninger på en gang”?????;-) Pludselig var det som om hele haven var fyldt med cirkelflyvende brummere – glædeligt overrasket over så mange nye dronninger meldte sig snart et problem – hvordan ville nogle af disse kunne finde indgangen til kassen igen, når de nu ikke havde lavet et orienteringsflyv ud fra denne? Jeg åbnede resolut ventilhullerne og åbnede papkassen helt indvendig, så de kunne finde tilbage i reden. Jeg satte video op for at se, hvordan det ville gå. Efter en time var halvdelen kommet ind ad “hoveddøren”, og resten havde fundet vej igennem ventilhullerne efter en del søgen rundt om kassen. I aften lukkes først papkassen, så ventilhullerne – jeg tør ikke tænke på, hvordan jeg ville have haft det, hvis jeg havde opdaget en hel bunke døde dronninger i bunden af kassen ved slutningen af sæsonen……..

Videoen her viser tydeligt trængslen omkring “klappen” samt hvor godt denne familie passer på – hele tiden er der en vægterbi, der kravler ud og kontrollerer og ind igen – imens kommer den ene fuldt lastede arbejder med fyldte pollenkurve med pollen i alle farver – fint afspejlende den righoldige blomstertragt, der hersker netop nu.

Hus 5 og 7 – Agerhumler

Begge agerhumlefamilier går det godt – efter inspektion i begge at dømme er der megen yngel på vej i alle stadier – masser af kokoner, nektarkrukker og pockets (lommer med larver). Endnu har jeg ikke set nogle nye dronninger – kun den “gamle” dronning, men agerhumler er gemytlige og rolige bier, der tager sig god tid – man har også glæde af dem helt hen i oktober måned, hvor andre humlearter for længst er “færdige”. Efterhånden fyldes min have af disse – det er meget lokale bier – der besøger blomster helst indenfor 100 m afstand fra boet.

Hvis man skulle vælge nogle humlebier som demonstrationsobjekter, så disse agerhumler… se min lille humlefilm optaget igår af netop ovenstående rede nr. 2.

Hus 4 – Hushumle

Her går det efterhånden mod enden. Der er ikke meget liv mere – enkelte arbejdere flyver stadigvæk. Har haft videoen på, og der var på 2 timer kun 3 ind- og udflyvninger. Der er produceret flere dronninger, og mejsekassen er meget lille, utæt og hænger et varmt sted – så det er vel okay….

Hus 1 – Mørk jordhumle 1

I morges blev jeg snart klar over, at det stod helt galt til i “Spurvekassen” – mørk jordhumle nr. 1. Der fløj ingen bier overhovedet – og da jeg ikke havde set nogle ved 14.00-tiden, besluttede jeg mig til at hente stigen og afmontere spurvekassen. Hurtigt af med skruerne, og jeg fik vished for mine bange anelser – det meget omtalte og frygtede voksmøl, Aphomia sociella, havde været på spil – da jeg åbnede frontbrættet, løb 4-5 fede ca. 4 cm lange møllarver rundt i reden. Så fik jeg da gjort den oplevelse – film her
En trøst er dog, at jeg ugen forinden så flere nye dronninger forlade reden – så måske har dronningen alligevel haft held med at videreføre generne til næste generation……. Om eftermiddagen så jeg nemlig et par nye dronninger, der kredsede om stedet, hvor kassen havde hængt. Nye dronninger bliver ofte længere tid i reden og forlader ikke reden for altid, ligesom dronerne gør.

NB. Efter adskillelsen og fjernelsen af kassen ude på græsplænen, så jeg den gamle dronning helt udmattet kravle rundt ude på græsplænen. Kort tid efter døde hun. Se foto af ny dronning fra foråret sammenlignet med den gamle slidte dronning. De to gule bånd kan kun anes.

Hus 2 – Mørk jordhumle 2

Mørk jordhumle har udviklet sig enormt – det er huset med mest trafik ud og ind. Det ser lovende ud, selvom der endnu ikke er udklækket nye dronninger – men det må snart komme. For en sikkerheds skyld og efter oplevelsen med voksmøllarveangrebet på hus 1 har jeg truffet mine forholdsregler – nu har jeg sprøjtet med et biologisk sprøjtemiddel (tilladt i økologisk landbrug imod larver af kålsommerfugle) Bacillus thuringiensis (B.t), som er en bakterie, der bevirker, at larverne straks ophører med at spise og dør efter 3 dage. Dette sværger mange humle- og bi-entusiaster til. I hvert fald vil jeg så vidt muligt kontrollere noget oftere….

Hus 3 – Mørk jordhumle 3 (den skikkelige)

Her flyver de nye dronninger ud og ind – laver deres orienteringsflyvning – kommer tilbage og har deres begynderproblemer med klappen – HVOR ER DET SKØNT at høre de store BRUMBASSER igen efter halvanden måneds fravær – disse potentielle beboere af næste års humlekasser – her ses et lille 20 minutters underholdende sammendrag i denne video..”Queen-time”…

Hus 4 – Hushumle

Her flyver imellemtiden også dronninger – se video – Her har jeg efter oplevelsen med Hus 1 haft mine bekymringer – for det er ligeledes en utæt fuglekasse – godt nok med humleklap, men meget udsat for voksmøllet, og den hænger kun få meter fra Hus 1. Her har jeg også brugt B.t – men her, som med Hus 1, er det umuligt at kigge i kassen og kontrollere. I øvrigt er det den mest aggressive humleart – det har jeg dog ikke bemærket endnu – men det kommer måske efterhånden, som folket udvikler sig.

Hus 5 –Agerhumle 1 (carport-humlen)

Her ser det også godt ud – de lever deres imellemtiden skjulte tilværelse bag et væld af blomster og æblegrene – dette er kun godt, da klappen vender imod vest, så der er skygge for den ellers så kraftige eftermiddagssol. Selve kassen står jo køligt i carportens skygge. Har også fået T.b, som ikke skader humlebier og deres yngel overhovedet.

Hus 6 – Lille skovhumle 1

Ved sidste opdatering var aktiviteten allerede aftaget kraftigt – Så jeg regnede ikke med at se nogle bier overhovedet her efter en uge – med videoen kunne jeg dog iagttage, at en arbejder og måske ny dronning fløj ind og ud af og til. Jeg besluttede mig for at kigge nærmere i kassen. Det var, hvad jeg så – se video
Senere på dagen gjorde jeg denne tilfældige og helt specielle iagttagelse/optagelse…. En snyltehumledronning kom brummende forbi – først troede jeg, det var en lille skovhumledronning – men underlig langsom adfærd og så en lys hale og lys krave… Iphonen hurtigt frem, og så blev der atter en speciel video ud af det (undskyld den urolige hånd) så blev der atter en speciel video ud af det (undskyld den urolige hånd) – video
Her er tale om et angreb fra Skovsnyltehumlen (Bombus sylvestris) – som netop snylter på lille skovhumle – den ligner denne en del – men adskiller sig fra denne med flere kendetegn. Mørke vinger – pansret hårfattig krop, krum halespids – rundt hoved samt ingen pollenkurve. Alle kendetegn som med tålmodighed kan ses på videoen.

Snyltehumler er interessante humler – jeg vil dog sige som om vindmøllerne – gerne andre steder men ikke netop i min have. Det er humlebier, som med evolutionen har udviklet en “gøgeadfærd” – på tysk hedder den derfor også meget kendetegnende – “Kuckuckshummel” eller “Gøgehumle”. 

Jeg vil på et senere tidspunkt og sted her på bloggen fortælle nærmere om disse – men kort fortalt: Snyltehumledronningerne kommer frem senere på foråret, når deres værter har fået de første arbejdsbier. Hver art snyltehumle har sin foretrukne vært. De lugter sig frem til værternes reder – trænger ind i deres reder, og alt efter værtens udvikling og adfærd anvender de forskellige raffinerede strategier. De kan skjule sig i boet og tilegne sig dets lugt. Tage kampen op med værtsdronningen og dræbe denne eller dominere denne – kan også selv blive dræbt eller forjaget. Lykkes besættelsen, lægger snyltedronningen sine æg i dronningens ægbeholdere og lader arbejderne passe disse og forsyne disse med nektar og pollen. Ud kommer nu kun snyltehumledronninger og droner – ingen arbejdere.

Hus 7 – Agerhumle 2

Agerhumle nr 2 udvikler sig ligeledes efter planen – langsomt men sikkert som nu agerhumler gør – til gengæld skulle man så kunne have glæde af dem helt hen til oktober siger de vise humleentusiaster – de er som sagt hyggelige at have med at gøre – man har indtrykket af, at de ikke bevæger sig uden for haven og at man kender næsten hver og en. De burde kaldes “hushumler” i stedet for agerhumler og hushumler “træhumler” i stedet for hushumler (Det gør sidstnævnte også i Tyskland, Østrig og Schweiz).
Der findes også en mørk form af Agerhumlen – “sjællænderen” som ses øst for Storebælt – havde netop i forløbne uge lejlighed til at filme den – se video her
Hos os har vi til gengæld de flotte rødbrune “jyder”…

Hus 8 – Mørk jordhumle 4

Den sidst tilkomne mørk jordhumle udvikler sig stadig og her er ikke meget mere at berette – de første dronninger ventes nok tidligst om 8-10 dage hvis at går godt – hvis voksmøllet eller en snyltehumle kommer i vejen. Indtil nu har humleklapperne holdt stand… for en sikkerheds skyld også Bt i reden – ellers lavendelolie omkring udluftningshuller og indgange hvor bi-duften er mest koncentreret…

Overordnet set har det indtil nu været en stor fornøjelse og et lyspunkt i disse coronatider at beskæftige sig så meget med de hyggelige brumbasser. Vejret har jo været fremragende, og det har bekommet familierne vel. I det følgende vil jeg ligesom i præsentationen tage hvert hus i kronologisk orden.
Se også 2. opdatering- 14. juni
Se også 3. opdatering – 24. juni
Se også 4. opdatering – 14. juli

Hus 1 – Mørk jordhumle 1

Jordhumlen i spurvekassen har udviklet sig prægtigt og kom med afkom som forudset omkring 1. maj efter ca. 21 dage – de små minis fløj ud for det meste om morgenen, og efter et orienteringsflyv begav de sig ud i den farefulde verden for at samle nektar og pollen til dronningen og de kommende generationer af arbejdsbier, dronninger og droner. Dronningen fløj stadigvæk ud – men kun de første dage – så tog arbejderne over – jeg var glad og lettet – nu var der ikke så stor risiko for, at hun skulle forlise.

Imellemtiden flyver bestemt 3. generation arbejdere ud – disse er større, og for et par dage siden om morgenen blev opmærksomheden fanget af en dyb brummen og en dronning, der lavede orienteringsflyv ved kassen – de nye dronninger var begyndt at vise sig – det er jo hovedformålet med det hele – at sikre de næste generationer og evt. forøge populationen!!

Hver morgen de sidste 3 dage er der kommet nye dronninger til – et orienteringsflyv – en ny dronning. Jeg har set det 3 gange, så der er mindst 3 nye dronninger til næste år fra den kasse – men jeg håber, det varer ved juni, så der er 10-15 dronninger til næste år – man skal huske på, at kun ca. 10% af de nye dronninger får succes det efterfølgende år.
Video – Ny dronning vender hjem efter jomfru-togten….

Hus 2 – Mørk jordhumle 2

Også denne dronning har overstået den første farefulde periode, hvor hun selv måtte sørge for nektar og pollen til den 1. generations arbejdere. Herfra flyver arbejderne flittigt og frekventerer fra dag til dag – nu venter man bare på de første dronninger og droner…

Denne familie passer godt på – stiller vægterbier – ved indgangen – nogle gange ligger de på ryggen og ser farlige ud – men de hverken brummer eller gør anstand til at stikke, selvom man åbner klappen.

Hus 3 – Mørk jordhumle 3

Også her ser det godt ud – arbejderne flyver flittigt ud og ind – her har arbejderne fundet en anden løsning på dørvogterproblemet – de stopper indgangen til, så de netop lige kan komme ud og ind. Dette er også meget typisk, som jeg har læst det. Her har de nye dronninger ikke indfundet sig endnu.

Hus 4 – Hushumle

Hushumlen flyttede ind i mejsekassen, og jeg var lidt spændt på, om den ville klare det, da væggen er vestvendt og til tider meget varm – men i mellemtiden vokser æble-espaliet godt og skygger komfortabelt for kassen – her flyver arbejderne også flittigt ud og ind – af og til må en ny arbejder hjælpes efter sin 1. tur (hvis man alligevel er lige i nærheden) se video – En varm eftermiddag blev det dog for varmt for dem – jeg hørte en højlydt brummen henne bag æblerne – en arbejder ventilerede flittigt. – se video

Hus 5 – Agerhumle 1

Min første agerhumle bor komfortabelt i carporten (se foto) i en af mine “luksuskasser”, som fik udgang ud til baghaven. Den trives åbenbart så godt med det, at afkommet også flyver flittigt herfra. Agerhumler er nogle hyggelige og godmodige “fætre”, der som regel bliver indenfor 100 m fra boet. Dvs. at dronningen og senere dens afkom ser man tit og oftere og oftere i sine blomster, efterhånden som boet vokser – man får ligefrem et personligt forhold til dem – ved mig flyver de ofte direkte fra kassen ud i de nærliggende blomster – derfor er det for dem endnu mere vigtigt, at man sørger for humlevenlige planter i haven – dertil mere andet steds.

Hus 6 – Lille skovhumle 1

Den lille skovhumle-dronning var mest synlig, da hun søgte rede – her svævende hun tilpas roligt, til man kunne iagttage denne fikse lille sorte humlebi med rød hale – hvis den ikke var så buttet, ville man anse den for en stenhumle-arbejder (B. lapidarius).

Da den yderligere havde valgt humlekassen i det mørkeste hjørne af haven – troede jeg mange gange, at den var forsvundet – igen en varm tanke til mit mini-DV-cam. Her kunne jeg se den livlige trafik ind og ud af klappen, når jeg hurtigspolede DV’en. Når jeg stod tæt på huset, fløj arbejderne ofte en “æresrunde” og satte sig et stykke fra kassen i vedbend’en – når jeg gik, fløj de kort efter ind…

De sidste par uger er aktiviteten langsomt dalet til kun nogle få flyvninger i timen. De er kendt for at danne små familier på 50-150 individer, imodsætning til mørk jordhumles op til 400-600 individer. Staten opnår også hurtigere sit klimaks og går til grunde. Om det er ved at være tilfældet her, skal jeg ikke kunne sige – men jeg optog en hændelse for 14 dage siden – her kravlede en dronning ud af kassen og fløj langsomt væk – hvorvidt dette var den gamle dronning, som var smidt ud af en piraterende dronning – eller om det drejede sig om en ny dronning eller en evt. piraterende dronning, selv ved jeg ikke.- se selv videoen.
I dag åbnede jeg så boet forsigtigt og så en dronning kravle rundt samt en død arbejder – jeg lukkede straks for kassen igen – de næste dage giver måske svaret…

Hus 7 – Agerhumle 2

Kassen står lige 2 m fra stuevinduet under en hortensia – denne købekasse har jeg forbedret med klap, udluftningshuller og tagudhæng samt fjernet mellemrummet for at skaffe mere plads.

Arbejderne flyver flittigt, og det bliver flere og flere dag for dag. Har inspiceret kassen 1. gang, og dronning og arbejder kravlede roligt videre uden stort påstyr – blot en arbejder lagde sig på ryggen i angrebsposition – men ikke noget med at flyve ud og angribe….

Godt at udvalget af blomstrende humleplanter i min have stiger parallelt med mængden af agerhumler….Video – Her ses en arbejder med store røde pollensække. Her er endnu ikke klækket dronninger og droner – agerhumlen tager sig god tid, og kolonien udvikles langsomt – så den vil jeg – om alt går vel, forhåbentlig have meget glæde af…..

Hus 8 – Mørk jordhumle 4

Mørk jordhumle nr. 4 kom sent i gang – vel 14 dage efter alle de andre jordhumler – imidlertid flyver arbejderne også flittigt herfra – så det lover også godt her..se video af en ung arbejder

Hus 9 – Lille skovhumle 2

Den sidste dronning, som noget overraskende besatte rødhalsekassen, samlede flittigt ind 16-17 dage for pludselig ikke at dukke opmere. ærgerligt, når nu hun var kommet sålangt. Om hun er blevet offer for en musvit, en bil, sult etc. kan man kun gisneom, men det er tab, som man måforvente. Mange “hobbyhummelværter” regner med op til 50% tab. Egentlig kan man først være sikker, når de nye dronninger dukkerop. I mellemtiden kan bl.a. voksmøl og snyltehumler ødelægge hele kolonien…

Nedenfor er, hvad jeg fandt i den tomme rede efterfølgende – en tom vokskrukke (måske alligevel fødemangel) og 4-5 larver i puppestadiet.

Da jeg først har begyndt denne blog ultimo maj, ligger en del hændelser godt 2 måneder tilbage – men et sted skal man jo begynde, og starte denne blog før jeg følte, at jeg ville have noget at tilbyde, ville jeg heller ikke.

Efter i løbet af vinteren at have læst mig godt og grundigt ind i litteraturen og diverse blogs (se linksiden senere) om beboelse af humlekasser, samt tømringen af de første humlekasser og utensilier til det, jeg vil kalde “aktiv indkvartering” af humlebier, kunne jeg næsten ikke afvente forårsbebuderne i form af brummende redesøgende humledronninger.

Omkring 1. marts var begge humlekasser sat op ved vedbendshækken i nærheden af den position, hvor der sidste sommer var en naturlig rede af mørk jordhumle. Omkring 20. marts skinnede solen, mens jeg gik og nussede i haven – græsplænen var “dekoreret” med “musehuller” i form af 10-15 cm dybe kosteskaftshuller i græsplænen – dronningerne kunne bare komme.

Humlebihus nr. 1 (passiv indkvartering) – Mørk jordhumle (B. terrestris) nr. 1.

Der begyndte så de første brumbasser at summe rundt langs vedbendene, men ville ikke ind i mine kasser, selvom jeg havde dekoreret indgangene flot med sten, pinde og mos.

I stedet interesserede en mørk jordhumledronning sig for min spurvekasse – og annekterede denne. Foto nedenfor, hvor humleklappen efter et par dage er blevet monteret.

Humlebihus nr. 2 (aktiv indkvartering) Mørk jordhumle nr. 2

Jeg prøvede så tricket med flere 15-20 cm kosteskaftshuller i græsplænen – det virkede – dvs. de overvejende mørke jordhumledronninger fattede stor interesse for mine “musehuller” og kravlede hurtigt ned i disse – jeg ventede med mit ca. 10 cm paprør fra en køkkenrulle, som jeg forsigtigt satte ned over hullet – ventende på, at dronningen skulle kravle op i røret, så jeg kunne stoppe den anden ende til med en skumgummiprop – se foto nedenfor.

Problemet var dog, at jeg ikke vidste, hvor i paprøret dronningen befandt sig, før jeg efterfølgende lavede det lille “kikhul” i den fjerneste ende t.h. i røret, som det ses på fotoet.

Resultatet var i de fleste tilfælde, at dronningen med høj brummen smuttede forbi ørerne af mig, og vi blev lige forskrækkede begge to – stor frustration – indtil jeg fik den geniale idé at lave kikhullet – thi nu kunne jeg se, når dronningen stak hoved og antenner ud af hullet – desuden blev hun også tiltrukket af lysindfaldet, så det hele gik meget nemmere – nu kunne jeg roligt lette røret fra “musehullet” og stikke skumproppen i t.v.

Næste vigtige fase var så roligt som muligt – uden at dronningen anede uråd – at indsætte hende i det forberedte humlehus (se menupunkt “Humlehuse”). Hun skulle stadigvæk tro, at hun befandt sig i “musehullet”. 

I paprøret vil hun hele tiden befinde sig i den lyse ende, og man kan nu – uden at hun smutter – tage proppen t.v. af og sætte røret for hullet i humlehuset, som er max. 25 mm. Derefter skubbes proppen t.h. langsomt ind med langefingeren, og skumproppen fæstnes dermed i hullet.

Er dette lykkedes uden aggressiv brummen, er der gode chancer (50-70%) for, at hun vil godtage boligen – vel at mærke hvis man har præpareret reden i humlehuset godt nok. (se “Humlehuse”)

Jeg lader proppen sidde i max. 2 min – så har dronningen tid nok til at finde og inspicere reden – og jeg til at finde videokamera og stativ frem…

Derefter fjernes skumproppen stille og roligt.. – jeg har inden da fyldt godt med mos rundt om hullet, så kun en lille lysning er synlig – det synes at give gode resultater.

Nu kommer den spændende ventetid med 2 mulige udfald:

1. Humledronningen kommer relativt hurtigt ud og flyver direkte derfra – reden tiltalte af en eller anden grund ikke dronningen – dårligt materiale/præparation, eller også var den alligevel blevet irriteret.

2. Humledronningen kommer efter 10-30 min ud og vender sig om og kigger ind i indgangen og undersøger området omkring – herefter svæver hun langsomt lavt fra side til side og inspicerer indgangen – svæver derefter i større og større cirkler og indprenter sig området og dets struktur og kendetegn – (derfor er det vigtigt at holde en afstand på mindst 8-10 m). Dette kaldes en orienteringsflyvning.

Herefter flyver dronningen væk – men kommer oftest tilbage efter allerede 10-30 min og finder ind i kassen – den “aktive” indkvartering var sandsynligvis en succes! Hun vil nu flyve frem og tilbage, og når hun kommer tilbage med tydelige pollenkurve, er man helt sikker.

Her har jeg filmet dette ved humlekasse nr. 3.. Se her

Humlebihus nr. 3 (aktiv) – Mørk jordhumle nr. 3(“den godmodige”)

Indkvarteringen af mørk jordhumle nr. 3 skete helt anderledes end ved nr. 2 –

Lykken fandt hun i min dagligstue h.h. mejsekasse – jeg sad sent på eftermiddagen med terrassedøren åben, og ind kom en godmodig jordhumledronning og undersøgte lige så stille hele stuen – jeg rejste mig forsigtigt og fik den – uden at den fløj imod vinduer etc. langsomt gelejdet ud af døren – hun summede derfra stille hen til mejsekassen ved terrassen og inspicerede denne – jeg havde paprøret klart, og uden nogen hidsig summen førte jeg hende derfra hen til humlekassen og så ellers samme procedure som ved humlepension 2 – blot var orienteringsflyvningen noget anderledes – idet hun efter de store cirkler i hele haven direkte styrede hen til kassen og gik ind – for straks efter at komme ud og lave endnu en orienteringsflyvning – det gentog sig et helt kvarter, og derefter gik hun til ro for natten – “kan humler vise lykke?” – i hvert fald har hun siden da været min “yndling”. Jeg skulle også vise hende brugen af humleklappen. Se videoen her

Humlebihus nr. 4 – (passiv) – Hushumle (B. hypnorum)

Efter indtoget af de første 3 humledronninger blev det ligefrem hektisk i haven – overalt kom redesøgende humlebier – overvejende de almindelige velkendte arter som Mørk jordhumle (B. terrestris), Agerhumle (B. pascuorum), Hushumle (B. hypnorum) og Lille skovhumle (B. pratorum). Skuepladsen, hvor det hele foregik, engang primo april. På nedenstående foto er kassernes placering forklaret.

Hushumle nr. 4 besatte selv den midlertidige humlebikasse, og kort derefter blev den besat af en mørk jordhumle. Det gik godt nogle dage, hvor de skiftedes til at bringe pollen og nektar hjem. Jeg var spændt på, hvor længe det ville gå godt – og en dag så jeg jordhumlebidronningen flyve ind med store pollenkurve for umiddelbart efter at forlade kassen igen – vel at mærke også med pollenkurve fyldt – ganske atypisk – hun var blevet smidt ud af den mindre, men mere aggressive hushumle. Denne art er netop kendt for sin aggressivitet ved forsvarelse af sin rede. Desværre nåede jeg ikke at filme dette. Jordhumlen fløj derefter frustreret rundt i hele haven, efter hun først havde været oppe for at trænge ind i jordhumle nr. 1 kasse 4 m derfra. Hun kravlede rundt på kassen, og det var tydeligt, at hun kunne lugte den anden dronning inden i. Hun havde dog ikke lært humleklappens funktion at kende – så pirateriet lykkedes ikke – gudskelov. Endnu en grund til at installere en “humleklappe”. Et par dage senere flyttede hushumlendronningen så over i mejsekassen – min rede var åbenbart ikke god nok…

Humlebihus nr. 5 – (aktiv) – Agerhumle nr. 1(B. pascourum)

T.v aner man akkurat det med mos dekorerede indgangshul til kasse nr 5 – t.h. ses agerhumle dronningen efter at humleklappen er blevet anbragt – denne sænkes successivt v.hj.a. det grønne ståltråd i højre side indtil hun har lært at åbne den lukkede klappe.

Nr. 5 Agerhumle var igen en succesfuld aktiv indkvartering, som kort fortalt foregik således… Næsten samtidig med hushumlen ovenfor begyndte nu også agerhumledronninger at svirre rundt ved stenene ved foden af carporten. Jeg havde ikke plads her til et humlehus – men kopierede en idé fra nettet. Her havde man boret huller i et træskur og anbragt humlekasserne på den anden side. Jeg havde jo iagttaget, at alle mørke huller (i fuglekasser, i husmure etc.) udøvede en magisk tiltrækningskraft på de redesøgende dronninger. Jeg fik hurtigt modificeret en humlekasse, så den passede på den anden side i carporten. En redesøgende agerhumle fandt dog ikke “min rede” – men fløj efter sin søgning ind under terrassetaget, hvor den ikke kunne finde ud – efter at have beroliget sig – tog jeg mit paprør og lirkede den stille og roligt uden protester herind. Agerhumler er de fredeligste humlebier, man kan tænke sig – man kan åbne deres reder, uden de protesterer – dertil senere. Efter indkvartering – orienteringsflyv som sædvanligt – 3 dage senere anbringelse af humleklappe (om aftenen, når hun befinder sig i kassen – for hun skal lave et orienteringsflyv, ellers kan det være, hun ikke finder ind). Her vises hjemkomsten af agerhumlebidronning nr. 5 efter 1. orienteringsflyv – samt 4 dage senere, hvor humleklappen er monteret, og “dekorationen” fjernet – hun har nu lært at betjene klappen, og voksmøl samt andre humlebidronninger har sværere ved at trænge ind.

Her vises hjemkomsten af agerhumlebidronning nr. 5 efter 1. orienteringsflyv – samt 4 dage senere hvor humleklappen er monteret og “dekorationen” fjernet – hun har nu lært at betjene klappen og voksmøl samt andre humlebidronninger har sværere ved at trænge ind – se her

Humlebihus nr. 6 – (passiv) – Lille skovhumle nr. 1 (B. pratorum).

Omkring 4. april begyndte de fikse små skovhumledronninger også at røre på sig – på et tidspunkt svævede hele 3 stykker lille skovhumle over græsplænen samtidigt (vel sagtens søskende-dronninger) og søgte efter musehuller – de var hurtigt nede i mine musehuller – men ligeså hurtigt oppe igen – så jeg nåede ikke at sætte mit paprør for. Imidlertid svævede en dronning konstant henne ved hjørnet af vedbends-hækken – jeg tog chancen og tog et ledigt humlehus fra en anden placering i haven og satte det derhen – mens hun fredeligt og upåvirket vimsede rundt om benene på mig, dekorerede jeg hullet med mos og sten og gik et par meter derfra. Inden der var gået 1 minut, havde hun opdaget indgangen og smuttede ind – derefter 15 minutters inspektion og så orienteringsflyvning – ja, så simpelt kan det gøres……. 

Her er en optagelse af dronningen 5 dage efter indkvarteringen i huset – nu påmonteret humleklappen.

Humlebihus nr. 7 – (passiv) Agerhumle nr. 2.

En kølig uge fulgte med nattetemperaturer omkring frysepunktet og lidt derunder og med blæsende og køligt vejr om dagen – dronningerne havde ikke lyst til at flyve. Derefter blev vejret roligt, men stadigvæk koldt, dog med sol og temperaturer omkring og over 10 grader ved middagstid. Nu begyndte dronningerne atter at røre på sig…

En agerhumledronning viste samme adfærd som den lille skovhumle i foregående skildring. Blot svævede hun konstant søgende rundt under hortensierne – her havde jeg ikke en kasse.

Gode råd var dyre – jeg havde sat en gammel “købekasse” af dårlig kvalitet op under tagudhænget i håbet om at lokke hushumlen (B. pratorum) ind – den var dog endnu ubeboet. Jeg havde imidlertid modificeret denne – revet skillevæg ned – forsynet den med klap osv. Eneste fordel – den var lille og handy. Hurtigt blev den flyttet ind under hortensierne og dekoreret med masser af mos. Snart efter kom dronningen tilbage, og efter lidt “vimseri” fik hun øje på det lille hul i mosset – og så ellers samme forløb som ved lille skovhummel. 

Video – her ses agerhumle nr. 2 fire dage efter indflytning.

Humlebihus nr. 8 – (passiv) Mørk jordhumle nr. 4

Min første sæson som humlebivært var indtil videre gået ud over al forventning – især i lyset af, hvor svært det åbenbart kan være efter at have læst i diverse fora. Bare én – måske to beboelser var i begyndelsen af sæsonen mit mål. At det indtil videre er gået så godt, skyldes efter min mening følgende omstændigheder:

– mild vinter – mange dronninger har overlevet

– et mildt forår uden lange dårligvejrperioder – dronningerne har ikke sultet

– Sidste år havde jeg 2 naturlige reder med mørk jordhumle – en i vedbendhækken – en under terrassen – der var flere dronninger, som søgte disse steder igen i år – sidste års udklækkede dronninger søger gerne tilbage til deres fødested – så 2-3 af mine dronninger stammer helt sikkert herfra.

– Havens geografiske placering i nordkanten af Flensborg – tæt på skov, vand og mange blomsterrige haver samt relativt få hurtige trafikveje.

– Meget tid i haven (takket være Corona) – man oparbejder en selektiv hørelse – man hører, når dronningerne er på vej – selv inde i naboens have….

– Grundig læsning af den uundgåelige bog “Hummeln” af Eberhard v. Hagen/Ambros Aichhorn- se litteraturlisten

Derfor så jeg med ro på den sidste ledige humlekasse, der bare stod ved vedbenden med et mørkt hul – dog godt dekoreret med mos, som jeg med limpistolen fik fæstnet til den lodrette frontside.

Jeg tænkte, den får lov at passe sig selv, og en dag midt i april bemærkede jeg tilfældigvis en jordhumledronning på vej ud. Straks satte jeg Sony’en op til optagelse – de 120 minutter er som regel nok til at se mindst én ind- eller udflyvning. Ved hurtigspolning blev det hurtigt klart, at der ikke kun var tale om et besøg. 

Fem dage senere fjernede jeg mos’en og satte en humleklappe på for at undgå “humlepirateriet” samt diverse uønskede gæster (voksmøl, fluer og myrer).
Video – her ses ud- og indflyvning før humleklappen blev monteret.

Humlebihus nr. 9 – (passiv) Lille skovhumle nr. 2.

Primo maj var mine 2 humlekasser + de ekstra “hen ad vejen” fabrikerede 6 kasser beboet, og jeg var godt tilfreds – megen glæde ved at se udviklingen, hvordan de flittige dronninger fra tidlig morgen til tusmørket begyndte at vende hjem med fyldte nektarmaver og “pollensække”. Jeg begyndte så småt at glæde mig til afkommet, som efter de kloge bøgers udsagn burde fremkomme ca. 21 dage senere – faktisk ligesom ved rugehønsene…

En dag hørte jeg ved inspiceringen af lille skovhumle nr. 1’s kasse et kort BRUUUM ovenfor fra den åbne rødhalsekasse – øv, nu en hveps, tænkte jeg – men så den ikke. Senere på dagen kastede jeg et blik i retning af rødhalsekassen og så en lille mørk humle smutte hurtigt ind i den – ok, frem med Sony’en for at få vished, og jo, det var endnu en lille skovhumledronning. Kassen var dog alt for åben og usikker – så hen og lukke hh, lave passende indgangshul – se foto nedenfor.

Rødhalsehuset t.v. oprindeligt – t.h. efter indsættelse af bræt med hul – nr. 2 lille skovhumle i anflyv – ikke kønt men det er dronningen ligeglad med ..;-))