Humlebi-sæsonen har nu nået sit højdepunkt – dronningerne forlader rederne for første gang. Det er altid en dejlig fornemmelse at se de tykke brummere orientere sig intensivt omkring redehullet før de drager afsted første gang. Jeg optager altid – om muligt – disse vidunderlige øjeblikke. Man har jo ikke set en dronning siden foråret, hvor de første arbejdere overtog den gamle dronnings opgaver med fødesøgning.
Status for mine humlebifamilier 27. juni 2021
Hushumlebikasserne
I over 14 dage har de “hurtige” Hushumlebi dronninger forladt den først besatte carportkasse. Denne familie er utrolig kraftig og agil – den er også meget vagtsom, som nu Hushumlebier kan være – især omkring det tidspunkt hvor de første dronninger viste sig – her mødte de mig med stor “interesse” – dog uden at stikke.. Nu, hvor mange af dronningerne har forladt boet og antallet af arbejdere falder, er de mere omgængelige.
En meget interessant adfærd har jeg iagttaget i flere dage nu – vel snart 5-6 gange…. Dronerne flyver “lurende” rundt foran indgangen på kassen og venter på en dronning der enten forlader eller vender tilbage til denne. Derefter kaster han sig over hende og de ender for det meste på jorden – det er meget hektisk og svært at filme – men denne gang lykkedes det – sådan da….
Herefter fortsætter den lille “Space-Shuttle” af sted på bryllupsrejse…
Fra den anden hushumlebikasse flyver dronningerne også – men i et meget begrænset omfang – denne familie er som tidligere beskrevet ikke så kraftig.
Havehumlebikassen
Havehumlebierne udvikler sig fint som allerede beskrevet under portrættet i sidste blog-indlæg. Nedenfor ses en frekvens med arbejdere og dronninger som forlader kassen..
Jordhumlebikasserne
Første kasse har så sent som for 3 dage siden fremvist de første store dronninger – denne kasse har udmærket sig med mange og store arbejdere – så det lover godt for dronningeproduktionen i den kommende tid.
Fra den anden kasse flyver der også mange arbejdere – dog ikke så store. Her venter jeg hver dag de første dronninger.
Den tredje kasse udvikler jeg næsten ikke der – flyver ikke ret mange arbejdere fra denne og den virker ikke særlig kraftig – et kig i kassen afslører det – idet der ikke er ret mange yngleceller og arbejdere at se ved inspektionen i dag – se foto nedenfor.