Kan jeg købe humlebikasser og hvor?

Jeg bor som tidligere nævnt et par km syd for den dansk-tyske grænse. Her i Tyskland har der i mange år været stor interesse for vilde bier og især humlebier. Derfor er antallet af udbydere af humlebihuse efterhånden stort. Hvis jeg skal anbefale køb af humlebihuse, så stiller jeg som ufravigeligt krav, at de leveres med humleklappe/-låge!!
Jeg mener, at man som minimum skal stille “sine” humlebier ligeså godt og helst bedre end bierne i de naturlige reder. Hvad hjælper det, når man endelig har fået en kasse beboet, for så senere at se kolonien blive spist op af voksmøllarver eller se dronninger stikke hinanden ihjel? Det er svært nok i forvejen helt at forhindre det….
Mange huse kan man erhverve over amazon.de – men de leverer ikke til Danmark. Til gengæld kan man godt få tilsendt voksmølklapper/låger. Flere af disse er udført som 3-D print og et par ses nedenfor. De fås til ca. 15,75 €/styk, her et eksempel på en bestilling af 4 styk (gratis levering) til en adresse i Kbh. Se linket.

Efterhånden er mine gamle låger slidte og skal udskiftes, derfor har jeg købt 5 styk af modellen Printing3D som jeg synes har en fin låge og som er fastgjort med kramper, se fig. nedenfor.

Netop humlelågen er den største udfordring ved fabrikationen af humlebi huse.
En kasse af ubehandlet træmateriale f.eks 30x30x40cm brætter med luftningshuller og indgangshul på 25-30mm med dertil passende ca. 15cm sort rillet haveslange, kan de fleste nok selv fabrikere eller få en handyman til at lave.
Næste udfordring er selve redematerialet kapok, her bruges en håndfuld der formes som en kugle og med en ca. bordtennis stor hule inden i – heri skal indgangsslangen munde.
Jeg fik fat i kapokken ved at “slagte” en af mine gamle kahytpuder. En sådan pude rækker til mindst 20 reder. Den kan man stadigvæk købes hos f.eks. thansen, for 169kr

God arbejdslyst!!!

3 små huse med låg kan der laves ud af en 120 x 60 cm træbetonplade købt fra det nærliggende byggemarked til under 60 kr./styk.

Jeg har ladet dem være ubehandlet uden maling, da de skulle placeres “indendørs” i carport og saunaentré.

Her er det ene hus så hængt op ved “saunastuen”…

Af den sidste plade vil jeg lave yderligere 2 lidt større huse til udendørs positioner for at teste deres modstandsdygtighed over for regn og fugtighed.

Nye beboelser.

I sidste blogindlæg berettede jeg om 3 vellykkede beboelser af mørk jordhumle (B. terrestris). De flyver stadig lystigt – nu har jeg fået påsat humleklapper, så de kan være i fred for andre okkuperende dronninger. 

I dagene derefter blev det til yderligere 5 beboelser af endnu 4 mørk jordhumle, hvoraf to blev hjulpet, og den tredje fandt hulrummet mellem saunavæg og ydervæg mere spændende. Den femte og sidste valgte en carportkasse i øjenhøjde, tiltænkt hushumlebierne. 

Den sidste indflytter var en havehumle (B. hortorum), som selv fandt ind i kassen over den ene af sidste års to havehumlekasser – så den er nok født og opvokset heri.

I de sidste dage er agerhumler samt flere hushumler og lille skovhumle dukket op. Jeg håber især, at agerhumlerne vil indtage kasserne. Hushumlerne skal nok finde vej. Der har dog været forbavsende få indtil videre trods sidste års massive ynglesucceser. Nogle mener, at de først rigtigt dukker op ved frugttræernes blomstring, og den er i hvert fald senere i år!

Til sidst håber jeg engang at kunne få besøg af en stor flot sort-rød stenhumledronning – dem er der ikke mange af her i området. 

Det er vigtigt med mange kasser, når man året i forvejen har haft succes. Mange tilbagevendere vil ellers kæmpe om kasserne. Selvom jeg nu har hele 7 kasser med jordhumlebier, så var der stadigvæk i dag mindst 3 forskellige søgende dronninger uden hjem….

Årstiden og ikke mindst den indskrænkede bevægelsesfrihed motiverer ligefrem til at komme i gang med forberedelserne til den nye “humlebi-sæson”. Her tænkes især på rengøring af sidste sæsons beboede humlebikasser samt fremstilling af nye kasser.

De udtjente papkasser fjernes og destrueres, så parasitter m.m. dræbes. Selve kassen rengøres indvendig med kogende vand og får lov til at tørre. Man vil opdage, at humlebier er nogle “grisebasser”, og de griser papkasserne, evt. hele kassen til. Derfor er det en god idé at bruge papkasser, da de letter rengøringsarbejdet en del.

I dette blogindlæg vil jeg skridt for skridt præsentere opbygningen af mine humlebi-huse samt give nogle eksempler på materialer og tegninger. På nettet kan man finde mange byggevejledninger, og disse har da også dannet grundlag for mine egne kasser. Se link til tyske NaBu her.

Her er foruden byggevejledning og materialeliste også gode råd til opstilling af humlebi-kasserne.

Man kan gestalte humlebi-huse på mange forskellige måder og af mange forskellige materialer. Grundlæggende gælder det om at efterligne nogle af de forskellige humlebiarters foretrukne redevalg, d.v.s. musereder i jorden, mejsereder etc. – alle som er godt isolerede med materialer af f.eks. muse- og dyrehår, fjer, uld og mos.

Generelt kan siges, at indretningen af “reden” er vigtigere end udformningen af humlebikassen, hvis den bare er tilstrækkelig stor og tæt!

Derefter kommer det an på placeringen af humlebikassen – dette tema tages op i et andet blogindlæg.

Fremstilling af humlebi kasser

Jeg benytter mange forskellige materialer til bygning af mine bikasser. Alle sorter træ, bare de ikke er imprægnerede – meget gerne gamle brædder. I denne sæson brugte jeg limtræsbrædder af bøg, der var blevet til overs fra et reolsystem, en styropor-isoleringskasse med en ydre skal af brædder, da jeg hurtigt skulle finde et hjem til endnu en søgende humlebidronning. Det viste sig senere at blive en succes – se Mørk jordhumle nr. 4 i hus nr. 8. her. Nogle humlebi-entusiaster benytter udelukkende styroporkasser pga. de gode isolerende egenskaber – her er ventilationshullerne særligt vigtige, da bierne afgiver meget fugtighed og varme – i sommervarmen vil kolonien ellers lide varmedøden – arbejdsbierne vil bruge uforholdsmæssigt meget energi på at “vifte” frisk luft ind igennem indgangshullet.

Humlebi kasse sat sammen af OSB-plader med indgangshul og tagpap-tag med drypkant, men uden “klap/låge”.
OSB kræver en overfladebehandling af miljøvenlig maling, f.eks. linolie, for at være vandtæt.
De her afbillede kasser bliver sat enten i carporten eller under et regnbeskyttet udhæng. I det fri bruger jeg brædder.

I hver side bores ca. 4 cm store huller; herefter limes netlapper af fint tylt-net på.

Overkanterne er forsynet med skumlister for at låget skal slutte helt tæt.

Det er vigtigt at tylten limes godt på med limpistol for at undgå, at voksmøllarver og andre parasitter skal trænge ind igennem udluftningshullerne.

På bunden af kassen limes ca. 2 cm tykke afstandsklodser, så den efterfølgende papkasse har ca. 2 cm luft til alle sider. Dette sikrer både cirkulation og isolation.
Udvendig i bunden af kassen skal man også montere nogle støtteklodser, så kassen ikke står på bar og fugtig jord. Man kan også sætte den på nogle mursten – blot skal den gøres myresikker. Nogle påmonterer støttefødder, som står i hvert sit lille bæger med vand/olie – derved forhindres myrerne i at kravle op i kassen…

Låget til humlebikassen med indvendige afstandsklodser, så låget ikke rutscher. Her er låget i min “luksusudgave” beklædt med vandtæt tagpap med overhængende “drypkanter”. Det vigtigste er, at låget er vandtæt, og det er forsynet med drypkant rundt om, f.eks. med 2 cm tykke lister, så vandet ikke kan “kravle” ind i kassen. Hvis kasserne sættes i en carport eller andet tørt sted, kan en tætsluttende plade med en mursten ovenpå også være tilstrækkelig.

Inden papkassen med redemateriale sættes ned på afstandsklodserne, bores der 4-5 mm store lufthuller i de øverste 3-5 cm hele vejen rundt for at lette luftcirkulationen. Det er især vigtigt i juni-august, efterhånden som humlebi-staten udvikler sig og måske tæller flere hundrede individer.

Isat åben papkasse med et ca. 3-4 cm tykt lag dyrestrøelse – isolerer og optager/afgiver fugtighed. Humlebier afgiver megen fugtighed.

Imellem kassen og siderne er denne fikseret med 4 afstandsklodser på ca. 4 x 4 x 2 cm.

Efter redeindretningen lukkes papkassen, og belastes med en vægt i form af et bræt – tape den ikke til – det besværliggør tilsynet med humlebierne i løbet af sæsonen!

Humlebi-klappen, der forhindrer voksmøl og andre parasitter i at trænge ind i kassen.
Klappen står helt åben ved hjælp af den bøjelige ståltråd, eller er helt fjernet, indtil kassen er beboet. Herefter bøjes ståltråden, og klappen af 1 mm tyk plexiglas lukkes herved successivt hver dag en smule, indtil den er helt lukket efter ca. 4-5 dage. Humlebidronningen har derefter lært at åbne denne. Derved forhindres voksmøllet samt andre dronninger og snyltehumledronninger i at trænge ind og overtage boet. De meget små arbejdsbier, der kommer en lille måned efter dronningens indflytning, er forbavsende lærenemme og har allerede lært kunsten efter få minutter.

På nogle af mine kasser påmonterer jeg foruden klappe også et “vindfang” med klappe – dette er vist en tysk opfindelse og muliggør fodring af humlebidronningen den første svære periode i marts-april, hvor vejret kan være meget barskt med sne og hård frost. I disse perioder kan der sættes en legoklods (ingen druknefare) ind i vindfanget, som så herefter lukkes igen. I legoklodsen fyldes nektarerstatning i form af sukkervand (1 del frugtsukker + 1 del almindeligt sukker rørt om i 2 dele lunken vand). Herved kan man hjælpe humlebidronningen godt på vej, mens hun ruger æggene ud – jeg er først helt rolig, når de første arbejdsbier dukker op, og dronningen helt og aldeles helliger sig æglægning og yngelpleje…

En populær tysk humbi-kasse leverandør af de såkaldte “Schwegeler” kasser bruger “åndbar” træbeton som udgangsmateriale.Det er billigt at lave selv – men tidskrævende og noget griseri.

Atle Mjelde – norsk humlebiekspert igennem mere end 30 år – bruger også forskellige materialer – læs om hans huse og opstillingsvejledninger her

Indretning af mine redekasser.

Igennem det 2 cm store indgangshul indføres en ca. 10-15 cm lang plastikslange, hvor der for enden laves en lille “hule” på 4-5 cm i diameter af kapok-dyrehår (underulden). Fint tørt græs og mos kan også bruges. Nogle bruger polstringsuld; her skal man dog passe på at fjerne lange tråde af kunstfibre, da disse kan sætte sig om vingerne med den sikre død til følge. Hvis man er så heldig at finde nogle forladte musereder, er det helt perfekt. Mange humlebidronninger besætter fuglekasser, og det lykkes ofte dronningerne at forjage musvitter/blåmejser fra deres reder – selv efter de er påbegyndt æglægningen – se foto nedenfor.

Musvitæg lå under jordhumle nr. 1’s rede – dronningen havde altså annekteret reden, selv efter æglægningen var påbegyndt. Her ses redematerialet bestående af dyrehår og tørret mos.

Materialer og tegninger.

I det næste blogindlæg vil jeg give en opstillingsvejledning og vise, hvor jeg har opstillet mine kasser. Dette bliver nok en gang omkring 1. marts. Indtil da god fornøjelse med tømrerarbejdet!!