Kort kan man beskrive sæsonen som vanskelig for humlebierne og bier/insekter generelt. Usædvanlig meget regn med kolde perioder ind imellem har bevirket, at kun havehumlebierne og den ene koloni med hushumlebier har produceret et acceptabelt antal nye dronninger. Begge mørke jordhumlebi-kolonier blev relativt tidligt angrebet af voksmøllet, og kun den ene nåede at frembringe enkelte nye dronninger.
Selvom jeg desværre ikke havde kasser besat med agerhumlebier i år, har de været relativt godt repræsenteret i haven. Hos naboerne må de altså have fundet egnede redemuligheder. De flyver stadig i haven, og sædvanen tro lukker og slukker de humlebisæsonen…
Vi håber på et bedre biår næste år….

Nylige videoklip er sammenfattet nedenfor. NB: i sidste klip skriver jeg fejlagtigt hushumlebier – det er selvfølgelig havehumlebier.

Hjemme i haven igen kunne det konstateres, at ikke alle humlefamilier havde udviklet sig lige godt…
Desværre var Stenhumledronningen forsvundet. Ikke nogen efterladenskaber i kassen som nektarkrukke eller yngleceller – måske havde den kun brugt kassen som “sovekasse” – måske drejede det sig om en ubefrugtet dronning – jeg ved det ikke.. Man kan drømme om bedre held næste år.

Den ene hushumlefamilie i spurvekassen viste heller ingen tegn på liv længere – jeg har en mistanke til den store gedehams (Vespa crabro), som der er mange af i haven i år. De afsøger systematisk alle redekassehuller – og mere end én gang har jeg set dem flyve væk med sit bytte. 
Til gengæld fremviser den anden hushumlefamilie stor aktivitet – periodevis 20-30 ud- og indflyvninger pr. minut. Jeg tænker, at de første dronninger viser sig de nærmeste dage. Hushumlebier når vanligvis tidligt deres klimaks.
Den ene af de to mørke jordhumlebi-kasser viste ingen tegn på liv længere. Et trist syn mødte mig ved åbningen af kassen. Kun fuldfede voksmøllarver, som havde opædt hele reden – kun enkelte døde humlebier var blevet til overs. Nu skal det siges, at familien heller ikke virkede kraftig og sund… Dog undrede det mig, at voksmøllene allerede havde været på færde i dette vejr. Se video nedenfor.

Den anden mørk jordhumlefamilie lever stadig væk, om end den heller ikke virker så agil og kraftig som vanligt hos denne art. De næste uger vil vise, om det lykkes den at frembringe dronninger og droner.
Mere glæde beredte synet af de 5 havehumlebi-familier. Her er der en livlig trafik ud og ind af alle kasser. Her ses også de første dronninger flyve. Denne art er også hurtig til at udvikle sig. Kolonierne bliver ikke så store som sten- og jordhumlebiernes, men enkelte gange kan en 2. generation påbegyndes. Nedenfor ses et lille videoklip fra en af kasserne.

Kassen med lille skovhumle familie lever også endnu. Aktiviteten er begrænset – men denne art kendetegnes ligesom Havehumlen ved små og hurtigt udviklende kolonier. Denne har også nået klimaks, og kun få arbejdere og flere dronninger sås ved inspektionen af kassen. Desværre sås også angreb af voksmøl her. Se nedenfor

Status for humlebihaven lyder på i alt 8 familier fordelt på 5 havehumle-, 1 hushumle-, 1 lille skovhumle- og 1 mørk jordhumle-familie.

Dagen efter sidste blogindlæg var der atter gang i redesøgningen – der var åbenbart endnu nogle søstredronninger fra sidste års 3 havehumlefamilier, der var lidt forsinket. De ville alle ind i de besatte kasser. Lågerne var gudskelov påsat, men det ville blot være et spørgsmål om tid, før de ville finde ud af tricket med lågerne. Jeg satte snarest endnu en kasse op og markerede hullet med sort spraymaling på den sidste ubesatte kasse (var dog skeptisk p.g.a. lugten).

Den nye lille kasse blev straks besat, hvilket nedenstående video viser. Hvad videoen yderligere viste, var, at den sidste kasse ligeledes var beboet. Det viser bare, hvor vigtigt det er at videofilme. Mange gange flyver dronningerne af især hushumle og mørk jordhumle en æresrunde, hvis man står for tæt på kasserne. have- og agerhumle er knap så ængstelige – men det er faktisk lidt individuelt – især imellem jordhumlerne. Endvidere er det vigtigt at videofilme, før man flytter en kasse – mere end én gang er jeg blevet overrasket – netop af ovennævnte grund. I nedenstående video ser man også en typisk redesøgningsadfærd hos en agerhumlebi-dronning. Jeg har derfor efterfølgende opsat endnu en kasse på stedet.

Efter optagelse af o.n. video har den første Havehumlekasse ø.tv. fremvist det første afkom.
Desuden ses stadig søgende havehumledronninger og en enkelt Mørk jordhumle, hvilket er ved at være sent for sidstnævnte art.
Til gengæld er de første snyltehumledronninger begyndt deres jagt på beboede kasser. Endnu er der grund til hurtigt at påsætte en låge – selvom det ikke er en 100% beskyttelse imod de listige “damer”. De dukker typisk op, når minimum 1 generation af arbejdsbier er fremkommet. De skal jo have nogle værtsbier til at arbejde for sig……

I nedenstående video vises et udsnit af de to første kasser med mørk jordhumlebier. Første generation af små arbejdsbier har de sidste 14 dage samlet flittigt ind. Der er endnu ikke så mange af dem, og de er bitte små – nogle ikke så store som honningbier!

Endvidere vises stenhumledronningen flyve ud og ind af en af carportkasserne – uden og med låge. I carportkassen nedenfor ses orienteringsflyvningen af en lille skovhumle – jeg var atter heldig at være på pletten, da denne søgende smuttede ind i kassen. Hurtigt frem med iPhonen. Yderligere ses et indflyv af den første hushumle i en af spurvekasserne – den har snart boet der 3 uger – så afkom er vel også lige på trapperne.

Dagen efter sidste blogindlæg indlogerede en hushumledronning sig i kassen ved siden af de to havehumlebier og flyver nu flittigt ud og ind. Jeg har haft travlt med at montere låger på kasserne, efterhånden som de blev beboet. Dronningerne skulle ikke gerne jage hinanden ud – eller endnu værre stikke hinanden ihjel. Det sidste kan ikke altid undgås – således fandt jeg en død mørk jordhumle i vindfanget på den første kasse umiddelbart efter, at de første arbejdsbier viste sig. Helt sikkert en søster, som alligevel havde lært teknikken fra sidste år og overvundet lågen for efterfølgende at blive dræbt af den første dronning eller arbejderne. (se foto)

I forgårs indlogerede endnu en havehumle sig. Desuden beflyver en hushumle de sidste 14 dage en spurvekasse.

Status indtil videre:

3 mørke jordhumler (2 med afkom)
4 havehumler
2 hushumler
1 stenhumle
1 lille skovhumle

To første kasser med afkom..

Dette års første bosættelser skete relativt tidligt – de andre år først fra første april-uge af. Efter en uges sommerhusophold – hvor de første små humler efter planen skulle klækkes (21 dage ligesom hønsekyllinger) – var glæden stor ved synet af de små “minier” i begge huse. Ikke særligt mange, men de var der. Vejret er stadig regnfuldt, og frysepunktet er ikke fjernt de sidste morgener. Min fodring med sukkervand er derfor blevet vel modtaget.

En mørk jordhumle- og tre havehumle indflytninger.

Kort forinden sommerhusopholdet lykkedes det at indsætte yderligere en mørk jordhumle-dronning. Hun var i sin ivrige søgen så sød at følge mig helt ind i stuen og til sidst hidsigt brumme i vindueskarmen – ingen god forudsætning for indkvartering. Få minutter senere havde temperamentet lagt sig, og jeg kunne lirke hende stille og roligt ind i mit paprør uden protester. Jeg valgte en “carportkasse” – hun har nu befløjet den siden. Hvis alt går vel, viser de første arbejdere sig om ca. 9-10 dage.
Havehumle-dronningerne viste sig ligeledes samme dag. To søskende-dronninger fandt “fødekassen” fra sidste år og var enige om at tage h.h. den øverste og den nederste kasse. Se videoen nedenfor.

Da jeg kom tilbage, var foruden de to ovennævnte en tredje havehumlebi flyttet ind i kassen tiltænkt agerhumledronningerne. Sidstnævnte ser jeg ivrigt samle nektar og pollen i mine blåbær, kaukasisk kulsukker, rød tværtand samt bjergfersken – desværre uden at have beboet mine kasser endnu. Håbet er ikke opgivet helt, da nr. 2 agerhumle sidste år okkuperede relativt sent.

En del lille skovhumledronninger søger føde i haven. Har også set dem gå i fuglekasserne – men de er lidt vægelsindede, og jeg tror først på det, når jeg ser dem flyve ind med fyldte pollenbukser.
Det samme gælder hushumlebierne, som jeg har set forbavsende få af indtil nu. De plejer ellers at være tidligt på færde – man siger, de flyver, når frugttræerne blomstrer – det er de lige begyndt med her i Flensborg. Så hvem ved…

Herefter har de søgt rundt omkring kasserne og de kendte steder langs vedbendhækken. Det drejer sig helt sikkert om “tilbagevendere” født i mine kasser sidste år.

For 2 dage siden rodede jeg lidt i jorden med riven. En mørk jordhumledronning vimsede rundt omkring mig, og som altid på denne årstid – bevæbnet med paprør i brystlommen – stak jeg skaftet af riven i jorden og lavede et pænt lille “musehul” – der gik ikke et halvt minut, før damen opdagede det potentielle bosted. Ned i hullet forsvandt hun, og jeg hurtigt med paprøret ovenover uden at hun bemærkede noget. Hurtigt hen til den nærmeste humlebi-kasse og proppen på i 2 minutter. Efter ca. 10 min kom hun ud og lavede en fin orienteringsflyvning.
Nu flyver hun ivrigt ud og ind – se videoen nedenfor.

I dag skete en lignende hændelse – blot ville endnu en mørk jordhumle bemægtige sig en af mine mejsekasser. Hurtigt på med paprøret, og stille uden protest blev hun transporteret til nabokassen. Samme hændelsesforløb som ovenfor – se videoen nedenfor (beklager den ringe videokvalitet).
Ja, nogle gange er det meget let….

En mørk jordhumlebi-dronning i Echium candicans – “Madeira’s stolthed” i sit hjemland – i Funchal’s botaniske have.

Denne flotte slangehovedart og humlebi-magnet har jeg i øvrigt prøvet at dyrke de sidste år uden den store succes. I Storbritannien lykkedes det p.g.a. det milde vinterklima. 
Fire dage tidligere end sidste år dukkede så de første dronninger op i min have. Jeg tænkte nok, at det kunne blive denne dag, da temperaturen nåede de magiske 12 grader over middag. 
Da jeg alligevel skulle ompotte nogle stauder samt klargøre de sidste humlebikasser til den kommende sæson, var det en kærkommen lejlighed til at tilbringe så meget tid i haven som muligt – måske dukkede den første dronning op. Det skete så… se filmklippet nedenfor.

Overraskende var det en stenhumle, der først dukkede op i år – den viser sig normalt først et par uger senere – en flot humlebi, der godt må flytte ind i en af mine kasser!
Den forventede mørkejordhumle lod dog ikke længe vente på sig, og som alle de andre år var den og stenhumlen at finde i vintergedebladet Lonicera purpusii.
Denne busk kan på det varmeste anbefales, hvis man vil lokke de nye dronninger til sin have. Den har nu blomstret siden januar.

Redekasser rengøres til den nye sæson.

Omkring 1. marts skal humlebikasserne helst være klar med friskt redemateriale. I år har jeg af mangel på tørt græs og mos benyttet mig af dunhammeruld (frø) som fyldmateriale foruden den velkendte dyrestrøelse og kapok. Sidste sæson havde jeg gode erfaringer med netop “dunhammerulden” i de 3 havehumlekasser.

Selvom de første dronninger dukker op i marts eller måske tidligere, alt afhængig af vejret, så begynder de først deres redesøgninger, efter at de har tanket energi i form af nektar og pollen.
Mine erfaringer fra tidligere år viser, at de første søgende dronninger ses ultimo marts for så at kulminere i april til primo maj – igen alt afhængig af vejret.