Velkommen til humlepension.dk!
Siden jeg første gang for 3 år siden så YouTube-filmen “Hummeldoktor” med Eberhard v. Hagen og derefter læste hans og Ambros Aichorn’s bog: Hummeln – bestimmen, ansiedeln, vermehren, schützen har jeg været fascineret af humlebier og deres liv. Denne fascination blev ikke mindre efter at have læst Dave Goulson’s fantastiske bestseller A Sting in the Tale.
Efterfølgende læste jeg mig mere og mere ind i temaet – fandt efterhånden ud af at der ikke var så få mennesker der delte denne fascination – især udenfor Danmark f.eks i Tyskland, England og Norge. Følgelig gik jeg igang med at se min have med andre øjne – “humlebi-øjne”. Det implementerede et noget andet syn på indretning og gestaltning af denne – med andre ord ville jeg have mange humlebier i haven måtte jeg sørge for mere føde fra blomster og andre vækster der producerer store mængder nektar og pollen.
Som ved sangfuglene – man vil ikke kun fodre dem – man vil også gerne have dem til at bo i sin have – altså begyndte jeg også at fremstille og opsætte humlebi kasser efter de bi-kyndiges vejledninger.
Med denne blog vil jeg føre en slags dagbog, samt dele de erfaringer og enorme glæde jeg har ved denne hobby. Bier og andre insekter har det svært – de fortjener mere opmærksomhed!!
Som pensioneret idræt-/biologi lærer bosiddende i den nordlige del af Flensborg har jeg nu rigelig tid til at efterleve det!
Knud Schmidt