Busk kaprifolie “honeysuckle”(Lonicera purpusii).
Igen i år var den favorit i marts-april. Den langsomt voksende bærbusk var blevet endnu større og med endnu flere blomster, som spredte deres vidunderlige vaniljelignende duft i hele haven. Den begyndte allerede at blomstre i februar og fortsatte til begyndelsen af maj. En magnet for de nye dronninger. Den skal man bare have i sin have – havde sat yderligere stiklinger, som allerede blomstrede i år.

Den er sammen med krokus og den endnu tidligere blomstrende julerose (lilla variant) de bedst besøgte humlebiplanter tidligt på sæsonen.

Weinbergpfirsich (Prunus persica) med tyske ferskentræer skal endelig også nævnes – faktisk begyndte det at blomstre allerede i begyndelsen af marts – så jeg var noget ængstelig for, om blomsterne skulle fryse – vi fik jo efterfølgende et langt og koldt forår med en del frost.
Men den står godt – i læ og tæt på den sydvendte husmur.
Som fotoet antyder, havde både humlebidronningerne og ferskentræet meget glæde af hinanden.
Som bevis på humlebiernes store bestøvningsevne blev det til over 130 små ferskner på det lille 3 år gamle træ, som jeg netop har plukket!

 
Stor voksurt (Cerinthe major) denne særegne 1-årige plante er et “must” i enhver humlebihave – jeg ser den sjældent i andres haver – det er synd – for den er flot med sine blågrønne blade og de små yndige lilla-blå blomsterklokker. Den har gode pollen- og nektarværdier, og det ved humlebierne at skatte – lille skovhumle og agerhumle især. Skærer man den tilbage efter blomstring, sætter den blomster igen. De store sorte frø er lette at høste og håndtere til næste sæsons forspiring. Sås inde i april. Er normalkimer.

Lægeoksetunge (Anchusa officinalis). En af de flerårige blomsterplanter, som jeg såede sidste år, og som blomstrede første gang i år. Dens sirlige dybblå blomster er meget smukke og virker særdeles tiltrækkende på humlebier. Dette skyldes de gode nektar-/pollenværdier. Den blomstrer ydermere længe og vedholdende. Skærer man den gamle blomsterstand, sætter den nye skud og blomstrer igen. Således er fotoet tv. kun få dage gammelt. Endvidere er den flerårig, så den er virkelig en berigelse i haven. Nøjsom er den også – jeg så den første gang i naturen ved Diget nord for Slagelse, hvor “den nærmest summede”…
Sås i juni-august – er mørke kimærer.

Bjerg-knopurt (Centaurea montana) er relativt tidligt blomstrende med gode nektar-/pollenværdier. Den sætter få, men relativt store blomster, som efter beskæring kommer igen og igen. Den blomstrer helt hen i september.

Almindelig slangehoved (Echium vulgare) – dette er slet og ret “humlebiplanten over alle”. Denne 2-årige Echium havde jeg hørt og læst meget om i diverse humlebiblogs. Forventningerne var derfor store til sidste års rossetter. Denne prægtige plante overgik næsten alt i skønhed. Stor (150 cm) og mange skønne blomster fordelt på flere fra bunden kommende blomsterstande. Blomsterne blev ved med at komme frem for enden af den foregående blomst. Den blomstrer dags dato 23.9.2021 stadigvæk. Nektar-/pollenværdierne er i top. Den mest omsværmede plante i haven!!!

Skæres blomsterstanden væk ved nogle af de tidligste eksemplarer, så kvitterer den med nye blomsterskud. Skulle man sige noget imod den – så er det, at den netop er 2. årig. Efter blomstringen dør den. Vil du have den hvert år – skal du også så den hvert år – den sætter mange frø – skal sås i august-september – så vil den nå at danne rosetter og blomstre næste år – evt. selvså den sig, og du kan udplante de små kimplanter.

Småblomstret Salvie (Salvia nemorosa) De fleste salvie-sorter er flerårige, så man har virkelig glæde af dem. Man sætter dem bare et frostfrit sted vinteren over, og så skyder de troligt igen næste forår. Nemorosa er knap så stærkt lugtende, men ligeså populær hos humlebierne. Sås inde fra marts og er en lyskimere.

Rødkløver (Trifolium pratense) såede jeg sidste år med blandet succes – den nåede næsten at tørre ud på taget. I år var sommeren relativt våd, og den kvitterede med en lang og relativt god blomstring. Enkelte gange måtte jeg dog vande den.

Denne plante er måske en af de vigtigste planter for de langtungede og truede humlebiarter, f.eks. kløver-, græs-, jordboende- og foranderlig humlebi m.fl. Se hæftet. “Humlebier”.

 Katteurt (Nepeta racemosa), ligesom alle bælgplanter, er alle læbeblomster (Lamiaceae) gode biplanter, og således også denne urt. Den er velbesøgt af alle humlebier – men også honningbier! Den breder sig voldsomt, hvis man ikke er over den – skær den kraftigt tilbage, og den vil blomstre igen til sent i september.

Kornblomst (Centaurea cyanus) stod tidligere sammen med kornvalmuerne (Papaver rhoeas) overalt i bøndernes kornmarker op igennem 60’erne. Så kom sprøjtemidlerne, og begge forsvandt. Nu begynder de gudskelov at dukke frem igen i markerne på de økologiske landbrug samt i blomsterstriberne. Det er en smuk étårig plante med gode nektarværdier og middel pollenværdier.I min have vil den altid være at finde. Den blomstrer fra juni til august. Skær afblomstrede hoveder af, og den sætter nye knopper hele tiden. Især stenhumle, hushumle og Lille skovhumle elsker denne. Sås på voksestedet fra marts – er mørkekimer.

Hestemynte (Monarda fistulosa) har jeg i to udgaver i haven. En helt rød og så den lyserøde på fotoet tv. Jeg såede dem sidste år, men først i år blev de ganske store og prægtige. De er meget dominerende i mine bede – men nogle af de største humlebimagneter i år. Jeg har allerede skåret dem tilbage, delt dem og fordelt dem andre steder i haven. Næste år vil jeg forsøge mig med “chelsea chop” (tilbagesnit før blomstring) på nogle af dem. Måske kan jeg tøjle dem lidt på denne måde samt få flere blomster ud af det? De kan sås hele året.

Virginsk Ærenpris (Veronicastrum virginicum) sammen med Slangehoved er den prægtigste staude i haven. Den står og lyser op i over 180 cm højde. Som det ses på fotoet, er alle humlebier tossede med denne – snyltehumlebierne inklusive. Hører derfor til i enhver staudehave. Skæres blomsterstanden, og gødes der herefter, kan den blomstre 2. gang. Formeres bedst ved deling efter afblomstring.

Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) denne 2.årige plante med det særegne navn såede jeg en hel del af sidste år. Første år sætter den kun rosetter som fylder en hel del. Her i år udløstes så spændingen og de frembragte over hundrede “boller” – til glæde for øjnene og især for mørk jordhumle. Den til dels 2m høje plante er dog voldsomt pladskrævende – så i år har jeg, trods dens smukke fremtoning, valgt kun at have “4 ét-årige rosetter. Havde jeg en større have ville jeg gerne have haft nogle flere, idet den er længe dekorativ efter afblomstringen – desuden er finkefuglene glade for frøene. Den selvsår gerne.

Purpur torskemund (Linaria purpurea) har jeg sammen med den gule Almindelig torskemund (linaria vulgaris). Den flerårige staude blomstrer flittigt især den gule sort er vedholdende og breder sig ganske kraftigt med dens krybende udløbere. Læbeblomsterne er kun tilgængelige for langtungede bier og begge sorter er da også vældig populære hos humlebierne med et lille plus til “purpurea”. Især sidstnævnte er meget graciøs og skærer du blomsterne tilbage – blomster den helt hen til oktober. Har du sået dem begge én gang har du dem som regel næste år i haven. De selvsår gerne.