Der er dog stadig nok at gøre i humlebihaven. F.eks flytte, beskære og plante stauder – efter al den regn og med dagtemperaturer omkring de 10-14 grader er der ideale betingelser – inden nattefrosten evt. forhindrer dette.
Ligeledes kan man pakke sine høstede og nu tørre frø ned i bunden af køleskabet – så har man frø nok til de 1. og 2.årige blomsterplanter som jo skal sås hvert år. Det gælder jo især de bedste planter som Stor voksurt (Cerinthe major), Hjulkrone (Borago officialis), Kornblomst (Centaurea cyanus), Moldavisk drageurt, 1. og 2. årige Slangehoved og Gærdekardebolde.
Nogle skal dog sås i august – september for at de blomstrer næste år – det gælder især de u-undværlige humlemagneter og alle 2. årige planter som f.eks Slangehoved (Echium vulgare), Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) og Læge oksetunge (Anchusa officinalis). Nedenfor ses E. vulgare og Anchusa officinalis som nu har dannet de karakteristiske rosetter og vil blomstre engang i maj-juni næste år.

Ovennævnte planter sår også sig selv – man kan flytte dem mens de er meget små (de danner hurtigt en lang pælerod) – grave dem op og fordele dem på de passende steder eller forære overskydende planter væk – de “begavede” vil blive begejstrede!! Det samme gælder Fingerbøl (Digitalis purpurea) som også er 2.årig, se foto nedenfor.

Enkelte eksemplarer af Fingerbøl sætter nye skud mens de blomstrer. Her har jeg haft held med at skære frøstanden tidligt ned hvorpå de atter har dannet roset med blomstring det efterfølgende år. Her ses tydeligt “stubben” af den gamle frøstand. Jo tidligere man fjerner frøstanden jo kraftigere gror skuddene. Nogle Fingerbøl danner ikke nye skud ved blomstring – dem kan man så lade stå og danne frø. De fleste planter dør dog efter blomsterstanden har dannet tusindvis af frø.

Selvsåede 1.årige rosetter af Gærde kardebolle (Dipsacus fullonum).
I år vil jeg kun have 4 stk i haven da de indtager meget plads. De er flotte når de blomstrer og meget populære hos humlebierne.

Echiums er blevet mine yndlingsplanter fordi de er smukke, blomstrer længe og er så populære hos humlebierne. Derfor prøvede jeg også at så frø af den store eksotiske art ved navnet Madeira´s stolthed (Echium pininanna – hjemhørende på Madeira) sidste år og kunne stolt præsentere dem i september-blogindlægget .
Det kritiske ved disse stedsegrønne tropiske planter er at få dem helskindet igennem den lunefulde danske vinter. Efter flere år med næsten ingen vinter – fik vi netop i år vinter med mange frostdøgn. Det var naturligvis ikke godt for mine E. pininanna´s som trods ihærdig pleje ikke overlevede. Det slog mig ikke helt ud – så jeg såede igen nogle frø af h.h. E. pininanna og candicans og de er nu ligeså flotte som sidste år – alene den stedsegrønne plante uden blomst er flot. I år har jeg så plantet dem ud flere forskellige steder i haven – så næste år må der da være bare én der sætter blomst. I England med det meget milde vinterklima trives planterne godt – undtaget i år her var vinteren også relativ hård og flere kunne begræde tabet af deres 2.årige planter. Der er flere sider med dyrkning og pleje af disse gevaldige bi-magneter se her samt fora.
Her er nogle fotos af 5 af mine 15 nu 1.årige planter sået sidste efterår.

Hvis der er nogle herinde som har haft held med blomstringen vil jeg meget gerne høre fra jer!!!