Nye blomsterfavoritter i maj-juni

Mange af mine blomsterplanter er gode gengangere fra sidste år som har vist sit værd, dvs. været godt besøgt af bierne. Enkelte nye kommer skal dog afprøves – slutteligt sætter havens størrelse sine begrænsninger. Mange er 2 eller flerårige og viser først sin blomsterpragt efter 2. år. Nedenfor er et par nye af slagsen.

Russisk slangehoved eller Echium russicum er en prægtig 2-flerårig staude.
Den er i familie med de ligeledes meget bivenlige E. vulgare (2.årig) og E. plantagineum (1.årig) som blomstrer lidt senere.
Den har den fordel fremfor de to sidst nævnte, at den fint kan overvintre.
Echium – familien er stor – over 70 mere eller mindre kendte arter. Alle gode bimagneter som står længe i blomst.

Grønkål eller Brassica oleracea er ligeledes en 2.årig plante. Vi plukker regelmæssigt kålbladene til salater fra efterår til helt hen i foråret.
I år lod jeg så et par planter stå for sjov – det havde både bierne og jeg selv meget glæde af…. Efter godt 14 dage i blomst så blev den endelig sendt i komposten.

Blodkløver – Trifolium incarnatum er en 2. til flerårig plante. Jeg såede denne smukke kløverplanter for 3 år siden. Sidste år kom der kun en enkelt blomst – og jeg var lidt skuffet -men i år viser den til gengæld sin sande pragt.
Humlebierne og især agerhumlebierne er glade for den. Den springer straks i øjnene med sin blodrøde farve når man træder ind i haven. Ud over at være en jordforbedrer så er den også flerårig.

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

Ud- og indflytninger II

Vi er nu så langt henne i sæsonen at kun de sene arter som havehumle- og stenhumledronninger ses søgende rede. I går så jeg en stenhumle men var ikke vaks nok med mit lille fangstrør.
I forgårs så jeg så min havehumle nr 3. forsvinde ind under terrasseplankerne ved hushjørnet godt polstret med pollen. Havehumledronning nr. 1 snød mig idet de første arbejdere allerede kunne ses flyve ud igår. Altså må indflytningen allerede have været i sidste uge af april og ikke som tidligere annonceret d. 8 maj. Havehumlebi nr 2 flyver regelmæssigt ind og ud. Alle tre havehumlebier kan ses i nedenstående videoklip.

3. havehumlebier

Agerhumlebierne “driller” lidt i år. D.v.s agerhumle nr. 1 er flyttet over i en større og bedre kasse. I dens gamle kasse er så en ny agerhumle flyttet ind. Efter et par dage så jeg ikke mere til den og besluttede at flytte den tomme kasse et andet sted hen – men igen en fejltagelse som jeg før har begået – dagen efter så jeg nemlig agerhumlen søge på kassens gamle plads. Det blev hurtigt klart, at den ikke var flyttet ud! Hurtigt fik jeg sat kassen tilbage og 2 min efter fløj humlen ind igen – denne gang tror jeg mere på succes – de sidste gange er den fløjet ind med fyldte pollenkurve – læren er her – at hvad angår agerhumlebier bliver man nødt til at væbne sig med tålmodighed. Flyt aldrig en kasse før du er 300% sikker!

Hvad angår hushumlebierne har jeg også taget fejl – for kort efter at have annonceret dronningens exit fra rødhalsekassen så dukkede de første arbejdsbier op. Dette forklarer lidt min fejltagelse – for ofte ser man ikke dronningen omkring udklækningen af de første arbejdere. Desuden er der ikke mange arbejdere at se – jeg har en lumsk mistanke til at musvitterne og blåmejserne er på spil her – de lurer fra en gren og flyver hurtigt hen til flyvehullet og hapser sig en godbid. Jeg tror det til dels hænger sammen med, at jeg for nogle dage siden løb tør for mejsekugler – altså har jeg bestilt nogle nye.
Igår tog jeg så “rumdragten” på og vovede et kig i den fremmeste hushumlebikasse i carporten. Jeg kan kun anbefale, at have stikbeskyttelse på, når man ser til dem – alligevel kan det gå galt thi jeg skulle læne mig lidt forover og nettet lagde til ved hagen – det var der hurtigt en lille “djævel” der opdagede – og årets første stik var en realitet – men som altid er et humlebistik kun smertefuldt 10-15 min og ingen hævelse – på mig i hvertfald. Det er blevet til et lille “vældig summende klip” nedenfor.

Godt 2 måneder gammel hushumlekoloni med larver, yngleceller af arbejdere og dronninger.

Jeg var en tur ved Tryggelev Nor på min fødeø Langeland. Her så jeg for første gang denne sjældne skønhed af en moshumlebi (B. moscorum). Dronningen er en af de sidste der kommer frem – oftest først primo maj og samtidig en af de smukkeste danske bier. De lever overvejende overjordisk under tørt græs og mos. Den har en høj summetone og arbejderne kan være aggressive ved forstyrrelse – ligesom hushumlebien. Det er også nødvendigt da de ofte er udsat for angreb fra fugle. (se foto nedenfor)

Moshumlebi (B. moscorum) dronning i slåen ved Tryggelev Nor på Langeland.

Status 18.5.2022:

6 Hushumlebi familier (B. hypnorum) – alle med arbejdere
3 Havehumlebi familier (B. hortorum)- 1 med arbejdere
1 Mørk jordhumlebi familie B. terrestris) – med arbejdere
2. Agerhumlebier (B. pascourum)

Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Ud- og indflytning I

De sidste 14 dage har vejret været næsten sommeragtigt og meget tørt – de sidste dage er vi endelig blevet velsignet med hårdt tiltrængt regn.
Humlebierne er i perioden flyttet ud og ind i højt tempo. Det er især hushumlebi dronningerne der har drevet gæk med en. Den først indflytter flyttede ud efter 3 uger uden spor af nektarkrukker eller yngleceller – kassen tjente vel kun til overnatning? Hushumledronningen i rødhalsekassen forsvandt efter 14 dage – har endnu ikke kigget i kassen. Det samme skete for kassen på jorden – ligeledes uden spor af yngleceller. Om det drejer sig sygdom, ubefrugtede dronninger eller noget helt andet kan jeg ikke svare på.
Den lille skovhumledronning i gærdesmuttekassen forlod ligeledes sit domicil – ligesom sidste år iøvrigt.
Tilbage er blevet 5 hushumlebifamilier hvoraf de 4 har udviklet sig godt og kan allerede vise et stort antal afkom. Se videoen nedenfor af 2 af familierne.

Kassen med mørk jordhumle udvikler sig også – hver morgen starter nye efterhånden større og større arbejdsbier deres jomfruflyvning.
Agerhumledronningen flyver stadig troligt sine runder i haven og forlader nødigt denne – men den har det jo også godt hos mig – masser af pollen og nektar fra de dominerende stauder som 3 arter af lungeurt, kulsukker og oksetunge.

Om ca. 10 dage forventer jeg de første arbejdsbier om alt går vel….

Nye indflytninger her i maj udgøres af 2 havehumlebi dronninger – sikkert “tilbagevendere” udklækket i sidste års havehumlekasse (se video nedenfor). I hvertfald befinder begge kasser sig ikke mere en få meter fra sidste års kasse. Jeg havde dagen forinden set et par dronninger søge ivrigt langs vedbendshækken hvor kasserne står.

Havehumlebier gør ikke meget væsen af sig. Umærkeligt svæver de hurtigt, målrettet med stille dyb brummen af sted i haven i modsætning til de mørke jordhumlebier der med høj brummen langsomt inspicerer omgivelserne. Havehumlebierne finder også selv ind i kasserne og skal ikke hjælpes som det ofte er tilfældet med jordhumlebi dronningerne.

Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Nye beboelser – nye arter – små arbejdsbier

Siden sidste blogindlæg d. 7 april er der sket en hel del. Vejret har i perioden været kendetegnet ved tørke og kolde nætter – mange gange nær frysepunktet eller lidt derunder. Nye dronninger vågnede først op og begyndte deres søgning fra middagstid af.
Det har dog indtil nu været en succesfuld sæson….

Af de 6 hushumlebi beboelser (B. hypnorum) er der nu blevet hele 8 evt. 7. beboelser – jeg skriver sådan fordi den 1. dronning tilsyneladende flyttede ud – kassen var hel tom efter 3. uge da jeg kiggede ind i denne – ingen spor af vokskrukker eller æglægning. Den er måske flyttet til en anden ledig kasse. I dag var jeg igen ude og kigge efter – her kom atter en hushumlebi dronning kravlende mig i møde – de følgende dage vil vise om den bliver og begynder at hente pollen.
Nr. 7 og 8 flyttede ind for ca. 10 dage siden og flyver flittigt pollen ind. Se videoen nedenfor..

For en uge siden besatte så en lille skovhumlebi dronning (B. pratorum) gærdesmuttekassen i værkstedsudhænget – ligesom sidste år. Igen var jeg henne og formindske indflyvningshullet så den kunne have kassen i fred for fugle. Næste år vil jeg opsætte en kasse her. Se videoen ovenfor.
Næsten samtidig med lykkedes det mig nænsomt at indsætte en søgende agerhumle (B. pascourum). Den kvitterede med en fin orienteringsflyvning som jeg desværre ikke nåede at filme. Her er dog en frekvens hvor den flyver ind. Se videoen ovenfor.

I mellemtiden er så de første “mini’s” dukket op – altså den første generation af arbejdsbier. Disse er altid bitte små – ikke større end en fingernegl. Hos 4 hushumle familier og kassen med mørk jordhumlebi (B. terrestris) er der afkom at se. Se videoen nedenfor.

Med fremkomsten af arbejdsbier begynder også snyltehumlebi dronningerne at dukke op. Disse pansrede “kampmaskiner” uden pollenkurv, mørke vinger og dyb brummen forsøger nu at overtage deres værtsart ved enten at dræbe dronningen eller jage hende væk for derefter at overtage arbejdere hh dræbe ynglen og så lægge sine egne æg og opfostre sit eget afkom.
Ikke mærkeligt har jeg set netop hussnyltehumlebi dronninger (B. norvegicus) kredse rundt omkring carportkasserne. Her må duften af de 4 hushumlebi familier være enorm koncentreret. En nåede jeg at endda at filme mens den forsøgte at overvinde humleklappen. Nedenfor ses en kort sekvens….

Nogle humlebientusiaster slår snyltehumbierne ihjel hvis de ser dem, men de er jo ligeså værdifulde som deres værter – thi mange snyltehumlebier indikerer også mange værtshumlebier og dermed gode forhold for humlebierne. Her gælder også loven om rovdyr/byttedyr forhold hh parasit/værts forhold. Går bestanden af humlebier op stiger antallet af snyltehumlebier og omvendt. Jeg nøjes med at jage dem væk – men man kan jo ikke stå vagt ved kasserne hele tiden. Desuden ville det også være interessant at følge udviklingen af en snyltehummel – måske kan jeg jo berette herom senere…??

Hushumlebierne formindsker ofte indgangen med redemateriale – herved beskytter de dem imod fremmede dronninger og til dels snyltehumlebierne.
Senere posterer de vagtbier.

Kort status og udsigt

Sådan er situationen nu i min “humlebihave”..

  • 4 hushumlebi familier med arbejdere
  • 3 hushumlebi familier uden arbejdere – forventes at dukke op i løbet at 5-10 dage
  • 1 hushumlebi lige flyttet ind – usikker endnu
  • 1 mørk jordhumlebi familie med arbejdere
  • 1 agerhumlebi – har samlet ind i ca. 4 dage
  • 1 lille skovhumlebi har samlet ind i ca. 10 dage

Der er ikke så mange søgende mørk jordhumlebier mere. Der er stadigvæk en del søgende agerhumlebier og overraskende nok stadigvæk de tidlige hushumlebier. De senere arter som havehumlebi (B. hortorum) samt stenhumlebi (B. lapidarius) har jeg set enkelte af. Håber stadigvæk at på en “tilbagevendende” havehumlebi (en har været inde i kasserne og kigge) – man kan jo håbe.


Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

6. Hushumlebi (B. hypnorum)beboelse 4. april 2022.

Så blev også den sidste carportkasse beboet – af en hushumlebi dronning selvfølgelig. Sansynligvis også en søster til de andre 5 indflyttede dronninger. Jeg havde forventet nogle indflytninger – p.g.a. ynglesuccesen sidste år, men ikke så mange – især ikke vejret taget i betragtning. Regn og blæst er ikke humlebi vejr.!!!

Hullet i bagsiden af carporten, kassen befinder sig på den anden side – inde i selve carporten.

Jeg vil næsten vove påstanden, at er der hushumlebier i nabolaget og man placerer en kasse i hovedhøjde så får man også hushumlebier boende.
Det er dog også en vagtsom art og nogle vil mene, at det er den aggressiveste humlebiart. Min erfaring er, at dronningen er vagtsom hvis man befinder sig indenfor 2m fra kassen. F.eks. flyver den ikke ind i kassen, men drejer hellere en “æresrunde” på et par min. inden den kommer igen. Ved de andre arter som f.eks agerhumle, havehumle og til dels mørk jordhumlebi kan man stå ved kassen uden det generer dem synderligt. På den anden side kan jeg efterfylde legoklodsen med sukkervand uden det generer den. Hushumlebi arbejderne er derimod vagtsommere end dronningen og kan godt finde på flyve ind i hovedet på en. Selv er jeg ikke blevet stukket – endnu, men en kollega kiggede lidt for nysgerrigt på en mejsekasse og ud kom en hushumlebi arbejder og stak ham lige på næsen. Det gjorde ondt!
Iøvrigt blev jeg stukket 3 gange sidste sæson af humlebier. Alle gange min egen skyld….
1. gang samlede jeg en halvdød mørk jordhumlebi op i hånden – reflektorisk stak den mig overfladisk.
2. gang ved opsamling af nogle afskårne staudeblomster.
3. gang trådte jeg på en mørk jordhumlebi arbejder ved inspektion af en kasse..
Fælles for alle stik – de er sandelig smertefulde – men efter ca. en time så er smerten næsten væk. Hvorimod hvepse gør både ondt og smerter samt kløer længe efter.
Vil man gerne have hushumlebier i kasser så sæt dem op lidt afsides hvor man ikke skal passere forbi hele tiden.
Hushumlebien er iøvrigt en af de få humlebiarter som er i fremgang over hele Europa. Det er endog en relativ ny art. F.eks var den ikke set i Storbritanien før så sent som 2001. I 2010 dukkede den op på Island. Jeg ser den ofte i tagudhæng på sommerhuse og i mejsekasser.

Nu venter jeg endelig på tørvejr, stille og lunt forårsvejr – så håber jeg på nogle flere søgende jordhumle-, agerhumle- og lille skovhumlebier. Herefter kommer havehumle og forhåbentlig en smuk sort-rød stenhumlebi dronning forbi……

Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | Tagget , | Skriv en kommentar

5 hushumlebier (B. hypnorum) og 1 mørk jordhumlebi (B. terrestris) er flytter ind.

I sidste indlæg meldte jeg den første indflytning 2022 – efter en lille tur med 3 overnatninger syd på i dejligt forårsvejr var spændingen stor ved hjemkomsten – ville hushumle dronningen stadig være der og ville der eventuelt være kommet flere indflyttere til?? Vejret havde jo været strålende.
Efter en tur i haven tirsdag morgen og bevæbnet med mit uundværlige Sony dv fik jeg hurtigt syn for sagen. Ikke nok med at 1. hushumlebi dronning stadig fløj lystigt frem og tilbage imellem kassen og naboens udsprungne Seljepil – der var også kommet flere “søskendedronninger” til.
Endnu to “garagekasser” var blevet besat, samt en kasse i haven plus en rødhals fuglekasse også. Status er nu 5 beboelser med hushumlebier!! – det er helt sikkert “hjemvendere” fra sidste års 2 succesfulde familier.
Jeg har haft travlt med at påsætte humleklapper efterhånden som jeg opdagede indflytningerne for at undgå “slagsmål” imellem dronningerne. Flere tyske humlebi entusiaster beretter nemlig, at de hjemvendende “søskendedronninger” ikke sjældent kæmper om deres “gamle” hjem – ofte med døden til følge. Hvis man så kan komme til at sætte klapper på – hh. dreje lidt rundt på kasserne (om aftenen når dronningen befinder sig i kassen!) så kan dette undgås.
Desuden har jeg, grundet det pludselige vejrskifte med sne og kulde, begyndt at fodre dronningerne med sukkervand på trinbrættet. Det lærer de hurtigt at værdsætte – sidste år var det en succes. Sjovt at se, at de lige stikker hovedet ud af humleklappen – slubrer sukkervand fra legoklodsen i sig og så ind igen. Se filmsekvens nedenfor af de 5 dronninger.

I morges vågnede man så op til vinter med et tykt lag sne som dog næsten smeltede i løbet af dagen – se fotos nedenfor.

Hen på dagen blev det mildere og der var sandelig enkelte mørke redesøgende jordhumlebier undervejs trods snedækket. En af disse kom ind til mig i værkstedet – tog sig god tid – svirrede fortroligt rundt om mig og blev dog efter et par minutter træt af den leg og satte sig i vindueskarmen.
Jeg satte mit velafprøvede “toiletpaprør” hen for næsen af hende og svupti forsvandt hun ind i det. Ud med paprør og dronning, forsigtigt fik jeg lirket hende uden protester ind igennem hullet i kassen (øv. t.h) – se fotoet.
Efter 2 min åbnede jeg atter for indgangen – først efter 40 min besindede hun sig for at komme ud – det var et godt tegn. Hun kvitterede med en fin orienteringsflyvning – se film nedenfor. Man fristes næsten til at sige “hvor svært kan det være?”……

Mørk jordhumle indflytning

Resten af eftermiddagen fløj hun nu regelmæssigt ud og ind af kassen.
Sæsonen er kun lige begyndt – flere redesøgende mørke jordhumlebier er set – en enkelt agerhumledronning og enkelte lille skovhumle også. Nu skal det milde vejr bare vende tilbage i næste uge….

Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

1. Humlebi indflytning 2022

Knap havde jeg opfordret til opsætning af humlebikasser da den første humlebidronning – en hushumlebi – flyttede ind – ligesom sidste år og i den samme kasse.
Sjove oplevelser følger med denne hobby. I haven foran carportkasserne var jeg i færd med at udprikle planter da en hushumle dronning brummede forbi mig søgende langs husgavlen og carporten som jo hushumlebier har for vane. Den startede med at inspicere mejsekassen, den fandt den gudskelov ikke attraktiv nok – forsatte til de næste to huller med tilhørende kasser – med samme resultat.
Ved 3. hul gik den ind – samme kasse hvor sidste års 1. hushumlebi dronning også flyttede ind – blot en uge senere. Det er mere end sandsynligt at “datteren” er blevet født i denne kasse og er vendt tilbage til fødestedet – et velkendt fænomen. I tysk sprogbrug kaldes disse dronninger “Rückkehrer” – “tilbagevendere”. Da den smuttede ind fik jeg hurtigt hentet video cam’en og skudt denne film…

1. Humlebi indflytning 2022

Som det ses af videoen kunne det næsten have været tale om sidste års 1. indflytning – se blogindlæg og videoen her.

De sidste dages høje temperaturer har som forventet sat rigtig gang i søgeaktiviteten. Flere mørke jordhumler er set – to styk “Lille skovhumle” (B.pratorum) sås også solende sig på husmuren i dag – jo sæsonen er skudt igang.


Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Humlebierne flyver – boligerne skal opsættes

Den 1. marts havde jeg mine 17 humlebi huse klargjort til den nye sæson. Tidligt vil nogle nok synes – og der var da heller ingen “brummere” at se og høre.
Først d. 5 marts viste den første humlebi sig – forinden havde en lille vips Forårsvægbi-hun (Anthophora plumipes) været forbi i min “dronninge-magnet” busk, en busk i kaprifolie-familien – Lonicera purpusii eller “Winter Beuaty Honey-Suckle” som spreder sin vidunderlige vaniljeagtige duft ud i haven.
Forårsvægbien minder en del om “lille skovhumlebi” – hunnen er hel sort og kompakt – men er meget hurtigere på vingerne. Hannen er gullig-grå med “skæg” og er aldrig ret langt fra hunnen. Hun flyver ind i mit insekthotel – vel mest for at hvile sig – jeg har nemlig læst at hun jordboende. Se videoen nedenfor.

Jordhumlebi og Forårsvægbi i Honeysuckle

Først i dag d. 19. marts har humlebierne startet deres redesøgning – den karakteristiske kredsen lavt over jorden på udkig efter musehuller. Mørk jordhumle som altid – dog har jeg også set en hushumle dronning. Det er de tidlige arter – snart vil Lille skovhumlebi vel også vise sig.
Det helt store rykind kommer nok først med nattefrostens ophør og tocifrede dagstemperaturer. Indtil da kan man beskæftige sig med…..

Bygning og klargøring af redekasser.

I et særskilt blogindlæg har jeg allerede behandlet temaet. Mine kasser er mere omstændelige at bygge, men til gengæld lettere at klargøre år efter år da papkassen med al indmaden og “svineriet” blot erstattes med en ny papkarton. Alligevel kan det anbefales lige at skylle kassen indvendigt med kogende vand for at dræbe evt. parasitter. Det samme gælder indgangsrør og humleklap. Ventilationshuller efterses også. Jeg kender til andre humlebi-entusiaster som udelukkende bruger flamingokasser ell. lignende som de skifter hvert år. Mange af de “bringeud-kasser med fødevarer” kan man let tilrette – de har så den fordel at være godt isolerende. Mange kreative muligheder findes – se Elke Reuss´s blogindlæg herom.
Iøvrigt er udformning af reden med det rigtige redemateriale (kapok, tørt græs/mos) vigtigere end selve kassen så længe den er tæt og har sikrede ventilationshuller. Ventilationshuller er vigtige – humlebier producerer meget varme og fugtighed – undersøgelser har vist at de bedre tåler kulde end varme – ved 28-29 grader i boet bliver det kritisk. Derfor er det også vigtigt at sætte kassen hvor der er eftermiddagsskygge f.eks. langs en østvendt hæk – her varmer desuden morgensolen.
Uden blomster – ingen humlebier så start med at forspire sommerblomster nu – marts er en god måned hertil – se mit forrige indlæg.

Glæde sig kan man allerede over disse blomster nu..

Ferskentræer står godt op af en sydvendt mur og er sammen med juleklokkens (Hellerborus niger) slægtning påskeklokken (Helleborus orientalis) gode biplanter.


Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | 2 kommentarer

Overvejelser – inden den nye humlebi sæson 2022

Dagene tiltager nu mærkbart i længde og sammen dermed forventningens glæde til den kommende bi-sæson. Selvom februar kategoriseres som vintermåned er der ikke meget vinter at bemærke. Det kan dog sagtens komme endnu – sidste år startede februar i Flensborg nemlig med en ordentlig omgang sne og et flot sne-landskab. Desværre blev foråret også udsædvanligt koldt og regnfuldt.
Min Lonicera purpusii står allerede i fuldt flor til ingen nytte for bierne. Jeg har købt en slægtning til denne – en honningbærbusk( Lonicera kamtschatica) – den blomstrer lidt senere – nok til mere glæde for humlebi dronningerne i år. Desuden bestøver de hinanden.

Uafhængigt af vejret er der altid nok at tage sig til mens de nye dronninger overvintrer i deres forhåbentlig tørre og frostfrie vinterdomiciler f.eks. i musehuller, kompost- og kvasbunker, eller nedgravet under tørre bøge-og vedbendshække etc…

Lungeurt står også med knopper der snart vil springe ud.(Pulmonaria officinalis)

Læseværdig litteratur i ventetiden..

Indtil nu kunne man f.eks have læst nye bøger, artikler, blogs etc. til temaet. Et par titler fortjener at blive nævnt her:

  • En publikation af Rasmussen et. al april 2021, “Evaluating competition for forage plants between honey bees and wild bees in Denmark”.
    Et meget omfattende studie af konkurrencen imellem honningbier og de vilde bier – et kontroverst tema imellem biavlere og vilde bier entusiaster der ofte fører til ophedede diskussioner.
    Studiet skaber en bedre forståelse af samspillet imellem honningbiers og vilde biers fødekilder herunder hvilke vilde bier der især er udsat for konkurrence. En udførlig anmeldelse vil her føre for vidt. Jeg kan her på det varmeste henvise til Maria & Jørgen Gram-Jensen’s gode hjemmeside “vildebier.dk” hvor de har skrevet en udførlig, men let forståelig sammenfatning af studiet.
  • Bogen “Vilde bier & biplanter”. Er kommet i 3.oplag 2021 af forlaget Koustrup & Co. og forfattet af Susanne Harding. Se her

Flere interessante titler har jeg nævnt i min opdaterede link- og litteraturliste liste her

Forspiring af de 1.-årige sommerblomster kan begynde.

En anden spændende aktivitet før humlebi sæsonen er forspiring af sommerblomster og grøntsager. Gode 1.-årige nektar- og pollenfødekilder har jeg tidligere angivet – se her Elke Reuss’s oversatte så-liste her.
I februar har jeg tildels startet forspiringen af nogle af mine favoritter…

  • Moldavisk dragehoved (Dracocephalum moldavicum)
  • Hjulkrone (Borago officinales)
  • Slangehoved (Echium plantagineum)
  • Hestemynter (Monarda didyma og – fistolosa)
  • Voksurt (Cerinthe major)
  • Muskatelsalvie/Skarleje (Salvia sclarea)
  • Salvie (Salvie nemerosa)
  • Creme hvid skabiose – flerårig (Scabiosa ochroleuca)
  • Blåhat, almindelig – flerårig (Knautia arvensis)

Det er desuden vær at vide at man allerede nu kan strø frø ud på steder hvor man gerne vil have valmuer, fingerbøl og kongelys, da de til dels er kuldekimere og uegnede til forspiring.

I den opdaterede linkliste finder du adresser på frøshops med så-vejledninger som jeg har haft gode erfaringer med.
I næste blog-indlæg skal det dreje sig om klargøring af humlebi kasserne…

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

De sidste humlebier 2021 – de 2.årige (biennale) planter

Vejret har været meget regnfuldt og blæsende den sidste uge og nu er de sidste agerhumlebier også forsvundet. Selv nogle timer sol på mine ellers så populære og stadig flittigt blomstrende Oksetunger (Anchusa officinalis) lokker ingen humlebier til mere – sæsonen 2021 er endegyldig slut!!
For godt 14 dage siden var der stadig gang i humlebierne og det lykkedes at filme et par “brumbasser” i de sidste gode humlebiplanter – Blåskæg (Caryopteris x clandonensis) og Muskatel salvie (Salvia sclarea).

Der er dog stadig nok at gøre i humlebihaven. F.eks flytte, beskære og plante stauder – efter al den regn og med dagtemperaturer omkring de 10-14 grader er der ideale betingelser – inden nattefrosten evt. forhindrer dette.
Ligeledes kan man pakke sine høstede og nu tørre frø ned i bunden af køleskabet – så har man frø nok til de 1. og 2.årige blomsterplanter som jo skal sås hvert år. Det gælder jo især de bedste planter som Stor voksurt (Cerinthe major), Hjulkrone (Borago officialis), Kornblomst (Centaurea cyanus), Moldavisk drageurt, 1. og 2. årige Slangehoved og Gærdekardebolde.
Nogle skal dog sås i august – september for at de blomstrer næste år – det gælder især de u-undværlige humlemagneter og alle 2. årige planter som f.eks Slangehoved (Echium vulgare), Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) og Læge oksetunge (Anchusa officinalis). Nedenfor ses E. vulgare og Anchusa officinalis som nu har dannet de karakteristiske rosetter og vil blomstre engang i maj-juni næste år.

Læge Oksetunge (Anchusa officinalis) i forgrunden – 2. årige Slangehoved (E. vulgare)i baggrunden.

Ovennævnte planter sår også sig selv – man kan flytte dem mens de er meget små (de danner hurtigt en lang pælerod) – grave dem op og fordele dem på de passende steder eller forære overskydende planter væk – de “begavede” vil blive begejstrede!! Det samme gælder Fingerbøl (Digitalis purpurea) som også er 2.årig, se foto nedenfor.

Enkelte eksemplarer af Fingerbøl sætter nye skud mens de blomstrer. Her har jeg haft held med at skære frøstanden tidligt ned hvorpå de atter har dannet roset med blomstring det efterfølgende år. Her ses tydeligt “stubben” af den gamle frøstand. Jo tidligere man fjerner frøstanden jo kraftigere gror skuddene. Nogle Fingerbøl danner ikke nye skud ved blomstring – dem kan man så lade stå og danne frø. De fleste planter dør dog efter blomsterstanden har dannet tusindvis af frø.

Selvsåede 1.årige rosetter af Gærde kardebolle (Dipsacus fullonum).
I år vil jeg kun have 4 stk i haven da de indtager meget plads. De er flotte når de blomstrer og meget populære hos humlebierne.

Echiums er blevet mine yndlingsplanter fordi de er smukke, blomstrer længe og er så populære hos humlebierne. Derfor prøvede jeg også at så frø af den store eksotiske art ved navnet Madeira´s stolthed (Echium pininanna – hjemhørende på Madeira) sidste år og kunne stolt præsentere dem i september-blogindlægget .
Det kritiske ved disse stedsegrønne tropiske planter er at få dem helskindet igennem den lunefulde danske vinter. Efter flere år med næsten ingen vinter – fik vi netop i år vinter med mange frostdøgn. Det var naturligvis ikke godt for mine E. pininanna´s som trods ihærdig pleje ikke overlevede. Det slog mig ikke helt ud – så jeg såede igen nogle frø af h.h. E. pininanna og candicans og de er nu ligeså flotte som sidste år – alene den stedsegrønne plante uden blomst er flot. I år har jeg så plantet dem ud flere forskellige steder i haven – så næste år må der da være bare én der sætter blomst. I England med det meget milde vinterklima trives planterne godt – undtaget i år her var vinteren også relativ hård og flere kunne begræde tabet af deres 2.årige planter. Der er flere sider med dyrkning og pleje af disse gevaldige bi-magneter se her samt fora.
Her er nogle fotos af 5 af mine 15 nu 1.årige planter sået sidste efterår.

Hvis der er nogle herinde som har haft held med blomstringen vil jeg meget gerne høre fra jer!!!

Udgivet i Humlebisæson 2021, Humlehaven | Tagget , | Skriv en kommentar