Humlebi beboelser – status 20.4.2023

Siden sidst er der sket en hel del – det var kun forventeligt. De første uger af april er erfaringsmæssigt højsæson for søgende humlebi-dronniger således også her i Flensborg.

Af de første 3 mørke jordhumler er der kun én tilbage. Af de resterende to er en blevet forvist af en aggressiv hushumlebi dronning – en “hjemvender” som kunne huske hvordan man overvinder humleklappen. Disse dronninger der vender tilbage til fødehjemmet er særlig emsige – så jordhumlen måtte vige pladsen. Den tredje humle er bare forsvundet – om den er forlist eller bare har tabt lysten er svært at sige.

Bjergfersken – smuk og populær hos humlebier og andre vilde bier. Og så giver den rigtig mange frugter…..

Til gengæld er alle andre forblevet deres boliger tro. Det gælder havehumlen, “carporthumlen” – “saunahumlen” og den 4. indsatte jordhumle.
Desuden så jeg endnu hushumle dronning med fyldte pollensække forsvinde ind i en af carportkasserne i dag – åbenbart har hun været indflyttet nogle dage uden at jeg har bemærket det.

Til min store glæde lykkedes det mig at indsætte endnu en havehumle med succes i forgårs, samt en agerhumledronning i går. Begge indsættelser kan ses i nedenstående video. I denne er også vist indsættelsen af jordhumle nr. 4.

Indsættelse af en jord-, have- og agerhumle

Status for mine humlebeboelser

For at lette overblikket er her kort de nuværende beboelser:

5. Mørke jordhumlebier
2. Hushumlebier
2. Havehumlebier
1. Agerhumlebi

Udgivet i Humlebisæson 2023 | 3 kommentarer

Træbetonhuse og nye beboelser

Tidligere indlæg om humlebihuse 16. marts lovede jeg vise mine humlebihuse af træbeton. Her er så mine små kasser lavet primært til agerhumlebier og lille skovhumle da de har relativ små kolonier med ca. 80- 150 bier.

3 små huse med låg kan der laves ud af en 120 x 60cm træbetonplade købt fra det nærliggende byggemarked til under 60 kr./styk.

Jeg har ladet dem være ubehandlet uden maling da de skulle placeres “indendørs” i carport og saunaentré.

Her er det ene hus så hængt op ved “saunastuen”…

Af den sidste plade vil jeg lave yderligere 2 lidt større huse til udendørs positioner for at teste deres modstandsdygtighed overfor regn og fugtighed.

Nye beboelser.

I sidste blogindlæg berettede jeg om 3 vellykkede beboelser af mørk jordhumle (B. terrestris). De flyver stadig lystigt – nu har jeg fået påsat humleklapper så de kan være i fred for andre okkuperende dronninger.
I dagene derefter blev det til yderligere 5 beboelser af endnu 4 mørk jordhumle hvoraf to blev hjulpet og den tredje fandt hulrummet mellem saunavæg og ydervæg mere spændende. Den femte og sidste valgte en carportkasse i øjenhøjde tiltænkt hushumlebierne.
Den sidste indflytter var en havehumle (B. hortorum) som selv fandt ind i kassen over den ene af sidste års to havehumlekasser – så den er nok født og opvokset heri..
I de sidste dage er agerhumler samt flere hushumler- og lille skovhumle dukket op. Jeg håber især agerhumlerne vil indtage kasserne. Hushumlerne skal nok finde vej. Der har dog været forbavsende få indtil videre trods sidste års massive ynglesucceser. Nogle mener at de først rigtigt dukker op ved frugttræernes blomstring og den er i hvertfald senere i år!
Til sidst håber jeg engang at kunne få besøg af en stor flot sort-rød stenhumledronning – dem er der ikke mange af her i området.
Det er vigtigt med mange kasser når man året i forvejen har haft succes. Mange tilbagevendere vil ellers kæmpe om kasserne. Selvom jeg nu har hele 7 kasser med jordhumlebier så var der stadigvæk i dag mindst 3 forskellige søgende dronninger uden hjem….

Udgivet i Byggevejledninger, Humlebisæson 2023, Humlehuse | 2 kommentarer

3. April – 3 mørke jordhumlebi dronninger

Efter at have set vejrudsigten for i dag, med lovning om høj sol hele dagen, stod menuen på havearbejde, d.v.s. forberedelse af stiklinger, ud-prikling af indesåede sommerblomster etc. alt sammen med den lumske bagtanke måske at se og høre nogle af “mine første elskede pelsdyr” i sæsonen. En enkelt jordhumle dronning havde jeg jo hørt brumme rundt dagen i forvejen. Trods nattefrost skulle temperaturen klatre op til nær 10 grader – gode forudsætninger.

Først omkring middag var frostkulden forsvundet – men så kom der sandelig gang i de mørke jordhumler. Den ene tykke brumbasse efter den anden svirrede rundt i haven – ikke kun for at søge nektar i mine vintergedeblad buske (Lonicera purpusii) eller rød tvetand (Lamium purpureum) nej også for at søge bosted.

Efterhånden har jeg udviklet et følsomt gehør for brummelyde – selv brummelyde fra naboens have vækker min opmærksomhed. Altid har jeg min selvmodificerede pap-rulle i den ene lomme samt et lille plantespyd i den anden lomme. Sidstnævnte laver jeg så mine “musehuller” med, se foto nedenfor.

Værktøj til indsættelse af humlebi dronninger


Som regel foregår min “indfangning” af humlebier på følgende måde:
Når jeg ser en søgende, især jordhumle dronning i min have, går jeg langsomt et par meter bag den – det skræmmer den ikke – herefter laver jeg hurtigt et par ca. 4cm store “musehuller” med plantespyddet og håber på, at dronningen cirkler hen forbi disse – det sker overraskende ofte da hun tålmodigt afsøger hver en kvadratcentimeter. Er den indenfor 50-100cm fra hullerne tiltrækkes den som af en magnet og forsvinder hurtigt ned i en af disse. Her er det, at man skal være hurtig med en rolig hånd. Paprøret er åbent i den ene ende og i den anden med “kikhullet” er der sat en skumprop i. Nu sættes paprøret over hullet uden, at der drysser jord ned i hullet ellers kvitterer dronningen med en aggressiv summen – så kan ligeså godt lette røret igen og lade hende flyve.
Men med øvelse og rolig hånd vil hun nu vandre op i røret og man kan se antennerne stikke ud af kikhullet – herefter lettes røret forsigtigt og den anden skumprop sættes i. Nu bevæger man sig hen til sin forberedte kasse.
Næste vigtige øvelse: man sikrer sig at dronningen i det øjeblik man fjerner skumproppen fra den fra kikhullet fjerneste ende, har antennerne ud af kikhullet. Herefter placerer man åbningen over indgangshullet på humlekassen. Nu skal man skubbe skumproppen fra kikhullet ind i røret ligeså langsomt – evt. med en lille pind sikre sig, at skumproppen sidder fast i indgangshullet. Herefter kan paprøret fjernes.
VIGTIGT herved er, at man sikrer sig, at antennerne ikke stikker ud af hullet når man trykker skumproppen langsomt ind ellers klemmer og beskadiger man dronningen. Når skumproppen dækker kikhullet er det mørkt i røret og dronningen vil vandre ind i kassen. Jeg bruger typisk 15-20 sek. på skubbe proppen ind. Lykkes dette uden at dronningen brummer er der 90% chance for succes.
Herefter kan man i ro og mag hente sit videokamera og filme – på min. 8m afstand.
Skumproppen fjernes efter senest 2min. Det er nok til at dronningen har fundet reden og inspicerer denne. Typisk efter 10-20min forlader dronningen igen reden. Enten flyver hun hurtigt væk som intet er sket eller så har hun godtaget reden og laver et orienteringsflyv. Dette er enormt fascinerende!!! Dronningen flyver i større cirkler rundt i haven – ofte i et par minutter. Efter 10-30min kommer hun tilbage. Derfor er her et videokamera uvurderligt!!!
Følger man min opskrift forstyrrer man humlebidronningen mindre end hvis man som biolog/entolog fanger et insekt i et bestemmelsesglas for derefter at frisætte det igen. Nedenfor ser i en lille videokavalkade af dagens bosættelser… God fornøjelse!

Slutkommentar d. 4. april : I dag har alle 3 dronninger fløjet lystigt ud og ind…. så måske??

Udgivet i Humlebisæson 2023 | Skriv en kommentar

Humlebi sæson 2023 står for døren.

De første humlebier er dukket op.

Den første humlebi dronning – en mørk jordhumle viste sig i mine krokus og vinterblomstrende gedeblad (Lonicera purpusii) d. 6 marts. Sidstnævnte har nu blomstret i snart 2 måneder. De første dronninger plejer at kaste sig over denne herlige bi-busk. Se kort videoklip nedenfor.
Også de første hanner af forårsvægbier (Anthopora plumipes) har været forbi busken. De sorte hunner dukker op senere og kan minde lidt om Lille skovhumlebi, men er meget mere vimse.

Filmklip af første humlebi 2023

Kasserne skal klargøres.

Egentlig bestræber jeg mig på at få humlebikasserne rengjort og udstyret med nyt redemateriale inden 1. marts. I år er det så blevet næsten 14 dage senere på grund af det kolde vejr i marts som efterfulgte en relativ mild februar.

I efteråret fik jeg ikke revet græsplænen for mos. I mangel på tørret mos har jeg eksperimenteret lidt med “ulden” fra dunhammere i nogle af kasserne.
Alle 16 kasser er nu parate til det store rykind. Denne weekend skulle byde på temperaturer omkring de 15 grader – så hvis man ikke har bygget kasserne endnu er det med at komme igang. Se andet steds på blog´en.
Jeg mangler dog et par små kasser til h.h. agerhumlebierne og lille skovhumlebi. Først nævnte viser sig dog først senere – typisk medio april.
Her vil jeg prøve med noget nyt – nemlig kasser lavet af træbeton. De skulle garantere et bedre indemiljø – pladerne er billige og kan fås i byggemarkederne. Herom mere i et senere blog-indlæg.

Forspiring af sommerblomster.

Forudsætningen for succes med humlebierne er jo et rigeligt pollen- og nektarudbud. Har man plads i sin have til gode stauder og sommerblomster er der gode chancer for humlebierne også vil slå sig ned her.
Primo marts begyndte jeg så den årlige forspiring af fortrinsvis ét-årige sommerblomster/-stauder. I år har jeg koncentreret mig om de gængse “humle-succes’er fra de andre år:

  • Moldavisk dragehoved (Dracocephalum moldavicum)
  • Hjulkrone (Borago officinales)
  • Slangehoved (Echium plantagineum)
  • Hestemynter (Monarda didyma og – fistolosa)
  • Voksurt (Cerinthe major)
  • Muskatelsalvie/Skarleje (Salvia sclarea)
  • Salvie (Salvie nemerosa)
  • Creme hvid skabiose – flerårig (Scabiosa ochroleuca)
  • Blåhat, almindelig – flerårig (Knautia arvensis)

14 dage gamle Hjulkroner..

Udgivet i Humlebisæson 2023, Humlehaven, Humlehuse | 6 kommentarer

Status for sæsonen 2022

Milde formiddagstemperaturer også i dag i Flensborg lokker endnu engang en enkelt humledronning og -arbejder ud i den gule sommerfuglebusk (Buddleja weyeriana Sungold) samt i oksetungerne som stadigvæk blomstrer. Se det lille filmklip nedenfor.

Mørk jordhumlebi dronning i Gul sommerfuglebusk

Den første rigtige frostnat har vi til gode og derefter kan vi så længselfuldt se frem til de nye dronninger i marts – inden da vil jeg dog lige afslutte med en status af året der gik..

Året må samlet set anses for at have været en succes. Som mange rutinerede humlebientusiaster siger – det bliver lettere med årene og således også for mig.

  • De tidlige hushumlebier indledte som forventet sæsonen – at der skulle vise sig at flytte hele 6 dronninger ind var nok noget over forventningerne selvom sidste års ynglesucces ville udmynte sig i flere “tilbagevendere”. Det skal dog siges, at kun 4 familier nåede at producere dronninger. Familien i den åbne fuglekasse viste sig at være for udsat. Både en gedehamsedronning samt slutteligt voksmøllarver var for meget for den.
    Den anden familie blev til gengæld okkuperet af en hushumlesnyltedronning (se tidligere blogindlæg). Selvom det var forventeligt så blev jeg dog overrasket over at se en hel sværm snyltehumledronninger/-droner kravle rundt blandt blandt de relativt få hushumlebi arbejdere. Trods humlebi låge så lykkedes det alligevel en ivrig snyltebidronning at overmande familien. Det valgte jeg at se som endnu en berigende erfaring. Artslisten var blevet udvidet med endnu en humlebi art!
  • Meget positivt var ligeledes de 3 havehumlebifamilier. To meget succesfulde familier der begge frembragte dronninger/-droner. Den tredje familie valgte at slå sig ned under brætterne på terrassen – lige i det hjørne hvor vi opholder os mest. Det var underholdende og uden scener da arten er meget fredsommelig. De nåede at frembringe arbejdere – men nye dronninger nåede jeg ikke at bemærke!
  • Til stor glæde var også de 2 agerhumlefamilier. De udviklede sig begge succesfuldt omend i meget forskelligt tempo. Den ene familie var flot rødbrystet og den anden mere mørk. Begge familier producerede dronninger. Agerhumlebier er “ens egne” bier. De flyver næsten ikke uden for ens have, hvis man har et righoldigt blomsterudbud. Desuden er de så omgængelige, at man kan åbne kassen for gæster og interesserede og vise ynglecellerne frem – demonstrere hvor fredelige humlebier er, så at sige mine “demonstrationshumlebier”- jeg gør det dog ikke med hushumlebierne ;-))
  • En enkelt mørk jordhumlebidronning flyttede ind i år. I år var der forholdsvis få søgende dronninger i min have. Vinteren har måske været for våd her i Flensborg. Overraskende er det i hvertfald i betragtning af, at jeg havde 3 familier året før som alle producerede dronninger.

    Resten af året vil nu gå med at flytte/omplante stauder og ellers overveje hvad man eventuelt kunne berige haven med….


Udgivet i Humlebisæson 2022 | 2 kommentarer

Slut på sæsonen 2022

Efterårsvejret har gjort sit indtog og samtidig er blomsterfloraen formindsket kraftigt og hermed biernes antal også. Enkelte blomsterstauder kan så rigtig stjæle opmærksomheden f.x. den flotte, men meget giftige Stormhat (Aconitum napellus).

Stormhat – Aconitum napellus

Stadigvæk flyver et par enkelte Agerhumlebier til mine flittigt blomstrende Oksetunger. Se videoen nedenfor.

Agerhumlebierne er som forventet de sidste i haven – så længe temperaturerne er så forholdsvis høje (15-17 grader med sol) så flyver de resterende bier villigt.

Mine egne to familier er dog forlængst uddøde og rederne smidt i skraldespanden hh brændt af. Enkelte voksmøllarver var gået i gang med “oprydningen”. De skulle dog ikke have chancen for at volde problemer næste år….Nedenfor ses den sidste optagelse i år af de to familier.

Sidste optagelser d. 22. august af mine 2 Agerhumlebifamilier 2022

I næste indlæg vil jeg komme med en status af mine humlebi beboelser for året 2022.

Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | 2 kommentarer

Tidsler og Burre – kødædende humlebi blomster.

Man oplever mange spændende ting når man går på jagt efter humlebier. På en gåtur i naturreservatet “Geltinger Birk” på en sti ikke langt fra møllen “Charlotte” mødte mig nedenstående fascinerende og på samme tid grusomme syn.

En lille flagermus overlevede ikke mødet med Burrens farlige modhager.

Ovenstående lille flagermus (Dværgflagermus?) sad død på en Skovburre (Arctium nemorosum) solidt naglet fast i plantens kurveblade/modhager et godt stykke over hovedhøjde (måtte strække armene gevaldigt for at få et brugbart foto).
Det er ikke svært at forestille sig, hvilke pinsler den lille fyr har måttet gennemleve inden tørst og udmattelse har taget livet af den. Sansynligvis har den i jagten på et lækkert insekt – velsagtens en natsværmer som har siddet eller sværmet omkring den nektar- og pollenrige burreblomst, kommet lidt for tæt på og blevet hængende. I sin iver for at komme fri har den så arbejdet sig endnu mere ind i burreplantens modhager…Iøvrigt hører Burre (Arctium) til kurveblomstfamilien – er 1-2 til flerårig og en rigtig god biplante der leverer godt med nektar og pollen. De modne frø er ligesom hos tidslerne vældig værdsat af Grønirisk og Stillits – hvis de altså ikke forinden har sat sig fast i noget dyrepels og transporteret videre….

Admiral på Skovburre – den bliver dog ikke hængende….

Mindre drabeligt ser næste kategori humlebiblomster ud. I nedenstående filmsekvens ses min prægtige og næsten 2m høje Uld-Tidsel (Cirsium eriophorum).

Tidsler (Carduus) hører ligeledes til kurveblomstfamilien. De fleste arter som Tornet Tidsel (C. vulgare) og Nikkende Tidsel (C. nutans) og andre er to-årige d.v.s. første år vises der en roset, næste år en blomsterstand. De er alle gode bi-planter og besøges gerne af humlebier. Ofte ser man dronerne overnatte i disse. Ovenstående Uld-Tidsel er ganske imponerende og stor, men i en lille have er ét eksemplar rigelig.

Horse-Tidsel (Cirsium vulgare) er meget almindelig i Danmark.

Udgivet i Humlehaven | Skriv en kommentar

Agerhumlebierne d. 27. juli 2022

Nu er der kun liv i de to kasser med agerhumlebier. Det er forventeligt på denne årstid. Sæsonen lakker imod enden. Hos den 1. agerhumlebifamilie er alle yngleceller for længst udklækket – enkelte dronninger ses vandre rundt. Ingen nye yngleceller ses mere.
Den anden agerhumlefamilie er tidsmæssig 14 dage senere i udviklingen. Den har udviklet sig ganske godt siden sidst og der er mange droner-/dronninger på vej. Familien virker i det hele taget agil og sund. Et lille videosammendrag ses nedenfor.

Status for de to agerhumlebifamilier d. 27. juli

I den nuværende sæson er der vel kun agerhumlebierne samt stenhumlebier og måske anden generations havehumlebier tilbage med u-udklækkede yngleceller.
De meget tidlige hushumlebier ser jeg ikke mere – heller ikke dronningerne, så de har nok trods højsommer allerede søgt hen hvor de vil tilbringe vinteren. I “Hummeln” s. 94 ff af Eberhard von Hagen angives juli-august som tidspunkt for søgningen af vinterkvarterer – her søger de befrugtede og velnærede humlebidronninger flere minutter efter et egnet sted at grave sig ned – meget lig redesøgningen i foråret. Her kan musehuller, kompostbunker, bladbunker nær trærødder eller 3-15cm dybe huller i et moslag tjene som overvintring. Ligeledes nordvestvendte skovbeklædte skrænter bliver ofte opsøgt som vinterkvarter. Fælles for alle lokaliteter er dog, at de ligger hvor risikoen for oversvømmelser er mindst mulig. Jeg har iøvrigt kun sjældent kunnet iagttage vinterkvartersøgninger – kun to gange – begge gange stenhumledronninger på en græsplæne!!
Eberhard v. Hagen nævner også mulighederne for kunstig overvintring – men her gælder det samme som med hjulpen indkvartering af dronninger – at man skal vide hvad man gør, da man ellers gør mere skade end gavn!

Udgivet i Humlebisæson 2022, Humleindkvartering | Skriv en kommentar

Færøeske humlebier

Ny færøesk humlebi opdaget i Torshavn.

Inden jeg tog til Færøerne for ca. 12 dage siden havde jeg selvfølgelig informeret mig om mulighederne for at træffe humlebier her. Allerede for et par år siden stødte jeg på en undersøgelse af humlebier på Færøerne fra 2010 af Madsen, H. B. & J-K. Jensen.
I den undersøgelse blev der påvist to arter af humlebier – lys jordhumlebi (B. lucorum) og lille skovhumle (B. pratorum) som på grund af øernes isolation og afstand til fastlandet kun kunne være indslæbt. Jeg har ikke kunnet finde nyere undersøgelser eller henvisninger til iagttagelser af andre arter siden.
Da jeg så tog turen til Færøerne for knap 14 dage siden, var jeg spændt på, om det ville lykkes mig at finde de to arter. Da konen og jeg havde Torshavn som udgangspunkt for turen regnede jeg med, årstiden og faunaen taget i betragtning, at chancerne var gode for at spotte en af arterne her. Allerede første dag – en regnfuld dag med omkring 10 grader lykkedes det mig at spotte en “døsende” lys jordhumlebi arbejder i en vild rose i en have midt i Torshavn. Et par dage senere lettede skyerne og solen tittede frem. I en gade ved navn Tingvegúr faldt jeg over en cotoneaster busk – en rigtig god humlebibusk – i blomst og et vældigt liv.
Foruden en del lys jordhumlebier var der så sandelig også hushumlebier (B. hypnorum) – både han- og hunbier!!!!!
Var jeg virkelig den første til at spotte denne i Danmark og resten af Europa meget almindelige bi på Færøerne??? Måske har den allerede været der år forinden uden nogle bevidst har bemærket den.
Det er i sig selv ikke overraskende, at netop denne næsten “invasive” humlebiart har fundet vej til Færøerne – sansynligvis via en skibsladning gods fra Danmark.
I Torshavn er der gode livsbetingelser for humlebier – mange haver med en for færøeske forhold mangfoldig blomsterpragt. Desuden er der gode redemuligheder i og omkring huse samt i fuglekasser.
Mine egne erfaringer med hushumlebien er, at det er en meget robust bi der selv under kolde og fugtige betingelser trives når bare der er tilstrækkelig med fødekilder.
Nedenfor kan et klip af de “måske” første hushumlebier på Færøerne ses.

Færøeske hushumlebier

I de kommende år vil der sansynligvis dukke yderligere arter op. Det vil måske kun være sporadisk. Til gengæld tror jeg hushumlebien har gode chancer for at etablere sig fast på øerne – især i de tættest befolkede områder.

Opdatering d. 17.7.2022:

Min formodning viste sig slå til ang. fund af hushumle på Færøerne. J-K Jensen kunne berette, at hushumlebier ikke kun var sigtet flere steder i Torshavn i denne sommer – men også allerede fundet i 2021. Desuden er havehumlebien B. hortorum også blevet set i Torshavn denne sommer. Det bliver interessant at høre mere fra denne front fra J-K Jensen og H. B. Madsen.

Udgivet i Humlebier | Tagget | Skriv en kommentar

Hushumlebierne – huller og parasitter…

Hushumlebierne var de første til at flytte ind i mine kasser – de var også de første til at forlade dem igen. Af de 6 familier er alle mere eller mindre “færdige”.
Familien i fuglekassen fik godt nok arbejdere på vingerne – men dronninger så jeg ikke. Det er også tvivlsomt om de nåede det. De sidste 14 dage har der ikke været liv.
I to “carportkasser” flyver stadigvæk sporadisk enkelte arbejdere og dronninger af og til. De har dog produceret mange dronninger. Den fjerde var helt forladt og fyldt med voksmøllarver – alle yngleceller var dog klækkede – så den nåede ligeledes at producere rigtig mange dronninger og droner. Papkassen blev brændt af så invasionen af voksmøl næste år begrænses videst muligt.
Det samme skete med kasse nr. 5 – denne var også stor og kraftig. Se videoklippet nedenfor.
Sidste kasse omtalte jeg i blog-indlægget om snyltehumler – den var ved sidste inspektion for 14 dage siden kraftigt annekteret af hussnyltehumlen. Det er også interessant at følge deres udvikling – især når man har så mange værtsfamilier. Udviklingen siden ses ligeledes i nedenstående klip.


Problemet med forekomsten af voksmøl som vist i de forrige filmklip skyldes ikke humlelågens manglende funktion – men en kedelig egenskab ved næsten alle humlebier. De bider hul i ståltrådsnettet i ventilationshullerne som egentlig skulle beskytte dem imod voksmøllets indtrængen i kassen. Dette sker dog især efter fremkomsten af dronningerne.
Min hypotese er, at dronningerne gerne vil bruge en anden ud-/indgang end lågen. Ofte sidder de i mellemrummet imellem papkassen og kassens væg som om det er for trangt og for varmt inde i selve reden. I stedet for at kravle “igennem” reden vil de hellere kravle direkte ud og ind igennem hullet i stålgitteret som de selv har “mejslet” med deres kraftige kæber.
Det bevirker så til gengæld, at der er frit spil for voksmøl og andre flyvende parasitter.
Eksempler på huller i stålvævet kan ses i nedenstående klip.


I dette klip blev jeg ved langsom visning opmærksom på endnu en parasit som hjemsøger især langtungebier som havehumlebien og agerhumlebien – nemlig den lille brune bille “Antherophagus nigricornis” som ifølge E. v. Hagen s. 122-23 er en lille brun bille som bider sig fast i tungen på bierne for derefter at lade sig befordre hjem i reden. Her ernærer dens larver sig af voks i ynglecellerne samt af selve ynglen – den er dermed skadelig på linje med voksmøl larverne. Jeg vil derfor kaste et vågent øje på min havehumlerede de næste dage…. men interessant er det alligevel.!!

Udgivet i Humlebisæson 2022 | 2 kommentarer