Der er dog stadig nok at gøre i humlebihaven. F.eks flytte, beskære og plante stauder – efter al den regn og med dagtemperaturer omkring de 10-14 grader er der ideale betingelser – inden nattefrosten evt. forhindrer dette.
Ligeledes kan man pakke sine høstede og nu tørre frø ned i bunden af køleskabet – så har man frø nok til de 1. og 2.årige blomsterplanter som jo skal sås hvert år. Det gælder jo især de bedste planter som Stor voksurt (Cerinthe major), Hjulkrone (Borago officialis), Kornblomst (Centaurea cyanus), Moldavisk drageurt, 1. og 2. årige Slangehoved og Gærdekardebolde.
Nogle skal dog sås i august – september for at de blomstrer næste år – det gælder især de u-undværlige humlemagneter og alle 2. årige planter som f.eks Slangehoved (Echium vulgare), Gærdekardebolle (Dipsacus fullonum) og Læge oksetunge (Anchusa officinalis). Nedenfor ses E. vulgare og Anchusa officinalis som nu har dannet de karakteristiske rosetter og vil blomstre engang i maj-juni næste år.

Ovennævnte planter sår også sig selv – man kan flytte dem mens de er meget små (de danner hurtigt en lang pælerod) – grave dem op og fordele dem på de passende steder eller forære overskydende planter væk – de “begavede” vil blive begejstrede!! Det samme gælder Fingerbøl (Digitalis purpurea) som også er 2.årig, se foto nedenfor.

Enkelte eksemplarer af Fingerbøl sætter nye skud mens de blomstrer. Her har jeg haft held med at skære frøstanden tidligt ned hvorpå de atter har dannet roset med blomstring det efterfølgende år. Her ses tydeligt “stubben” af den gamle frøstand. Jo tidligere man fjerner frøstanden jo kraftigere gror skuddene. Nogle Fingerbøl danner ikke nye skud ved blomstring – dem kan man så lade stå og danne frø. De fleste planter dør dog efter blomsterstanden har dannet tusindvis af frø.

Selvsåede 1.årige rosetter af Gærde kardebolle (Dipsacus fullonum).
I år vil jeg kun have 4 stk i haven da de indtager meget plads. De er flotte når de blomstrer og meget populære hos humlebierne.

Echiums er blevet mine yndlingsplanter fordi de er smukke, blomstrer længe og er så populære hos humlebierne. Derfor prøvede jeg også at så frø af den store eksotiske art ved navnet Madeira´s stolthed (Echium pininanna – hjemhørende på Madeira) sidste år og kunne stolt præsentere dem i september-blogindlægget .
Det kritiske ved disse stedsegrønne tropiske planter er at få dem helskindet igennem den lunefulde danske vinter. Efter flere år med næsten ingen vinter – fik vi netop i år vinter med mange frostdøgn. Det var naturligvis ikke godt for mine E. pininanna´s som trods ihærdig pleje ikke overlevede. Det slog mig ikke helt ud – så jeg såede igen nogle frø af h.h. E. pininanna og candicans og de er nu ligeså flotte som sidste år – alene den stedsegrønne plante uden blomst er flot. I år har jeg så plantet dem ud flere forskellige steder i haven – så næste år må der da være bare én der sætter blomst. I England med det meget milde vinterklima trives planterne godt – undtaget i år her var vinteren også relativ hård og flere kunne begræde tabet af deres 2.årige planter. Der er flere sider med dyrkning og pleje af disse gevaldige bi-magneter se her samt fora.
Her er nogle fotos af 5 af mine 15 nu 1.årige planter sået sidste efterår.

Hvis der er nogle herinde som har haft held med blomstringen vil jeg meget gerne høre fra jer!!!

Denne kasse nr. 2 var nok den mest succesfulde af mine 3 mørke jordhumlekolonier i år. Som det ses af det lille filmklip nedenfor, var alle yngleceller klækket, og deraf mange dronningeceller – jeg talte over 30 styk, så det må siges at være en succes – det giver basis for en del “hjemvendere” næste sæson.

I kasse nr. 1 med mørk jordhumlebi var den sidste humlebi allerede fløjet for over en uge siden. Denne producerede også flere nye dronninger, hvilket jeg bemærkede især om morgenerne i primo juli måned. Hvor mange ved jeg ikke – det er svært at se, da alle ynglecellerne lå lidt hulter til bulter sammen med kapok og strøelse. 10-12 styk kan jeg umiddelbart få øje på – se foto nedenfor.

Status for sæsonen 2021.

Efter en svær sæsonbegyndelse med lange perioder med daglig nattefrost afløst af regnfuldt vejr rettede sæsonen sig op. Mange blomsterplanter og stauder blev forsinkede i år, og ditto udviklingen af humlebierne. Det lykkedes at få alle 6 kolonier igennem med rimeligt resultat, idet 5 af de 6 kasser udviklede flere nye dronninger til næste sæson.

At det lykkedes, skyldes nok overvejende tilførslen af sukkervand i Legoklodser ved indgangene til husene. Dette hjalp dronningerne igennem den første kritiske tid, hvor rugeperioden ikke skulle afbrydes af lange energikrævende nektarsøgninger. Flere dage i træk kunne jeg iagttage, hvordan dronningerne kun lige stak hovedet ud af indgangshullet for i et par minutter at slubre sukkervandet i sig, inden de igen “bakkede” tilbage i kasserne.

I år havde jeg desværre ikke glæden af beboelser med h.h. Agerhumle (B. pascourum) og Lille skovhumle (B. pratorum). Til gengæld fik jeg æren af en ny art, den meget gemytlige havehumlebi (B. hortorum). Heldigvis havde jeg netop i år mange fingerbøl i haven – så der var masser af føde til den.

Jeg håber til næste år at få lokket den flotte Stenhumle (B. lapidarius) i en af mine kasser. I det sene forår så jeg flere søgende dronninger, men mine kasser var åbenbart ikke attraktive nok. Imidlertid har jeg set mange stenhumlebi-arbejdere og droner i min have – så de har jo gudskelov haft succes i nabolaget – godt man så kan tilbyde dem noget at leve af…

De er begyndt at søge vinterhi – i sidste uge var jeg i naturskønne Dollerup Bakker rundt om Hald Sø ved Viborg. Foruden en hel koloni af biulve (Philanthus triangulum), som havde slået sig ned i en sandplet langs asfaltvejen, og en majestætisk kredsende havørn over søen – nød jeg synet af en stor stenhumlebi-dronning, der kredsede over plænen foran “ishuset” i den nordlige del af området. Den var øjensynligt ude efter et vinterdomicil. Efter et stykke tid landede den endelig på græsset og gik i gang med at grave i den forholdsvis hårde og tørre jord. Det har jeg set engang før – det kom der følgende lille videoklip ud af.

Til trods for eller netop fordi bosættelserne er gået eller ved at gå i opløsning, flyver der utroligt mange humlebier rundt i haven/naturen netop nu. Her har man de sidste 14 dage kunnet se et hav af humlebier i alle variationer: arbejdere, droner og nye dronninger af alle de gængse arter, inklusive snyltehumlebierne i en skøn blanding. Det kan ofte være svært at adskille dem fra hinanden, da også meget slidte og afblegede eksemplarer er undervejs.

Især er der utroligt mange agerhumlebier i min have – så der må også her være en del succesfulde kolonier i nabolaget, da denne art hovedsageligt søger nektar/pollen inden for få hundrede meter fra reden. Droner og enkelte nye dronninger er begyndt at optræde for denne sene art – dem kan man have glæde af til helt hen i slutningen af oktober.

Lys jordhumle-droner ser jeg ligeledes i haven nu – især i min dværgoregano (Origanum compactum). Det er også en art, jeg gerne ville have boende – den er ellers meget almindelig, men her i Flensborg – i mit lokalområde i hvert fald – er 90% den mørke art.

I min blomsterhave er nu dahlia, monarda, moldavisk dragehoved, drejeblomst, silkeblomst og isop de mest besøgte stauder og blomster. I næste blogindlæg vil jeg “rate” denne sæsons bedste humlebiplanter.

Efterhånden begynder bevidstheden om insekternes hårde vilkår at komme til udtryk i form af anlagte blomsterstriber langs mark- og vejkanter – og en del offentlige kommunale arealer. Det er en tiltrængt begyndelse og selvfølgelig ikke nok!

Status for mine humlebikasser 15. juli 2021

Som nævnt i sidste indlæg har de mørke jordhumlebier fra kasse 1 og 2 udviklet sig prægtigt. Alle har sendt dronninger på vingerne. De har været forskånet for voksmøllet indtil videre. Dette skyldes til dels, at begge familier er kraftige og posterer vagtbier ved indgangen til humlebiklappen – her kommer et voksmøl ikke uantastet forbi – sjovt at se om aftenen, hvordan 1-2 arbejdere konstant våger over indgangen. Disse familier er generelt meget vagtsomme og i modsætning til ager- og havehumlebierne inspicerer jeg ikke gerne disse familier uden en form for stikbeskyttelse. Jeg lavede en stor inspektion igår af samtlige kasser.
Hos 1. kasse var der stadigvæk u-udklækkede yngleceller samt store drone- eller dronninge-larver. Arbejderne samler stadigt flittigt ind her – så her vil vel stadigvæk være liv i denne familie til ind i august måned.

Fra 2. kasse jordhumlebier er der fløjet rigtig mange dronninger for ca. 14 dage siden – man ser dem nu sjældent flyve ud og ind. Enkelte ses dog i kassen – resten har forlængst forladt reden og efter parring med en drone nu på jagt efter et passende vinterkvarter. Denne familie er dog større end 1. familie – enkelte u-udklækkede yngleceller kunne ses – dette vil dog ændre sig radikalt i løbet af de næste par uger – se videoen nedenfor.

I min sidste beretning viste jeg et foto af 3. kasse med mørk jordhumle med kun få bier og en del u-udklækkede yngleceller – ved gennemgang af kassen igår – kunne jeg konstatere at sæsonen for denne families vedkommende var forbi. I kassen sås kun en enkelt lille arbejder tilbage. Der var dog stadig fyldte nektarkrukker tilbage, men denne familie udviklede sig dårligt, hvilket ses på den relativt lille rede. Kun i begyndelsen af sæsonen var der en normal flyvefrekvens. Så godt som alle yngleceller var dog klækket, men om det lykkedes kolonien at udklække nye dronninger er tvivlsomt – jeg nåede ikke at se det. Måske er dronningen gået tabt inden produktionen af dronninge-celler var startet?? Måske blev det kun til produktion af droner??? I kan jo selv bedømme det – se videoen nedenfor.

Allerede i sidste blogindlæg nævnte jeg havehumlebiernes gode udvikling. Alle dronninger har for længst forladt reden og der flyver nu kun nogle få arbejdere – reden er ikke særlig stor, men det er normalt for denne art. Her varierer kolonistørrelsen imellem 60-120 individer, hvilket også er tilfældet her. Imidlertid kan humlebivoksmøllet Aphomia sociella ses “orme” sig rundt imellem ynglecellerne. At møllet har fundet vej skyldes ikke humlebiklappens manglende funktion – men derimod det hul som især de nye dronninger har bidt i tylten og som dækkede ventilationshullerne. Dette er sket i 3 af mine 6 beboede kasser i år. Se foto nedenfor
Hvis møllet først optræder når dronningerne er klækket er skaden ikke så stor – men et stort angreb kan med de grådige larver og deres spind hurtigt gøre kål på en hel koloni.

Hushumlebi kasse 1 var en af de 3 kasser med hul i tylten – dette gjorde dog ingen skade på folket da det skete relativt sent i forløbet efter at dronningerne var udklækket. Desuden var disse altid meget vagtsomme – altid vægterbier ved indgangene – jeg så flere skelletter af voksmøllet ovenpå kapokken hvilket taler sit tydelige sprog.
Denne bifamilie er uden tvivl den mest succesrige med mange dronninger på vingerne. Dette kan ses af, at kassen er fyldt til randen med yngleceller og at alle celler er blevet udklækket. Kassen har været forladt siden første uge af juli. Hushumlebierne har en hurtig udvikling. Nogle humlebientusiaster hævder, at det bliver de nødt til, da deres reder befinder sig over jorden og derfor er mere udsat for voksmøllet. Se inspektionsvideoen nedenfor..

Hushumlebi familie 2 er den sidste af mine kasser jeg kort vil omtale her. Den har ikke været nær så kraftig som familie 1. Der er dog fløjet en del dronninger fra denne, men slet ikke så mange – til gengæld er der stadig lidt liv tilbage. De sidste halv snes arbejdere holder ud lidt endnu – der er stadigvæk ca. 10 u-udklækkede yngleceller som arbejderne ses ruge på – trods forstyrrelsen. Familien er dog sund uden angreb af voksmøl. Her havde bierne heller ikke bidt hul i tylten….
Det vil dog kun vare ca. en uge endnu – så snart de sidste nye dronninger er fløjet af reden og den gamle dronning død eller forjaget – går kolonien hurtigt i opløsning. Se videoen nedenfor..

I mit næste blog-indlæg vil jeg vise en nærmere inspektion af de endnu “levende” familier og kommer med en sammenfatning af sæsonen 2021, samt implikationer for den kommende sæson 2022.

Status for mine humlebifamilier 27. juni 2021

Hushumlebikasserne

I over 14 dage har de “hurtige” hushumlebi-dronninger forladt den først besatte carportkasse. Denne familie er utrolig kraftig og agil – den er også meget vagtsom, som nu Hushumlebier kan være – især omkring det tidspunkt, hvor de første dronninger viste sig – her mødte de mig med stor “interesse” – dog uden at stikke. Nu, hvor mange af dronningerne har forladt boet, og antallet af arbejdere falder, er de mere omgængelige.

En meget interessant adfærd har jeg iagttaget i flere dage nu – vel snart 5-6 gange…. Dronerne flyver “lurende” rundt foran indgangen til kassen og venter på en dronning, der enten forlader eller vender tilbage til denne. Derefter kaster de sig over hende, og de ender for det meste på jorden – det er meget hektisk og svært at filme – men denne gang lykkedes det – sådan da….

Herefter fortsætter den lille “Space Shuttle” af sted på bryllupsrejse…

Fra den anden hushumlebikasse flyver dronningerne også – men i et meget begrænset omfang – denne familie er, som tidligere beskrevet, ikke så kraftig.

Havehumlebikassen

Havehumlebierne udvikler sig fint, som allerede beskrevet under portrættet i sidste blogindlæg. Nedenfor ses en frekvens af arbejdere og dronninger, som forlader kassen.

Jordhumlebikasserne

Første kasse har så sent som for 3 dage siden fremvist de første store dronninger – denne kasse har udmærket sig med mange og store arbejdere – så det lover godt for dronningeproduktionen i den kommende tid.

Fra den anden kasse flyver der også mange arbejdere – dog ikke så store. Her venter jeg hver dag på de første dronninger.

Den tredje kasse udvikler jeg næsten ikke der – flyver ikke ret mange arbejdere fra denne, og den virker ikke særlig kraftig – et kig i kassen afslører det – idet der ikke er ret mange yngleceller og arbejdere at se ved inspektionen i dag – se foto nedenfor.

Solen og varmen har også sat gang i blomstertrækningen og dermed fødeudbuddet for bierne – sæsonen er vel blevet 14 dage forsinket i forhold til normalen. Det mærkes tydeligt på insektlivet i haven – så få humlebier og insekter som i år har jeg ikke set i min have i flere år.

Kort opdatering af humlefamilierne

Hushumlebistat nr. 1 (B. hypnorum) i carportkasse.

Denne koloni har udviklet sig prægtigt og har i modsætning til de andre familier fløjet flittigt fra første dag i al slags vejr. Resultatet kunne tydeligt ses, da sommervejret brød løs for et par dage siden, og temperaturen blev for høj i kassen, og ventilation blev nødvendigt.

Omkring 20 arbejdere sad udenfor og omkring klappen for at vifte luft ind i kassen – det lød som en hel bisværm, da de konstant svirrede med vingerne (se foto nedenfor).

Indgangshullet er vestvendt og derfor meget varmt om eftermiddagen – selvom selve kassen befinder sig i skyggen i selve carporten, bliver temperaturen alligevel høj i kassen trods ventilationshuller – men mange bier udvikler meget varme, som skal bevæges væk.

Jeg vidste ikke umiddelbart, hvordan jeg kunne hjælpe bierne – indtil det faldt mig ind, at jeg havde læst i et tysk humlebiforum, at en humlebientusiast havde fundet på den smarte idé at tage et par køleelementer fra fryseboksen og lægge ned i kassen. Som læst, så gjort, og inden der var gået en time, var antallet af viftende bier reduceret til 3-4 stykker. Så det må jo have hjulpet…

Så i går aftes den 3. glædelige begivenhed i humlebisæsonen efter 1. indflytningen – så 2. nye arbejdere og nu fremkomsten af de nye dronninger. Hermed er cirklen sluttet, og grundlaget for næste års generation lagt.

Efter en relativ “stille” periode, hvor overvejende kun arbejdsbier flyver, mens de gamle dronninger forbliver i kasserne og helliger sig yngleplejen, og søgende dronninger ikke ses mere, tiltager den hyggelige, dybe brummen igen i haven, efterhånden som de nye dronninger viser sig – Herligt!!!

De 3 jordhumlebistater – B.terrestris

Disse 3 familier flyttede ind i mine kasser med få dages mellemrum, og disse har udviklet sig ens. Fælles for dem er, at de flittigt har taget imod sukkervand, stillet ud til dem i Lego-klodser flere gange i perioden med koldt vejr. Det har sikkert været medvirkende til, at de har overlevet indtil nu.

Den sidste uges gode vejr har været hårdt tiltrængt. Selvom der slet ikke flyver det antal arbejdere ud og ind som hos sidste års kasser, så øges antallet af bier støt og roligt dag for dag.

Det er ikke blomstertragt, der mangler nu, hvilket ses på de store fyldte, farverige pollenkurve, som bierne vender hjem med. Mange tyske humlebi-entusiaster melder nemlig om store tab i den kolde periode her i maj – flere har ligesom jeg fodret og endda varmet husene op med elektriske varmeplader – ja, hvad gør man ikke for de kære bier…. Jeg har dog bare sørget for et godt lag kapok samt holdt ventilationshullerne lukket i perioden…

I modsætning til omtalte hushumlebi-stat, som har udviklet sig prægtigt, så er udviklingen nok forsinket med 14 dage hos jordhumlebierne. Nye dronninger kan nok først forventes tidligst midt i juni – dette er heller ikke videre tragisk, hvis bare de producerer nok dronninger til næste års generation – dette forudsætter dog en “normal” sommer.

Havehumlebistaten – B. hortorum

Kassen med havehumledronningen beredte nok de største bekymringer – denne art har som regel ikke så mange arbejdere og udvikler sig langsomt. Den er derfor også særlig udsat. Her tror jeg især sukkervandet var afgørende i den kritiske kolde periode. Når jeg kiggede ned i kassen, kunne jeg ikke høre nogen summen, og der dukkede som regel kun én arbejder op for at “hilse”. De sidste dages video viser dog gennemsnitligt en ind-/udflyvning hver 3-4 minut, så mon ikke de klarer skærene. Jeg håber det meget, da det er min første havehumlekoloni. I hvert fald har jeg over tyve fingerbøl, der vil blomstre i løbet af en uge – havehumlebiernes “livret”, som de fint kan betjene sig af med deres over 1 cm lange tunge. Dertil kommer alle lungeurterne, som vil blomstre længe endnu, samt slangetungerne, som nok blomstrer i løbet af de næste 14 dage.

Hushumlebistat nr. 2 – carportkasse

Dette var den sidste indflytter. Den viser også regelmæssige ind- og udflyvninger, så den ser også ud til at klare sig – her er udviklingen selvfølgelig også lidt tilbage – men der kommer støt og roligt flere arbejdere til hver dag. Det ses bedst om formiddagen, når de nye arbejdsbier foretager deres første usikre orienteringsflyvninger med efterfølgende usikre passage af humleklappen.

Det er altid en glæde og en lettelse, når de “små” laver deres første orienteringsflyvninger omkring humleklappen. Dronningen flyver nu kun en enkelt eller to dage ud mere, for derefter at forblive i kassen og hellige sig yngleplejen. Risikoen for at miste den værdifulde dronning minimeres.

Nedenstående videoklip viser bl.a. de nye arbejdere og deres orienteringsflyvninger i 2 af de 3 kasser.

I går d. 14. maj kom de første arbejdsbier til syne hos havehumlebi-dronningen. Det var næsten en uge tidligere end forudset. Det er ikke fordi havehumlebiens udviklingscyklus afviger særligt fra de andre humlebiers 21 dage, men derimod at jeg først bemærkede den sky dronning en hel uge efter, hun var flyttet ind i kassen. Nedenfor ses et tilsvarende videoklip som ovenfor.

Det er gået godt med de indflyttede humlebier indtil videre – med undtagelse af den lille skovhumledronning, se senere i bloggen. Alle på nær hushumledronning nr. 2 har fået flyvefærdigt afkom trods de vanskelige vejrforhold med regn og kulde, som har hersket i hele perioden.

Humlebidronningernes ynglesucces er meget afhængig af de umiddelbare omgivelsers fødemuligheder i form af en gennemgående og varieret blomstertragt med tilstrækkelige nektar- og pollenkilder. Vejret har forsinket udviklingen her.

At det alligevel er gået som det er, skyldes nok, som tidligere nævnt, min daglige fodring i vindfanget på humlebihusene i år. Jeg har nemlig, modsat sidste år – hvor vejret også var helt anderledes mildt – forsynet mine humlebihuse med vindfang, der kan klappes op og forsynes med Legoklodser med sukkervand. Det bevirker, at dronningen minimerer sine flyveperioder og forøger sin rugetid – begge dele har indflydelse på antallet af afkom – det har forskere ved Aarhus Universitet påvist, se artiklen Videnskab.dk
Nedenfor ses et lille videoklip som meget godt illustrerer situationen..

Den kolde periode har sandsynligvis også været årsagen til, at den lille skovhumlebi-dronning i gærdesmuttekassen forlod denne allerede efter nogle få dage – der har simpelthen ikke været føde nok, eller den er på anden måde gået til. Det skal her siges, at jeg ikke for denne har indrettet nogen foderstation, da det ville være lidt besværligt foran gærdesmuttekassen. Lille skovhumle har jeg ikke set flyve i haven den sidste uges tid – de små humlebier er særligt udsatte…

I det hele taget har jeg kun set en enkelt agerhumledronning og en enkelt mørk jordhumlebidronning foretage redesøgninger. Det er ved at være slut med søgende dronninger hos de mest almindelige arter. De resterende dronninger vil ifølge Eberhard v. Hagen være svære at få til at flytte ind i kasserne – de første dronninger er altid de mest beslutsomme og ynglevillige. Han påstår, at kun forladte reder fra andre artsfæller, som indeholder yngleceller, har en lille chance for at få de sene dronninger til at starte yngleprocessen.

I næste blogindlæg håber jeg at kunne fremvise nye arbejdere hos min prægtige og store hushumledronning nr. 2. Hushumlebistat nr. 1 udvikler sig prægtigt – der går ikke et minut imellem ind- og udflyvningerne, men de er jo også 3 uger foran alle de andre.

Desuden håber jeg at kunne fremvise nogle flotte humlebiplanter fra haven – vejret må da for søren snart arte sig…..?

I mit sidste indlæg ytrede jeg et spinkelt håb om endnu et par indflyttere, og minsandten om jeg ikke dagen efter først så en “jordhumle-lignende” dronning flyve ind i kassen langs vedbend’en (dertil senere), og så kort derefter, ved ophold i vindfanget til saunaen, hvor en gærdesmuttekasse var ophængt, at høre et kort sum oppe fra denne – den var blevet beboet, ikke af gærdesmutten, men af en lille skovhumlebi-dronning!

Endnu en dronning – endnu en art.

Dertil en lille anekdote…

Sidste år hængte jeg gærdesmuttekassen op i vindfanget – den forblev tom hele ynglesæsonen – så hen på efteråret opdagede jeg, at noget af den polstrede uld, jeg bruger til fyld i humlebikasserne, pludselig befandt sig i hullet i gærdesmuttekassen. Sjovt at den havde fundet ulden i værkstedet og transporteret den derhen. “Nå, det er nok blevet til en af gærdesmuttens kendte sovereder,” tænkte jeg. I denne sæson har jeg imidlertid ikke set noget til gærdesmutten. Gærdesmutten forberedte så at sige kassen til humlebien, kan man lakonisk udtrykke det….

For at gærdesmutten og mejserne ikke skulle generobre kassen, lavede jeg allerede næste dag en passende “dør”. Se videoen nedenfor.

Som nævnt ovenfor opdagede jeg næsten samtidigt en “mørk jordhumle-dronning” flyve ind i kassen langs vedbendene – troede jeg, indtil jeg fik kigget nærmere på dronningen på videoen ved at stille mig tæt på kassen.

Så lykkedes det dog alligevel at få en havehumle i kassen – og endnu en art… se videoen nedenfor.

Havehumlen (B. hortorum) er relativt almindelig – dog ikke så almindelig som jordhumlebierne og agerhumlebierne – i hvert fald ikke her i Flensborg. Den er faktisk relativt let at kende fra disse, idet den har et ekstra gult bånd på bagerste del af brystet, har et karakteristisk langt, trekantet hoved, og den længste tunge af alle humlebierne. Jeg kender den på den karakteristiske meget dybe summen. Desuden kan man være sikker på at få besøg af den, hvis man har fingebøl og stormhat i haven. På kassen har jeg efterfølgende monteret et lille vindfang til lettere fodring i disse kolde, våde og stormfulde dage… se foto-galleriet nedenfor.

I sidste blogindlæg var der usikkerhed om jordhumledronning kontra hushumledronning. Her er situationen endegyldigt afklaret – jordhumledronningen er forsvundet, og hushumledronningen nr. 2 er forblevet i “carportkasse” nr. 2 og samler flittigt ind. I mellemtiden er der monteret humleklapper; se videoen nedenfor…

Vejret har de sidste dage været usædvanligt “humlebi-uvenligt” med regn, blæst og lave temperaturer. Alligevel flyver humlebierne – især de små fingerneglestore arbejdsbier af hushumlen. Man kan dog hjælpe dem ganske meget ved at spande dem sukkeropløsning i legoklodser i selve humlebiboet eller i væskeautomat som f.eks. et laboratorieglas med fastspændt legoklods som afbildet i midten af nedenstående fotogalleri.

Dronningerne går så bare ud i vindfanget og drikker sukkervandet og lister så ind og passer æg og yngel i reden, eller flyver de få meter hen til automaten og tilbage igen.

Det minimerer energiforbruget og risikoen for at forlise i dette vejr, at blive spist af en fugl eller kørt over i denne meget kritiske fase, indtil de første arbejdsbier flyver ud og tager over. Hele humlebikoloniens succes afhænger jo af denne ene dronning!

Man er derfor lettet, når de første små arbejdsbier sværmer ud, og dronningen alene kan hellige sig yngelplejen.

Status og udsyn for den kommende periode…

1. Hushumle (B. hypnorum) med ca. 14 dage gamle arbejdere – næste generation af større individer de næste dage.
2. Hushumle indflyttet for ca. 1 uge siden – forventer første arbejdere om ca. 14 dage.
3. Tre mørke jordhumle (B. terrestris) dronninger indflyttet næsten samtidigt omkring 15. april – forventer de første små arbejdere i løbet af næste uge.
4. En havehumle (B. hortorum) indflyttet omkring 28. april – forventer arbejdere omkring 21. maj afhængig af vejret.
5. En lille skovhumle (B. pratorum) som ved havehumlebien ovenfor.

I denne weekend skal temperaturerne igen stige – til 16-18 °C, og så flyver humlebierne for alvor igen, og de sidste dronninger vil fortsætte redesøgningen lidt endnu.

Derfor en opfordring til jer, der har lyst til at huse de kære insekter – se at få sat kasserne op inden weekenden – det kan nås endnu….. Held og lykke!!!!

I øvrigt er disse små humlebiarbejdere utroligt flittige – i aftes var der superfuldmåne, og kl. 21.00 – altså efter solnedgang – stod jeg i nærheden af indgangen. Det var koldt – omkring frysepunktet. Da fløj en lille arbejder stadigvæk ud på togt – det er da fascinerende!! – imens honningavlernes arbejdsbier opholder sig lunt i kassen og kun trækker, når temperaturen nærmer sig de 2-cifrede, og solen ellers skinner.

I disse dage med frostgrader om natten og knap 8-10 graders dagstemperaturer ser man ingen eller kun få honningbier. Jeg må sige, det er godt det samme – “mine” humlebier og vilde pelsbier foretager bestøvningen af mit ferskentræ, bærbuske og frugttræer uden hjælp fra honningbierne. (se nedenfor).

Man kan dog hjælpe humlebierne ved at sætte små legoklodser op med sukkervand i – se foto nedenfor.

Nye indflyttere

I sidste indlæg præsenterede jeg foruden ovennævnte hushumlebier også 3 mørke jordhumlebi-indflytninger. Udviklingen mht. ind-ud-omflytning af humlebier sker imidlertid så hurtigt, at man kan komme i tvivl om, hvad der for øjeblikket er gældende.

Status er, at hushumlebi nr. 2 (venstre “carportkasse”) er noget usikker – dvs. i går formiddags kiggede jeg i kassen, efter at jeg ikke havde set den en hel dag, men til gengæld set en hushumle dronning interessere sig vældigt for samme kasse. Jeg valgte at kigge i kassen, og oven på kapokken kom en hushumle dronning frem og lagde sig irriteret på ryggen – så har den lidt mere aggressive hushumle altså atter engang overtaget en kasse fra en mørk jordhumlebi, tænkte jeg. En videosekvens fra om aftenen viste imidlertid ingen hushumlebi-indflytning, men den “gamle” jordhumle dronning fløj ind til natten.

I dag har jeg så set en hushumledronning flyve ind i og ud af “carportkassen” ved siden af. De næste dage vil så vise, om jeg har beholdt begge…. (Afklaring i næste blogindlæg her)

Helt sikkert er dog indflytningen af endnu en mørk jordhumlebi i kassen t.v. for mørk jordhumlebi nr. 1. Imidlertid samler denne sig lige så flittigt som nr. 1.

I aftes efter mørkets frembrud valgte jeg at lukke “entréen” og sætte en legoklods ind med sukkervand samt åbne humlebiklappen 3/4 op. I videoen nedenfor kan dette ses, og hvordan humlebier altid laver en orienteringsflyvning, når der sker fysiske forandringer omkring indgangshullet.

Samme øvelse som ovenfor har jeg foretaget med mørk jordhumlebi dronning nr. 3 se indlæg.
Det gik også uden problemer. Som nævnt i videoen er det vigtigt, at de ønskede forandringer omkring indgangen altid sker, mens humlebien er inde i kassen – ellers kan den ikke foretage den nødvendige orienteringsflyvning og evt. ikke finde ind igen.

Indtil nu fordeler mine “beboelser” sig på kun to arter – mørk jordhumlebi og hushumlebi. Jeg ser imidlertid mindst 3 meget flotte agerhumlebi-dronninger (B. pascorum), en enkelt meget flot stenhumle (B. lapidarius), en enkelt havehumle (B. hortorum) samt flere små skovhumlebier (B. pratorum) besøge lungeurt (Pulmonaria officinalis og saccharata), almindelig korsknap (Glechoma hederacea), “Winter Beauty” (Lonicera purpusii), vibeæg (Fritillaria meleagris) og rød tvetand (Lamium purpureum). Især “Winter Beauty” er en sand humlebimagnet, som alle humlebielskere bør have i deres have. De af vanilje duftende blomster henrykker ved at blomstre helt fra jan-feb til nu i slutningen af april.

Især agerhumlebierne ville jeg gerne have boende – de er så skikkelige og lokale.

Jeg har stadig en forhåbning om, at en lille skovhumle vil slå sig ned i en af mine kasser. Med hensyn til den smukke store stenhumlebi dronning mistede jeg håbet i dag, da den, efter flere dages mislykkede søgning i min have, bar fyldte pollenkurve – som sikkert er tegn på, at den har fundet et andet sted at bo… Ditto gælder havehumlen, som jeg ikke har set i flere dage nu. Jeg tænker, at når mine utallige fingerbøl blomstrer, vil dens døtre indfinde sig. Det er jo under alle omstændigheder en stor glæde…

Den 15. april så jeg den første mørke jordhumlebi-dronning smutte ind i en af mine med mos dekorerede humlebikasser. Hurtigt fik jeg fat i mit til lejligheden klargjorte DV-kamera med stativ. Jeg ville ikke forpasse en indflytning med den obligatoriske og altid spændende “orienteringsflyvning” som tegn på godtagelse af boligen. Glæden var stor, da det viste sig at være tilfældet – 2. halvdel af klippet stammer fra dagen efter, hvor dronningen allerede samler pollen som det ultimative bevis på indflytning. Se videoen nedenfor.

2. Mørk jordhumlebi-dronning.

Samme dag skete det samme i en af mine “carport-kasser” – den helt til venstre – den helt til højre har allerede været beboet af en hushumlebi-dronning i over 14 dage, se blogindlæg her.

Jeg nåede at få et par videoklip, som jeg vil vise i et senere blogindlæg – men også her bærer dronningen nu flittigt nektar og pollen ind. Et par dage senere monterede jeg klappen.

3. Mørk jordhumlebi-dronning.

Dagen efter var der en tilpas rolig og tålmodig mørk jordhumlebi, som søgte rede i et lille hul i højbedet. Da jeg i denne spændende årstid altid går rundt med mit “humlebirør” i brystlommen, hvis sådan en chance byder sig, var jeg hurtig til nænsomt at sætte dette foran hullet og lade hende kravle op i røret og stoppe det til med skumgummipropper i begge ender. Roligt – uden at hun protesterede – og vel vidende at hun stadig befandt sig i jordhullet, gik jeg hen til en af mine ledige kasser og lod hende forsigtigt gå ind og lukkede med skumgummiproppen hullet bag hende og fjernede så proppen efter 2 min – nu var jeg sikker på, at hun var nået ind i den af mig fint kapokforede rede med mos rundt om – nu ville det blive spændende, om hun ville godtage boligen… videoen ses herunder….

Som det ses af videoen, lover adfærden godt – de næste dage vil så vise, om dronningen begynder at samle pollen ind.

4-6 stykker mørke jordhumlebier har afsøgt terrænet i min have – som sædvanlig er de vilde med min store vedbendhæk, hvor der er læ og tørvejr – her holder musene også til. Her stod sidste år i øvrigt 4 af mine kasser, hvoraf 3 var beboet med netop mørke jordhumlebier og 1 koloni lille skovhumlebi. Der blev produceret mange nye dronninger i de 3 kolonier, og det er mere sandsynligt, at nogle af disse nu vender tilbage til fødestedet for at danne deres egen stat netop der.

Indtil i forgårs havde jeg kun fornøjelsen af én bosiddende dronning – en hushumlebi – som siden flittigt har trodset hagl og sne for at samle nektar og pollen i den sparsomme blomstertragt, der har hersket siden hun engang ultimo marts uden min viden annekterede en af “carport”-kasserne. Jeg fik medlidenhed med hende… og satte en LEGO-klods op med sukkervand på humleklappens trinbræt, som jeg monterede en mørk aften nogle dage efter. Se videoen nedenfor.

Hun er imidlertid blevet så bekvem, at hun kun stikker hovedet ud under klappen for at mæske sig i sukkeropløsningen for derefter baglæns at trække sig tilbage i sin lune rede og sørge for afkommet. Flyver gør hun ikke mere. Efter mine beregninger vil de første arbejdere dukke op i slutningen af næste uge – ca. 21 dage tager udviklingen af en arbejderbi fra æg til flyvefærdig bi.