Hvis du hellere vil se hele rundgangen afsluttende med en sekvens hvor netop en ny mørk jordhumle dronning forlader kassen, så se nedenfor.

Indledningsvis nævnte jeg en 2. generations beboelse. Min hushumler var tidligt på færde i år og mange nye dronninger har forladt husene i de sidste ca. 3 uger. En del af disse vil allerede have parret sig og begyndt eftersøgningen af et vinterdomicil. Andre vover forsøget og starter allerede i “fødselsåret” en koloni. Det ses lejlighedsvis ved de tidligt fremkommende arter og de arter med en kort generationstid fx. hushumle, lille skovhumle og havehumle.
Den anden dag opdagede jeg så en hushumle dronning flyve ind i min provisorisk modificerede rødhals redekasse, som oprindeligt var tiltænkt lille skovhumle. Af mangel på bedre stillede den sig åbenbart tilfreds med boligen. Nu må vi se, om den når at få 2. generation nye dronninger på vingerne. Se nedenstående klip

Den med papkarton modificerede fuglekasse.

Plænen får også lov til at stå ubarberet – resultatet er ganske imponerende – tusindfryd (Bellis perennis), hvid-kløver (Trifolium repens) og alm. kongepen (Hypochaeris radicata) til glæde for alskens vilde bier. Plænen slås først når alle blomster er afblomstret – en dejlig undskyldning!

I højbedene står purløg stadig i blomst, imens løvemund og purpur slangehoved indtager forgrunden – især sidstnævnte er populær blandt humlebierne.

Almindelig slangeurt som er 2-årig er også begyndt at blomstre. Denne prægtige vilde staude blomstrer helt hen til slutningen af august, humlebierne er vilde med den og enkelte planter blomstrer under tiden 2 gange hvis frøstanden skæres ned tidligt.

For tiden er hussnyltehumlerne (B. norvegicus) begejstrede for blåhat. Der er så vidt jeg ved ingen af mine hushumle kolonier angrebet af denne snylter, så den må stamme fra nabolaget.

Mine 16 humlebi familier har i mellemtiden udviklet sig noget forskelligt. Hushumlerne har været meget agile og produceret mange dronninger og droner. Alle fire familier har nu overskredet klimaks og antallet af arbejdere der flyver ud og ind er faldet drastisk hvilket jeg allerede prognosticerede i mit sidste indlæg. Mange droner sidder udenfor kassen og putter sig. De venter kun på de nye dronninger der af og til flyver til og fra kassen. Nedenfor ses en sådan horde sidde under vindfanget i en af de mest produktive kolonier. Desværre kravler en del dronninger som ikke kan flyve p.g.a. fejludviklede vinger rundt nedenfor kassen og på græsplænen. Flere familier er begyndt at smide døde ud af kassen, hvilket er et tydeligt tegn på at arbejderproduktionen er indstillet til fordel for drone- og dronning produktionen.

Fire af de syv mørke jordhumle familier udvikler sig prægtigt og vil snart begynde at producere nye dronninger og droner. De andre tre familier er enten startet sent eller er ikke så produktive som de andre, det er vel ganske normalt, at ikke alle dronninger er lige frugtbare….
De næste uger vil vise om de når at reproducere sig…
Det samme gælder de 3 til overs blivende havehumle familier. Også her er der mindre aktivitet ved den ene kasse end ved de resterende to. Nu er havehumlearten heller ikke kendt for de helt store kolonistørrelser.
Stenhumlefamilien har jeg kastet et særligt blik på, de har udviklet sig, men slet ikke så hurtigt som jeg havde forventet. Der er en livlig summen i kassen, men ingen overvældende flyveaktivitet, så det er tvivlsomt om de når reproduktionsstadiet.
I haven flyver vanligt tro masser af agerhumler, de stammer desværre ikke fra mine egne kasser, i hvert tilfælde ikke størsteparten. Relativt sent opdagede jeg arbejdere flyve fra en spurvekasse – herfra er aktiviteten stadig væk middelmådig til ringe. Agerhumler er jo langsomme startere så hvem ved?
Når jeg går ved stranden med min fiskestang og jagter den blanke havørred, falder blikket automatisk på den ofte meget interessante og vilde kystflora. Også til og fra fiske hotspotsene fanges opmærksomheden, her er et par fotos fra de sidste dage…

Mindre almindelige humlebi arter kan især ses langs vore kyster. Her en flot moshumle..

Hver dag siden sidste indlæg har jeg set tømrerbien i gedebladsbusken – den er åbenbart helt vild med denne. Flere gange om dagen kigger den forbi – for derefter at tage et hvil i solen nogle minutter. Da den er så imponerende skal i lige få et klip af den nedenfor.

Grævling (formodentligt) på rov.

Atter var jeg så heldig at være på pletten umiddelbart efter et drama, der havde udspillet sig i min bøgehæk. Foruden kolonien af mørke jordhumlebier i min vedbendhæk, som jeg berettede om tidligere i mine indlæg, fandt jeg ud af, at der også var en koloni i min bøgehæk. For nogle dage siden ville jeg da lige have et kig på dem. Til min store overraskelse så jeg, hvor indgangshullet normalt skulle være – et stort hul samt det tykke lag af bøgeblade, skrabet næsten én meter bagud væk fra hullet. Som jæger ved jeg, at dette næsten kun kunne være en grævling, der havde været på spil. Da grævlingen, ligesom ræven og vaskebjørnen, er blevet urban de senere år, er det min overbevisning, at det må være “gerningsmanden”.
Jeg anså kolonien for fortabt, selvom der kravlede en halv snes humler rundt omkring det store hul. Plyndringen måtte være foregået natten/morgenen i forvejen, for 3-4 dage senere, da jeg lige ville foretage et “kontrolkik”, havde kolonien fyldt hullet med jord og var i gang med bladene også – helt utroligt! I kan se, hvad jeg så i nedenstående klip – bær over med den tvivlsomme filmkvalitet – men det er svært at filme på maven en halv meter inde i en bøgehæk…….

Nye dronninger hos hushumlebierne

Knap så dramatisk som foregående begivenhed og mere forventeligt var fremkomsten af de første dronninger fra min hushumlekoloni. De har udviklet sig utroligt godt – flyvefrekvensen er over 20 ind- og udflyvninger pr. minut!! Hushumlebier er erfaringsmæssigt meget tidlige og når hurtigt deres klimaks – det er også tilfældet med denne koloni. For ca. en uges tid siden begyndte så en morgen de første dronninger deres jomfruflyvning. Det er dejligt igen efter flere ugers fravær af humlebi-dronninger i haven – atter se og høre de tykke “brummere” flyve rundt – så føles missionen med humlebikasserne at være lykkedes atter en gang.
Se dertil nedenstående filmklip.

I klippet ovenfor ses desuden store arbejdere og sandsynligvis dronninger af de fire Havehumlebi-kolonier også. Det er lidt svært at bedømme Havehumlebierne, da størrelsen på arbejderne varierer meget – nogle er ligeså store som dronninger. Nogle vil sandsynligvis være dronninger, da også denne art tidligt når sit klimaks – nogle nye dronninger når endda at stifte en ny koloni samme år….

Humlebifavoritter i maj-juni

I nedenstående filmklip ses to af mine humlefavoritter i maj-juni. Det er min højt værdsatte Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis) og Russisk Slangehoved (Echium russicum). Især Agerhumlebierne er helt vilde med sidstnævnte.

Der er dog masser af andre humlebi-magneter der blomstrer i min have nu – her skal blot nævnes:
-Hjulkrone
-Valmuer
– Kulsukker
– Malve
– Enårig Slangetunge
– Fingerbøl
– Løg

Som sædvanlig flokkedes de alle om min “dronningebusk” (Lonicera purpusii). Denne er sammen med Rød tvetand (Lamium purpureum) og Forårslyng (Erica carnea) dronningernes årlige favoritter i min have på denne tid. I mellemtiden har nogle hanner af Tidlig murebi (Osmia cornuta) samt en enkelt større hun forladt bihotellet.

Bygning af humlebi huse.

De første humlebier er blevet set, og inden længe begynder de at søge efter beboelser. Typisk musehuller for jordboende humlebier og huller i vægge samt redekasser for de over jorden boende arter.
Man kan derfor hjælpe dem ved at sætte nogle kasser op – se vejledningen her fra tidligere artikler. https://humlepension.dk/bygning-af-humlebi-kasser/ eller her https://humlepension.dk/traebetonhuse-og-nye-beboelser/
Et par af mine kasser var så dårlig stand, at jeg har måttet kassere dem. De øvrige 16 styk har jeg blot skiftet indgangsslange på, ny papkasse med dyrestrøelse, kapok og dunhammeruld. Se fig. nedenfor.

Erfaringerne fra de sidste 4 år med humlebier viser, at de første redesøgninger begynder fra omkring 20. marts og kulminerer i april måned. Det er derfor på høje tid at få sat kasserne op nu.
Samtidig kan man passende starte såning inde af de 1-årige sommerblomster. F.eks. har jeg sået forskellige arter af salvie samt etårig slangeurt, voksurt, hjulkrone etc. Se i øvrigt.https://humlepension.dk/mine-bedste-humlebi-planter-i-saesonen-2021/

En mørk jordhumlebi-dronning i Echium candicans – “Madeira’s stolthed” i sit hjemland – i Funchal’s botaniske have.

Denne flotte slangehovedart og humlebi-magnet har jeg i øvrigt prøvet at dyrke de sidste år uden den store succes. I Storbritannien lykkedes det p.g.a. det milde vinterklima. 
Fire dage tidligere end sidste år dukkede så de første dronninger op i min have. Jeg tænkte nok, at det kunne blive denne dag, da temperaturen nåede de magiske 12 grader over middag. 
Da jeg alligevel skulle ompotte nogle stauder samt klargøre de sidste humlebikasser til den kommende sæson, var det en kærkommen lejlighed til at tilbringe så meget tid i haven som muligt – måske dukkede den første dronning op. Det skete så… se filmklippet nedenfor.

Overraskende var det en stenhumle, der først dukkede op i år – den viser sig normalt først et par uger senere – en flot humlebi, der godt må flytte ind i en af mine kasser!
Den forventede mørkejordhumle lod dog ikke længe vente på sig, og som alle de andre år var den og stenhumlen at finde i vintergedebladet Lonicera purpusii.
Denne busk kan på det varmeste anbefales, hvis man vil lokke de nye dronninger til sin have. Den har nu blomstret siden januar.

Redekasser rengøres til den nye sæson.

Omkring 1. marts skal humlebikasserne helst være klar med friskt redemateriale. I år har jeg af mangel på tørt græs og mos benyttet mig af dunhammeruld (frø) som fyldmateriale foruden den velkendte dyrestrøelse og kapok. Sidste sæson havde jeg gode erfaringer med netop “dunhammerulden” i de 3 havehumlekasser.

Selvom de første dronninger dukker op i marts eller måske tidligere, alt afhængig af vejret, så begynder de først deres redesøgninger, efter at de har tanket energi i form af nektar og pollen.
Mine erfaringer fra tidligere år viser, at de første søgende dronninger ses ultimo marts for så at kulminere i april til primo maj – igen alt afhængig af vejret.

De sidste humleblomster i år.

Her i texas salvie (Salvia farinacea “Victoria White”)

Især i år har begge salvia variationer været til stor nytte for de sidste bier.

Her i texas salvie (Salvia farinacea “Victoria Blue”)

Kun de “næsten” evigt blomstrende lægeoksetunge (Anchusa officiales) har kunnet konkurrere om humlebiernes gunst.

Her er det en agerhumle som søger nektar og pollen.

Ligeledes endnu blomstrende er den gule sommerfuglebusk (buddleja weyeriana “Sungold”). Den skulle for længst være færdigblomstret, men det ved den og de besøgende humlebier ikke…

Her i buddleja weyeriana “Sungold” med en prægtig mørk jordhumlebi dronning.

Favoritterne blandt humlebierne 2023

Fristende ville det være bare at henvise til tidligere års favoritter (se f.eks. Humlebimagneterne 2021). Nuvel, det har også gjort sig gældende for 2023 efter de samme principper:
– Store nektar- og pollenværdier – Gennemgående blomstring hele sæsonen – Valg af overvejende humlebi-planter 
Skulle jeg dog lave en knaldhård prioritering og i kronologisk rækkefølge af mine “must have” humlebiplanter, ville den se sådan ud:

• Vinterkaprifolie (Lonicera purpusii) – Jeg har flere steder lovprist denne vinterblomstrende busk til himlen. Det gør jeg stadigvæk – har lavet flere stiklinger og plantet dem flere steder i haven. De blomstrer allerede 2. år. Blomstringen starter allerede i februar eller tidligere, og man er bange for, at den er færdigblomstret, inden de første dronninger dukker op efter vintersøvnen, men bare rolig – den blomstrer ind i maj, hvor andre gode nektar- og pollenleverandører er dukket frem. De vaniljeduftende blomster virker som en magnet på humlebidronningerne, og det er jo ikke uvæsentligt, når man gerne vil have dem til at bosætte sig i ens have…..

Almindelig lungeurt (Pulmonaria obscura) og hvidpletet lungeurt (Pulmonaria officinalis)
Jeg mener at have begge arter. Disse smukke stauder blomstrer allerede på den bare jord fra slutningen af marts. Tids nok til at udgøre en vigtig nektar- og pollenkilde for de nye dronninger. Flotte er de røde og blå blomster og utrolig populære blandt alle humlebier. De blomstrer til helt hen i maj. Jeg stiklingeformerer disse stauder så meget som muligt. Desuden har jeg frøformeret et par planter også. Så nu omkranser 8-10 planter mit ene bed.

Vinbjergfersken Prunus persica” Weinbergpfirsich”.
Dette træ skal man også plante, hvis man har en beskyttet sydmur. Mange flotte blomster meget tidligt – i slutningen af marts – til glæde for dronningerne. Blomsterne lider ikke under frostgraderne og står lang tid; senere belønnes man af de herlige frugter. Den var i år næsten ved at knække sammen under vægten af frugterne.

Korsknap (Glechoma hederacea)
Den bunddækkende og hurtigt voksende lille blomst skal nævnes p.g.a. de mange blomster i det meget tidlige forår. Især Agerhumlebierne er glade for denne – mange gange ligger de på ryggen på jorden og søger dens nektar og pollen.

• Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasicum) antog jeg første år den for at være en lungeurt, indtil en venlig botanikven mindede mig om, at det nok drejede sig om en kulsukkerart. Nå ja, men begge hører i hvert fald til rublad-familien (Boraginaceae), som alle kendetegnes ved at være gode humlebiplanter. Den står godt i fugtig halvskygge og er ret invasiv og effektiv bunddækker. Den sætter utroligt mange blomster, og skærer man den ned efter blomstring, sætter den hurtigt nye blade og blomstrer på ny. Det samme gælder min anden almindeligere. læge-kulsukker (Symphytum officinale). Den sætter dog ikke så mange blomster, men blomstrer til gengæld senere. Begge kan man efterfølgende bruge som plantegødning.

En hel skov af kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasicum).

Læge-kulsukker( Symphytum officinale)

Lægeoksetunge (Anchusa officiales)
Dette er den suverænt længst blomstrende humlebimagnet. Især Agerhumlebierne er glade for den og i år har jeg klippet den tilbage op til 3 gange for, nogle få uger senere, at se den blomstre igen. Den må bare ikke mangle i haven. Den selvsår sig fint uden dog at virke så invasiv som den Kaukasiske kulsukker. Den blomstrer stadig her 1. november..

Fingerbøl (Digitalis purpurea)
I maj dominerer denne iøjnefaldende, indtil 2 m høje, to-flerårige urt i min have og er en af grundene til, at jeg har haft så megen succes med havehumlebierne i år – man skulle næsten tro, at havehumledronningerne timer deres opvågnen efter denne blomsterplante. Hvor der er fingerbøl, er der også havehumlebier – så enkelt kan det siges. Den blomstrer desuden lang tid og fås i forskellige farvenuancer.

Almindelig slangehoved (Echium vulgare) 
Begynder i juni efterhånden at fortrænge den kaukasiske kulsukker på popularitetsskalaen. Den og dens 1-årige slægtning purpur-slangehoved (Echium plantagineum) besøges af alle humlebier og blomstrer meget længe. Har man den først i haven, behøver man bare at omplante alle de nye små selvsåede rosetter, hvor man vil have dem.

Virginsk ærenpris  (Veronicastrum virginicum)
Denne prægtige staude blomstrer fra juli af, og i de uger, den blomstrer, er den den ubestridte humlemagnet. Det er også det tidspunkt, hvor alle former og arter af humlebier kan ses i haven – og de vil alle være i denne ærenpris. Droner, dronninger og arbejdere samt snyltehumlebier og andre bier.

Stokroser (Alcea rosea)
Må ligesom de indgangs nævnte texas-salvier heller ikke mangle. De er flerårige, og i min have trives de åbenbart ganske fortrinligt – fra juli til september vokser de op til 2,5 m i højden og findes i utallige farvenuancer. De er en uhyre vigtig nektar- og pollenkilde for de nye dronninger.

Jeg har mange andre gode humlebi-magneter i haven – men havde jeg kun plads til godt 10 arter, skulle valget være disse….

Virginsk ærenpris (Veronicastrum virginicum) blomstrede flittigt i juli og begyndelsen af august. Den er biernes foretrukne nektar- og pollenkilde i den tid og giver god mulighed for at observere alle gængse arter af humlebier. I år synes jeg, der har været usædvanlig mange snyltehumlebier. Et lille udpluk kan ses i nedenstående klip, hvor det første gang er lykkedes at indfange en stensnyltehumle-dronning (Bombus rupestris) samt drone.

Her medio august ser jeg næsten kun agerhumlebier i haven. Her er igen læge-oksetunge (Anchusa officinalis) som virker til at være den foretrukne fødekilde. Denne flotte staude må ikke mangle i enhver have. Jeg har nu skåret den tilbage 3 gange og den kommer med nye blomster allerede efter få uger. Den fortsætter helt til den første frost viser sig.

I næste blogindlæg vil jeg som vanligt komme ind på de bedste bi-planter i min have 2023.
Indtil da kan man jo studere Elke’s inspirerende fortegnelse over “Gode ét- og flerårige humlebi planter til humlebi-haven” som jeg efter bedste evne har oversat her.

Echium eller blot slangehoved er en slægt, der er vidt udbredt i verden og består af over 60 forskellige arter. De hører til rublad-familien, der tæller andre af mine favoritnektar- og pollenleverandører til humlebier/vilde bier, som f.eks. honningurt (Phacelia), hundetunge (Cynoglossum), oksetunge (Anchusa), lungeurt (Pulmonaria), kulsukker (Symphytum), voksurt (Cerinthe) og lungeurt (Pulmonaria). Hvis man alene satser på disse arter, har humlebierne nektar og pollen til hele sæsonen.

I Danmark kendes især den 1-årige purpur-slangehoved (E. plantagineum), se foto nedenfor, og den 2-årige slangehoved (E. vulgare). Se foto ovenfor og nedenfor. Begge forekommer vildt i naturen, dog er slangehoved mere almindelig.

Sidstnævnte er 2-årig, d.v.s. den danner kun en roset det første år. Se foto nedenfor.

E. vulgare danner første år en karakteristisk roset for så i det efterfølgende år at sætte sine indtil 1,5 m høje først røde, så blå blomsterstande, som vil være en af havens humlebi-magneter.
Efter den lange blomstring dør blomsten og sætter en masse frø, som man roligt kan lade sidde til havens fugle – især grønirisker og stillitser er glade for frøene. Den selvsår sig gerne, og man behøver herefter kun at tynde ud og/eller flytte de små rosetter. Det skal dog gøres, før de når 5 cm i diameter, da de hurtigt danner en lang pælerod.
Her i maj-juni skyder der pludselig helt op til 8-10 blomsterhoveder ud fra hver plante. Nedenfor ses min lille flok af slangehoved, der nu er begyndt at skyde hovederne op. Om 7-14 dage vil de danne et blomsterhav i blåt, og humlebierne vil kaste sig over de rigelige mængder af nektar og pollen….(se update nedenfor).
Efter blomstring kan man med held skære nogle af blomsterstandene ned, og enkelte planter vil så sætte nye blomsterspir – dog knap så store.

Som allerede nævnt forekommer mange mere eller mindre eksotiske arter af Echium. En, som man godt kan dyrke herhjemme, er E. russicum, som hører hjemme i Centraleuropa og Balkan.
Den er rimelig hårdfør, og med lidt held får man nogle flotte blomsterspir stående i haven ligeledes i det 2. år. Nedenfor ses mine, som nu blomstrer til stor glæde for humlebierne. Den kan dog godt, hvis den står et tørt sted, overvintre et 3. år og blomstre. Jeg har selv en enkelt.

Endnu mere eksotisk end ovennævnte er de endemiske arter fra Madeira og de kanariske øer. Her skal bare nævnes E. candicans “Madeira’s stolthed” og endnu mere spektakulær E. pininana “Træ-echium” eller “kæmpe slangehoved”. Den kan sætte et plantespir på 3-5 m!
Den kan også ses på kanaløerne og Wales, hvor vintrene er milde. Jeg selv har prøvet mig frem med sidstnævnte 2 gange – uden held. Den er svær at få til at overleve med de køligere vintertemperaturer her på fastlandet. 
E. candidans har jeg dog fået helskindet igennem vinteren – 7 eksemplarer, hvoraf 1 blomstrer nu, og 1 står i knop. Fotos og film nedenfor.

Nedenfor et lille filmklip af de ovenstående planter i blomst.

Andre fascinerende blomsterplanter….

Andre gode planter til de langtungede bier er almindelig fingerbøl (Digitalis purpurea). Den findes i et utal af farvenuancer. I år har jeg såvel hvide som den almindelige røde form, d.v.s. helt almindelig er den ikke! Se selv nedenfor…

Topskuddet er forvandlet til en stor blomst. Jeg har googlet dette fænomen og kun set noget lignende på en engelsk hjemmeside.
Nedenfor ses et nærbillede af selve blomsten.

Flot og særegen blomst. Nu en uge senere ser den ud som på fotoet nedenfor.

I dag, på den første dag med sommerlige temperaturer, er der så til min store glæde indflyttet agerhumle nr. 2. Jeg havde nok set den kredse søgende rundt om kassen dagen i forvejen uden dog at finde indgangen. I eftermiddags så jeg en stor rød agerhumledronning flyve målrettet imod området ved kassen uden at se den kravle ind. Hurtigt blev mini-DV-cam’en sat op, og efter gennemsyn af en 1 times optagelse var sagen klar – 3-4 gange sås en flot agerhumledronning flyve ud og ind. Se foto nedenfor af dens bolig med indgang til siden.

Status er nu…

3. mørke jordhumlefamilier – alle med arbejdere
3. havehumlefamilier – 1 med arbejdere, hos nr. 2 forventes arbejdere om et par dage og den sidste om ca. 14 dage hvis alt går godt.
2. hushumlefamilier – 1 med arbejdere og hos den sidste forventes arbejdere først om et par uger.
2. agerhumlefamilier – ved 1. familie ventes arbejdere i denne uge – 2. Dronning leverer vel først arbejdere i slutningen af maj.

Det varme vejr de sidste dage har nu også lokket de første snyltehumledronninger frem. I dag så jeg den første hussnyltedronning (B. norvegicus) “luske” rundt i min kulsukker. Det er ikke overraskende – især da arten lykkedes med at annektere en af mine hushumlefamilier og tilvejebringe rigeligt med afkom sidste sæson.
Nedenfor ses dog en stor mørk jordhumledronning i min kaukasiske kulsukker (Symphytum caucasicum). Den er det helt store hit hos humlebierne samt forårsvægbierne for tiden og lang tid frem.

Sæsonen er nu godt i gang, og det tynder ud af rede-søgende dronninger af de tidlige arter som mørk jordhumle, hushumle og lille skovhumle. Enkelte agerhumle- og stenhumledronninger søger stadigvæk. Generelt synes kuldene af 1. generations arbejdere at være små i år. Dette er dog ikke mærkeligt, når man tager det kolde forår i betragtning.